Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets møde den 26. september 2005

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 Scanenergi Elsalg A/S - indregning i forsyningspligtprisen af tab/gevinst på tidligere indgåede elhandelskontrakter - sekretariatsafgørelse påklaget af forsyningsselskabet
Scanenergi Elsalg anker ETS afgørelse af 25. februar 2005 vedr. indregning i forsyningspligtpriserne i 2005 og frem af tab/gevinst på tidligere indgåede elhandelskontrakter.

Anken drejer sig om ETS priskontrol for 1. kvartal 2005 og vedrører sekretariatets afgørelse om at afvise indregning af tab/gevinst fsva. de ikke-rettidigt anmeldte finansielle elhandelskontrakter, Scanenergi Elsalg har indgået frem til 31. december 2004 til fysisk levering i 2005 og frem.

Muligheden for indregning af tab/gevinst på tidligere indgåede elhandelskontrakter til levering i 2005 og frem etableres i overgangsbestemmelsen til lov nr. 494. I overgangsbestemmelsens § 4, stk. 4 fremgår det, at: "Elhandelskontrakter og eventuelt tilknyttede kontrakter indgået efter denne lovs vedtagelse (dvs. efter den 9. juni 2004, red.) og indtil ikrafttræden af denne lovs prisregulering af forsyningspligtige virksomheder (dvs. 1. januar 2005, red.) skal dog anmeldes straks (egen understregning) ved indgåelsen af kontrakten."

Af lovforarbejderne til samme bestemmelse fremgår følgende fortolkning af ordet "straks": "straks dvs. samme dag".

Rationalet bag bestemmelsen er, at virksomhederne gives mulighed for at agere risikofrit på engrosmarkedet under overgangen til et nyt reguleringsregime. Forudsætningen er dog, at finansielle elhandelskontrakter er anmeldt straks ? dvs. samme dag, som de er indgået. Denne forudsætning har til hensigt at hindre spekulation i overgangsbestemmelsen, idet alene anmeldte kontrakter kan indregnes/bliver indregnet. Derfor ville virksomhederne uden den stramme anmeldelsesfrist kunne afvente engrosmarkedets udvikling og fx vælge alene at anmelde tabsgivende kontrakter. Overgangsbestemmelsen mulighed for indregning af tab/gevinst og specielt anmeldelsesfristen herfor er bl.a. kommunikeret til virksomhederne via Dansk Energis egen medlemsinformation af 1. juli 2004.

Eftersom overgangsbestemmelsen ikke fastlægger, hvorledes anmeldelsen skulle ske (fx mail, fax, post) har ETS i vurderingen af anmeldelsens rettidighed taget udgangspunkt i det langsommeste medium ? dvs. almindelig post ? og lagt til grund, at anmeldelsen skal være nået frem til ETS senest to døgn efter elhandelskontraktens datering.

På denne objektive baggrund har ETS konstateret, at tre af Scanenergi Elsalgs i alt fire anmeldte elhandelskontrakter ikke er kommet frem til ETS rettidigt, idet disse kontraktsanmeldelser først er kommet frem til ETS hhv. 5, 11 og 11 dage efter kontrakternes datering. Af anken fremgår ikke dokumentation for forsinkelser i posten, hvorfor sekretariatet forventer at Energiklagenævnet stadfæster ETS afgørelse af 25. februar 2005. Det er aftalt med Energiklagenævnet, at sekretariatets svarskrift fremsendes samtidigt med svarskriftet vedr. Dansk Energis klage som mandatar for en række virksomheder med forsyningspligtbevilling over ETS kontrol af forsyningspligtpriserne for 1. kvartal 2005 - dvs. ultimo september 2005.

1.2 NESA Varme A/S - forbrugerklage over manglende incitament til energibesparelse - sekretariatsafgørelse påklaget af forbruger
Allan Gregersen har indbragt Energitilsynets afgørelse af 1. august 2005 for Energiklagenævnet.

Klageren anførte, at hverken NESA eller Energitilsynet havde taget stilling til fjernelsen af incitamentet til energibesparelse, som klageren fandt central.

Energitilsynet havde fundet, at NESA Varmes tarifændring for Slagslunde Kraftvarmeværk, hvorefter den faste afgift baseres på en kvadratmeterafgift var i overensstemmelse med Energitilsynets retningslinier for beregning af fast afgift, og da NESA Varme i overensstemmelse med en afgørelse fra Ankenævnet på Energiområdet havde varslet en ændring af bestemmelserne om stigning i fast afgift, således at ikrafttrædelsen blev udsat med ét år, fandt Energitilsynet ikke, at NESA Varmes fremgangsmåde i sagen kunne betragtes som urimelig, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1 Odense Kraftvarmeværk - varmepris ved halmtilsatsfyring - klage over tilsynsafgørelse henlagt
Energitilsynet behandlede i mødet den 26. april 2004 Elsam A/S, Århus Kommunale Værker og Odense Kommunale Fjernvarmeforsynings anmodning om at bistå ved forhandlingerne om prisen for varme ved halmtilsatsfyring. Afgørelsen blev indbragt for Energiklagenævnet af de to kommunale varmeforsyninger, jf. omtalen i meddelelser til mødet den 28. juni 2004, pkt. 1.3.

Den 11. april 2005 traf klagenævnet afgørelse om halmtilsatsfyring i Århus, jf. omtalen i meddelelser til mødet den 30. maj 2005, pkt. 2.1. Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning havde på dette tidspunkt bedt klagenævnet om at sætte kommunens del af sagen i bero.

Da Odense Kommune ikke har svaret på klagenævnets henvendelse til kommunen om sagen, har klagenævnet den 25. august 2005 besluttet at henlægge sagen som ophørt.

2.2 NESA, BOE Net, Energi Horsens og Nykøbing Sjælland - åbningsbalancer og opgørelse af fri egenkapital - 4 klager over tilsynsafgørelser bortfaldet
Ankesagerne er hævet som følge af ændret lovgivning, hvorefter ET ikke længere skal opgøre selskabernes hhv. frie og bundne egenkapital.

2.3 Viby Net A/S og Brabrand Net A/S - afslag på dispensation til forhøjelse af indtægtssrammer - 2 tilsynsafgørelser stadfæstet
Energiklagenævnet har den 31. marts 2004 stadfæstet to afgørelser, truffet af Energitilsynet på mødet den 23. september 2002.

Ved Energitilsynets afgørelser havde tilsynet afslået at give dispensation til forhøjelse af selskabernes indtægtsrammer. De to selskaber havde anmodet om dispensation som følge af, at de havde en høj andel af kollektivt aflæste forbrugere.

Af bemærkningerne fra Energiklagenævnet fremgår bl.a., at klagenævnet er enigt med tilsynet i, at det som udgangspunkt ikke er naturligt at forøge omkostningsrammerne med et beløb på baggrund af varigt sparede omkostninger og at forringelser på henholdsvis 0,9% og 1,2 % ikke kunne anses for væsentlige.

De to sagers indbringelse for Energiklagenævnet har tidligere været omtalt i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til to af Energitilsynets møder, henholdsvis til mødet den 25. november 2002 og mødet den 31. marts 2003.


3. Formandsafgørelser

3.1 Herning Kommune - opgørelse af nettoprovenu og indberetning efter elforsyningslovens §37
Ved afgørelse af 25. april 2005 meddelte Energitilsynet Herning kommune, at Energitilsynet kunne godkende, at en indskudskapital pr. 1. januar 2000 vedrørende EnergiGruppen Jylland Els kapitalandele i andre selskaber (I/S Vestkraft) på 344,7 mio.kr. indgik i en opgørelse af kommunens nettoprovenu efter elforsyningslovens § 37, stk. 1, og stk. 5.

Energitilsynets godkendelse skete på betingelse af, at kommunen overfor Energitilsynet dokumenterede aktivposterne kraftvarmefordel og ledningsnet i kapitalopgørelsen for I/S Vestkraft pr. 1. januar 1977. Ved anmeldelse af 21. juni 2005 modtog Energitilsynet fra KPMG materiale til dokumentation af værdierne.

I henhold til § 3, stk. 2, i Energitilsynets forretningsorden, har Energitilsynets formand meddelt Herning kommune følgende afgørelse:

Energitilsynet godkender på baggrund af den fremsendte dokumentation af 21. juni 2005 fra Herning kommune, at I/S Vestkrafts kraftvarmefordel og ledningsnet indgår i opgørelsen af kommunens nettoprovenu efter elforsyningslovens § 37, stk. 1, og stk. 5, med de tidligere anmeldte beløb på henholdsvis 126,6 mio.kr. og 527,8 mio.kr jf. Energitilsynets afgørelse af 25. april 2005. Derfor indberetter Energitilsynet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet et nettoprovenu på 0 kr. vedrørende Herning kommunes delsalg af EnergiGruppen Jylland A/S, jf. afgørelsen af 25. april 2005.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1 Sdr. Herreds Kraftvarmeværker - forhøjelse af fast bidrag
En forbruger havde klaget til Energitilsynet over en forhøjelse af det faste bidrag fra 5500 til 8000 kr./år hos Sdr. Herreds Kraftvarmeværker. Samtidig nedsatte værket de opkrævede variable bidrag og indførte en afkølingstarif. Omlægningen indebar ikke forøgede samlede udgifter for klager, målt ud fra klagers omtrentlige forbrug de sidste to varmeår.

Sekretariatet afgjorde følgende:

Da summen af værkets faste bidrag ikke ifølge det af værket oplyste, oversteg summen af de faste omkostninger, som i h.t. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, kan indregnes i værkets priser, var omlægning af tarifferne som udgangspunkt ikke i den konkrete sag i stridprincippet om kostægte tarifering.

Der foreligger en langvarig og fast administrativ praksis, hvorefter det ikke kan anses for urimeligt efter varmeforsyningslovens bestemmelser, at benytte fx areal (m2) eller lign. som grundlag for fordeling af varmeværkets faste omkostninger, da dette må anses for et acceptabelt udtryk for den potentielle belastning af værket. Det faste bidrag var i sagen ens for alle alm. forbrugere uanset ejendommenes størrelse hvilket var urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. Det vil ikke være urimeligt såfremt det faste bidrag fremover fastlægges ved at værkets kunder fordeles i kundegrupper som trinvis gradueres efter den potentielle belastning som de kan fordre af værket. En sådan relativ enkel og administrerbar løsning måtte betragtes som til fordel for alle kunder.

Den af værket opkrævede m3-afgift var i sagen betegnet som en afkølingstarif. I takstbladet fremstod den som at alle alm. kunder var omfattet heraf. En afkølingstarif bør dog kun berøre kunder med dårlig afkøling. Derfor blev værket anbefalet, at det i takstbladet præciseres, at tariffen udgør et tillæg for manglende afkøling. 

Værket blev opfodret til at opdatere takstblad i overensstemmelse med afgørelsen og anmelde det til tilsynet, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 1. Anmeldelse skal ske inden 30 dage efter fastsættelse eller vedtagelse, dog senest samtidig med, at tarifferne træder i kraft, jf. nærmere § 4, stk. 1, i bek. nr. 1070 af 04.12.00.

I sagen havde klager henvist til, at klager ved en indgåede aftale af 25.03.95 var blevet lovet, at fjernvarmen vil blive billigere end den opvarmning klager havde, og at varmen ikke ville blive dyrere end ved individuel olieopvarmning. Sekretariatet bemærkede hertil, at der er tale om et aftalemæssigt forhold, hvis afklaring kræver bevisførelse, hvorfor afklaring af dette spørgsmål måtte henvises til domstolene, jf. nærmere elforsyningslovens § 78, stk. 1.

Afslutningsvis informerede sekretariatet klager om, at udtrædelsesgodtgørelse normalt fastlægges ud fra bl.a. den udtrædendes forholdsmæssige andel af værkets gæld på udtrædelsestidspunktet, således at der ikke påføres de forbrugere, der fortsat aftager varme fra værket, en økonomisk byrde. Evt. samtidig indtrædende kunder kan dog i visse tilfælde indebære, at det vil være urimeligt at opkræve udtrædelsesgodtgørelse. En klage over en evt. fremtidig opkrævet udtrædelsesgodtgørelse ville dog kræve, at klager retter fornyet henvendelse til tilsynet. Endvidere oplyste sekretariatet, at det var korrekt som anført af værket, at værket ikke efter gældende praksis kan pålægge en kunde en aftagepligt af fjernvarmen fra et varmeværk, men at en kunde, når denne er tilsluttet værket, stadig kan blive opkrævet et fast bidrag til dækning af værkets faste omkostninger indtil kunden evt. lovligt udtræder af værket.


5. Høringssvar

5.1 Energistyrelsens udkast til bekendtgørelse om deklaration af elektricitet til forbrugerne
"Bekendtgørelse om deklaration af elektricitet til forbrugerne" fastsætter regler for elhandelsvirksomhedernes meddelelse af deklarationer om brændselssammensætning og miljøpåvirkning for elektricitet, som de leverer til forbrugerne.

Deklarationerne kan være generelle eller individuelle. Den systemansvarlige virksomhed udarbejder hvert år en generel deklaration for levering af elektricitet i det sammenhængende elforsyningssystem. Hvis elhandelsvirksomheden annoncerer overfor forbrugeren, at virksomhedens levering af elektricitet har en særlig brændselssammensætning eller miljøpåvirkning, skal virksomheden udarbejde og en individuel deklaration. Til grund for den individuelle deklaration skal udarbejdes en redegørelse, som skal være forsynet med en påtegning fra en statsautoriseret revisor.

Sekretariatet havde ikke nogle væsentlige konkrete bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet, men tog - i forbindelse med den kommende fastsættelse af regler for fakturering - ad notam, at der ved virksomhedernes fakturering og årsopgørelse kan være/er tale om specifikke oplysninger derom, samt at deklarationerne skal offentliggøres på virksomhedernes hjemmesider - analogt til de regler som Energitilsynet har fastsat om elforsyningsvirksomhedernes offentliggørelse af deres standardpriser og standardvilkår.

Sekretariatet bemærkede dog, at det ved import af strøm er væsentligt, at det pågældende lands leverandører også lever op til deklarationskravene.


6. Andre forhold

6.1 Statistik over sager ved Energiklagenævnet og klagenævnets vurdering af afgørelser fra tilsynet / sekretariatet (opgjort pr. 8/9 2005)
Energiklagenævnet behandler bl.a. klager over afgørelser, truffet af Energitilsynet og dettes sekretariat. Klage over tilsynets/sekretariatets afgørelser skal indgives til klagenævnet inden 4 uger.

Oversigten er opdelt i to tabeller. Tabel I viser resultatet af klagenævnets indsats i indeværende år. Tabel II viser samlet resultat siden tilsynets etablering. Det fremgår af tabellerne, hvornår opgørelsen er foretaget. Evt. ændringer efter opgørelsestidspunktet vil indgå i den næste opgørelse.

Siden Energitilsynets etablering i 2000 er i alt 289 afgørelser indbragt for Energiklagenævnet. Af tabel II ses, at klagenævnet har afsluttet behandlingen af 247 klager og at 42 sager er under behandling, heraf  2 sager fra 2003.

Resultatet af klagenævnets behandling af klager over tilsynets/sekretariatets afgørelser fremgår af begge tabeller. Omstødelsesprocenten for afgørelser fra 2004 ligger foreløbig på 24% (12/49), hvilket er en reduktion i forhold til de 29% (16/56), der fremgår for indklagede afgørelser fra 2003.

Af tabel I fremgår de ankesager, som klagenævnet har afsluttet i år. Her er omstødelsesprocenten 18 (7/40).


Tabel I. Energiklagenævnets behandling i 2005 af klager over afgørelser fra Energitilsynet. Opgjort pr. 8/9 2005

Resultat af Energi-klagenævnets behandling:

Afgørelsesår i ET/ETS

 

2000

2001

2002

2003

2004

2005

I alt

1. klagebehandlng afvist

-

-

-

-

3

1

4

2. afsluttet uden bedømmelse

 

 

 

4

3

-

7

3. stadfæstet

-

-

1

2

21

2

26

4. hjemvist
(helt eller delvist

-

-

-

-

2

-

2

5. ophævet eller ændret (do)

-

-

-

-

2

-

2

Afgjorte i alt (3 – 5)

-

-

1

2

27

3

33

Afsluttede i alt (1 – 5)

-

-

1

6

33

4

44

Omstødelsesprocent I*)

-

-

0%

0%

20%

33%

18%

 *) omstødelsesprocent I = (ophævede + ændrede + hjemviste) : (afsluttede - afviste)


Tabel II. Energiklagenævnets behandling af klager over afgørelser fra Energitilsynet.
Opgjort pr. 8/9 2005 

Resultat af Energiklagenævnets behandling:

Afgørelsesår i ET/ETS

 

2000

2001

2002

2003

2004

2005

I alt

Indbragte

29

43

59

60

65

33

289

Afsluttede

29

43

59

58

54

4

247

Under behandling

0

0

0

2

11

29

42

Resultat af Energiklagenævnets behandling

 

 

 

 

 

 

 

1. klagebehandling afvist

5

3

4

2

5

1

20

2. afsluttet uden bedømmelse

2

4

4

6

5

-

21

3. stadfæstet

15

31

32

34

32

2

146

4. hjemvist
(helt eller delvist)

3

1

7

7

5

-

23

5. ophævet eller ændret (do)

4

4

12

9

7

1

37

Afgjorte i alt (3 – 5)

22

36

51

50

44

3

206

Afsluttede i alt (1 – 5)

29

43

59

58

54

4

247

Omstødelsesprocent I*)

29%

13%

35%

29%

24%

33%

26%

*) omstødelsesprocent I = (ophævede + ændrede + hjemviste) : (afsluttede - afviste)

6.2  Elprisstatistik august 2005
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriserne i august 2005 er vedlagt som bilag til Meddelelser

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO