Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1. Danmarks JordbrugsForskning har klaget over sekretariats afgørelse
Sekretariatet afgjorde ved brev af 14. oktober 2005 en klage fra Danmarks JordbrugsForskning over Hashøj Kraftvarmeforsyning A.m.b.a.'s prisberegning. Institutionen ønskede at Energitilsynet skulle pålægge kraftvarmeforsyningen at yde en storkunderabat.

Sekretariatet meddelte klager, at der ikke i varmeforsyningsloven var kompetence til at pålægge en særlig storkunderabat, som ikke kunne begrundes omkostningsmæssigt. Sekretariatet lagde vægt på, at Danmarks JordbrugsForskning stillede særligt store krav til kvaliteten af varmeleverancen, idet institutionen krævede en temperatur på 90 °C.

Herudover ønskede Danmarks JordbrugsForskning, at tilsynet tog stilling til institutionens krav om, at Hashøj Kraftvarmeforsyning A.m.b.a. skulle betale leje for et særligt kedelrum, som var nødvendigt for den "boosting", der er nødvendig for at opretholde en temperatur på 90 °C. Sekretariatet fandt aftalegrundlaget mellem parterne meget uklart og henviste derfor Danmarks JordbrugsForskning til at få tvisten afgjort ved domstolene.

Endelig ønskede Danmarks JordbrugsForskning, at Energitilsynet pålagde Hashøj Kraftvarmeforsyning A.m.b.a. at betale et med urette opkrævet beløb tilbage. Sekretariatet henviste til, at dette faldt uden for tilsynets kompetence.

Ved brev af 11. november 2005 har Danmarks JordbrugsForskning indbragt afgørelsen for Energiklagenævnet.

1.2. Sydjysk Affaldsvarme I/S klager over afvisning
Sekretariatet behandler i øjeblikket en klage fra Sydjysk Affaldsvarme I/S over prisberegningen i Haderslev Kraftvarmeværk A/S. I forbindelse hermed har Sydjysk Affaldsvarme anmodet Energitilsynet om at tage stilling til spørgsmål i forbindelse med Energistyrelsens godkendelse af kraftvarmeværkets åbningsbalance, jf. elforsyningslovens § 101, stk. 1 og 3. Åbningsbalancen er godkendt i styrelsen den 22. december 2000.

Sekretariatet har den 6. oktober 2005 meddelt, at Energitilsynet ikke har kompetence til at gå ind i en prøvelse af Energistyrelsens afgørelse af åbningsbalancen. Denne afvisning har Sydjysk Affaldsvarme I/S ved brev af 1. november 2005 indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

Der er ikke i denne periode kommet nogen afgørelser fra Energiklagenævnet.


3. Formandsafgørelser

3.1. Pristalsregulering af reguleringspriser og rådighedsbeløb
Af § 7 i indtægtsrammebekendtgørelsen nr. 1520 af 23. december 2004 fremgår, at Energitilsynet pristalsregulerer reguleringsprisen henholdsvis rådighedsbeløbet for netselskaberne og transmissionsselskaberne kvartårligt.

Reguleringen skal ifølge bestemmelsen foretages ved anvendelse af et sammenvejet indeks med 50 pct. lønandel og 50 pct. prisandel. I bestemmelsen henvises helt konkret til de indeks fra Danmarks statistik, der skal anvendes. Opgørelsen af udviklingen af pristallene er således en rutineopgave.

I bekendtgørelsens § 7 står, at "Ændring i reguleringsprisen henholdsvis rådighedsbeløbet sker med virkning fra den første dag i det næstfølgende kvartal". Det må betyde, at en udvikling i pristallene i januar kvartal skal påvirke reguleringspris og rådighedsbeløb i juli kvartal. Det har den praktiske konsekvens, at alle tallene er tilrådighed primo kvartalet, således at selskaberne kan kende deres reguleringspris primo det nye kvartal.

I beretningen fra sekretariatet til Energitilsynets møde den 29. august 2005 blev omtalt pristalsreguleringen af reguleringspriser og rådigheds beløb pr. 1. april 2005 og 1. juli 2005, hvor priser/rådighedsbeløb reguleres med 2,689 % pr. 1. april 2005 og 1,426 % pr. 1. juli 2005.

Konsekvensen af udmeldingen fra Tilsynets august møde er, at der ikke sker nogen pristalsregulering pr. 1. januar 2005.

Nedenfor vises reguleringen af reguleringspriser og rådighedsbeløb: 

1.01.04- 31.03-04               100,0
1.04.04- 30.06-04               100,0
1.07.04-30.09-04                100,0
1.10.04-31.12.04                100,0
1.01-05-31.03.05                100,0
1.04-05-30.06-05               102,7
1.07.05-30.09-05                104,2

Det ses, at prisstoppet så reelt har været gældende i 5 kvartaler. Dette har ikke på noget tidspunkt været hensigten med reguleringen. Tværtimod har alle været enige om, at der skulle ske en inflationsregulering fra den 1. januar 2005 og fremefter

Efterfølgende har Dansk Energi i brev af 8. september 2005 gjort opmærksom på, at der ved denne beslutning ikke foretages pristalsregulering pr. 1. januar 2005. En sådan pristalsregulering anfører Dansk Energi, fremgår af Energistyrelsens vejledning til bekendtgørelsen, hvori det er anført, at: "Prisreguleringen for januar 2005 afspejler prisudviklingen fra 1. januar 2004 til 31. december 2004. Alle følgende prisreguleringer afspejler prisudviklingen til det foregående kvartal".

Den nye beslutning
Efter nye drøftelser med Dansk Energi har Sekretariatet foreslået en ny model. Eftersom branchen har ønsket en meget hurtig udmelding vedr.  disse indeks har formanden truffet beslutning herom på Tilsynets vegne.

Det bestemmes herefter:

  • Reguleringen 1. januar 2005 skal ifølge Energistyrelsens vejledning til bekendtgørelsen afspejle prisudviklingen fra 1. januar 2004 til 31. december 2004. Energitilsynet har udmøntet dette ved, at reguleringspriser og rådighedsbeløb reguleres pr. 1. januar 2005 (i forhold til priserne 1. januar 2004) ud fra løn- og prisudviklingen fra 1. januar 2004 til 30. september 2004 (og altså ikke et helt år).  Ved at skalere udviklingen i de 9 måneder op til udviklingen i en 12 måneders periode, beregnes pris- og lønudviklingen på helårsbasis.  Denne metode er accepteret af Dansk Energi.
  • Reguleringen 1. april 2005 af reguleringspriser og rådighedsbeløb beregnes ud fra inflationsudviklingen 30. september 2004 til 31. december 2004. o.s.v.

Med ovenstående model vil selskaberne få en pristalsregulering 1. januar 2005 og modellen med "næstfølgende kvartal" vil blive fastholdt, hvorved Tilsynet vil kunne udmelde prisreguleringen inden en kvartal begynder.

Det betyder, at regulering af reguleringspriser og rådighedsbeløb bliver følgende:

Skaleringsmodel (reguleringspris +rådighedsbeløb)

1.01.04- 31.03-04               100,0
1.04.04- 30.06-04               100,0
1.07.04-30.09-04                100,0
1.10.04-31.12.04                100,0
1.01-05-31.03.05                103.030

-------------------------------------------------------------------------------------------

1.04-05-30.06-05               103.447
1.07.05-30.09-05                104,912        


Herefter er "springene" de samme som ved Tilsynets tidligere beslutning
Pga. indberetningsfejlene af reguleringsregnskaberne 2004 har vi endnu ikke det fulde overblik over net- og transmissionsvirksomhedernes indtægter.

Ud fra andre statistikkilder kan imidlertid estimeres, at netselskaberne og de regionale transmissionsvirksomheder i 2004 opkrævede indtægter for op til 7 mia.  kr., og det er pristalsreguleringen af disse indtægter denne sag drejer sig om.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1. Gladsaxe Fjernvarmeforsyning - klage over fordeling af tilslutningsbidrag
Et boligselskab havde klaget til Energitilsynet over Gladsaxe Fjernvarmeforsynings fordeling af et tilslutningsbidrag, som forsyningen havde modtaget efter, at de øvrige fjernvarmekunder ved tidligere beslutning i enighed med Gladsaxe kommune havde fordelt betalingerne af tilslutningsbidrag.

Det senere modtagne tilslutningsbidrag var i modsætning til den oprindelige fordeling af betalingerne af tilslutningsbidrag fordelt over driften som en almindelig indtægt hvilket bevirkede, at indbetaleren havde fået en del af beløbet retur.

Ifølge klagen burde indbetaleren ikke have fået en del af beløbet retur, men hele indtægten skulle have været fordelt på de øvrige fjernvarmekunder i henhold til den tidligere aftalte fordeling af det samlede tilslutningsbidrag.

I henhold til Gladsaxe Fjernvarmeforsynings leveringsbetingelser træffer Gladsaxe Byråd beslutning om betaling af tilslutningsbidrag. Af mødereferaterne fra byrådets møder fremgår, at byrådet på et tidspunkt traf beslutning om, at den sene indtægt i tilslutningsbidrag skulle indgå i den almindelige drift.

Men byrådets beslutning blev ikke anmeldt til Energitilsynet som en leveringsbetingelse. Betingelsen var derfor ugyldig efter varmeforsyningsloven.

Retsvirkningerne af ugyldighed er et domstolsanliggende. Energitilsynets sekretariat henviste derfor sagen til afgørelse ved de almindelige domstole.

4.2. Gladsaxe Fjernvarmeforsyning - henvendelse om tilslutningsbidrag m.v.
En beboer i et boligselskab i Gladsaxe kommune havde henvendt sig til Energitilsynet om Gladsaxe Fjernvarmeforsynings tilslutningsbestemmelser. Beboeren mente, at en erhvervsvirksomhed havde betalt for lidt i tilslutningsbidrag. Beboeren mente endvidere, at omkostninger til en omlægning af fjernvarmenettet under Søborg Torv som følge af en renovering af torvet ikke skulle have været indregnet i fjernvarmeprisen fra Gladsaxe Fjernvarmeforsyning.

Med hensyn til omkostningerne til omlægningen af fjernvarmenettet under Søborg Torv havde Energitilsynets sekretariat henvist til ledningsejerens forpligtelser i § 106 i lov om offentlige veje.

Med hensyn til Gladsaxe Fjernvarmeforsynings tilslutningsbestemmelser har sekretariatet inviteret forsyningen til et møde om bestemmelserne. Mødet har endnu ikke fundet sted.

4.3. Kommunal forespørgsel om omkostninger i forbindelse med salg af en kommunal fjernvarmeforsyning
En kommune havde spurgt Energitilsynet, om det var kommunen eller fjernvarmekunderne, som skulle betale for kommunens omkostninger i forbindelse med salget af en kommunal fjernvarmeforsyning.

Energitilsynets sekretariat havde svaret, at der ikke i varmeforsyningslovens prisbestemmelser var en direkte mulighed for at sådanne salgsomkostninger kunne indregnes i varmeprisen, og når der ydermere var regler i varmeforsyningsloven om, at selve salget af en forsyning ikke måtte påvirke fjernvarmeprisen, måtte det i udgangspunktet være kommunens omkostninger.

På grund af sagens principielle karakter opfordrede sekretariatet kommunen til at rette fornyet henvendelse til Energitilsynet om spørgsmålet, når kommunen havde solgt forsyningen.


5. Høringssvar

5.1. Forslag om afgiftslettelser på fjernvarme
Skatteministeriet har anmodet Konkurrencestyrelsen om eventuelle bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om energiafgift af mineralolieprodukter, og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. (Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i udmøntning af finanslovsaftalen for 2006)

Baggrunden for lovforslagene er regeringens finanslovsaftale for 2006 med Dansk Folkeparti om. Et led i finanslovsaftalen er at:

  • Afgiften på brændsler til fjernvarmeproduktion bliver reduceret ned mod samme niveau som ved kraftvarmeproduktion. Herved bliver de nuværende afgiftsmæssige incitamenter til en for stor elproduktion på kraftvarmeværkerne reduceret.
  • Afgiften på brug af el til elpatroner ("store dyppekogere") i forbindelse med fjernvarmeproduktion bliver nedsat. Herved bliver incitamentet forøget til en fornuftig indenlandsk anvendelse af elproduktionen frem for uøkonomisk eleksport. 
  • Elafgifterne bliver nedsat med gennemsnitligt 0,3 øre/kWh. Dette neutraliserer den stigning i elmarkedsprisen, som er resultatet af de ovenstående forslag, og elforbrugerne holdes dermed skadesløse.

Energitilsynets sekretariat har meddelt Skatteministeriet, at der ud fra en tilsynsvinkel ikke er har bemærkninger til lovforslagene.


6. Andre forhold

6.1. Dansk Landbrugs Elforsyning (DLE)
I forlængelse af Energitilsynets afgørelse den 30.05.05 i sagen Dansk Landbrugs Elforsyning (DLE) ? problemer med netselskabernes levering af måledata, følger hermed sekretariatets status i samme sag:

Ny arbejdsgruppe
Sekretariatet har den 09.11.05 afholdt møde med Dansk Energi (DE), Dansk Elhandel og Elfor. På mødet blev drøftet problemer i relation til leverandørskifte i form af:

  • Eksisterende fejl/mangler ved fremsendelse af måledata
  • Aftagenumrenes tilgængelighed, samt
  • Opkrævning af gebyrer ved fremskaffelse af forbrugsprofiler.

Det blev aftalt, at etablere en arbejdsgruppe til løsning af problemerne ved leverandørskifte, med deltagelse af repræsentanter for DE, Dansk Elhandel, Elfor samt sekretariatet.

Antal fejl/mangler i måledataudvekslingen - totalt
Dansk Energi har fremsendt oversigt sin 2. opgørelse over det aggregerede niveau for antal fejl og mangler for måledataudveksling for august 2005. Opgørelsen fastlægges som fejl/mangler i måledataudvekslingen opgjort 5 uger efter aflæsningerne, og omfatter som noget nyt fremover stort set alle netselskaber og el-leverandører herhjemme. Fejlpct. ligger for august måned på ca. 2,8% iflg. netselskaberne, mens el-leverandørerne har opgjort fejlpct. til ca. 5,4%. Det samlede antal forventede udvekslede måledata udgjorde ca. 3500 for august 2005.

Der er tale om et fald siden den 1. fremsendte opgørelse, der for juli 2005 viste en fejlpct. På ca. 10,8 % (iflg. netselskaberne) og ca. 19,1 % (iflg. el-leverandørerne). Forskellen kan delvist tilskrives, at de nye it-rapporteringsværkstøjer til opgørelse heraf først har, måtte indkøres af el-selskaberne.

Udviklingen i antal fejl/mangler er som det fremgår nedadgående, om end niveauet fortsat ligger noget over den 1 % -tolerancetæskel, som DE har foreslået (se nedenfor). Sekretariatet bemærker, at ovennævnte opgørelse kun udgør en status for situationen her og nu. Den virkelige prøve sker ved målingen 5 uger efter årsskiftet, hvor der erfaringsmæssigt sker mange aflæsninger.

Antal fejl/mangler i måledataudvekslingen - DLE
Nesa El, som er operatør for DLE, har den 10.11.05 fremsendt en status over antal fejl og mangler for måledata vedrørende DLE. Det fremgår heraf, at antallet af fejl/mangler nu udgør 12 tilfælde, svarende til ca. 0,2 % af aflæsningerne. Måles ud fra det forventet forbrug for de skabelonafregnede DLE-kunder, svarer dette til ca. 0,3 % af forbruget. Der er således tale om et ganske bemærkelsesværdigt fald i antallet af fejl/mangler. Nesa El henviser til, at niveauet ikke har været så lavt siden januar 2003. Den virkelige prøve sker dog først ved målingen 5 uger efter årsskiftet, hvor der erfaringsmæssigt sker mange aflæsninger.

Øvrige tiltag
DE har fremsendt forslag til en tolerancetærskel hvorefter det skal betragtes som acceptabelt målt pr. el-selskab, såfremt max. 1 % af de pågældende forbrugsmåledata om skabelonlunder fremkommer efter 5-ugersfristen. Af hensyn til el-selskaber med meget få skabelonkunder, foretages dog ifølge forslaget en summering af enkelte måneders rapporteringer, indtil forsendelsen af mindst 5 skabelonkunders forbrugsopgørelse er fejlet. Forslaget skal diskuteres på møde den 29.11.05 i Styregruppen for elMarked 2003, hvor sekretariatet har sæde.

Af DE er desuden oplyst, at der nedsat en intern arbejdsgruppe, som skal finde løsninger på at lette el-leverandørernes adgang til el-forbrugernes aftagenumre. Aftagenumrene er omdrejningspunktet ved ønske om leverandørskifte. da det normalt ikke er nok, hvis kunden blot oplyser navn og adresse. Problemet er, at hverken kunden eller el-handlerne som udgangspunkt kender den enkelte kundes aftager, fordi at de enkelte aftagenumre endnu ikke fremgår af alle elselskabers fakturaer.

DE har endvidere til sine medlemmer udsendt en drejebog til hvorledes el-selskaberne kan gennemføre kvalitetskontrol af elforbrugernes stamdata, dvs. de supplerende oplysninger, der er nødvendige for en leverandør for at kunne håndtere en given forbruger. Hensigten hermed er at undgå unødige fejl i stamdata, således at antallet af fejl/mangler ved måledataudvekslingerne mellem el-selskaberne mindskes.

Herudover har DE orienteret tilsynet om, at der ligeledes arbejdes med forbedringer af de datakvitteringer, som automatisk skal cleare måledataudvekslingen mellem de respektive el-selskabers forskellige it-systemer.

Afslutningsvis kan oplyses, at sekretariatet har afholdt møde den 16.11.05 med DLG, som ejer DLE. Sekretariatet orienterede på mødet om de tiltag, som er iværksat efter Energitilsynets afgørelse, om det øjeblikkelige fejlniveau samt om de reguleringsmæssige beføjelser som Energitilsynet har efter elforsyningslovens bestemmelser.

6.2. Statistik over sager ved Energiklagenævnet og klagenævnets vurdering af afgørelser fra tilsynet / sekretariatet (pr. 15/11 2005)
Energiklagenævnet behandler bl.a. klager over afgørelser, truffet af Energitilsynet og dettes sekretariat. Klage over tilsynets/sekretariatets afgørelser skal indgives til klagenævnet inden 4 uger.

Oversigten er opdelt i to tabeller. Tabel I viser resultatet af klagenævnets indsats i indeværende år. Tabel II viser samlet resultat siden tilsynets etablering. Det fremgår af tabellerne, hvornår opgørelsen er foretaget. Evt. ændringer efter opgørelsestidspunktet vil indgå i den næste opgørelse.

Siden Energitilsynets etablering i 2000 er i alt 295 afgørelser indbragt for Energiklagenævnet. Af tabel II ses, at klagenævnet har afsluttet behandlingen af 252 klager og at 43 sager er under behandling, heraf 2 sager fra 2003.

Resultatet af klagenævnets behandling af klager over tilsynets/sekretariatets afgørelser fremgår af begge tabeller. Omstødelsesprocenten for afgørelser fra 2004 ligger foreløbig på 24% (12/49), hvilket er en reduktion i forhold til de 29% (16/56), der fremgår for indklagede afgørelser fra 2003.

Af tabel I fremgår de ankesager, som klagenævnet har afsluttet i år. Her er omstødelsesprocenten 18% (8/45).


Tabel I. Energiklagenævnets behandling i 2005 af klager over afgørelser fra Energitilsynet. Opgjort pr. 15/11 2005

 

afgørelsesår i ET / ETS

Resultat af Energi-klagenævnets behandling:

2000

2001

2002

2003

2004

2005

I alt

1. klagebehandling afvist

-

-

-

-

3

1

4

2. afsluttet uden bedømmelse

-

-

-

4

3

2

9

3. stadfæstet

-

-

1

2

21

4

28

4. hjemvist (helt eller delvis)

-

-

-

-

2

 

2

5. ophævet eller ændret (do)

-

-

-

-

4

2

6

afgjorte i alt (3-5)

-

-

1

2

27

6

36

afsluttede i alt (1-5)

-

-

1

6

33

9

49

omstødelsesprocent I *)

-

-

0%

0%

20%

25%

18%

*) omstødelsesprocent I = (ophævede + ændrede + hjemviste): (afsluttede - afviste)


Tabel II. Energiklagenævnets behandling af klager over afgørelser fra
Energitilsynet. Opgjort pr. 15/11 2005

 

afgørelsesår i ET / ETS

Resultat af Energiklagenævnets behandling:

2000

2001

2002

2003

2004

2005

I alt

Antal ankesager:

 

 

 

 

 

 

 

indbragte

29

43

59

60

65

37

293

afsluttede

29

43

59

58

54

9

252

under behandling

0

0

0

2

11

28

41

Resultat af Energiklagenævnets behandling:

 

 

 

 

 

 

 

1. klagebehandling afvist

5

3

4

2

5

1

20

2. afsluttet uden bedømmelse

2

4

4

6

5

2

23

3. stadfæstet

15

31

32

34

32

4

148

4. hjemvist (helt eller delvis)

3

1

7

7

5

0

23

5. ophævet eller ændret (do)

4

4

12

9

7

2

38

afgjorte i alt (3-5)

22

36

51

50

44

6

209

afsluttede i alt (1-5)

29

43

59

58

54

9

252

omstødelsesprocent I *)

29%

13%

35%

29%

24%

25%

26%


6.4
 Elprisstatistik oktober 2005
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriserne i oktober 2005 er vedlagt som bilag.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO