Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 NESA Varme - frist for udøvelse af forkøbsret (tilsynsafgørelse)Energitilsynet vedtog i sit møde den 13. december 2004 (møde 57), at meddele NESA pålæg i medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, om at forlænge fristen for udøvelse af forkøbsret til den 22. januar 2005.

Af afgørelsen fremgik, at Energitilsynet finder, at de eventuelle købere først fra den 22. oktober 2004 havde adgang til de oplysninger, der kunne anses for relevante for at tage stilling til overtagelsesspørgsmålet. at fristen på 3 måneder for NESAs tilbud til forbrugerne efter varmeforsyningslovens § 23 f, stk. 1, jf. § 23 f, stk. 4, skal regnes.

Efterfølgende har advokat Worm, der repræsenterer forbrugerne i Værløse, klaget til Energitilsynet over, at NESA ikke har givet forbrugerne en række oplysninger angående kontrakter, årsafregninger og afskrivninger.

DLA Nordic, som repræsenterer NESA i sagen, har herefter fremsendt yderligere oplysninger til Værløse Varmeværk. Ifølge NESA skulle disse oplysninger imødekomme advokat Worms krav.

Advokat Worm har herefter overfor Energitilsynet gjort gældende, at de oplysninger, som NESA efterfølgende har fremsendt, stadig ikke imødekommer forbrugernes krav om yderligere oplysninger.

Energitilsynets afgørelse er af advokat Worm indbragt for Energiklagenævnet.

1.2 NESA - klage over afslag på korrektion af måleraflæsning (sekretariatsafgørelse)
Energitilsynets sekretariat har den 17. marts 2004 truffet afgørelse i en sag, hvor indehaveren af et firma i Virum havde klaget over, at NESA over for ham havde stillet krav om betaling af et elforbrug, der vedrørte en tidligere lejer i en ejendom han ejer.

Det fremgik af NESA´s oplysninger i sagen, som ikke var bestridt af klageren, at klageren ejer forbrugsstedet. I perioden frem til 1. juli 2003 var ejendommen udlejet til et firma, hvor klageren var direktør. Dette firma blev erklæret konkurs den 27. april 2003. Den 6. oktober 2003 meddelte klageren NESA, at lejemålet i ejendommen pr. 1. juli 2003 var overtaget af et andet firma, hvor klageren ligeledes er direktør. Klageren oplyste, at målerstanden på overtagelsesdagen antagelig var på 531.300 kWh.

NESA meddelte herefter klageren, at det nye firma herefter var registreret som forbruger på ejendommen. NESA fremsendte efterfølgende en regning på 47.159 kr. til klageren for forbrug i perioden 2. juli 2003 til 6. oktober 2003.

Klageren henvendte sig herefter til NESA og oplyste, at målerstanden på overtagelsesdagen den 1. juli 2003 i stedet havde været på 558.830 kWh. Dette blev bekræftet af en tredjemand, som sammen med klageren havde været direktør for det nu konkursramte firma, der tidligere havde været lejer på adressen. 

Såfremt den nu oplyste målerstand på overtagelsesdagen blev lagt til grund for NESA´s afregning ville dette medføre, at klagerens forbrug i perioden 2. juli 2003 til 6. oktober 2003 ville være 27.630 kWh mindre. Dette ville igen medføre, at NESA måtte søge betaling for dette forbrug hos den tidligere nu konkursramte lejer.

På baggrund af personsammenfaldet imellem ejerkredsen hos den tidligere lejer og den nye lejer fandt sekretariat ikke, at det i det konkrete tilfælde kunne anses for urimeligt, jf. elforsyningslovens § 77, stk. 1, jf. § 6, stk. 3, (nu stk. 4), at NESA havde afvist at ændre sin opkrævning hos klageren af forbruget i perioden 2. juli 2003 til 6. oktober 2003.

Sekretariatets afgørelse er af klageren indbragt for Energiklagenævnet.

1.3 SEAS - klage over elregning (sekretariatsafgørelse)
Energitilsynets sekretariat har den 10. november 2004 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger havde klaget til Energitilsynet over en årsopgørelse fra SEAS for året 2002/2003. Klageren mente, at et beløb er opført som skyldigt, selvom det efter klagerens opfattelse er betalt.

SEAS har redegjort for forbrugerens betalinger i den omhandlede periode. Af denne redegørelse fremgår, at årsopgørelsen er udarbejdet i henhold til de registreringer af betalinger, der er fortaget hos SEAS.

Energitilsynet har ingen mulighed for at afgøre, om de oplysninger om betalingerne, der er opgjort af SEAS er korrekte. Eftersom der er uenighed herom mellem forbrugeren og forsyningen har sekretariatet henvist spørgsmål herom til bedømmelse hos domstolene

Sekretariatet fandt på det foreliggende grundlag, at SEAS fremgangsmåde i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen ikke var urimelig. 

Sekretariatets afgørelse er af klageren indbragt for Energiklagenævnet

1.4   DONG - aftalegrundlag for afbrydelse af gasforsyning ved manglende betaling (sekretariatsafgørelse)
Energitilsynets sekretariat har den af 7. december 2004 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger klagede over, at DONG havde afbrudt for gasforsyningen på grund af manglende betaling fra klagerens tidligere lejer.

Sekretariatet fandt, at der i sagen var uklarhed om, hvem der var registreret som kunde hos DONG.

Da en afgørelse ville indebære en egentlig bevismæssig bedømmelse, som kun kan finde sted ved domstolene meddelte sekretariatet, at tilsynet ikke kunne afgøre klagen.

Sekretariatets afgørelse er af forbrugeren indbragt for Energiklagenævnet

1.5 Rønne Vand- og Varmeforsyning A.m.b.a. - tarifændring (sekretariatsafgørelse)
Energitilsynets sekretariat har den 6. december 2004 truffet afgørelse i en sag, hvor en fjernvarmeforbruger hos Rønne Vand- og Varmeforsyning A.m.b.a. havde klaget over, at fjernvarmeforsyningen med virkning fra den 1. maj 2004 har ændret fjernvarmetariffen.

Endvidere havde forbrugeren klaget over, at fjernvarmeforsyningen nu anvender oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) til fastsættelse af grundlaget for beregningen af fast afgift. Tarifomlægningen indebar blandt andet, at der blev indført en arealbetaling i kr. pr. m2 i fast afgift.

Under hensyn til at hovedsigtet med tarifændringen, der som noget nyt inkluderer en fast afgift baseret på m2 er en mere omkostningsægte tarifering, og at klagerens bolig er på 249 m2 fandt Energitilsynets sekretariat ikke, at det kunne anses for urimeligt i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4,, at klagerens samlede fjernvarmeudgift steg med ca. 1.200 kr. årligt, svarende til godt 7 pct., som følge af tarifændringen.  

Endvidere fandt sekretariatet med henvisning til bekendtgørelse nr. 1028 af 12. december 2002 om ejeres pligt til at give oplysninger til BBR, at det ikke var urimeligt efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at Rønne Vand- og Varmeforsyning A.m.b.a. anvendte oplysninger fra BBR om antal m2, når fjernvarmeforsyningen tog forbehold for fejl i oplysningerne i registret.

Sekretariatets afgørelse er af forbrugeren indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1 Skagen Varmeværk - afgørelse om prisberegning ved levering af varme fra Skagen Forbrænding (tilsynsafgørelse stadfæstet)
Energiklagenævnet har den 9. december 2004 stadfæstet en afgørelse om prisfastsættelsen på affaldsvarme fra Skagen Forbrænding, truffet af Energitilsynet på tilsynets møde den 25. august 2003 (møde 42).

Ved afgørelsen tog Energitilsynet stilling til bestemte omkostningsposter i Skagen Forbrændings budget for året 2000, samt hvilket princip der skulle anvendes ved fastlæggelsen af substitutionsprisen til brug for prisfastsættelsen på affaldsvarme leveret fra Skagen Forbrænding til Skagen Varmeværk a.m.b.a.

Tilsynet fandt, at substitutionsprisen - i overensstemmelse med en afgørelse fra Konkurrenceankenævnet fra 1997 - stadig skulle fastsættes som gennemsnitsprisen ved at producere den samlede varmemængde på Skagen Varmeværk.

Energiklagenævnet anfører bl.a., at der ikke foreligger nye og væsentlige grunde, som tilsiger nu at genoptage Konkurrenceankenævnets afgørelse.

Det skal desuden nævnes, at Energiklagenævnet i afgørelsen bemærker, at udfaldet af en voldgift mellem parterne ikke har indflydelse på klagenævnets behandling af sagen, da parterne uanset voldgiftens resultat ikke må opkræve en højere varmepris, end Energitilsynet fastsætter.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.9 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 27. oktober 2003 (møde 44).

2.2 Københavns Kommune - forrentning af mellemværendet med de kommunale forsyningsvirksomheder (tilsynsafgørelser dels stadfæstet, dels hjemvist)
Energiklagenævnet har den 10. december 2004 dels tiltrådt en række punkter, dels hjemvist ét punkt i en afgørelse, truffet af Energitilsynet på tilsynets møde den 25. november 2002 (møde 33).

Afgørelsen vedrørte forrentningen af Københavns Kommunes mellemværender med de kommunale el-, bygas- og varmeforsyningsvirksomheder.

Det hjemviste afgørelsespunkt vedrørte den forrentningssats hvormed Københavns Kommune forrentede kommunens tilgodehavende hos de kommunale varme- og bygasforsyninger.

Energitilsynet havde i dette afgørelsespunkt meddelt Københavns Kommune, at kommunens tilgodehavende hos forsyningerne blev afviklet som et egentligt finansielt mellemværende på samme vilkår som gældende for eksterne lån til en rente, som i overensstemmelse med tilsynets opfattelse af renteniveauet på eksterne lån var væsentligt lavere end den af kommunen anvendte rentestørrelse på 7 pct. p.a. i kommunens budget for år 2003.

Energiklagenævnet bemærker blandt andet, at Energitilsynet bør undersøge, til hvilken rente Københavns Kommune i perioden har optaget eksterne lån. Efter nævnets opfattelse vil det derved kunne belyses, om der kan foreligge en krydssubsidiering fra el- og varmeforbrugerne til formål, der efter el- og varmeforsyningslovene er priserne uvedkommende.

Sagens indbringelse er tidligere omtalt under punkt 1.5 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 20. januar 2003 (møde 35).

2.3 Århus Kommunale Værker - afgørelse om kompensation til Brabrand Boligforening ophævet (tilsynsafgørelse ophævet)
Energiklagenævnet har den 10. december 2004 ophævet en afgørelse om kompensation fra Århus Kommunale Værker til Brabrand Boligforening, truffet af Energitilsynet på møde den 30. juni 2003 (møde 41).

I afgørelsen fandt tilsynet, at en kostægte opbygning af tarifferne betyder, at aftagere, som selv afholder væsentlige omkostninger, som er en del af kalkulationsgrundlaget for de gældende tariffer, skal kompenseres for meromkostningerne. Kompensationen var ikke reguleret siden 1992.

Energiklagenævnet finder, at aftalegrundlaget for kompensationen er så usikkert, at der ikke er fornødent grundlag for at fastslå, at kompensationens størrelse er urimelig. Tilsynets afgørelse ophæves derfor.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.8 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 25. august 2003 (møde 42).

2.4 Naturgas Fyn - forrentning før 30. juni 2000 af indskudskapital samt afslag på aktindsigt (sekretariatsafgørelser dels stadfæstet, dels hjemvist)
Energiklagenævnet har den 21. oktober 2004 dels hjemvist en afgørelse af 19. august 2004 om forrentning af indskudskapital i Naturgas Fyn siden selskabets stiftelse i 1982 til 30. juni 2000, dels stadfæstet afgørelser af henholdsvis 13. april 2004 og 17. september 2004 om afslag på aktindsigt i Kammeradvokatens redegørelser/notater. Alle afgørelser truffet af Energitilsynets sekretariat.

Vedrørende aktindsigt havde sekretariatet i afgørelserne af 13. april og 17. september 2004 givet afslag på aktindsigt med henvisning til, at notaterne var omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3, og med den begrundelse at Energitilsynet havde indhentet den fornødne sagkyndige vejledning/rådgivning hos Kammeradvokaten.

Energiklagenævnet var enig i Energitilsynets afgørelse, men fandt samtidig, at: "Tilsynets afgørelse om afslag på aktindsigt ikke udgør en tilstrækkelig begrundelse efter forvaltningslovens § 22." I sin afgørelse om afslag på aktindsigt i Kammeradvokatens redegørelser/notater henviser Energiklagenævnet til retspraksis og til ombudsmandens udtalelser, i følge hvilke: "Til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres" skal fortolkes præcist. Således afvises anmodninger om aktindsigt ikke blot i sager, hvor en retssag er ved at blive rejst, men også i sager, hvor et sagsanlæg er underforstået som en nærliggende mulighed.

Hvad angår afgørelsen af 19. august 2004 vedr. forrentning, besluttede Energiklagenævnet, at hjemvise sagen til fornyet behandling i Energitilsynet. Ifølge klagenævnet inddrog Energitilsynet Kammeradvokatens notater som en del af afgørelsesgrundlaget ved at henvise gentagne gange til notaterne som begrundelse for afgørelsen, hvilket ifølge klagenævnet er beklageligt, når disse notater samtidig unddrages parten.

Energiklagenævnet er endvidere af den opfattelse, at det ikke fremgår af Energitilsynets afgørelse, med hvilken vægt Kammeradvokatens argumenter er indgået i tilsynets afgørelse. Klagenævnet finder, at: "Eftersom Kammeradvokatens notater ikke kan udleveres i deres fulde ordlyd, indeholder Energitilsynets afgørelse ikke en fuldstændig begrundelse, og det er ikke betryggende, om sagsbehandlingen for nævnet skal bero på formodningerne på dette punkt, jf. forvaltningslovens § 24".

Konkluderende finder, at "allerede fordi, at afgørelsen af 19. august 2004 således lider af en begrundelsesmangel, som nævnet ikke uden brug af Kammeradvokatens notat ville kunne karakterisere som uvæsentlig, hjemvises sagen, således at Energitilsynet får mulighed for at fremkomme med sin fulde argumentation."

Sagernes afgørelse og indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkterne 1.2 og 1.3 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 25. oktober 2004 (møde 55).

2.5 NESA - registrering af betaling (sekretariatsafgørelse hjemvist)
Energiklagenævnet har den 7. december 2004 hjemvist en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 6. maj 2004.

Sagens baggrund var, at en forbruger mente, at NESA havde glemt at registrere en modregning af et beløb på 1.800 kr., der hidrørte fra en årsopgørelse. NESA fandt derimod, at de 1.800 kr. var modregnet i første acontobetaling.

Energitilsynet havde fundet, at det ikke var urimeligt, at NESA havde modregnet en acontoopkrævning i differencen mellem de samlede acontoindbetalinger og det samlede forbrug.

Energiklagenævnet tiltrådte, at det ikke stred mod rimelighedskravet i elforsyningsloven, at NESA havde modregnet acontokrav i selskabets udbetaling til kunden som følge af, at kunden havde betalt mere end det reelle forbrug. Klagerens påstand var, at hans betaling på 1.800 kr. ikke var blevet ham krediteret. Nævnet konstaterede, at NESA´s oplysninger ikke var opstillet i en form, der muliggjorde en umiddelbar efterkontrol af, hvem der havde ret. På den baggrund fandt nævnet, at Energitilsynet burde have krævet en periodiseret opgørelse fra NESA.

Sagens afgørelse og sagens indbringelse er tidligere omtalt under punkt 1.6 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 28. juni 2004 (møde 52).

2.6 NESA - klage over NESAs prispolitik og forretningsmetoder (sekretariatsafgørelser stadfæstet)
Energiklagenævnet har den 7. december 2004 stadfæstet to afgørelser, truffet af Energitilsynets sekretariat den 1. april 2004 og 5. maj 2004.

Ved afgørelserne havde sekretariatet fundet, at der ikke var grund til at rette kritik af NESAs orientering om prisændringer via selskabets hjemmeside, eller selskabets praksis vedrørende ændring af aconto betalinger.

Energiklagenævnet fandt, at af de grunde som Energiklagenævnet havde anført i en tidligere afgørelse af 8. november 2004, kan det ikke antages at stride mod elforsyningslovens § 6, at NESA meddeler ændringer i prisen via sin hjemmeside. Energiklagenævnet fandt videre, at efter NESAs leveringsbestemmelser kan acontobeløbet ændres på kundens anmodning, hvis selskabet finder ændringen i elforbruget sandsynlig. Energiklagenævnet gik ud fra, at acontobeløbet også kan ændres, hvis en forbruger måtte stille krav herom, hvilket klager ifølge NESA ikke havde gjort.

Sagens afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.6 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 28. juni 2004 (møde 52).

2.7 NESA - opgørelse af elforbrug samt adgang til målerkontrol (sekretariatsafgørelse stadfæstet)
Energiklagenævnet har den 6. januar 2005 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 7. september 2004.

Sagen drejede sig om, hvorvidt en forbruger kunne have forbrugt i alt 9.728 kWh over to aflæsningsperioder fra 15. december 2001 til 23. januar 2004. NESA havde opgjort kravet mod forbrugeren til omtrent 10.000 kr. for det aflæste forbrug. NESA havde oplyst, at den relevante måler var blevet destrueret. Forbrugeren havde således ingen mulighed for selv at foranstalte afprøvning af måleren.

Energiklagenævnet havde fundet, at klagen fra forbrugeren primært vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt det målte elforbrug svarede til det faktiske elforbrug.  Som det fremgik af myndighedernes og domstolenes praksis, blev der lagt vægt på, om der var fremkommet oplysninger om fejl på elmåleren.

Energiklagenævnet måtte lægge til grund, at der ikke var påvist fejl ved forbrugerens elmåler. Nævnet kunne herefter tiltræde Energitilsynets vurdering af, at fastslåelse af misforholdet mellem det registrerede forbrug og det faktiske forbrug forudsatte en egentlig bevismæssig bedømmelse, som kun kunne ske ved domstolene. Ligeledes måtte betydningen af bortskaffelsen af den oprindelige måler afgøres af domstolene.

Sagens afgørelse og sagens indbringelse er tidligere omtalt under punkt 1.5 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 25. oktober 2004 (møde 55).

2.8  EnergiMidt Net a/s - tilslutningsvilkår for biogasanlæg (sekretariatsafgørelse stadfæstet)
Energiklagenævnet har den 7. december 2004 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 4. august 2003, om EnergiMidt Nets vilkår for tilslutning af biogasanlæg. 

En konsulent fra Viborgegnens Energi- og Miljøkontor klagede til Energitilsynet over EnergiMidt Net A/S' tilslutningsvilkår for en gårdejers biogasanlæg. Konsulenten ønskede tilslutning på lavspændingssiden af den eksisterende 10/0,4 kV transformator, mens EnergiMidt krævede tilslutning på højspændingssiden. EnergiMidt havde under sagen oplyst, at det var tekniske forhold, der i den konkrete sag gjorde, at tilslutning ikke kunne ske på lavspændingssiden.

Energitilsynet fandt ikke, at EnergiMidts fremgangsmåde stred imod bestemmelserne i elforsyningsloven, jf. lovens § 67, stk. 1, og lovens § 77, stk. 1.

Energiklagenævnet har i sin afgørelse tiltrådt, at tilsynet kunne lægge EnergiMidts beregninger til grund, og at selskabets begrundelse er objektiv, rimelig og i overensstemmelse med elforsyningslovens § 67.

Sagens afgørelse og sagens indbringelse for klagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.2 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til mødet den 27. oktober 2003 (møde 44).

2.9 KE (Københavns Energi) - forbrug af elektricitet i kolonihavehus (sekretariatsafgørelse stadfæstet)
Energiklagenævnet har den 14. januar 2005 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 20. juli 2004, om forbrug af el i et kolonihavehus, hvori sekretariatet ikke fandt at KE´s opkrævning af betaling for elforbrug i et kolinihavehus kunne anses for urimeligt.

Sagen drejede sig om, hvorvidt forbrugeren kunne have forbrugt 2.970 kWh, svarende til en årsafregning på 4.782 kr. for perioden fra 30. juni 2003 til 30. juli 2003.

I Energitilsynets afgørelse blev det meddelt klageren, at Energitilsynet ikke kan gå ind i en bedømmelse af hvorvidt det registrerede forbrug var i overensstemmelse med det faktiske forbrug, antallet af elforbrugende apparater eller anvendelsen heraf, og ej heller fejl ved installationerne som kan have påvirket elmåleren. Dette ville indebære en bevismæssig bedømmelse, som måtte henvises til domstolene.

Endvidere blev det meddelt klageren, at der i korrespondancen ikke var indicier der pegede i retning af, at klageren skulle have haft et ekstremt højt forbrug i relation til en bolig af den standard der var på forbrugsadressen og dermed indikere evt. fejl ved elmåleren.

I dette konkrete tilfælde fandt Energitilsynet ikke, der var grundlag for at rette kritik over for KE i henhold til elforsyningslovens § 77, stk. 1, jf. § 6, stk. 3.

Sagen har ikke været omtalt tidligere.

2.10 KE (Københavns Energi) - klage over elregning (klage over sekretariatsafgørelse afvist)
Energiklagenævnet har den 11. januar 2005 afvist behandling af en klage over en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 26. november 2004, om en forbrugers klage over elregning fra KE.

Energiklagenævnets afvisning er begrundet i, at forbrugeren havde indgivet klagen efter udløbet af klagefristen på 4 uger.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke i perioden efter sidste udgave af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat truffet afgørelser af Energitilsynets formand i henhold til § 3, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1 SEAS Strømmens Elforsyning - lukning uden varsel
Advokat. B. Barslev klagede på vegne af en forbruger under SEAS - Strømmens Elforsyning over at, at SEAS havde afbrudt for strømforsyningen til klagerens ejendom uden forudgående varsel. Videre anmodede advokaten tilsynet om at tage stilling til størrelsen og berettigelsen af de beløb, som var opkrævet hos klageren, herunder de pålignede renter og gebyrer. Desuden fandt advokaten, at SEAS burde yde klageren erstatning for de madvarer, der var blevet ødelagt som følge af den uvarslede lukning. Endelig fandt advokaten, at SEAS havde opkrævet et for højt acontobeløb.

Mht. spørgsmålet om varsling fandt sekretariatet ikke, at der i sagen var fremlagt information om, at SEAS til forbrugeren havde fremsendt meddelelse om, at leveringsaftalen var ophævet. Sekretariatet gjorde opmærksom på, at ved inddrivelse af manglende betalinger for energileverancer er forsyningen pligtig til - på ethvert trin af restanceinddrivelsesproceduren - at informere forbrugeren om næste skridt, hvilket ikke var sket. Sekretariatet fandt derfor, at der kunne rettes indvendinger imod SEAS fremgangsmåde vedr. afbrydelse af elforsyningen uden forudgående selvstændigt varsel, jf. elforsyningslovens § 77, stk. 1, jf. § 6, stk. 4.

Sekretariatet anmodede herefter SEAS om at ændre sin fremgangsmåde før afbrydelse af elforsyningen i overensstemmelse hermed samt i medfør af lovens § 76, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 3 i bek. nr. 90 af 7. februar 2000, at anmelde de ændrede leveringsbetingelser og restancevilkår til tilsynet.

Sekretariatet bemærkede, at ELFORs evt. indsendelse af vejledninger til tilsynet ikke kan træde i stedet for selskabernes egen anmeldelsespligt. Et elselskab kan dog opfylde sin anmeldelsespligt ved at meddele, at det følger de gældende vejledninger udsendt af ELFOR.

Sekretariatet fandt videre, at de gebyrer som SEAS havde pålagt klageren ved afbrydelsen må betragtes som urimelige, jf. lovens § 77, stk. 1. Da også de af SEAS oplyste gebyrer for strømafbrydelse var anført med forskellige størrelser på det materiale, som var fremsendt til klager, fandt sekretariatet i strid med lovens § 6, stk. 4.

Gebyrer og betaling for merforbrug m.v.
For så vidt angår de øvrige i sagen af elforsyningen opkrævede forbrugsbetalinger, herunder ekstraopkrævninger, for perioderne 2000/2001, 2001/2002 samt 2002/2003, fandt sekretariatet ikke ud fra de i sagen oplyste forhold, at der var grundlag for at rette indvendinger imod SEAS? opkrævninger for perioden 2002/2003. Tilsynet kan efter praksis alene vurdere evt. krav om tilbagebetaling af for meget opkrævet betaling for indeværende regnskabsperiode (2003/2004) samt nærmest forudgående regnskabsperiode (2002/2003), hvorimod vurdering af de to øvrige perioder (2000/2001 og 2001/2002) henhører under domstolene.

Sekretariatet meddelte videre, at grundet SEAS' manglende anmeldelse af gebyrforhold til tilsynet, vil de pålagte gebyrer ikke med rimelighed kunne gøres gældende overfor klager, jf. lovens § 77, stk. 1, idet der ikke er hjemmel for den skete opkrævning, jf. Energiklagenævnets afgørelse af 19.juni 2001 i en sag vedr. Midtjysk Elforsyning. Samtidig anmodede sekretariatet i medfør af lovens § 76, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 3 i bek. nr. 90 af 7. februar 2000 SEAS om at anmelde dets gebyrer til tilsynet.

Angående renteforhold meddelte sekretariatet, at administration af renteloven ikke henhører under tilsynets kompetence.

Om erstatning for ødelagte madvarer meddelte sekretariatet, at det ligger udenfor tilsynets kompetence at afgøre dette spørgsmål og henviste til domstolene.

Forhøjelse af acontobeløb
Endelig blev en forhøjelse af acontoopkrævningen baseret på en stigning i det registrerede forbrug blev ikke af sekretariatet anset for at være i strid med elforsyningslovens § 6, stk. 4.


5. Høringssvar

5.1 Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om beredskab for henholdsvis el- og naturgassektoren
Energitilsynets sekretariat har modtaget Energistyrelsens høringsanmodning af 29. november 2004, vedrørende to udkast til bekendtgørelser om beredskab for elsektoren henholdsvis naturgassektoren. De to bekendtgørelser har samme indhold, blot tilpasset til sektorens forhold og terminologi.

Bekendtgørelserne vedrører den civile sektors beredskab, jf. beredskabslovens § 24, stk.1, hvorefter de enkelte ministerier hver indenfor deres område skal planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte til forsvaret.

Bekendtgørelserne har til formål at sikre et tidssvarende beredskab for henholdsvis el- og naturgassektoren, og at implementere den nationale beredskabsplan, udsted af Beredskabsstyrelsen i 2004. Energitilsynet har ingen opgaver eller kompetencer i forbindelse med sikring og opretholdelse af beredskab.

Energitilsynets sekretariat havde i sit høringssvar af 15. december 2004 til Energistyrelsen, ingen bemærkninger til materialet, men tog ad notam, at omkostninger ved virksomhedernes beredskabsarbejde afholdes af virksomhederne i henhold til § 23, stk.1, i begge udkast til bekendtgørelser.

Sekretariatet noterede sig også, at i medfør af § 7, stk. 4, i begge udkast til bekendtgørelser, skal den systemansvarlige virksomhed og netvirksomhederne (el-området) / Energinet Danmark og distributionsvirksomhederne (naturgas-området) i deres beredskabsplaner angive, hvordan de ved større strøm-/naturgasafbrydelser informerer el- /naturgasforbrugere.

5.2 Høringssvar vedrørende Energistyrelsens redegørelse til Folketinget om lovovervågning for lov nr. 449 af 31. maj 2000, om naturgasforsyning
Energitilsynets sekretariat har modtaget Energistyrelsen høringsanmodning af 1. december 2004 vedrørende lov nr. 449 af 31. maj 2000 om naturgasforsyning, som er omfattet af lovovervågning.

Lov om naturgasforsyning (NGFL) blev udvalgt til at være omfattet af lovovervågning, fordi der er tale om en vidtgående modernisering og tilpasning af de lovgivningsmæssige rammer for naturgassektoren. De økonomiske og administrative konsekvenser af loven kan således være store for såvel myndigheder som for virksomheder.

Som led i lovovervågningen skal Energistyrelsen udarbejde en redegørelse, som vil blive forelagt Folketingets Energipolitiske udvalg. Med henblik på udarbejdelse af redegørelsen har Energistyrelsen anmodet om organisationers og myndigheders vurdering af, hvorvidt loven lever op til intentionerne bag lovforslaget med særlig vægt på: 

  1. Etablering af et velfungerende marked for transmission, forsyning og oplagring af naturgas med fortsatte tilskyndelser til omkostningseffektivitet.
  2. Hvorvidt adgangen til naturgassystemet fungerer tilfredsstillende.
  3. Om en høj grad af forsyningssikkerhed er tilgodeset.

Høringen vedrører administrationen af Naturgasforsyningsloven.

Sekretariatets besvarelse er baseret på den administrative sagsbehandling i forbindelse med Energitilsynssager på området (transmissions- og lagerområdet samt vurdering af metoder for priser og betingelser). Vurdering af markedsforholdene baserer sig på sekretariatets arbejde i forbindelse med markedsliberaliseringen - som Energitilsynet via en række orienteringsnotater om "Gasmarked2004" er orienteret om/ har tilsluttet sig.

Energitilsynets sekretariats høringssvar af 14. december 2004 til Energistyrelsen indeholder følgende konklusioner:

Ad 1. Sekretariatet finder generelt, at naturgasforsyningslovens bestemmelser udgør et tilfredsstillende grundlag for etablering af et velfungerende marked for transmission, distribution, forsyning og oplagring af naturgas med fortsatte tilskyndelser til omkostningseffektivisering.

Men indenfor distributions- og forsyningspligtområderne havde sekretariatet forslag til præciseringer i loven. Først i NGFLs § 37, stk. 1, hvor der mangler en vurdering af omfanget af de omkostningskategorier, som selskaberne kan tage hensyn til i deres prissætning (fx at omkostninger skal være nødvendige), jf. elforsynings- og varmeforsyningslovene.

Sekretariatet fandt også, at der mangler en eksplicit hjemmel til at foretage en rimelighedsvurdering af distributions - og forsyningspligtselskabernes priser og betingelser (i sager som ikke vedrører fordeling af omkostninger på de forskellige brugergrupper), svarende til hjemlen i NGFLs § 38, stk. 1 og 2 (som omfatter transmissions- og lagerselskaber). 

Vedrørende ministerens hjemmel i NGFLs § 14, stk. 4, til at fastsætte regler om samfakturering har sekretariatet anført, at grundet risikoen for at besværliggøre markedsadgang for nye leverandører (idet udstedelse af en samlet faktura bl.a. nødvendiggør anskaffelsen af avanceret IT-udstyr ligesom krav om garantistillelse for afgifter kan blive aktuelt) - bør udnyttelsen af hjemlen afvente en nærmere undersøgelse og dialog med branchen.

Endelig finder sekretariatet, at der bør være en bestemmelse i naturgasforsyningsloven, som pålægger alle selskaberne at samarbejde om adgangsvilkår og forhold vedrørende det fuldt liberaliserede naturgasmarked.

Ad 2. Det er sekretariats vurdering - på det foreliggende grundlag - at adgangen til naturgassystemet fungerer tilfredsstillende.

Energitilsynet og sekretariat har løbende behandlet sager vedrørende adgangsvilkår. sekretariatet har deltaget i følgegruppen "Gasmarked2004", i hvis regi rapporter, regelsæt og guides, som udgør grundlaget for effektueringen af den fulde liberalisering er blevet drøftet. Følgegruppen har fortsat sit virke i 2004, hvorved sekretariatet har kunnet følge udviklingen og kunnet behandle potentielle problemer inden de blev til egentlige klagesager.

Sekretariat vil fortsat bestræbe sig på at være i dialog med markedets parter, foretage analyser og undersøgelser af markedsforhold samt indgå i det internationale samarbejde. Såfremt sekretariatet her igennem eller via klager bliver opmærksom på, at der er problemer med markedsadgangen, finder sekretariatet - såfremt de foreslåede tilføjelser til loven bliver gennemført - at naturgasforsyningsloven giver Energitilsynet de nødvendige kompetencer til at påbyde ændring heraf.

Ad 3. Energitilsynet påser ikke overholdelse af forsyningssikkerheden og har derfor ikke specifikke bemærkninger på området. Men sekretariatet anførte for god ordens skyld, at tilsynet og sekretariatet selvsagt anerkender den begrænsning, som hensynet til forsyningssikkerheden medfører i adgangsvilkår for henholdsvis transmission (lægger beslag på fleksibilitetsressourcer) samt lager (lagerfyldningsrestriktioner i vinterperioden).

5.3 Høringssvar for ny bekendtgørelse om indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaber
Energitilsynet modtog den 14. december 2004 et høringsudkast af bekendtgørelsen, og fremsendte på vegne af formanden den 5. januar 2005 et høringssvar til Energistyrelsen.

Af høringssvaret fremgår det, at Energitilsynet generelt er positiv over for det fremsatte bekendtgørelsesudkast, der udfylder lovens intentioner på området. Således finder Energitilsynet, at bekendtgørelsesudkastet vil udgøre et anvendeligt grundlag for en fremtidig regulering, der fremmer effektiviseringer og rimelige priser.

Det bemærkes i sekretariatets høringssvar, at der i bekendtgørelsen indgår en meget stram tidsplan for implementeringen af reguleringen og udmelding af indtægtsrammer. Det er derfor af afgørende betydning, at selskaberne overholder de fastsatte tidsfrister for indberetning af oplysninger til Energitilsynet. I modsat fald vil den fastsatte tidsplan ikke holde.

Endvidere peger høringssvaret også på, at fastlæggelsen af selskabernes kapitalforhold og åbningsbalancer kan være kompliceret. F.eks. behandler Energitilsynet for tiden en sag om Naturgas Fyns indskudskapital, hvor Energitilsynets afgørelse sandsynligvis vil blive anket til Energiklagenævnet.

Det videre forløb:
Økonomi- og Erhvervsministeren har den 14. januar 2005 underskrevet bekendtgørelsen om indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaber, som træder i kraft den 1. januar 2005.

Med ikrafttrædelsen af bekendtgørelsen overgår den hidtidige hvile-i-sig-selv-regulering af naturgasdistributionsselskaberne til en indtægtsrammeregulering med årlige effektiviseringskrav. Bekendtgørelsen har været undervejs siden år 2000.

Energitilsynet skal inden den 1. juni 2005 udmelde indtægtsrammer for 2005, mens Energitilsynet inden den 15. september 2005 skal udmelde indtægtsrammer for perioden 2006-2009.

Udmelding af indtægtsrammer indebærer bl.a. godkendelse af selskabernes åbningsbalancer, hvori selskabernes gæld og indskudskapital indgår. Energitilsynet skal samtidig fastlægge de forrentningssatser, som indgår i indtægtsrammerne, herunder den forrentningssats selskabernes gæld skal forrentes med.

En del af indtægtsrammen vil blive pålagt et effektiviseringskrav. Det forventes, at Energitilsynet udmelder et generelt effektiviseringskrav til brug for indtægtsrammen for 2005, mens der til brug for indtægtsrammerne for perioden 2006-09 både udmeldes et generelt effektiviseringskrav samt individuelle effektiviseringskrav.


6. Andre forhold

6.1  Elprisstatistik december 2004
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriserne er vedlagt som bilag til Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO