Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1. Nordjysk Elhandel - afgørelse vedrørende prisregulering for 2002
Energiklagenævnet har den 28. november 2005 fra Energiklagenævnet modtaget en foreløbig klage over Energitilsynets afgørelse af 31. oktober 2005 vedrørende de nærtstående forsyningspligtselskabers indkøb af el hos Nordjysk Elhandel i 2002 på ikke-markedsbestemte vilkår.

Det foreløbige klageskrift fokuserer - som det tidligere fremsendte høringsindlæg - primært på hjemmels- og proceduremæssige anliggender.

I brev af 8. december 2005 har sekretariatet modtaget meddelelse fra Energiklagenævnet om, at klager har fået endelig klagefrist den 6. januar 2006, hvorefter tilsynet vil blive anmodet om at fremsende udtalelse i sagen.

1.2. Gladsaxe Kommune afgørelse vedrørende fordeling af tilslutningsbidrag
Et boligselskab havde klaget til Energitilsynet over, at Gladsaxe Fjernvarmeforsyning ved Gladsaxe Byråds beslutning havde fordelt et senere indbetalt tilslutningsbidrag på en anden måde, end den fordelingsmåde for senere bidrag, som de øvrige fjernvarmekunder tidligere havde aftalt med Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Fjernvarmeforsyning er en kommunal forsyning.

Energitilsynets sekretariat havde den 4. november 2005 henvist sagen til afgørelse ved de almindelige domstole. Begrundelsen var, at beslutningen om fordelingen af det senere indbetalte tilslutningsbidrag ikke var blevet anmeldt til Energitilsynet som leveringsbetingelse. Beslutningen var som leveringsbetingelse derfor ugyldig efter varmeforsyningsloven.

Afgørelsen er af Gladsaxe kommune indbragt for Energiklagenævnet.

Sagen er tidligere omtalt under pkt. 4.1. i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 28. november 2005. 

1.3. Naturgasdistributionsselskaberne afgørelse vedrørende. effektiviseringskrav og indtægtsrammer
På sit møde den 31. oktober 2005 traf Energitilsynet to afgørelser vedrørende fastsættelse af indtægtsrammer for gasdistributionselskaber. Afgørelserne drejede sig om henholdsvis A) Fastsættelse af effektiviseringskrav i forbindelse med fastsættelse af indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaber, og B) Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaber 2006-09.

I forbindelse hermed har naturgasdistributionsselskaberne klaget over afgørelserne til Energiklagenævnet.

DONG Distribution A/S har af Energiklagenævnet fået fristudsættelse for indsendelse af klage til den 9. januar 2006, mens Naturgas Fyn A/S og HNG/MN I/S begge har indsendt en klage til Energiklagenævnet den 28. november 2005.

I sin foreløbige klageskrivelse har DONG Distribution A/S ikke berørt fastlæggelse af kreditrisikotillæg på 1 pct.

Klagerne omhandler alle følgende punkter:

  • Fastsættelse af generelt effektiviseringskrav på 1,5 pct.
  • Udstrækning af effektiviseringskrav til også at omfatte afskrivninger på nyinvesteringer.
  • Fastsættelse af forrentningssats (WACC).

Endvidere omhandler klagen fra HNG/MN I/S også udstrækning af effektiviseringskrav til også at omfatte

  • Bruttoomkostninger og poster som selskabet ikke kan påvirke.
  • Naturgas Fyn A/Ss klage omhandler foruden de ovenstående punkter også:
  • Fastsættelse af individuelt effektiviseringskrav.
  • Fastsættelse af det tidspunkt hvorfra et effektiviseringskrav for perioden 2006-09 skal have virkning.
  • Håndtering af afskrivning og forrentning vedrørende tilkøbte ydelser.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1. Hirtshals Fjernvarme A.m.b.a. - udtrædelsesgodtgørelse
Energiklagenævnet har den 12. december 2005 stadfæstet Energitilsynets sekretariats afgørelse af 14. april 2005 om opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse til Hirtshals Fjernvarme A.m.b.a.

I afgørelsen fandt sekretariatet det ikke i strid med varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at varmeværket havde opkrævet udtrædelsesgodtgørelse.

Varmeværket har til Energitilsynets register anmeldt vedtægtsbestemmelser om udtrædelsesgodtgørelse. Energiklagenævnet har tidligere i andre klagesager stadfæstet sekretariatsafgørelser om udtrædelse på nogenlunde det samme tidspunkt per 31. maj 2002.

Klagenævnet lægger bl.a. vægt på, at varmeværket på opsigelsestidspunktet forventede en stigning i antallet af udmeldelser samt en nedgang i antallet tilmeldinger.

Sagen er tidligere omtalt under pkt. 1.3. i Meddelelser fra sekretariatet til tilsynets møde den 30. maj 2005.

2.2. Fur Kraftvarmeværk A.m.b.A. - udtrædelsesgodtgørelse
Energiklagenævnet har 12.december.2005 stadfæstet en sekretariatsafgørelse vedrørende Fur Kraftvarmeværks opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse.  

En advokat havde på vegne af en forbruger, klaget over værkets krav om udtrædelsesgodtgørelse. Forbrugeren havde den 28. juni 2001 opsagt aftalen med værket, som er et barmarksværk. Udtrædelsen trådte i kraft den 30. juni 2003 i henhold til udtrædelsesvilkår fastlagt i værkets vedtægter.

Klager henviste bl.a. til, at der ikke var hjemmel til at pålægge klager en afgift for udtræden og bestred samtidig, at værket skulle være økonomisk nødlidende. Endvidere blev henvist til, at der ikke ville ske nogen belastning af de tilbageværende kunder i økonomisk henseende ved at klager udtrådte af værket.

Af værkets anmeldte vedtægter fremgik mulighed for at opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse. Der var ikke tilslutnings- eller forblivelsespligt til værket. Værket havde endvidere haft en nettotilgang i tilsluttet antal m2 på ca. 500 m2 over de sidste fem år.

Sekretariatet havde i sin afgørelse vurderet, at økonomien i værket antagelig syntes at være i bedring, men ville dog ikke umiddelbart afvise, at det endnu ikke kunne anses for økonomisk veldrevent, hvorfor det forsat ville være følsomt overfor udtræden. Hertil kom, at værkets ledelse ikke forventede at tiltrække nye kunder til værket begrundet med bl.a. værkets lokale image, installation af flere brændeovne, konvertering af flere helårsboliger til sommerhuse samt adskillige forespørgsler om udtræden af værket. På baggrund af disse forhold fandt sekretariatet trods nettotilgangen i tilsluttet antal m2 samt det forhold, at økonomien synes at være i bedring, ikke at det ville være urimeligt at opkræve udtrædelsesgodtgørelse af klager, jf. vfl. § 21, stk. 4.

Energiklagenævnet henviste i sin begrundelse for stadfæstelsen bl.a. til, at udviklingen i antal tilsluttet m2 var forbundet med en vis usikkerhed. Værket kunne dog ikke mere betragtes som nødlidende. Herover stod dog, at værkets egenkapital på udtrædelsestidspunktet var beskeden i forhold til størrelsen af passiverne, og at det graddagekorrigede varmesalg var faldet over en længere periode, hvorfor værkets positive udvikling ikke var så markant, at værket utvivlsomt ville være umærket af eventuelle udmeldelser.

Sagen er tidligere omtalt under pkt. 1.8. i meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 27. juni 2005.

2.3. Ulstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. - fast afgift for bygning til erhverv
Energiklagenævnet traf den 12. december 2005 afgørelse i ovennævnte sag om fast afgift for en bygning til erhverv. Den indbragte afgørelse var truffet af Energitilsynets sekretariat den 3. november 2004. Sekretariatet havde ikke fundet forhold der gav anledning til at fravige Energitilsynets praksis om, at det afgørende i spørgsmålet om betaling af fast afgift var, om forbrugeren havde mulighed for at belaste fjernvarmeværkets kapacitet. Hertil kom, at bygningen ifølge det oplyste var undergivet tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning.  

For så vidt angår spørgsmålet om gradueringen af den faste afgift for bygningen havde sekretariatet ikke på det foreliggende skriftlige grundlag kunnet træffe afgørelse, fordi værkets egne oplysninger om fjernvarmeforbruget ikke kunne lægges til grund for en bedømmelse af det af værket fremførte om varmebehovet i bygningen, og derfor ikke kunne sammenholdes med klagers oplysninger om fjernvarmeinstallationen og bygningen med afgørelse for øje. Afklaringen af spørgsmålet krævede efter sekretariatets vurdering en besigtigelse på stedet, og henviste derfor denne del af sagen til afgørelse ved de almindelige domstole.

Energiklagenævnet delvis hjemviste sekretariatets afgørelse og delvis stadfæstede afgørelsen.

Til den delvise hjemvisning bemærkede Energiklagenævnet blandt andet, at Energitilsynet som forvaltningsmyndighed havde en forpligtelse til at søge sagen fuldt oplyst. Energitilsynet burde således anmode klager om at fremskaffe yderligere dokumentation i tilfælde, hvor der ikke umiddelbart kunne træffes afgørelse på det foreliggende grundlag, hvilket ifølge Energiklagenævnet ikke var sket i denne sag.

Til den delvise stadfæstelse bemærkede Energiklagenævnet blandt andet, at nævnet ikke fandt det urimeligt at fastsætte aconto-bidraget til beløbet for den faste afgift, når lokalerne ikke benyttes, idet kapaciteten skal være til rådighed, når den tomme bygning igen udnyttes.

Energiklagenævnets delvise hjemvisning af afgørelsen ændrer efter sekretariatets vurdering retningen i afgørelser i lignende fremtidige sager. Begrundelsen er, at det i Energitilsynets praksisnotat vedrørende det fysiske grundlag for fastlæggelse af fast afgift bliver nævnt, at spørgsmålet om hvorvidt rummet rent faktisk også udgør en potentiel belastning af varmeværkets kapacitet i sidste ende er et domstolsanliggende, idet dette forudsætter en besigtigelse på stedet.

Sagen er tidligere omtalt under pkt. 1.4. i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat på tilsynets møde den 13. december 2004.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke i perioden siden sidste tilsynsmøde truffet afgørelse af Energitilsynets formand i henhold til forretningsordenens § 2, stk. 2.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1.  Skagen Varmeværk ctr. Skagen Forbrænding - klage over opgørelse af substitutionspris
Sekretariatet har ved brev af 9. december 2005 afgjort en klage fra Skagen Forbrænding over den af Skagen Varmeværk A.m.b.a. anmeldte substitutionspris for perioden 1. april 2004 til 31. marts 2005. Parterne kunne ikke blive enige om, hvorvidt en række omkostningsposter skulle indgå i beregningen af substitutionsprisen eller ej.

Energitilsynet behandlede i 2003 (i mødet den 25. august, Skagen Forbrænding - prisfastsættelse på affaldsvarme til Skagen Varmeværk) bl.a. substitutionsprisen. Energitilsynet afgjorde, at substitutionsprisen i overensstemmelse med en kendelse fra Konkurrenceankenævnet (af 17. april 1997) skulle fastsættes ud fra, hvad Skagen Varmeværks samlede varmeproduktionspris under de givne forudsætninger ville have været, såfremt hele produktionen skete på Skagen Varmeværk.

Skagen Varmeværk A.m.b.a. har med virkning fra den 1. april 2004 indgået en 2-årig leveringsaftale med DONG. Aftalen betyder, at DONG har overtaget driftsplanlægningen og på den ene side leverer gas og eventuel fyringsgasolie til motoranlæg og kedler, og på den anden side modtager den producerede elektricitet, mens Skagen Varmeværk A.m.b.a. stiller sit produktionsudstyr og personale til rådighed for DONG. Sekretariatet har meddelt parterne, at omkostningerne til varmekøb og service/renovering skal opgøres på grundlag af denne kontrakt. Desuden har sekretariatet meddelt parterne, at der skal indregnes sædvanlige miljøudgifter ved beregningen af substitutionsprisen.

Klageren ønskede, at der i beregningen af substitutionsprisen indgik et beløb til dækning af "fiktive renter" i forbindelse med, at varmeværket har finansieret 18 mio. kr. ved det nye værk ved hjælp af forhåndshenlæggelser. Sekretariatet har meddelt parterne, at efter praksis beregnes substitutionsprisen på grundlag af varmekøbers egne priser ved egenproduktion af den omhandlede varmemængde baseret på realistiske forudsætninger. Der vil ikke kunne indgå fiktive renter i beregningen af substitutionsprisen, jf. sagen om Hanstholm Kraftvarmeværk - brug af substitutions-pris for leverancer til Hanstholm Varmeværk, som tilsynet behandlede i mødet den 31. januar 2005.

Varmeværket medtog i beregningen af substitutionsprisen en leverance af overskudsvarme fra Fiskernes Fiskeindustri, som medførte en lavere substitutionspris. Sekretariatet meddelte, at substitutionsprisen er varmeværkets egne omkostninger ved at producere den nødvendige varmemængde. Leverancen fra Fiskernes Fiskeindustri skulle derfor ikke indgå i beregningen af substitutionsprisen.

Varmeværket foretog et fradrag i substitutionsprisen på 25 pct. på grund af væsentlige ulemper ved at modtage affaldsvarmen. Ved behandlingen af sagen i 2003 indgik et fradrag på 13 pct. Det fremgår af notatet til mødet, at fradraget "er aftalt mellem Skagen Varmeværk og Skagen Forbrænding og er et udtryk for en genefaktor, derved at leverancen af affaldsvarme fra Skagen Forbrænding, efter det af Skagen Varmeværk oplyste, er mindre stabil end Skagen Varmeværks egenproducerede varme." Sekretariatet har meddelt parterne, at der ikke i det foreliggende var grundlag for at ændre denne kompensation.

Klageren fandt herudover, at der skulle indregnes et større beløb til dækning af administrationsomkostninger. Sekretariatet har afvist dette. Endelig indgik spørgsmålet om afskrivningernes størrelse. Sekretariatet har meddelt parterne, at afskrivningerne skulle indregnes i overensstemmelse med reglerne i afskrivningsbekendtgørelsen (BEK nr. 175 af 18. marts 1991).


5. Høringssvar

5.1. Energistyrelsens høring angående forslag til ændring af bekendtgørelse om tilslutningspligt
Energistyrelsen har med brev af 23. november 2005 sendt udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg i høring.

Ifølge forslaget ophæves tilslutningspligten for lavenergihuse, idet kommunalbestyrelsen skal give nye lavenergihuse dispensation. Dette gælder ifølge forslaget såvel nye som eksisterende huse, der endnu ikke er tilsluttet.

Endvidere begrænses kommunalbestyrelsens pligt til at meddele elopvarmningsforbud, idet nye lavenergihuse i kommuner med elopvarmningsforbud skal have kommunalbestyrelsens dispensation, ligesom kommunalbestyrelsen ikke længere kan nedlægge forbud mod elopvarmning for eksisterende lavenergihuse.

Ordningen administreres af kommunerne med klagemulighed til energiklagenævnet.

Sekretariatet har vurderet forslaget og har ikke fundet anledning til at fremkomme med bemærkninger.

5.2. Energistyrelsens høring om forslag til bekendtgørelser om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af el- og gastransmissionsnettene
Energistyrelsen har med brev af 15. november 2005 sendt forslag til to bekendtgørelser om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af henholdsvis el- og gas-transmissionsnettene i høring.

Forslagene indebærer bl.a., at en række tilsynsopgaver, der tidligere har ligget i Energistyrelsen, overføres til Energitilsynet. Det drejer sig om:

  • De tekniske forskrifter som Energinet.dk skal udarbejde om benyttelse an transmissions- og distributionsnet. Forskrifterne drejer sig dels om tilslutning til nettet, dels om adgangen til at benytte nettene og dels om specifikke krav, der sikrer, at Energinet.dk kan opretholde balance og kvalitet i systemet.
  • De måleforskrifter for afregnings- og systemdriftformål som energinet.dk skal udarbejde. Det drejer sig om måling på alle spændingsniveauer, som er nødvendig for, at Energinet.dk kan varetage sine opgaver
  • De regler som Energinet.dk skal udarbejde vedrørende anmeldelse af planer for udnyttelse af reserveret el-netkapacitet med det formål at sikre maksimal udnyttelse af netkapaciteten. Reservation af el-netkapacitet er som udgangspunkt ikke tilladt. Med bekendtgørelsen på elområdet fjernes den undtagelse, der tidligere har eksisteret for "eksisterende aftaler". Baggrunden herfor er en nylig afgørelse om el-reservationsaftaler fra før dereguleringen i Holland, som Kommissionen bruger som løftestang for generelt at få fjernet sådanne aftaler.
  • I bekendtgørelsesforslaget tillades kun to slags reservationer af netkapacitet på elområdet:
    • Reservationer vedrørende systemtjenester
    • Reservationer på forbindelser til andre systemer, hvor forskelle i markedsdesign nødvendiggør sådanne reservationer

Tilsynsopgaverne omfatter anmeldelse, behandling af klager og muligheden for at give pålæg om ændring af reglerne.

KS - Center for Energi har under udarbejdelsen af bekendtgørelsesforslagene drøftet flere elementer med Energistyrelsen. I fortsættelse heraf fokuseres der i høringssvaret på, at bekendtgørelsernes regler sammen med El- og Gasforsyningslovgivningen i øvrigt må sikre, at Energitilsynets kan føre tilsyn med både forskrifternes indhold, administrationen af forskrifterne samt overholdelsen af forskrifterne i det omfang de er rettet til bevillingshavere.

Yderligere må der være klar hjemmel til, at Energitilsynet vedrørende alle de omhandlede typer af forskrifter og regler kan give pålæg om ændring af indholdet, også fordi dette er forudsætningen for, at man kan bruge sanktionsinstrumentet "daglige eller ugentlige bøder".

Endelig peges der i høringssvaret på, at der i sager om grænseoverskridende net og handel kan opstå spørgsmål om, hvilket lands regulator, der skal behandle sagen og efter hvilket lands retsgrundlag. Energistyrelsen har efterfølgende telefonisk påpeget, at dette forhold ikke kan reguleres specifikt, men må bero på vurdering i den konkrete sag, idet der samtidig lægges vægt på regulatorernes samarbejde.


6. Andre forhold

6.1. Statistik over sager ved Energiklagenævnet og klagenævnets vurdering af afgørelser fra tilsynet / sekretariatet (pr. 8/12 2005)
Energiklagenævnet behandler bl.a. klager over afgørelser, truffet af Energitilsynet og dettes sekretariat. Klage over tilsynets/sekretariatets afgørelser skal indgives til klagenævnet inden 4 uger.

Oversigten er opdelt i to tabeller. Tabel I viser resultatet af klagenævnets indsats i indeværende år. Tabel II viser samlet resultat siden tilsynets etablering. Det fremgår af tabellerne, hvornår opgørelsen er foretaget. Evt. ændringer efter opgørelsestidspunktet vil indgå i den næste opgørelse.

Siden Energitilsynets etablering i 2000 er i alt 300 afgørelser indbragt for Energiklagenævnet. Af tabel II ses, at klagenævnet har afsluttet behandlingen af 252 klager og at 48 sager er under behandling, heraf 2 sager fra 2003.

Resultatet af klagenævnets behandling af klager over tilsynets/sekretariatets afgørelser fremgår af begge tabeller. Omstødelsesprocenten for afgørelser fra 2004 ligger foreløbig på 24% (12/49), hvilket er en reduktion i forhold til de 29% (16/56), der fremgår for indklagede afgørelser fra 2003.

Af tabel I fremgår de ankesager, som klagenævnet har afsluttet i år. Her er omstødelsesprocenten 18% (8/45).


Tabel I. Energiklagenævnets behandling i 2005 af klager over afgørelser fra Energitilsynet. Opgjort pr. 8/12 2005

 

afgørelsesår  i  ET / ETS

 

2000

2001

2002

2003

2004

2005

I alt

Resultat af Energiklage-nævnets behandling:

 

 

 

 

 

 

 

1. klagebehandling afvist

-

-

-

-

3

1

4

2. afsluttet uden bedømmelse

-

-

-

4

3

2

9

3. stadfæstet

-

-

1

2

21

4

28

4. hjemvist (helt eller delvis)

-

-

-

-

2

 

2

5. ophævet eller ændret (do)

-

-

-

-

4

2

6

afgjorte i alt (3-5)

-

-

1

2

27

6

36

afsluttede i alt (1-5)

-

-

1

6

33

9

49

omstødelsesprocent I *)

-

-

0%

0%

20%

25%

18%

*) omstødelsesprocent I = (ophævede + ændrede + hjemviste) : (afsluttede - afviste)


Tabel II. Energiklagenævnets behandling af klager over afgørelser fra
Energitilsynet. Opgjort pr. 8/12 2005 

 

afgørelsesår  i  ET / ETS

 

2000

2001

2002

2003

2004

2005

I alt

indbragte

29

43

59

60

65

44

300

afsluttede

29

43

59

58

54

9

252

under behandling

0

0

0

2

11

30

48

Resultat af Energiklage-nævnets behandling:

 

 

 

 

 

 

 

1. klagebehandling afvist

5

3

4

2

5

1

20

2. afsluttet uden bedømmelse

2

4

4

6

5

2

23

3. stadfæstet

15

31

32

34

32

4

148

4. hjemvist (helt eller delvis)

3

1

7

7

5

0

23

5. ophævet eller ændret(do)

4

4

12

9

7

2

38

afgjorte i alt (3-5)

22

36

51

50

44

6

209

afsluttede i alt (1-5)

29

43

59

58

54

9

252

omstødelsesprocent I *)

29%

13%

35%

29%

24%

25%

26%


6.2. Forskellen i eldistributionspriser i Øst-og Vestdanmark (TNE)
Af elprisstatistikken fremgår det, at de gennemsnitlige distributionstariffer i Østdanmark er højere end i Vestdanmark.

På sit møde i september 2005 blev Energitilsynet præsenteret for en række mulige forklaringer på, at distributionstarifferne i Østdanmark er højere end i Vestdanmark. I denne forbindelse ytrede Energitilsynet ønske om en opgørelse af de enkelte elnetselskabers distributionstariffer, frem for den gennemsnitsbetragtning af elnetselskabernes distributionstariffer, som fremgår af elprisstatistikken. 

Dette notat beskriver de enkelte elnetselskabers distributionstariffer. Først beskrives distributionstarifferne for de elnetselsskaber, som indgår i elprisstatistikken. Dernæst beskrives distributionstarifferne for alle de elnetselskaber, der har anmeldt distributionstariffer på Elpristavlen.

Generelt er der en stor variation mellem netselskabernes distributionstariffer. Endvidere fremgår af sammenligningen, at Elpristavlens større datagrundlag giver et anderledes billede (niveau) af distributionstarifferne end Elprisstatistikken. Som følge heraf vil Elprisstatistikken fremover blive baseret på grundlag af Elpristavlens større datagrundlag.  

Sammenligningen af netselskabernes tariffer er foretaget på baggrund af uvægtede gennemsnit. Sekretariatet arbejder i øjeblikket med at foretage en vægtet beregning i stedet, men grundet problemer med elektronisk overførsel af data, vil disse resultater først blive præsenteret for Tilsynet på sit møde den 19. december.

6.2.1. Distributionstariffer for 4. kvartal 2005, Elprisstatistikken
Elprisstatistikken udfærdiges på baggrund af 11 repræsentative elnetselskabers tariffer. Oplysningerne hentes fra elnetselskabernes hjemmesider.

Det blev i sin tid besluttet at udarbejde elprisstatistikken på baggrund af disse 11 elnetselskabers hjemmesider, som vurderedes til at være repræsentative, da de dækkede omtrent 70 pct. af elsalget i Danmark.

Af elprisstatistikkerne for 4. kvartal 2005 fremgår det, at distributionstarifferne for husholdninger i Østdanmark i gennemsnit udgør 20,3 øre/kWh, mens distributionstarifferne for husholdninger i Vestdanmark i gennemsnit udgør 7,7 øre/kWh. Således er distributionstarifferne ifølge elprisstatistikken 12,6 øre/kWh højere (svarende til 164 pct.) i Østdanmark end de i Vestdanmark, jf. tabel 1.


Tabel 1. Netbetaling for husholdninger, elprisstatistikken, 4. kvartal 2005

Øre/kWh

Netbetaling

- heraf PSO

- heraf til transmission

- heraf til distribution

Østdanmark

 

 

 

 

Københavns Energi

48,9

6,9

5,1

36,9

NESA

26,8

6,8

7,0

13,0

SEAS

24,8

6,8

7,0

11,0

Gennemsnit

33,5

6,8

6,4

20,3

Vestdanmark

 

 

 

 

BOE

21,7

6,9

5,1

9,7

Energi Horsens

18,4

6,9

5,1

6,4

Energi Midt

27

16,9

5,5

4,6

Energi Nord

22,8

6,9

5,1

10,8

ESS

13,2

6,9

5,1

1,2

NRGI Forsyning

23,8

6,9

5,1

11,8

TRE-FOR

19,3

6,9

5,1

7,3

Østjysk Energi-forsyning

22,1

6,9

5,1

10,1

Gennemsnit

21

8,2

5,1

7,7

Kilde: Elnetselskabernes hjemmesider.


6.2.2. Distributionstariffer for 4. kvartal 2005, Elpristavlen
Med henblik på at vurdere om den stikprøve, der indgår i elprisstatistikken er repræsentativ for alle elnetselskaber, oplistes de elnetselskabers nettariffer, der har anmeldt data til Elpristavlen i 4. kvartal 2005.

48 elnetselskaber (ud af i alt 72 elnetselskaber) har anmeldt relevante nettariffer for 4. kvartal 2005. Af tabel 2 nedenfor fremgår det, at distributionstarifferne i Østdanmark udgør 9,7 øre/kWh, mens distributionstarifferne i Vestdanmark udgør 7,7 øre/kWh. Således er distributionstarifferne ifølge Elpristavlen 2,0 øre/kWh højere (svarende til 26 pct.) i Østdanmark end i Vestdanmark.


Tabel 2. Netbetaling for husholdninger, træk fra Elpristavlen for 4. kvartal 2005

Elpris øre/kWh

Net-betaling

- heraf PSO

- heraf til trans-mission

- heraf til distri- bution

Østdanmark

 

 

 

 

Frederiksberg Elnet

30,1

6,8

7,6

15,7

Køge Kommunale

20,5

6,8

7

6,7

Nakskov Kommunale Elværk

22,1

6,8

7,3

7,9

NESANET

21,7

6,8

7

7,9

Næstved Elforsyning

22,5

6,8

7

8,7

SEAS-NVE

24,8

6,8

7

11

Vordingborg ELNET

23

7

7,3

8,7

Østkraft Net

24,8

6,8

7

11

Gennemsnit

23,7

6,8

7,2

9,7

Vestdanmark

 

 

 

 

AKE Net - Aalborg Kommune Elforsyningen

18,5

6,9

5,1

6,5

BOE Net

21,4

6,9

5,1

9,4

Borris Elforsyning

17,6

6,9

6,5

4,2

ELRO Net

27,7

6,9

5,1

15,7

ENV Net

18,8

6,9

5,1

6,8

ESS Net

12,7

6,9

5,1

0,7

Frederikshavn ElNet

21

6,9

5,1

9

Faaborg Elforsyning

24,1

6,9

6,6

10,6

Galten Elværk Net

22,4

6,9

5,1

10,4

GEV Net

21,5

6,9

6,5

8,1

Hammel Elforsyning

21,1

7

0

14,1

HEF Net

19,5

6,9

5,1

7,5

Hirtshals El-netselskab

20,1

6,9

11,9

1,3

Hjerting Transformerforening

16,1

6,9

8,2

1

Ikast Værkerne Net

19,4

6,9

6,5

6

LEF Net

25,5

6,9

6,6

12

Læsø Kommune

26,7

6,9

8,4

11,4

MES Net

20

6,9

5,1

8

Midtfyns Elforsyning A.m.b.A.

21,4

6,9

11

3,5

Nordvestjysk Elforsyning A.m.b.a.

22,7

6,9

9,3

6,5

Nyborg Elnet

20,5

6,9

6,6

7

RAH Net

23,6

6,9

6,5

10,2

Ravdex

19,8

6,9

6,6

6,2

Ringkøbing Forsyning Elnet

19,1

6,9

2,9

9,3

Rolfsted og Omegn

24,7

6,9

11,1

6,7

SEF Net

23,1

6,9

6,6

9,6

Skovsgaard El-forsyning

21,4

9,8

9,8

1,8

Sunds Elforsyning

25,9

6,9

15,9

3,1

Sæby Kommunale

15,5

6,9

5,1

3,5

Thy Højspændingsværk Net

24

6,9

5,1

12

Thy-Mors El-Net (Morsø område)

22

6,9

5,1

10

Thy-Mors El-net (Nordthy område)

22

6,9

5,1

10

TRE-FOR Elnet

19,3

6,9

5,1

7,3

Vestforsyning  Net

18,8

6,9

6,5

5,5

Viborg elNet

21,4

9,8

9,4

2,2


6.3 Elprisstatistik november 2005
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriserne i november 2005 er vedlagt.

Som følge af offentlighedsbekendtgørelsen (bek. nr.770 af 8. august 2005) med ikrafttrædelse pr. 1. september 2005 sikres det fremover, at alle forsynings- og handelsselskaber offentliggør deres priser.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO