Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 CTR - forrentning af indskudskapital for år 2003 og 2004 - Energitilsynets afgørelse påklaget af CTR
Ved afgørelse af 30. marts 2005 godkendte Energitilsynet, at Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR) for år 2003 og år 2004 kunne indregne en forrentning af kommunernes indskudte kapital i interessentskabet.

Energitilsynet fastsatte en forrentningsprocent til forrentning af den oprindeligt indskudte kapital men kunne ikke godkende, at ikke udloddet godkendt forrentning også blev forrentet, fordi den ikke udloddede godkendte forrentning var overført overskud og ikke en del af den indskudte kapital.

Afgørelsen er af CTRs advokat indbragt for Energiklagenævnet. Advokaten mener blandt andet, at Energitilsynet kun har beføjelse til at fastsætte forrentningsprocenten, og ved sin afgørelse derfor blander sig i interessentskabets/kommunernes ret til selv at fastsætte hvilken størrelse kapital der ønskes placeret i interessentskabet.

1.2 Midtjyske Net - indtægtsrammer og rådighedsbeløb - Energitilsynets afgørelse påklaget af Midtjyske Net
Energiklagenævnet har den 15. juli 2005 meddelt, at klagenævnet har modtaget en foreløbig klage over Energitilsynets afgørelse af 28. juni 2005 vedrørende indtægtsrammer og rådighedsbeløb.

Energiklagenævnet henviser i sagen til klagenævnets brev til Midtjyske Net, hvoraf fremgår, at endelig klage skal være nævnet i hænde senest 31. august 2005.

1.3 Nykøbing Falster Kommune - tilsynets indberetning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af fortjeneste ved kommunens salg af elnetvirksomhed - Energitilsynets afgørelse påklaget af Nykøbing Falster Kommune
Energitilsynet traf afgørelse den 25. april om at indberette følgende talstørrelser angående kommunens salg af elnetvirksomhed:

Uddelinger og vederlag:                       100.000.000 kr.

Rådighedsdato:                                        2/1-04

Beregnet forrentning:                            5.061.111 kr.

Rådigehdsbeløb:                                       105.061.111 kr.

Kommunen havde indberettet 97.000.000 kr. som vederlag, med den begrundelse at, det solgte selskab kun angår ledningsnet, transformere og et enkelt mobilt nødstrømsanlæg. Vederlaget på de 3.000.000 kr. angår ifølge kommunen 33 transformergrunde, lagerbeholdning, biler og andet løsøre, og skal ikke medregnes fordi:

  • transformergrundene, der var skødet til kommunen i årene 1926-1975, på intet tidspunkt har tilhørt elforsyningen
  • selskabets varelagerbeholdning pr. 1. januar 2000 ved aktieselskabets stiftelse blev opgjort til 2,501 mio. kr., for hvilket det blev solgt til kommunen biler og andet løsøre på tilsvarende vis blev solgt til kommunen ved selskabets stiftelse
  • medarbejdere, varelager, biler og løsøre ved selskabets stiftelse blev placeret i en kommunal driftsafdeling, drevet efter hvile i sig selv princippet.

I Energitilsynets begrundelse for at medtage vederlaget på 3 mio. kr. i indberetningen til Indenrigs- og sundhedsministeriet anføres, at de er udbetalt i forbindelse med afståelsen af elnetvirksomheden, idet vederlaget ikke ville være blevet udbetalt, såfremt der ikke havde været en salgssituation.

Kommunen ydede varer, tjenester og rettigheder til sit elnetselskab i form af personale, biler og varelager samt ved at stille transformergrunde til rådighed. Ud fra en fortolkning, herunder af lovbemærkningerne, er der stærke holdepunkter for at anse kommunens virksomhed som en virksomhed, der omfattes af § 37?s virksomhedsbegreb, og således ikke med ovennævnte begrundelse kan fradrages det indberettede beløb.

Kommunens ydelser må da også i sin natur betegnes som en type virksomhed, der omfattes af § 37.

Da "virksomhed" ikke er defineret i lov eller forarbejder, og da kommunens ydelser ud fra en udfyldende fortolkning kan anses for at være omfattet af § 37? s virksomhedsbegreb, godkendte Energitilsynet ovennævnte ændrede beløb, dvs. inkl. de 3.000.000 kr., til indberetning til Sundheds- og indenrigsministeriet.

1.4 18 forsyningspligtselskaber - tilsynets korrektion af forsyningspligtspriser for 3. kvartal 2005 - Sekretariatsafgørelser påklaget af Dansk Energi på vegne af 18 medlemsvirksomheder
Energitilsynets sekretariat har den 28. juni 2005 truffet afgørelse vedr. priskontrollen af de forsyningspligtige elprodukter for 3. kvartal 2005, jf. elforsyningslovens § 72.

Dansk Energi har på vegne af 18 virksomheder med forsyningspligtbevilling anket sekretariatets afgørelse til Energiklagenævnet. Dansk Energi gør i sin anke gældende, at sekretariatets afgørelser er ugyldige fordi: 

1) Der ikke er den fornødne hjemmel til, at Energitilsynet kan fastsætte kvartalspriser med bindende virkning for hver enkelt forsyningspligtvirksomhed.

2) At Energitilsynets metode til priskontrollen ikke er forenelig med elforsyningslovens § 72.

3) At Energitilsynets afgørelser ikke tager hensyn til virksomhedernes rettidigt anmeldte elhandelskontrakter i overensstemmelse med overgangsbestemmelsen i § 4, stk. 4 i lov 494 af 9. juni 2004.

Dansk Energi har den 22. juli 2005 anket sagen til Energiklagenævnet. Det fremgår af klagen, at Dansk Energi er indforstået med, at behandlingen af klagen for 3. kvartal 2005 stilles i bero indtil Energiklagenævnet har færdigbehandlet Dansk Energis tilsvarende klage vedr. 1. kvartal 2005.

1.5 Nesa Forsyning, Energi Midt Forsyning, Energi Hobro Forsyning, Energi Randers Forsyning, Viborg Forsyning, NOE Forsyning - forsyningspligtspriser for 2002 eller 2003 - Sekretariatsafgørelser om indgreb over for elpriser påklaget af 6 forsyningspligtsselskaber
Energitilsynets sekretariat har i sine afgørelser ikke godkendt virksomhedernes forsyningspligtpriser for 2003 (for Nesa Forsynings vedkommende for 2002) fordi virksomhedens overskud var urimeligt højt, og/eller fordi virksomheden indkøbte ydelser fra en nærtstående part til (høje) priser, der ikke afspejlede markedsvilkår.

Virksomhederne har anket sekretariatets afgørelse til Energiklagenævnet. Virksomhederne gør i sine anker hovedsageligt gældende,

1) at virksomhedernes forsyningspligtpriser godkendes fordi overskuddet ikke er urimeligt højt.

2) at sekretariatets afgørelser er ugyldige primært fordi virksomhederne har den opfattelse, at Energitilsynet foretager en praksisændring.

Ifølge Energitilsynets sekretariat har Energiklagenævnet den 11. marts 2005 i sagerne vedr. Energi Midt Forsyning, Viborg Forsyning og Energi Fyn Forsyningspligt allerede stadsfæstet Energitilsynets vurdering af, at afgørelserne ikke er ugyldige.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1 Hanstholm Kraftvarmeværk - prisberegning ved levering til Hanstholm Varmeværk Amba - Energitilsynets afgørelse stadfæstet
Ved afgørelse af 5. juli 2005 har Energiklagenævnet stadfæstet Energitilsynets afgørelse i mødet den 31. januar 2005 om, at prisberegningen for leverancerne af varme fra Hanstholm Kraftvarmeværk til Hanstholm Varmeværk Amba skulle foregå til den omkostningsbestemte pris eller på grundlag af en beregning af substitutionsprisen.

Indbringelsen for Energiklagenævnet er omtalt under pkt. 1.1 i meddelelser fra sekretariatet til Energitilsynets møde nr. 60.

Hanstholm Kraftvarmeværk, der er en virksomhed i Elsam-koncernen, ønskede, at der skulle foretages en række korrektioner i Hanstholm Varmeværk Ambas beregnede substitutionspris for, at den kunne give et realistisk billede af omkostningsforholdene og kunne bruges ved prisafregningen. Tilsynet afviste korrektionerne og meddelte, at substitutionsprisen ikke kunne baseres på fiktive omkostningsforhold, men skulle baseres på Hanstholm Varmeværk Ambas faktiske priser ved egenproduktion af den omhandlede varmemængde.

2.2 Rønne Vand- og Varmeforsyning A.m.b.a. - afviklingsperioden for underdækning - Klage over Energitilsynets afgørelse bortfaldet efter korrektion
Ved afgørelse af 26. april 2004 vedtog Energitilsynet at meddele Rønne Vand- og Varmeforsyning, at afviklingsperioden for den underdækning som fjernvarmeforsyningen overtog fra den kommunale fjernvarmeforsyning pr. 1. januar 2000 skulle afvikles i fjernvarmeprisen over en periode på 5 år.

Rønne Vand- og Varmeforsyning anmodede i klagen Energiklagenævnet om at omgøre Energitilsynets afgørelse, således at underdækningen kunne afvikles over en periode på 14 til 30 år som planlagt.

På baggrund af nye oplysninger har tilsynet senere genoptaget sagen.

Ved brev af 2. juni 2005 meddelte Energiklagenævnet Rønne Vand- og Varmeforsyning, at sagen blev sat i bero indtil der forelå en ny afgørelse fra Energitilsynet. Energitilsynets nye afgørelse kunne påklages til Energiklagenævnet inden 4 uger. Såfremt nævnet ikke havde modtaget en klage over Energitilsynets nye afgørelse inden da, ville nævnet betragte sagen som afsluttet.

Ved brev af 14. juni 2005 til Rønne Vand- og Varmeforsyning meddelte Energitilsynets sekretariat, at Energitilsynet ville kunne godkende, at underdækningen blev afviklet over en periode på 20 år fra afgørelsestidspunktet.

Ifølge Energiklagenævnets brev af 8. august 2005 til Rønne Vand- og Varmeforsyning måtte den oprindelige afgørelse af 26. april 2004 om afviklingen af underdækningen anses for bortfaldet med Energitilsynets nye afgørelse af 14. juni 2005. Energiklagenævnet meddeler Rønne Vand- og Varmeforsyning, at da Energitilsynets afgørelse af 14. juni 2005 ikke ses at være påklaget til Energiklagenævnet, betragtes sagen som afsluttet. Energiklagenævnet skal herefter ikke foretage sig videre.  

2.3 Eltra og Elkraft System - klage fra Foreningen af Slutbrugere af Energi (FSE) over net- og systemtariffer - Energitilsynets afgørelse stadfæstet
Energiklagenævnet har den 24. juni 2005 stadfæstet Energitilsynets afgørelse af 27. september 2004 vedrørende Eltras og Elkraft Systems net- og systemtariffer.

Energitilsynet behandlede i mødet den 27. september 2004 under punkt 5: Eltra amba og Elkraft System amba - Foreningen af Slutbrugere af Energi klager over net- og systemtariffer for 2004  en klage fra Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE) over fastsættelsen af tarifferne, idet foreningen fandt, at disse var i strid med elforsyningslovens § 9, stk. 2.

FSE fandt, at en ligelig fordeling af net- og systemomkostninger mellem forbrug (udtag) og produktion (indfødning) ville være rimelig og nødvendig for overholdelse af bestemmelserne i elforsyningsloven. Specielt finder foreningen systemtariffen for produktion på 0,00 øre/kWh urimelig. I den forbindelse henviser foreningen til, at systemtariffen omfatter omkostninger, der ikke er underkastet EU's harmoniseringskrav.

I sagen henviste de systemansvarlige bl.a. til, at indfødningstariffen i Nordel opgøres som ændringen i nettab som følge af indfødning plus indvirkningen fra kraftværkernes beliggenhed. Endvidere henvistes til, at indfødningstariffen i Tyskland er 0, hvilket tilsiger, at Danmark placeres nogenlunde på samme niveau.

På mødet den 27. september 2004 vedtog Energitilsynet at meddele Foreningen for Slutbrugere af Energi,

  • at Energitilsynet har taget Eltras og Elkraft Systems tariffer til efterretning på mødet i december 2003, 
  • at de af systemansvaret opkrævede indfødningstariffer fortsat ligger inden for de rammer, der er omfattet af aftaler mellem de nordiske systemansvarlige selskaber i Nordel-regi, og
  • at Energitilsynet ikke for øjeblikket finder, at størrelsen af indfødningstarifferne er i strid med elforsyningslovens § 77, stk. 1, hvorved bemærkes, at Energitilsynet følger tarifharmoniseringsbestræbelserne inden for EU nøje.

2.4 Midtjyske Net - indregning af kompensationsbetaling - Energitilsynets afgørelse stadfæstet med bemærkning
Energiklagenævnet har den 4. juli 2005 ændret Energitilsynets afgørelse af 25. november 2002 vedrørende indregningsberettigelse i omkostningsrammer af underkurs ved aktieoverdragelse som kompensation i forbindelse med 60 kV-net.

Energiklagenævnet ændrede Energitilsynets afgørelse således, at en kompensationsbetaling som den beskrevne principielt er indregningsberettiget. Med hensyn til de af Midtjyske Net ønskede beløbsstørrelser stadfæstedes afgørelsen, men med den af nævnet anførte begrundelse.

Energiklagenævnet bemærker i sin afgørelse, at sagen alene drejer sig om,

a) hvorvidt den omhandlede kompensationsbetaling vil være en indregningsberettiget omkostning ved netselskabernes prisfastsættelse (efl. § 70, stk. 1, jf. § 69, stk. 1 og indtægtsrammebek. § 21), og

b) i bekræftende fald, om det kan ske som foreslået af Midtjyske Net

idet klageren havde meddelt, at de øvrige punkter i tilsynets afgørelse kunne bortfalde.

Energiklagenævnet lægger til grund for sin afgørelse, at den hidtil praktiserede solidariske omkostningsfordeling ikke er i strid med elforsyningslovens § 70, stk. 1, jfr. § 69, stk. 1, og indtægtsrammebekendtgørelsens § 21, og at Energitilsynet ikke har fundet de nuværende omkostninger hidrørende fra den solidariske omkostningsfordeling i strid med disse regler.

Energiklagenævnet er enigt med klageren i, at ordlyden af § 46, stk. 4, ikke hindrer dette. Nævnet finder endvidere, at reale grunde ej heller tilsiger, at den kapitaliserede betaling ikke kan være indregningsberettiget. Energitilsynets afgørelse bør derfor ændres.

Det fremgår imidlertid af sagen, at nutidsværdien af den økonomiske kompensationsordning af KPMG er opgjort til ca. 96 mio. kr., og at den solidariske omkostningsfordelings nutidsværdi er opgjort til ca. 73 mio. kr. Midtjyske Net har til Energitilsynet fremsendt selskabets revisors kommentarer til differencen på ca. 23 mio. kr.

Nævnet finder, at den solidariske omkostningsfordeling har en værdi eller udgør en potentiel udgift, som med rimelighed bør indgå i sædvanlig erhvervsmæssig regnskabsstyring og dermed er indregningsberettiget.

Nævnet kan således principielt tiltræde, at en kompensationsbetaling er indregningsberettiget.

En forudsætning for, at kompensationsbetalingen kan indregnes i priserne, må være, at nutidsværdien af de to beløb er den samme, opgjort ved anvendelse af samme rentesats.

Som Midtjyske Net har forelagt kompensationsbetalingen for Energitilsynet og Energiklagenævnet, er denne forudsætning ikke opfyldt.

På dette grundlag tiltræder Energiklagenævnet, at den påtænkte kompensationsbetaling ikke er en indregningsberettiget omkostning ved netselskabernes prisfastsættelse i henhold til § 70, stk. 1, jf. § 69, stk. 1, i elforsyningsloven, og § 21 i indtægtsrammebekendtgørelsen.

2.5 KE - forbrugerklage over efterregning vedrørende 1999 - Forbrugers klage over sekretariatets afgørelse afvist
Den 7. juli 2005 har Energiklagenævnet afvist en klage som for sent indgivet. Klagen til Energiklagenævnet var dateret den 12. maj 2005. Energitilsynets afgørelse var truffet den 24. november 2004. Nævnet fandt ikke, at der i sagen forelå grundlag for at se bort fra klagefristen på fire uger.

Klagen vedrørte en efterregning fra KE for 1999 vedrørende klagerens tidligere adresse. KE oplyste, at forsyningen ikke før i 2004 havde kunnet fremsende rykkere for betalingen, da forsyningen ikke havde kendt klagerens nye adresse. Klageren oplyste, at han havde betalt det krævede beløb, men at han ikke kunne finde kvitteringerne.

Energitilsynets sekretariat havde meddelt klageren, at tilsynet ikke kunne gå ind i en bedømmelse af, om klageren havde betalt, uanset at han ikke kunne dokumentere, at betaling var sket. En afgørelse af dette spørgsmål ville indebære en bevisbedømmelse, som ligger udenfor Energitilsynets kompetence og måtte henvises til domstolene. Det samme var tilfældet med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt KE´s krav kunne anses for bortfaldet pga. passivitet. Sekretariat fandt på denne baggrund ikke jf. elforsyningslovens § 77, stk. 1, jf. § 6, stk. 4, at kunne rette indvendinger imod KE´s fremgangsmåde i sagen. I afgørelsen var givet korrekt klagevejledning.

Klageren oplyste overfor Energiklagenævnet, at havde påklaget afgørelsen, fordi han læst i Urban, at Ankenævnet på Energiområdet var blevet oprettet.

2.6 SEAS - forbrugerklage over årsopgørelse for el - Sekretariatsafgørelse ophævet og hjemvist til fornyet behandling
Energiklagenævnet har den 27. juni 2005 ophævet en sekretariatsafgørelse truffet den 10. november 2004 og hjemvist sagen til fornyet behandling. Sagen drejer sig om, at en forbruger havde klaget til Energitilsynet over en årsopgørelse fra SEAS for året 2002/2003. Klageren mente, at et beløb på årsopgørelsen var opført som skyldigt, selvom det efter klagerens opfattelse er betalt.

Energiklagenævnet fandt, at Energitilsynet nøjere skulle undersøge de faktiske forhold i sagen, herunder fastslå præcist, hvilke beløb der er opkrævet, og hvilke betalinger der er foretaget.

Energitilsynet har genoptaget sagen med henblik på en hurtig afklaring af de punkter, der er anført Energiklagenævnet.

Energiklagenævnets afgørelse i denne sag har ikke nogen umiddelbar præcedensvirkning for Energitilsynet, idet denne type sager fremover behandles i Ankenævnet for Energi.

Sagen og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.3 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 31. januar 2005 (møde 58).


3. Formandsafgørelser

3.1 ELRO - klage fra F.L. Smidth over pristillæg - Formandsafgørelse efter §3, stk. 2 i Energitilsynets forretnings-orden
På Energitilsynets møde den 26. april 2005 blev behandlet sagen: ELRO - klage fra F.L. Smidth over pristillæg

Tilsynet fandt ikke at kunne træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Der skulle foretages en nærmere analyse af, hvorvidt udbygningen og renoveringen af nettet skulle indgår ved tariferingen. På mødet blev Energitilsynets formand bemyndiget til at kunne træffe afgørelse i sagen.

For så vidt angår ombygningen/renoveringen af 10 kV-stationer, fremgår, at der i renoveringsomkostningerne indgår omkostninger vedrørende en 60/10 kV transformer, der har været ejet af ELRO siden 1997 og forud herfor var ejet af Randers Elværk. Transformeren har ikke været ejet af Dania Elforsyning. Efter Tilsynets afgørelse af 26. maj 2003 kan alene faktiske omkostninger til investeringer i Dania Elforsyning indgå.

For så vidt angår omkostninger på B2 niveau aftager FLS ikke siden 2005 elektricitet og forud herfor blev alene 4,5% af selskabets aftag dækket herfra. På C niveau aftager FLS ikke elektricitet.

FLS tariferes efter B1 niveau og findes på denne baggrund, at skulle afholde sin del af omkostningerne på B1 niveau. De faktiske omkostninger udgør 5,8 øre/kWh (8,6 øre kWh minus omkostningerne ved ombygningen af ELROs 60/10 kW transformer 2,8 øre/kWh).  Ved et årligt aftag på 0,640 GWh medfører dette en årlig reduktion for FLS i 10 års-perioden på ca. kr. 7.700 kr., idet FLS nu opkræves med 7,0 øre/kWh.

Formanden traf herefter følgende afgørelse i sagen:

Det meddeles ELRO Net A/S og Foreningen for Slutbrugere af Energi,

  • at det findes, at det var i overensstemmelse med elforsyningslovens § 73, at det tidligere Dania Elforsyning i perioden 1. juli 2002 til 31. december 2002 opkrævede et forhøjet pristillæg på 30 øre/kWh beløb til dækning af underdækningen i 2002 for det samlede elforbrug i det tidligere Dania Elforsynings forsyningsområde, idet underdækningen ikke entydigt kan henføres til bestemte aftagere og derfor bør opkræves med samme øre/kWh beløb hos samtlige aftagere.
  • at det findes at være i overensstemmelse med elforsyningslovens § 73, at ELRO Net A/S opkræver samme øre/kWh beløb - 3,5 øre/kWh - til dækning af underdækningen pr. 1. januar 2003 for det samlede elforbrug i det tidligere Dania Elforsynings bevillingsområde, idet underdækningen ikke entydigt kan henføres til bestemte aftagere og derfor bør opkræves med samme øre/kWh beløb hos samtlige aftagere.
  • at det findes at være i strid med elforsyningslovens § 73, at ELRO Net A/S hos Fl. Smith A/S fra 1. januar 2003 har opkrævet et pristillæg på 7,0 øre/kWh til dækning af forbedringer af forsyningssikkerheden, nye transformere og renoveringen af nettet, idet der i pristillægget indgår dækning af omkostninger til renovering af ELROs 60/10 kV station. Faktiske omkostninger på leveringsniveauet, FLS aftager på, udgør 8,6 øre/kWh, hvoraf 2,8 øre/kWh vedrører ELROs 60/10 kV station. Pristillægget for FLS findes således alene at kunne udgøre 5,8 øre/kWh.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

Der er ikke afgørelser fra sekretariatet at referere under dette punkt.


5. Høringssvar

5.1 Høring af udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
Energitilsynets sekretariat har modtaget Energistyrelsens høringsanmodning af 29. juni 2005 om udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Bekendtgørelsesudkastet er i udgangspunktet en sammenskrivning af den eksisterende projektbekendtgørelse og af de af Energistyrelsen tidligere udarbejdede forudsætningeskrivelser om brændselsvalg og samproduktion m.v.

Sekretariatet havde i høringssvaret af 14. juli 2005 meddelt, at man fandt det ønskeligt, at der blev foretaget en yderligere understregning af, at der i forbindelse med godkendelsen af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg blev foretaget driftsøkonomiske vurderinger af brugerøkonomien, herunder vurderinger af projektets konsekvenser på den fremtidige varmepris, og vurderinger af projektets konsekvenser på varmeprisen ved ændringer i projektforudsætningerne, eksempelvis ved ændringer i brændselspriser og i anlægsfinansiering.

5.2 Høring af udkast til bekendtgørelse om modregning i varmeprisen af værdi af CO2-kvoter tildelt til varmeproduktion
Energitilsynets sekretariat har modtaget Energistyrelsens høringsanmodning af 17. juni 2005 om udkast til bekendtgørelse om modregning i varmeprisen af værdi af CO2-kvoter tildelt til varmeproduktion.

Varmeforsyningslovens § 20 stk. 11, giver transport- og energiministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden for værdifastsættelsen af de kvoter, der er nævnt i varmeforsyningslovens § 20, stk. 8.

I § 20, stk. 8, er bestemt, at udgifter til erhvervelse af kvoter til varmeproduktion først må indregnes i priserne for ydelser omfattet af stk. 1, når de gratis tildelte kvoter efter kapitel 4 i lov om CO2-kvoter ikke er tilstrækkelige til at dække CO2-udledningen fra varmeproduktionen.

Ifølge Energistyrelsens høringsbrev er der med bekendtgørelsesudkastet valgt en model, hvorefter overskydende varmekvoter fra varmeproducenten vederlagsfrit overføres til varmeaftageren. Tilsvarende overfører varmeaftageren vederlagsfrit de nødvendige kvoter til producenten, såfremt varmeproducenten ikke har tilstrækkelig mange gratis kvoter til dækning af CO2-udledningen fra varmeproduktionen.

Bekendtgørelsen regulerer både fremgangsmåden og tidspunktet for modregningen af værdien af de overskydende varmekvoter i varmeprisen, herunder overførsel af kvoter mellem varmeproducenten og varmeaftager. Parterne kan aftale et andet tidspunkt og en anden metode til at opfylde lovens bestemmelser. I så fald skal aftalen anmeldes til Energitilsynet.

Sekretariatet havde i høringssvaret af 15. august 2005 meddelt, at Energitilsynet med henvisning til varmeforsyningslovens § 20, sk. 8, umiddelbart måtte forstå, at bekendtgørelsesudkastet vedrørte et forslag om en antalsmæssig håndtering af de gratis tildelte kvoter, der ikke havde konsekvenser for tariffer og omkostningsfordeling, eller på anden måde indgik i grundlaget for tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser for ydelserne i § 20 og § 20 b.

5.3 Høring af udkast til bekendtgørelse og vejledning om prislofter for ydelser fra affaldsforbrændingsanlæg
Ved ændringen af varmeforsyningsloven i maj 2000 indførtes i lovens § 20, stk. 4, 1. pkt., en hjemmel for ressortministeren til at fastsætte regler om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg.

Energistyrelsen har i begyndelsen af juli 2005 sendt et udkast til bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for ydelser fra affaldsforbrændingsanlæg i bred høring. Høringsfristen er den 1. september 2005.

Energistyrelsen har tidligere - i 2002 - sendt et bekendtgørelsesudkast om prislofter i høring. Forslaget blev imidlertid ikke modtaget særligt godt i branchen. Også Energitilsynets sekretariat var kritisk over for enkeltpunkter i udkastet. Sekretariatets høringssvar er omtalt i pkt. 5.1 i meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til mødet den 23. september 2002.

På baggrund af reaktionen i branchen blev det overdraget til en ekstern konsulentvirksomhed at udarbejde et forslag til beregning af prislofterne. Dette arbejde førte til en meget kompliceret model, som viste sig ikke at være praktisk anvendelig.

I efteråret 2004 tog Energistyrelsen igen arbejdet med udarbejdelse af prislofter for affaldsforbrændingsanlæg op. Denne gang med ønske om at nå frem til en meget enkel og let administrerbar model. Sekretariatet har løbende og detaljeret været inddraget i arbejdet med bekendtgørelsen. Høringssvaret vil derfor alene henvise til, at udkastet er udarbejdet i samarbejde mellem styrelsen og tilsynets sekretariat.

Bekendtgørelsens baggrund og indhold
Affaldsforbrændingsanlæggene producerer tre produkter: Affaldsforbrænding, elektricitet og varme. Da varmeproducenterne ikke må tage mere for varmen hos deres aftagere, end det der svarer til de nødvendige omkostninger, skal der foretages en opgørelse af, hvilke udgifter anlæggene har til indsamling og forbrænding af affaldet, hvilke udgifter der kan knyttes til elproduktion, og hvilke der alene berører varmeproduktionen.

Det tidligere Gas- & Varmeprisudvalg udviklede i 1980'erne substitutionsprisprincippet, som et redskab til en praktisk og administrerbar løsning på problemerne med fordelingen af omkostningerne. Princippet har dannet grundlag for udvalgets behandling sager om prisfastsættelse for varme fra affaldsforbrændingsanlæg. I mangel af prislofter har princippet også været anvendt af Energitilsynet ved behandlingen af denne slags sager.

Som forslaget til bekendtgørelse er udformet, virker prislofterne som et supplement til substitutionsprisprincippet, og vil derfor i praksis især få betydning i de sager, hvor det er vanskeligt at fastsætte en substitutionspris eller hvor en sådan slet ikke foreligger.

Selve prisloftet skal årligt udmeldes af Energitilsynet. Første gang den 1. oktober 2005, hvis bekendtgørelsen bliver udstedt. Prisloftet beregnes på grundlag af de varmeproduktionspriser, som varmeproducenterne indberetter til sekretariatet efter reglerne i varmeforsyningsloven. 

Der fastsættes tre prislofter, som afspejler, hvilket brændsel affaldsforbrændingen ville fortrænge, hvis der i stedet for et affaldsforbrændingsanlæg var blevet etableret et værk i overensstemmelser med de eksisterende energipolitiske retningslinier, der kunne levere den tilsvarende mængde varme ? henholdsvis decentral varme baseret på naturgas, decentral varme baseret på andet brændsel end naturgas (biomasse) og varme fra centrale kraftvarmeværker.


6. Andre forhold

6.1 Elprisstatistik juni og juli 2005
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriserne for månederne juni og juli 2005 er vedlagt som bilag 1 og 2 til Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

6.2 Pristalsregulering af reguleringspriser og rådighedsbeløb
Energitilsynet skal efter § 7 i bek. 1520 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven pristalsregulere reguleringsprisen henholdsvis rådighedsbeløbet kvartårligt. Ændringen sker med virkning fra den første dag i det næstfølgende kvartal.

Pristalsreguleringen pr. 1. april 2005 er 2,689%  (for 2004)

Pristalsreguleringen pr. 1. juli 2005 er 1,426% (for første kvartal 2005)

Gennemsnittet af en virksomheds reguleringspris/reguleringsbeløb i et reguleringsår benævnes jf. § 3, stk. 1, nr. 20 og nr. 21: Årlig reguleringspris/reguleringsbeløb.

Eventuel difference i forbrugernes favør mellem den gennemsnitligt opkrævede pris/det gennemsnitligt opkrævede reguleringsbeløb og reguleringsprisen/reguleringsbeløbet skal korrigeres senest ved udgangen af det regnskabsår, der følger efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen, jf. bek. 1520, § 22, stk. 2 og forrentes med en procentsats svarende til den toneangivende lange byggeobligationsrente plus 1% hvert år, jf. bek. 1520, § 22, stk. 3.

Eventuel difference i virksomhedens favør forrentes ikke, og såfremt virksomheden ikke ønsker at justere priserne opad, anses prisreduktionen som varig, jf. bek. 1520, § 22, stk. 5 idet Energitilsynet dog kan godkende, at prisreduktionen ikke er varig, jf. bek. 1520, § 22, stk. 6 såfremt virksomheden kan godtgøre, at den skyldes forhold, som ikke er af varig karakter.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO