Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 Hanstholm Kraftvarmeværk - brug af substitutionspris for leverencer til Hanstholm Varmeværk - Energitilsynets afgørelse påklaget af Hanstholm Kraftvarmeværk
I mødet den 31. januar 2005 traf Energitilsynet afgørelse i sagen Hanstholm Kraftvarmeværk - brug af substitutionspris for leverancer til Hanstholm Varmeværk.

Energitilsynet fastslog, at substitutionsprincippet skulle gælde i den konkrete klagesag, dvs. at det ville være i strid med bestemmelserne i varmeforsyningslovens §§ 20, stk. 1, og 21, stk. 4, hvis afregningsprisen for varme leveret fra Hanstholm Kraftvarmeværk til Hanstholm Varmeværk Amba var højere end den laveste pris af henholdsvis den omkostningsbestemte varmepris og substitutionsprisen.

Desuden fandt tilsynet, at substitutionsprisen skulle beregnes på grundlag af Hanstholm Varmeværk Ambas gennemsnitlige omkostninger ved den nuværende produktion.

Advokat Poul V.B. Petersen, der repræsenterer Hanstholm Kraftvarmeværk (Elsam A/S) har den 24. februar 2005 indbragt afgørelsen for Energiklagenævnet.

1.2  AKE Forsyning A/S - selskabets forsyningspligtpris til timemålte kunder for 1. kvartal 2005 - sekretariatsafgørelse påklaget af forsyningsselskab
Energitilsynets sekretariat har den 28. december 2004 godkendt den af AKE Forsyning A/S anmeldte forsyningspligtpris til timemålte kunder, jf. elforsyningslovens § 72. AKE Forsyning A/S anmeldte den 16. december 2004 et balancerings- og administrationsbidrag på 5 DKK/MWh samt et kvartalsvist abonnement på 25 DKK/MWh ekskl. moms. Imidlertid gør AKE Forsyning A/S gældende, at det anmeldte balancerings- og administrationsbidrag var ment som værende et tillæg til virksomhedens indkøbspris fra Nordjysk Elhandel A/S og ikke som forudsat i elforsyningsloven og af sekretariatet et tillæg til Nord Pools timespotpris.

AKE Forsyning A/S har den 20. januar 2005 anket sagen til Energiklagenævnet.

1.3 forsyningspligtselskaber - tilsynets kontrol af priser for forsyningspligtige elprodukter - sekretariatsafgørelser påklaget af Dansk Energi på vegne af 25 forsyningpligtselskaber
Energitilsynets sekretariat har den 28. december 2004 truffet afgørelse vedr. priskontrollen af de forsyningspligtige elprodukter for 1. kvartal 2005, jf. elforsyningslovens § 72.

Dansk Energi har på vegne af 25 virksomheder med forsyningspligtbevilling anket sekretariatets afgørelse til Energiklagenævnet. Dansk Energi gør i sin anke gældende, at sekretariatets afgørelser er ugyldig fordi:

  1. Der ikke er den fornødne hjemmel til, at Energitilsynet kan fastsætte kvartalspriser med bindende virkning for hver enkelt forsyningspligtvirksomhed.
  2. At Energitilsynets metode til priskontrollen ikke er forenelig med elforsyningslovens § 72.
  3. At Energitilsynets afgørelser ikke tager hensyn til virksomhedernes rettidigt anmeldte elhandelskontrakter i overensstemmelse med overgangsbestemmelsen i § 4, stk. 4 i lov 494 af 9. juni 2004.

Dansk Energi har den 25. januar 2004 anket sagen til Energiklagenævnet.

1.4  Undtagelse for aktindsigt - sekretariatsafgørelse påklaget af ingeniørfirma
Energitilsynets sekretariat afgjorde den 28. januar 2005 en klage fra Henrik Kressner, Ingeniørfirmaet SYNKRO. Klagen drejede sig om TRE-FORs fordeling af udgifter for henholdsvis de bevillingspligtige aktiviteter og for bredbånd. Efter en undersøgelse meddelte sekretariatet, at der ikke var grundlag for at foretage videre i sagen.

Klageren bad herefter om aktindsigt. Sekretariatet gav aktindsigt ved brev af 9. februar 2005, bortset fra en enkelt akt. Denne fandt sekretariatet var af en sådan karakter, at den måtte undtages fra aktindsigt efter forvaltningslovens § 15. Akten er en forklaring fra TRE-FORs revisor og nogle skærmbilleder med gengivelse af konkrete interne omkostninger og omkostningsfordelinger.

Henrik Kressner har ved brev af 20. februar 2005 klaget over undtagelsen til Folketingets Ombudsmand, som har sendt klagen videre til afgørelse i Energiklagenævnet.

1.5 Naturgas Fyn - forrentning af indskudskapital for perioden 1982 - 2000 - sekretariatsafgørelse påklaget af Naturgas Fyn
Naturgas Fyn (NGF) har med brev af 22. februar 2005 anket Energitilsynets sekretariats afgørelse af 20. januar 2005 vedrørende Naturgas Fyn I/S' forrentning af indskudskapital i perioden fra selskabets stiftelse i 1982 indtil 30. juni 2000. NGFs principale påstand er, at selskabets anmeldte forrentning af indskudskapitalen på kr. 41.139.000, som er tilskrevet indskudskapitalen siden selskabets stiftelse i 1982 og frem til 30. juni 2000, godkendes. Subsidiært, at Energitilsynets afgørelse af 20. januar 2005 ophæves og hjemvises til fornyet behandling. Naturgas Fyn har meddelt i ankebrevet, at man vil afgive uddybende klageskrift og selskabet har af ankenævnet fået frist til den 25. april 2005.


2.  Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1 Thy Mors Energi A/S - investeringsbidrag for plejecenter - sekretariatsafgørelse stadfæstet
Energiklagenævnet har ved afgørerelse af 11. marts 2005 stadfæstet sekretariatets afgørelse af 9. juli 2004. Sagen er omtalt i meddelelser til møde 53, den 30. august 2004.

NCC Construction Danmark A/S havde klaget over Thy-Mors Energi A/S' beregning af investeringsbidrag ved tilslutning af 64 nyopførte plejeboliger. Tilsynet fandt ikke, at der kunne rettes indvendinger imod, at Thy-Mors Energi A/S havde indplaceret boligerne i kategorien tæt/lav bebyggelse.

Klageren fandt, at tilslutningen burde være sket efter den lavere tarif for etageejendomme med mere end to etager. Der pegedes på, at stikledningen var ført på samme måde som ved en etageejendom.

2.2 NESA - betaling for elforbrug ved ejerskifte og konkurs - sekretariatsafgørelse stadfæstet
Energiklagenævnet har den 11. marts 2005 stadfæstet en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat i en klage over at Nesa overfor en forbruger stillede krav om betaling af et elforbrug, der vedrørte en tidligere lejer i en ejendom, som forbrugeren ejer. 

Ejendommen var i en periode udlejet til et selskab, hvor ejeren var direktør. Dette selskab gik imidlertid konkurs og ejendommen blev udlejet til en ny lejer, hvor ejeren ligeledes var direktør.

Ved registreringen af den nye lejer, fik Nesa oplyst målerstand ved overtagelsen. Efterfølgende henvendte den nye lejer sig og oplyste, at målerstanden havde været aflæst forkert. Såfremt Nesa lagde den nu opgivne aflæsning til grund, vil det betyde, at Nesa måtte opkræve et væsentligt beløb hos det nu konkursramte firma..

Energiklagenævnet lagde, ligesom Energitilsynets sekretariat vægt på personsammenfaldet i ejerkredsen hos den tidligere og den nuværende ejer og fandt det ikke urimeligt, at Nesa havde fastholdt den første afregning og ikke havde efterkommet en senere anmodning, der begrundedes i et ikke-utvivlsomt retsgrundlag og dermed den allerede udsendte regning med den virkning for Nesa, at en del af elregningen henvistes til et selskab under konkurs.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.2 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 31. januar 2005 (møde 58).

2.3 Energigruppen Jylland - beregning af rådighedsbetaling - sekretariatsafgørelse ændret
Energiklagenævnet traf den 11. marts 2005 afgørelse i en sag om rådighedsbetaling efter elforsyningsloven. Den indbragte afgørelse var truffet af Energitilsynets sekretariat den 30. april 2004. Sekretariatet havde fundet, at EnergiGruppen Jylland kunne opkræve rådighedsbetaling for et mindre kraftvarmeanlæg, men havde fundet  det i strid med elforsyningslovens § 73, at rådighedsbetalingen uden modifikationer efter en beregningsmodel udarbejdet af ELFOR blev fastsat på grundlag af anlæggets egenproduktion.

Sekretariatet havde på baggrund af flere afgørelser fra Energitilsynet om ELFOR-modellen til beregning af rådighedsbetaling vurderet, at EnergiGruppen Jylland A/S ikke i anvendelen af ELFOR-modellen tog hensyn til hvilken størrelse effekt, eller det dertil svarende antal kWh, som ejedommen kunne trække fra elnettet, og uden at rådighedsbetalingen blev reduceret i samme omfang, som ejendommen benyttede den aftalte rådighed til at få leveret elektricitet fra elnettet og betalte nettarif.

Modifikationerne havde Energitilsynet vedtaget ved afgørelser i sagerne om Shell Raffinaderiets og Dalum Papirs betaling efter ELFOR-modellen for rådighed over elnettet. Energiklagenævnet havde den 30. juni 2004 stadfæstet disse afgørelser.

Energiklagenævnets afgørelse af 11. marts 2005 er, at Energitilsynets afgørelse ændres således, at EnergiGruppen Jyllands model for opkrævning af rådighedsbetaling hos Avlscenter Kollund v/KBM-teknik ikke findes urimelig efter elforsyningsloven. 

Energiklagenævnet bemærker blandt andet, at "? det - som nærværende sag har udviklet sig - kan betvivles, hvorvidt parterne kan enes om en årlig kW-afgift for at kunne trække den nævnte effekt (111 kW) på et vilkårligt tidspunkt, med kompensation for den energi (kWh) som der købes. Det ville nødvendiggøre en definition af udtrykket "det dertil svarende antal kWh". Nævnet finder herved anledning til at præcisere, at der ikke findes en sådan entydig samenhæng mellem kW og kWh, som under sagen synes at have ledt parterne til forskellige opfattelser af, hvilken energimængde der skal betales rådighedsbetaling af. Udtrykket "det dertil svarende antal kWh" vil derfor være uhensigstsmæssigt i såvel den aktuelle sag som i forbindelse med fremtidige tvister vedrørende rådighedsbetaling ..."

Energiklagenævnet understreger, at "? de egenproducenter, der alene importerer fra nettet (så som Avlscenter Kollund), må sondres fra de egenproducenter, der også eksporterer (så som de egenproducenter, der omhandledes i afgørelser af 30. juni 2004). For så vidt angår de egenproducenter, der kun importerer, svarer beregningsgrundlaget for rådighedstariffen til totalforbruget minus det importererde (dvs. der betales nettarif for den del af totalforbruget, som importeres fra nettet). Den øvrige del af forbruget, som modsvarer egenproduktionen, betales der rådighedstarif for i form af nettarif fratrukket besparelserne ved ikke at benytte nettet (dvs. sparet nettab og netudbygning)?".

Det er sekretariatets opfattelse, at Energiklagenævnets afgørelse af 11. marts 2005, set i sammenhæng med nævnets afgørelser af 30. juni 2004, må give anledning til nærmere overvejelser i Energitilsynet om hvorledes tilsynet fremtidigt skal håndtere sager om rådighedsbetaling efter elforsyningsloven, og drøftelser med ELFOR om netvirksomhedernes fremtidige administration af beregningsmodellen.

2.4 EnergiMidt Forsyning A/S, Energi Fyn Forsyningspligt A/S og Viborg Forsyning A/S - tilsynets krav ved godkendelse af virksomhedernes forsyningspligtige elpriser for 2002 - 3 sekretariatsafgørelser stadfæstet
Energiklagenævnet har den 11. marts 2005 stadfæstet Energitilsynets  sekretariats afgørelser over for EnergiMidt Forsyning A/S, Energi Fyn Forsyningspligt A/S og Viborg Forsyning A/S vedr. Energitilsynets prisgodkendelse af virksomhedernes forsyningspligtige elpriser for 2002.

Det principielle i Energiklagenævnets afgørelser af 11. marts 2005 består i, at det nu er stadfæstet, at Energitilsynet i sine afgørelser vedr. prisreguleringen for 2002-04 skal foretage konkrete vurderinger af virksomhedernes effektivitet og vurdere overskuddets rimelighed. Det betyder - som det til stadighed har været Energitilsynets opfattelse - at referenceprisen ikke kan ses som et absolut godkendelseskriterium, men alene som et udgangspunkt for prisreguleringen. Videre fremgår det af afgørelsen, at det ikke kan være til virksomhedernes fordel, at de ikke kan fremlægge den fornødne dokumentation for virksomhedernes effektivitet.


3.  Formandsafgørelser

På sit møde den 13. december 2004 behandlede Energitilsynet Scanenergi Elsalg A/S' interne afregning med Scanenergi A/S. Tilsynet fandt, at Scanenergi Elsalg A/S for 2002 skulle tilbageføre 8,235 mio. kr. til forbrugerne. Baggrunden var, at Scanenergi Elsalg A/S havde købt ydelser fra det interesseforbundne selskab Scanenergi A/S til priser, der havde været højere, end hvad almindelige markedsvilkår tilsagde. Merprisen kunne ikke anses som en nødvendig omkostning, og kunne derfor ikke indregnes i forsyningspligtpriserne.

Tilsynet bemyndigede formanden til at søge nogle forhold afklaret og derefter træffe afgørelse. Afgørelsen blev meddelt Scanenergi Elsalg den 17. januar 2005.

Scanenergi Elsalg har den 10. februar 2005 klaget til Energiklagenævnet over afgørelsen.


4.   Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1 Sønder Herreds Kraftvarmeværker - opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse uanset uoplyst forpligtelse
En forbruger klager til Energitilsynet over et krav om udtrædelsesgodtgørelse, som Sønder Herreds Kraftvarmeværker A.m.b.a. havde fremsendt i forbindelse med ønske om udtræden.

Klager erhvervede ejendommen den 17.08.04 på en tvangsaktion og fandt med henvisning til salgsopstilling med bl.a. tingbogsoplysning, at der ikke på ejendommen var tinglyst byrder eller servitutter om pligt til fjernvarmeaftag og gjorde opmærksom på, at der ikke for området eksisterer en varmeplan etc. som indeholder pligt til medlemskab af værket. Klager var ikke andelshaver i værket og mente sig derfor ikke bundet at dets vedtægter, hvorfor udtrædelsesgodtgørelse burde opkræves hos den tidligere ejer af ejendommen.

Sekretariatet fandt, at spørgsmålet om tinglysning i en række tilfælde havde været inddraget i det tidl. Gas- og Varmeprisudvalgs bedømmelse af urimeligheder. Udgangspunktet havde været - og var fortsat - at en forsyningsvirksomheds retmæssige krav mod ejeren af en tilsluttet ejendom er uafhængig af kravets eventuelle tinglysning på ejendommen.

Til det af klager anførte om, at vedkommende ikke var andelshaver i værket og derfor ikke bundet af dets vedtægter, konstaterede sekretariatet, at det fremgår af § 3.3 i værkets vedtægter, at levering til ikke andelshavere kunne ske på leveringsvilkår, der svarer til de for andelshavere gældende. Det fremgik i øvrigt af salgsmaterialet, at ejendommen opvarmes med fjernvarme/blokvarme. Det var ikke i sagen godtgjort, at der skulle være aftalt andre leveringsvilkår med værket end dem som eksisterede ved erhvervelsen af ejendommen. Ifølge det i sagen oplyste, var det endvidere ikke ved tvangsauktionen fra købers side tilkendegivet som en betingelse for overtagelsen, at fjernvarmeleveringen ikke skulle fortsætte til den nye ejer af ejendommen. Af sagen fremgik videre, at klager først efter overtagelsen havde ønsket at udtræde af værket, hvilket værket efterfølgende havde bekræftet i brev af 26.08.04.

Et grundlæggende synspunkt er, at en forbruger, der ønsker at ophøre med at aftage varme fra værket, "rydder op efter sig" og betaler sin forholdsmæssige andel af varmeværkets gæld på udtrædelsestidspunktet.

På baggrund af en gennemgang af værkets økonomiske forhold og det af klagenævnet tiltrådte generelle princip vedr. udtrædelsesgodtgørelse, hvortil kom de af værket oplyste forhold vedr. til- og fratrædende kunder og deres tilhørende areal, det vigende salg, fraværet af tilslutnings- og forblivelsespligt samt værkets begrundede forventninger til fremtiden, fandt Energitilsynets sekretariat, at det ikke vil være urimeligt i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, såfremt Sdr. Herreds Kraftvarmværker i den konkrete sag opkræver udtrædelsesgodtgørelse.


5. Høringssvar

Der er ikke fra sekretariatet afgivet høringssvar siden sidste udgave af Meddelelser.


6. Andre forhold

6.1  Elprisstatistik februar og marts 2005
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriserne i februar og marts 2005 er vedlagt som bilag 1 og 2 til Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

6.2 Samfakturering - naturgasforsyningsloven
Samfakturering betyder, at kunden modtager én samlet regning for alle energiydelser (transport, afgifter og selve naturgassen).

Det fremgår af naturgasforsyningsloven (NGFL) § 14, stk. 4, at Økonomi- og erhvervsministeren (nu Transport- og energiministeren) kan fastsætte regler om samfakturering af de ydelser, forbrugeren modtager i henhold til NGFL. Af bemærkningerne fremgår det bl.a., at bemyndigelsen kun vil blive taget i anvendelse, såfremt distributionsselskaberne er tilbageholdende med på rimelige vilkår at give naturgasleverandøren adgang til på forbrugerens vegne at udsende én samlet faktura for den fulde leverance - inkl. tariffer, afgifter m.v. Ministeren har endnu ikke udnyttet sin bemyndigelse.

DONG Distribution tilbyder leverandørerne at samfakturere, mens HNG, Naturgas Midt-Nord (MN) og Naturgas Fyn (NGF) ikke giver leverandøren denne mulighed. NGF tilbyder imidlertid at samfakturere for leverandøren (hvis leverandøren måtte ønske det), således at NGF sender den samlede regning til kunden.

HNG, MN og NGF mener, at samfakturering foretaget af leverandøren kan virke konkurrenceforvridende for nye aktører på markedet og kan risikere at gøre prisdannelsen mindre gennemsigtig.

Energitilsynets sekretariat har den 14. december 2004 - i forbindelse med Energistyrelsens redegørelse til Folketinget om lovovervågning af NGFL - afgivet høringssvar vedr. bl.a. NGFL § 14, stk. 4. Tilsynet er blevet orienteret herom i "Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat", punkt 5.2, til Energitilsynets møde den 31. januar 2005.

Sekretariatet har i høringssvaret anført, at udnyttelsen af ministerens hjemmel i NGFL?s § 14, stk. 4, til at fastsætte regler om samfakturering bør afvente en nærmere undersøgelse og dialog med branchen, grundet risikoen for at besværliggøre markedsadgang for nye leverandører.

Energistyrelsen (ENS) holdt den 3. marts 2005 et møde med branchen vedr. spørgsmålet om samfakturering. Energitilsynets sekretariat deltog i mødet. ENSs udgangspunkt var, at ministeren vil udnytte sin hjemmel i § 14, stk. 4, såfremt branchen ikke ad frivillig vej kan finde en løsning til at leverandøren får mulighed for at samfakturere.

HNG og MN vil ikke frivilligt arbejde for en brancheløsning og vil fortsat prøve at få kravet om samfakturering ændret. NGF deltog ikke i mødet, man havde oplyst ENS, at NGF har samme holdning som HNG/MN.

ENS vil derfor udarbejde en bekendtgørelse vedr. samfakturering, hvor leverandøren skal have mulighed for at sende én samlet regning. ENS har oplyst, at sekretariatet vil blive inddraget i processen. Sekretariatet forventer at tage aktiv del i tilblivelsen af bekendtgørelsen for at sikre den bedst mulige håndtering af eventuelle problemstillinger ved samfakturering.

6.3 Statistik over sager ved Energiklagenævnet og nævnets vurdering af afgørelser fra tilsynet / sekretariatet
Energiklagenævnet behandler bl.a. klager over afgørelser, truffet af Energitilsynet og dettes sekretariat. Gennem de sidste 4 år har Energitilsynet og sekretariatet årligt behandlet ca. 900 sager. Klage over tilsynets/sekretariatets afgørelser efter energiforsyningslovene skal indgives til klagenævnet inden 4 uger.

Som nyt fast punkt vil der til sidste møde i hvert kvartal blive givet statistiske oplysninger om de afgørelser, der er påklaget til Energiklagenævnet og om resultatet af nævnets behandling af påklagede afgørelser.  

Tabel I viser status ved udgangen af perioden. Det fremgår af noten til tabellen, at opgørelsen er foretaget pr. 15. marts 2005.

Af tabellen ses, at der af tilsynets/sekretariatets afgørelser i 2004 er indbragt i alt 65 for Energiklagenævnet. Dog bemærkes, at én af disse sager, der er indbragt af Dansk Energi, omfatter afgørelser om 26 elvirksomheder.

Siden Energitilsynets etablering i 2000 er i alt 258 afgørelser indbragt for Energiklagenævnet. Af tabellens øverste del ses, at klagenævnet har afsluttet behandlingen af 216 klager og at 42 sager er under behandling, heraf  4 sager fra 2002 og 3 sager fra 2003.

Resultatet af klagenævnets behandling af klagerne over tilsynets/sekretariatets afgørelser fremgår af nederst del i tabellen.  Omstødelsesprocenten for afgørelser, indbragt for klagenævnet, ligger for 2004 foreløbig på 21% (7/34), hvilket er en klar reduktion i forhold til de 33% (16/49), der fremgår for indklagede afgørelser fra 2003.


Tabel I. Samlet resultatet af Energiklagenævnets behandling af klager over tilsynets afgørelser. Klagerne er henført til det år, hvor Energitilsynet / sekretariatet har truffet afgørelse

 

2000

2001

2002

2003

2004

2005

I alt

Antal klagesager:

 

 

 

 

 

 

 

indbragt

29

43

59

54

65

8

258

afsluttede

29

43

55

51

38

0

216

under behandling

0

0

4

3

27

8

42

Resultat af Energiklagenævnets behandling:

 

 

 

 

 

 

 

klagebehandling afvist

5

3

4

2

4

 

18

klage trukket/bortfaldet

2

4

4

2

2

 

14

afgørelse stadfæstet

15

31

28

31

25

 

130

afgørelse ophævet/ændret*)

4

4

12

9

4

 

33

sagen hjemvist

3

1

7

7

3

 

21

afsluttede i alt

29

43

55

51

38

 

216

 

 

 

 

 

 

 

 

omstødelsesprocent**)

29%

13%

37%

33%

21%

---

 

opgjort pr. 15/3 2005. Energiklagenævnets delafgørelser ikke medtaget.
*) helt eller delvist ophævet eller ændret
**) (ophævede + ændrede + hjemviste): (afsluttede i alt - afviste)

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO