Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1    Astrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. - krav til andelshaver om betaling af udtrædelsesgodtgørelse
Energitilsynets sekretariat har den 1. juni 2004 truffet afgørelse i en sag, hvor en andelshaver ønskede at udtræde af Astrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. i Arden Kommune.

Energitilsynet fandt, at andelshaveren havde mulighed for at udtræde af Astrup Kraftvarmeværk, idet han havde ansøgt om udtræden af værket på et tidspunkt, hvor Arden byråd ikke havde vedtaget en tidsbegrænset forblivelsespligt for forbrugere tilsluttet Astrup Kraftvarmeværk.

Energitilsynet fandt endvidere med henvisning til den historiske udvikling i antal forbrugere tilknyttet Astrup Kraftvarmeværk og til, at Astrup Kraftvarmeværk ikke, efter Energitilsynets vurdering, kunne anses for at være veldrevet, at det ikke var urimeligt, at Astrup Kraftvarmeværk i tilknytning til andelshaveren udtrædelse opkrævede en udtrædelsesgodtgørelse i overensstemmelse med værkets vedtægter. Dette indebar, at forbrugeren som andelshaver skulle afholde sin del af gælden i Astrup Kraftvarmeværk, således som dette var defineret i vedtægternes § 5, pkt. e.

Advokatfirmaet Ledet & Willadsen har på vegne af andelshaveren fremført, at det ville være urimeligt, dersom han skulle afholde sin del af gælden i  Astrup Kraftvarmeværk, idet advokatfirmaet tog tilgangen på 2 i antal forbrugere tilknyttet varmeværket i perioden 1999-2003 ( så antallet i dag er på 181) som udtryk  for, at værket var under løbende udbygning, og at der dermed var nye forbrugere, der kan overtage forbrugerens andel af gælden. Advokatfirmaet fandt endvidere, at Astrup Kraftvarmeværk kunne betragtes om økonomisk veldrevet.

Sekretariatets afgørelse er af advokatfirmaet Ledet & Willadsen på vegne af den hidtidige forbruger indbragt for Energiklagenævnet.

1.2    Hirtshals Fjernvarme a.m.b.a. - krav til andelshaver om betaling af udtrædelsesgodtgørelse
Energitilsynets sekretariat har den 7. juni 2004 truffet afgørelse i 3 sager, hvor forbrugere havde klaget over Hirtshals Fjernvarme a.m.b.a.s opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse. Klagerne pegede bl.a. på, at det var urimeligt, at de skulle betale udtrædelsesgodtgørelse, da det havde været muligt for værket at overdrage den ledige kapacitet til nye andelshavere.

Hirtshals Fjernvarme har til Energitilsynets register anmeldt følgende vedtægtsbestemmelse ved udtrædelse:

"Hvis det ikke er muligt at overdrage den ledigblevne kapacitet til nye andelshavere, kan endvidere opkræves:

e. Andel af anlægs- og renoveringsudgifter, der er godkendt af generalforsamlingen - tidligere end 2-årsdagen før udtrædelsestidspunktet og hvorpå Varmeværket foretager afskrivninger. Beløbet beregnes som .... "

Udviklingen i antal tilsluttede m2 fremgik af værkets anmeldelser til Energitilsynets register. Tallene viste at antal tilsluttede m2 var steget fra ca. 353.561 til 360.600 i perioden 1999/2000 til 2003/2004. Sekretariatet fandt det på denne baggrund i strid med varmeforsyningsloven, jf. lovens § 21, stk. 4, at Hirtshals Fjernvarme opkrævede udtrædelsesgodtgørelse af klagerne.

Sekretariatets 3 afgørelser er af advokat Allan Mose Baltsersen på vegne af Hirtshals Fjernvarme indbragt for Energiklagenævnet.

1.3    Thy - Mors Energi A/S - klage fra NCC Construction Danmark A/S over investeringsbidrag for plejecenter
Energitilsynets sekretariat har den 9. juli 2004 truffet afgørelse i en sag, hvor NCC Construction Danmark A/S havde klaget over Thy-Mors Energi A/S' beregning af investeringsbidrag ved tilslutning af 64 nyopførte plejeboliger.

Thy-Mors Energi A/S havde opkrævet investeringsbidrag efter tariffen for tæt/lav bebyggelse med én til to etager. Klageren fandt, at tilslutningen burde være sket efter den lavere tarif for etageejendomme med mere end to etager. Der pegedes på, at stikledningen var ført på samme måde som ved en etageejendom.

Tilsynet fandt ikke, at der kunne rettes indvendinger imod, at Thy-Mors Energi A/S havde indplaceret boligerne i kategorien tæt/lav bebyggelse. Der var tale om byggeri på to etager. Desuden lagde sekretariatet vægt på, at investeringsbidraget er et éngangsbeløb, som betales til dækning af det leveringsomfang (belastning), som den nytilsluttede bebyggelse har til rådighed. Denne belastning afhænger ikke af den måde stikledningerne er ført på.

Sekretariatets afgørelse er af NCC Construction Danmark indbragt for Energiklagenævnet.

1.4    ESS - kundeforhold efter ejerskifte i forretning
Energitilsynets sekretariat har den 7. juni 2004 truffet afgørelse i en sag, hvor en ejer af en dyrehandel havde klaget over, at ESS (Energiselskabet Sønderjylland Syd) i en flytteopgørelse efter hans senere fraflytning havde medtaget et beløb på ca. 12.000 kr., som vedrørte den tidligere ejer af forretningen.

ESS havde bemærket, at hverken den nye ejer eller den tidligere ejer havde meddelt flytning i overensstemmelse med den netbenyttelsesaftale, som ESS benyttede. Samtidig havde ESS oplyst, det ikke var muligt for forsyningen at konstatere, hvem der var den faktiske indbetaler af regninger til forsyningen. Den nye ejer havde ikke kunnet dokumentere, at han havde foretaget indbetalinger for den tidligere ejer.

Energitilsynet meddelte, at tilsynet ikke kunne afgøre, hvad den tidligere ejer telefonisk måtte have meddelt  ESS ved overdragelsen af forretningen til klageren. Energitilsynet kunne heller ikke afgøre, hvorledes regningen i forbindelse med den nye ejers fraflytning skulle fordeles mellem denne og den tidligere ejer, idet dette forudsatte en egentlig bevisbedømmelse og måtte henvises til behandling ved en civil domstol.

Sekretariatets afgørelse er af den nye ejer af dyrehandlen indbragt for Energiklagenævnet.

1.5    SEAS - klage fra forbruger over årsopgørelse fra SEAS Strømmens Elforsyning A/S
Energitilsynets sekretariat har den 12. juli 2004 afvist at tage stilling til / behandle en sag, hvor en forbruger havde klaget til Energitilsynet over en årsopgørelse fra SEAS Strømmens Elforsyning A/S.

Af klagen fremgår det, at SEAS Strømmens Elforsyning A/S i sin årsopgørelse ikke klart og tydeligt viser, hvad markedsel koster. Klager finder, at han ingen mulighed har for at kontrollere årsopgørelsen, når det af årsopgørelsen fremgår at procentfordelingen mellem miljøvenlig el og markedsel er henholdsvis 28 pct. og 72 pct.

Sekretariatet meddelte klageren, at da SEAS Strømmens Elforsyning A/S er et handelsselskab ligger det udenfor Energitilsynets kompetence i henhold til elforsyningsloven at behandle klager over dette selskab, hvorfor Energitilsynet må afvise at behandle sagen.

Sekretariatets afgørelse er af forbrugeren indbragt for Energiklagenævnet.

1.6    NESA A/S - klage over selskabets prispolitik og forretningsmetoder
Energitilsynets sekretariat har den 1. april 2004 og den 5. maj 2004 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger i Hvidovre har klaget til Energitilsynet over NESAs prissætning for el på markedsvilkår i perioden juli 2002 til juli 2003. Herunder klagede forbrugeren over NESAs begrundelse for de høje prisstigninger, NESAs manglende information herom samt NESAs undladelse af ændring i de løbende a-conto opkrævninger.

Sekretariatet meddelte klageren, at da klagen vedrører salg af el på markedsvilkår ligger det udenfor Energitilsynets kompetence i henhold til elforsyningsloven at behandle klagen.

Hvad angår klagers krav om at få refunderet et beløb fra NESA på grund af, at NESA har undladt at ændre de løbende a conto opkrævninger i 2002/03, har tilsynet henvist klager til at søge sagen afgjort ved civilt søgsmål.

Sekretariatets afgørelse er af forbrugeren indbragt for Energiklagenævnet.

1.7    DONG - flytning af stikledning
Energitilsynets sekretariat har den 17. maj 2004 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger i Agerbæk havde klaget over, at DONG ikke vil betale for flytning af en naturgasstikledning, som går igennem forbrugerens baghave, og som forbrugeren har ønsket at få flyttet. Forbrugeren mener, at DONG har et ansvar for at bringe tingende i orden uden udgift for ham.

Af klagen fremgik det, at Naturgas Syd, som i sin tid anlagde naturgasstikledningen, ikke tinglyste stikledningen, hvorfor forbrugeren ved overtagelsen af ejendommen ikke fik denne viden automatisk. Endvidere mente forbrugeren, at Naturgas Syd tidligere flyttede naturgasstikledninger gratis, og at Naturgas Midt/Nord stadigvæk tilbyder sine kunder at gøre dette gratis.

DONG har oplyst, at selskabet tinglyser alle fordelingsledninger og de stikledninger, der er beliggende på tredjemands ejendom. DONG har oplyst, at denne fremgangsmåde svarer til, hvad andre ledningsejere gør. DONG oplyser videre, at det er DONGs politik at opfordre samtlige sine kunder til at kontakte DONG inden byggearbejder igangsættes, idet DONG gratis kommer til stede og foretager afsætning af naturgasstikledninger i forbindelse med påtænkt byggearbejder.

Naturgas Midt-Nord har oplyst, at selskabet ikke flytter stikledninger gratis.

Energitilsynets sekretariat har, til belysning af forholdene på et beslægtet område henvist til Danske Fjernvarmeværkers Forenings vejledning vedrørende almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering.

I almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering fremgår det i afsnittet for stikledning og stikledningsbidrag, at det ledningsnet, der etableres fra hovedledningen/fordelingsledningen til ejendommens hovedhaner i det følgende benævnes "stikledningen".

Ejerens betaling for etablering af stikledningen fremgår af værkets tarif. Værket fastsætter stikledningens placering efter aftale med ejeren, dog under hensyntagen til tekniske forhold i hoved- eller fordelingsnettet.

Endvidere fremgår det af de almindelige bestemmelser, at såfremt forhold hos forbrugeren giver anledning til flytning af stikledningen, udføres arbejdet af værket efter aftale med ejeren og for dennes regning.

Energitilsynets sekretariat fandt på denne baggrund ikke, at det kunne betragtes som urimeligt, at DONG overfor klageren havde stillet krav om, at den flytning af stikledningen, der var sket efter klagerens ønske skulle betales af klageren.

Sekretariatets afgørelse er af klageren indbragt for Energiklagenævnet.


2.  Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1    Eltra - klage fra EC Power A/S over Eltras PSO-tariffer for forbrugsregulerede mikrokraftvarmeværker
Energiklagenævnet har den 25. juni 2004 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 1. oktober 2003, om Eltras opkrævning af PSO-betaling.

Ved afgørelsen havde sekretariatet ikke fundet, at klageren havde peget på forhold, der foranledigede Energitilsynet til at tage Eltras prisfastsættelse af PSO-priserne for år 2003 op til fornyet behandling, jf. Energitilsynets afgørelse af 20. januar 2003.

Energitilsynets sekretariat havde på baggrund af oplysninger fra EC Power A/S om produktionsmålere m.v. understreget, at tilsynet ikke var afskåret fra enten på eget initiativ eller på baggrund af klager - hverken nu eller senere - at bedømme de konkrete afregningsforhold for en ejendom med mikrokraftvarmeværk.

Energiklagenævnet bemærkede blandt andet, at EC Power A/S kunne rette henvendelse til Energitilsynet om Eltras finansielle udgifter vedrørende afregningen af prioriterede produkter, om balanceydelser i elforsyningslovens § 56, og brændselslagre i elforsyningslovens § 30.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 4.1 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til møde 44, og under punkt 1.1 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til møde 46.

2.2    NRGi - klage fra Installatørernes Organisation, TEKNIQ, over NRGi's administration af stikledninger
Energiklagenævnet har den 24. juni 2004 dels ophævet, dels stadfæstet dele af en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 25. oktober 2002.

Energiklagenævnet har ophævet afgørelsen i det omfang, afgørelsen ikke tillader, at stikledningen etableres af NRGi Net A/S og indeholdes i investeringsbidraget, og at leveringsgrænsen er fastsat ved elmåleren eller første afgreningssted for

  • kunder, som på fusionstidspunktet hørte under Århus Kommunale Værkers område,
  • kunder, som har aftalt at overdrage stikledningen og/eller administrationen heraf til NRGi, og
  • kundeaftaleforhold om nye stikledninger, som NRGi ejer.

Energiklagenævnet har stadfæstet afgørelsen for så vidt angår øvrige eksisterende kunder, hvis leveringsgrænse er ved kabelskab eller transformerstation etc., dvs. ekskl. stikledning.

Energiklagenævnet bemærkede blandt andet, at TEKNIQs anbringender vedrørende NRGI Net A/S' krav om, at etablering af stikledninger skal foretages af NRGI Net A/S, nærmere sorterer under konkurrencelovgivningen end under energiforsyningslovgivningen. Af disse grunde, bemærkede Energiklagenævnet, burde Energitilsynet overveje, om dette anbringende bør udskilles af sagen med henblik på behandling af konkurrencemyndighederne.

Energitilsynets sekretariat fandt i afgørelsen af 25. oktober 2002, at det måtte anses for urimeligt, og i strid med elforsyningslovens § 6, stk. 3, at NRGi Net A/S igennem fastsatte tilslutningsvilkår og investeringsbidrag påtvang sine kunder at aftage ydelser vedrørende stikledninger, der lå uden for de opgaver, som en netvirksomhed skulle foretage efter elforsyningsloven. Endvidere, at betaling for vedligeholdelse af stikledninger, som NRGi Net A/S ejede, og anlæg af stikledninger ikke vedrørte elforsyningsloven, og derfor ikke kunne opkræves i medfør af bestemmelserne i lovens kapitel 10.

NRGi er en fusion mellem energiselskabet ARKE, Århus, og de kommunale elforsyninger i Århus, Ebeltoft og Grenaa. Stikledningerne hos Århus Kommunale Værker havde været etableret, ejet og vedligeholdt af elforsyningsselskabet. Denne praksis ligger til grund for de rammer, som NRGi Net A/S i dag administrerer stikledninger efter.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.7 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til møde 35.

2.3    Ørslev Terslev Fjernvarmeforsyning - udtrædelsesgodtgørelse
Energiklagenævnet har den 24. juni 2004 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 15. februar 2002, i hvilken sekretariatet ikke havde fundet det urimeligt, at en forbruger ved udtræden fra varmeværket skulle betale en egentlig udtrædelsesgodtgørelse.

Energiklagenævnet bemærker blandt andet, at nævnet kan tiltræde Energitilsynets opfattelse af, at vurderingen af, om en udtrædelsesgodtgørelse er urimelig i medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, - og dermed om der sker en belastning af de tilbageværende forbrugere -  forudsætter, at der tages stilling til dels, om den ledigblevne kapacitet er overdraget til nye andelshavere, dels til værkets økonomi.

I forbindelse med spørgsmålet om overdragelsen af den ledigblevne kapacitet bemærker Energiklagenævnet, at det efter nævnets opfattelse ikke er tilstrækkeligt at sætte antallet af udmeldte andelshavere i forhold til antallet af nye andelshavere uden at undersøge ejendommenes afregningspligtige areal for værkets faste afgift som udtryk for den kapacitet, værket skal stille til rådighed.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 4.1 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til møde 26, og under punkt 1.4  i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til møde 27.

2.4    Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning - anlægsfejl
Energiklagenævnet har den 24. juni 2004 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 13. august 2002. Energitilsynet havde fundet, at det ikke var urimeligt, at Frederik Barfoeds Ejendomme A/S til Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning skulle betale for det aflæste forbrug trods en defekt trevejsventil på klagerens varmeanlæg.

Nævnet bemærkede, at der i sagen var tale om forbrugt varme uanset den defekte ventil og uanset, at fjernvarmevandet var leveret retur næsten lige så varmt, som det blev leveret til klageren.

Nævnet bemærkede endvidere, at klager havde erkendt, at klager kunne have konstateret defekten, hvis klager havde foretaget regelmæssige aflæsninger. Efter nævnets opfattelse havde Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning og Energitilsynet korrekt anvendt fjernvarmeforsyningens almindelige leveringsbetingelser. Dermed beroede en eventuel refusion fra Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning på kulance.

Udgangspunktet var, at der skulle betales for det aflæste forbrug.  Der var ikke i sagen holdepunkter for at fravige dette udgangspunkt.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.1 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til møde 32.

2.5    Vejlby-Tisvilde Fjernvarme a.m.b.a. - opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse
Energiklagenævnet har den 24. juni 2004 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 2. juli 2003. Tilsynet havde ikke fundet det urimeligt i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at Vejby-Tisvilde Fjernvarme i forbindelse med klagerens udmeldelse af værket den 30. juni 2003 havde opkrævet 87.044 kr., hvoraf klagerne ikke var indstillet på at betale den nedskrevne anlægsudgift på 71.488 kr.

Nævnet fandt, at udgangspunktet for bedømmelse af en udtrædelsesgodtgørelses rimelighed efter andelsselskabsretten var vedtægternes regler. Det fremgik, at Vejby-Tisvilde Fjernvarmes vedtægter var anmeldt til Energitilsynet.

Energiklagenævnet havde fundet, at vurderingen af, om en udtrædelsesgodtgørelse er urimelig i medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 4,- og dermed om der skete en belastning af de tilbageværende forbrugere forudsatte at der blev taget stilling til dels, om den ledigblevne kapacitet var overdraget til nye andelshavere, dels til værkets økonomi. Ved vurderingen af om den ledigblevne kapacitet var overdraget, måtte de udmeldte andelshaveres ejendommes afregningspligtige areal for værkets faste afgift - som et udtryk for den kapacitet værket skulle stille til rådighed - sammenlignes med det afregningspligtige areal for de nye andelshavere.

Energiklagenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Energitilsynets vurdering med henvisning til den oplyste nedgang i varmeværkets varmesalg, nedgangen af antallet af nye tilmeldinger i forhold til det ved beregningerne i forbindelse med planlægningen af varmeværket forudsatte, oplysningerne om varmeværkets økonomi og de begrundede forventninger om en stigning i antallet af udmeldelser.  Herefter fandt Energiklagenævnet det ikke urimeligt, at klagerne skulle udrede en udtrædelsesgodtgørelse, og at der ikke var grund til at tilsidesætte udtrædelsesbestemmelserne i vedtægterne.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.7 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til møde 42.

2.6    Haderslev Kraftvarmeværk A/S - ønske om indgreb overfor prisfastsættelse hos affaldsleverander
Energiklagenævnet har den 29. juni 2004 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 20. november 2002. Energiklagenævnet var enigt i, at der hverken i elforsyningsloven eller varmeforsyningsloven er hjemmel for Energitilsynet til at udstede pålæg til en affaldsleverandør.

Advokat Per Hemmer, advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted, klagede på vegne af Haderslev Kraftvarmeværk A/S over, at Sydjysk Affaldsvarme ikke havde efterkommet Gas- & Varmeprisudvalgets afgørelse af 29. september 1997 vedrørende prisfastsættelse for varme. Afgørelsen drejede sig om fordelingen af omkostningerne mellem varmesiden og affaldssiden. Haderslev Kraftvarme anmodede Energitilsynet om at udstede pålæg til Sydjysk Affaldsvarme om at efterkomme afgørelsen.

Sydjysk Affaldsvarme er alene affaldsleverandør til Haderslev Kraftvarmeværk. Sekretariatet meddelte derfor i afgørelsen advokat Hemmer, at der ikke er hjemmel i lovgivningen til at udstede pålæg til en affaldsleverandør og afviste at foretage videre på baggrund af manglende kompetence.

I forbindelse med den mundtlige behandling af sagen i Energiklagenævnet blev det oplyst, at sagen i øjeblikket er genstand for en voldgiftsag mellem parterne. Såfremt voldgiftssagen ikke fører til en forhandlingsmæssig løsning, anfører Energiklagenævnet, at det går ud fra, at tilsynet inden for rimelig tid gør indberetning om problemerne med manglende kompetence til økonomi- og erhvervsministeren efter elforsyningslovens § 83.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 4.3 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til møde 32 og under punkt 1.4 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til møde 35.

2.7    TRE-FOR Net A/S og Energi Fyn Net A/S - rådighedsbetaling
Energiklagenævnet har den 30. juni 2004 stadfæstet to afgørelser, truffet af Energitilsynet i mødet den 28. oktober 2002 under dagsordenens punkt 4. Sagerne vedrører klager fra A/S Dansk Shell Raffinaderiet og Dalum Papir A/S om grundlaget for rådighedsbetaling opkrævet af henholdsvis TRE-FOR Net A/S og Energi Fyn Net A/S.

Energitilsynet havde truffet afgørelse om, at det af TRE-FOR Elnet A/S og Energi Fyn Net A/S valgte grundlag for beregning af rådighedsbetaling lå inden for rammerne af elforsyningsloven, jf. herved § 73, forudsat, at åØåydelsen vedrørende rådighed blev afgrænset til de kW eller det dertil svarende antal kWh, som de to selskaber kunne trække fra nettet eller havde behov for, og der blev indlagt som betingelse i beregningen af rådighedsbetalingen, at betalingen blev reduceret i samme omfang som de to selskaber benyttede den aftalte rådighed til at få leveret elektricitet fra nettet og betalte nettarif.

Sagernes indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.8 og 1.9  i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til møde 35.

2.8    Nakskov kommunale Elværk - rådighedsbetaling
Energiklagenævnet har den 30. juni 2004 hjemvist en sag, hvor Energitilsynet i mødet den 16. december 2002 under punkt 4 havde truffet afgørelse om klagen fra Danisco Sugar A/S over rådighedsbetaling for Nakskov Sukkerfabrik.

Energiklagenævnet hjemviser sagen til fornyet behandling, fordi klagenævnet er enig med Danisco Sugar A/S i, at den beregnede rådighedsbetaling fremstår høj i sammenligning med de anvendte tariffer i øvrigt. Klagenævnet lægger også vægt på, at den opkrævede betaling er mangedoblet i forhold til tidligere.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.2 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til møde 37.

2.9    TRE-FOR Elnet A/S - rådighedspris
Energiklagenævnet har den 30. juni 2004 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynet på mødet den 25. august 2003 (møde 42) under dagsordenens punkt 5. Sagen angår en klage fra A/S Dansk Shell Raffinaderiet over den af TRE-FOR Elnet A/S beregnede rådighedspris.

Energitilsynet havde truffet afgørelse om, at tilsynet ud fra netpriserne hos TRE-FOR Elnet A/S for år 2001 og år 2002, og især netprisen pr. 1. januar 2003, ikke fandt den beregnede rådighedspris for A/S Dansk Shell Raffinaderiet urimelig.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.7 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til møde 44.

2.10 Forsyning A/S - klage fra Brdr. Ewers A/S om sammenblanding af regulerede og ikke-regulerede forretningsområder hos forsyningsselskabet
Energiklagenævnet har den 16. juni 2004 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynet i mødet den 27. oktober 2003 (møde 44) under punkt 8. Sagen vedrører Brdr. Ewers klage over sammenblanding af regulerede og ikke regulerede forretningsområder hos Forsyning A/S.

Energitilsynet fandt, at Forsyning A/S ikke havde stillet sine ydelser til rådighed for Brdr. Ewers A/S på rimelige og gennemsigtige vilkår i overensstemmelse med elforsyningslovens regler.

Energitilsynets afgørelse blev af Dansk Landbrugs Elforsyning A/S på vegne Brdr. Ewers indbragt for Energiklagenævnet. Brdr. Ewers var uenig med en del af begrundelsen for afgørelsen.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.4 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til møde 46.

2.11    Hou Kraftvarmeværk a.m.b.a. - udtrædelsesgodtgørelse
Energiklagenævnet har den 24. juni 2004 ophævet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 14. oktober 2003, og hjemvist sagen til fornyet behandling i Energitilsynet. Sagen drejer sig om en forbruger under Hou Kraftvarmeværk a.m.b.a., der ønskede at udtræde af værket. Forbrugeren klagede over, at værket havde besluttet at opkræve en udtrædelsesgodtgørelse i forbindelse med anmodning om udtræden pr. 30. juni 2002.

Det fremgik af sagen, at Hou Kraftvarmeværk ligger i den øverste ende for så vidt prisen pr. MWh og gæld pr. kunde. Energitilsynet kunne imidlertid samtidig konstatere, at der i perioden efter 1995 har været en stabil stigning i antallet af forbrugere tilknyttet Hou Kraftvarmeværk, idet der gennemsnitligt har været 4-5 tilmeldinger om året til fjernvarmen i perioden 1995-2003 og ingen udmeldinger.

Sekretariatet fandt det derfor urimeligt, at Hou Kraftvarmeværk opkræver udtrædelsesgodtgørelse.

Energiklagenævnet har ved afgørelse af 29. juni 2004 ophævet afgørelsen og hjemvist sagen til fornyet afgørelse.

En forudsætning i sagen er, at der ikke skal opkræves udtrædelsesgodtgørelse, såfremt der både er en nettotilgang af forbrugere og om at værket er "økonomisk veldrevent", jf. Energitilsynets praksis vedrørende udtrædelsesbetingelse (Notat på Energitilsynets møde 18. december 2000).

Sekretariatet lagde vægt på, at der havde været en stabil tilgang af forbrugere i perioden fra 1995 til 2003. Dermed ville de nye forbrugere overtage gældsforpligtelserne fra den udtrædende forbruger. Eftersom der var tale om et andelsselskab, hvor hver forbruger hæftede for ligelige andele af gælden mente sekretariatet, at et stigende antal forbrugere i sig selv betød, at de tilbageblivende forbrugere ikke blev urimelig ramt af at den omtalte kunde ikke betalte udtrædelsesgodtgørelse.

Klagenævnet mente imidlertid, at sekretariatet skulle have undersøgt, hvilken aftagekapacitet de nye forbrugere havde i forhold til den forbruger, der ønskede at udtræde af selskabet. Hermed har klagenævnet tilsyneladende lagt vægt på, hvorledes de forskellige forbrugerne bidrager til betaling af løbende udgifter.

Klagenævnet mente desuden, at sekretariatet skulle have undersøgt selskabet økonomisk forhold grundigere. Der er tale om et barmarksværk, der i de sidste år har fået statsstøtte. Klagenævnet mente, at sekretariatet burde have undersøgt, hvilken betydning den ene forbruges udtræden af selskabet vil have for selskabets økonomiske forhold.

Begrebet "økonomisk veldrevent" har tidligere været administreret med udgangspunkt i prisen pr. leveret varmeenhed, hvor sekretariatet vurderede det konkrete forsynings pris i forhold til de priser, der er anmeldt til Energitilsynets register.  Imidlertid er de to forhold, at en pris er i den øverste ende og at værket er berettiget til statsstøtte til barmarksværker, ikke i sig selv udtryk for, at forsyningen ikke er "økonomisk veldrevent".  Det er sekretariatets vurdering, at der må foretages grundige analyser af alle forsyningens dispositioner før det i givet fald er muligt at vurdere, hvorvidt forsyningen ikke er "økonomisk veldrevent". Sekretariatet har ikke tidligere foretaget en sådan analyse for nogen forsyning.  Det følger tilsyneladende af Energiklagenævnets kendelse, at en sådan analyse er nødvendig.

Sekretariatet vil på den baggrund indhente en lang række supplerende oplysninger, der i detaljer kan belyse de konkrete til- og afgange i perioden 1995- 2003, samt indhente oplysninger der kan belyse, hvorvidt værket er økonomisk veldrevent. Herefter skal træffes en ny afgørelse i sagen.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.3 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 15. december 2003.

2.12 Københavns Energi - klage over efterregning
Energiklagenævnet har den 9. august 2004 meddelt, at klagenævnet betragter en klage over en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 28. april 2004, som afsluttet, idet klageren efterfølgende har meddelt Energiklagenævnet, at han har indgået forlig med Københavns Energi (KE) i sagen, og at både han og KE herefter betragter sagen som afsluttet.

Sagen vedrørte en efterregning fra KE på 75.000 kr. for varmeforbrug i perioden 1996-2003. Af sagen fremgår, at klagerens måler ikke blev aflæst i perioden 8. oktober 1996 til 12. august 2003.  I denne periode blev forbruget af KE ansat skønsmæssigt ud fra ejendommens areal, normalforbruget på den type ejendom og graddage. Dette skønnede forbrug var sat til 17-19 MWh. Den 12. august 2003 blev klagerens måler aflæst i forbindelse med en ombytning af måleren, og det store ekstraforbrug blev konstateret. Efter nedtagningen blev konstateret fejl ved målerens føler.

Klagerens måler har i perioden 8. august 1996 til 12. august 2003 været udtaget til stikprøvekontrol af KE. Denne stikprøvekontrol har ikke omfattet en aflæsning af måleren med betydning for klagerens afregning.

Energitilsynets sekretariat meddelte klageren, at det ligger udenfor Energitilsynets kompetence at tage stilling til, om et af en forsyning rejst krav kan anses for bortfaldet på grund af forældelse eller passivitet. Disse spørgsmål må henvises til afgørelse ved domstolene.

Sekretariatet fandt, at KE burde have reageret på at der i en periode fra oktober 1996 til august 2003 ikke blev modtaget selvaflæsningskort fra klageren, og at KE burde have foretaget en måleraflæsning med henblik på at sikre, at det af KE skønnede forbrug svarede til klagerens faktiske forbrug.

Sekretariatet fandt ligeledes, at KE af hensyn til forbrugerne i forbindelse med stikprøvekontrol af målere burde foretage en aflæsning af målerstanden med henblik på at sikre, at et eventuelt skønnet forbrug i videst muligt omfang svarer til det faktiske forbrug, således at forbrugerne undgår store efterbetalinger.

Da det ikke fremgår af sagen, hvornår fejlen er opstået i klagerens måler, må forbruget i dette tilfælde fastsættes på grundlag af en efterfølgende periode.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er ikke omtalt tidligere.

2.13 Brøndby Fjernvarme - gebyr for manglende fjernaflæsning og begrænsning i mulighed for at stemme ved fuldmagt
Energiklagenævnet har den 25. juni 2004 dels stadfæstet, dels ophævet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 10. juni 2002.

I sagen havde sekretariatet ikke har fundet det urimeligt, at Brøndby Fjernvarme havde indført et gebyr for fravalg af fjernaflæsning af fjernvarme. Derimod havde sekretariatet fundet, at det ikke var rimeligt, at Brøndby Fjernvarme ønskede at indføre et krav om, at ved afgivelse af stemme ved fuldmagt på forsyningens generalforsamling skulle fuldmagten være givet på en af fjernvarmeværket udfærdiget blanket.

Sekretariatet fandt ikke, at der kunne rettes indvendinger imod et gebyr for fravalg af selvaflæsning. Fjernvarmeværket ønskede at indføre denne aflæsningsform for at spare administrationsudgifter, hvilket må antages at være i samtlige forbrugeres interesse. Sekretariatet fandt, at forbrugere der af forskellige grunde ikke ønsker denne aflæsningsform skal kunne fravælge denne, men at det er rimeligt, at disse forbrugere betaler et gebyr, der dækker omkostningerne ved deres valg af en anden aflæsningsform.

Med hensyn til formkrav for fuldmagter fandt sekretariatet ikke, at det var rimeligt, at der blev stillet krav om anvendelse af en særlig blanket. Det krav der med rimelighed kan stilles er, at det af hensyn til en rimelig afvikling af generalforsamlingen er muligt hurtigt at kunne identificere fuldmagtgiveren.

Energiklagenævnet kunne tilslutte sig sekretariatets synspunkter vedrørende gebyret for fravalg af selvaflæsning og stadfæstede denne del af sekretariatets afgørelse.

For så vidt angik spørgsmålet om formkrav til fuldmagter fandt klagenævnet, at varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, der giver tilsynsmyndighed over tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser ikke kan udstrækkes til at indebære tilsynsbetingelser i forbindelse med uoverensstemmelser mellem andelshaverne internt. Dette måtte afgøres i henhold til selskabsrettens almindelige regler, dvs. vedtægterne, eftersom der ikke findes en andelsselskabslov. Dette spørgsmål må derfor henvises til afgørelse ved domstolene.

Energiklagenævnet ophævede derfor denne del af sekretariatets afgørelse.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 4.2 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 17. juni 2002 (møde 29) og under punkt 1.3. i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 28. august 2002 (møde 30).

2.14 Eltra / ELSAM - pladsleje på Horns Rev
Energiklagenævnet har den 24. juni 2004 ændret en afgørelse, truffet af Energitilsynet i mødet den 26. maj 2003 (møde 40) under dagsordenens punkt 6. Sagen vedrører en tvist mellem Elsam A/S og Eltra A.m.b.a. om Elsams betaling af pladsleje for benyttelsen af Eltras offshore transformatorplatform opstillet i tilknytning til havvindmølleparken på Horns Rev.

Den daværende miljø- og energiminister pålagde den 13. februar 1998 Elsam I/S og Eltra I/S om i fællesskab at etablere en havvindmøllepark på Horns Rev. Det var op til interessenterne selv at udføre projektet og fordele omkostningerne hertil imellem sig. Hjemlen til pålægget var § 13 i den da gældende elforsyningslov. Det blev forudsat i pålægget, at parternes omkostninger kunne indregnes i elpriserne i henhold til lovens § 9 f.

Med lovreformen på elforsyningsområdet, der trådte i kraft i 2000, blev Elsams produktionsvirksomhed - nu organiseret i Elsam A/S - underlagt den almindelige konkurrencelovgivning. Eltras system- og transmissionsvirksomhed - nu organiseret i Eltra a.m.b.a. - reguleres fortsat af elforsyningslovens prisbestemmelser.

Sagens hovedproblem er, at myndighederne i 1998 pålagde en reguleret virksomhed og en nu kommerciel virksomhed i fællesskab at udføre en opgave, hvis samfundsrelevans ikke er omtvistet. For Energitilsynet har opgaven været at fastlægge snitfladen for delingen af omkostninger mellem på den ene side den konkurrenceudsatte elproduktion og på den anden side ilandføringsanlægget betalt af alle jysk/fynske forbrugere som en PSO-omkostning.

Elsam gjorde under Tilsynets behandling af klagen bl.a. gældende, at Elsam havde en aftale med Eltra om at kunne benytte platformen gratis. Aftalen om gratis benyttelse af arealet på transformatorplatformen er ifølge Elsam et mødereferat, som begge parter gensidigt har godkendt.  Eltra har benægtet, at der foreligger en aftale om gratis benyttelse af arealet på platformen.

I parternes fælles koordinationsgruppes mødereferat nr. 9 af 22. september 1999, udarbejdet af Elsamprojekt A/S, hedder, at "Eltra stiller nødvendig plads til rådighed for Elsam", og at det i mødereferat nr. 10 udarbejdet af Eltra siges, at "På offshore-platformen stiller Eltra fornøden plads til rådighed for Elsam uden beregning".

Den 26. maj 2003 besluttede Energitilsynet at meddele parterne, at da Elsam anvender transformerplatformen til at fremføre sit lokale opsamlingsnet frem til det punkt, hvorfra Eltra opsamler strømmen til videre transport i ilandføringsanlægget, kan en del af omkostningerne ved at etablere transformerplatformen ikke lovligt være PSO-omkostninger.

Energitilsynet vedtog desuden at meddele Eltra a.m.b.a. og Elsam A/S,

1. at Energitilsynet ikke kan tage stilling til, om der er indgået en aftale mellem Elsam og Eltra om pladslejespørgsmålet,

2. at det er i strid med elforsyningslovens § 9, stk. 1, nr. 4, jf. samme lovs § 70, stk. 1 og 4, at Eltra undlader at opkræve lejebetaling for Elsams benyttelse af Eltras offshore ilandføringsanlæg, som er PSO-finansieret af elforbrugerne i det sammenhængende jysk/fynske elforsyningsområde,

3. at Elsams betaling til Eltra for benyttelsen af selskabets offshore anlæg med virkning fra transformerplatformens ibrugtagning, dog tidligst fra den 1. april 2001, hvor bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v. trådte i kraft, skal medgå til nedsættelsen af Eltras PSO-tarif,

4. at Energitilsynet ud fra sagens fakta eller bestemmelserne i elforsyningsloven ikke kan afgøre, hvilken størrelse lejebetalingen aktuelt bør have.

Energiklagenævnet har den 24. juni 2004 ændret Energitilsynets afgørelse således, at der ikke i elforsyningsloven findes hindringer for, at Elsam kan støtte ret på aftalen om, at Eltra stiller fornøden plads på offshore-platformen til rådighed for Elsam uden separat betaling herfor fra Elsam til Eltra.

Nævnet lægger vægt på, at mødereferaterne er gensidigt godkendt. Efter formuerettens almindelige regler må der ved fortolkningen af disse referater lægges vægt på, at de også er udarbejdet af Eltra. På denne baggrund finder Energiklagenævnet ikke grundlag for at betvivle, at der er indgået en aftale som beskrevet i sagens dokumenter.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.5 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til møde 41.

2.15 MES og NVE Net - 2 klagesager om starttidspunkt for opgørelse af fuldlasttimer for vindmøller
Energiklagenævnet har den 24. juni 2004 ændret to afgørelser, truffet af Energitilsynets sekretariat hhv den 24. juni 2002 (MES) og den 6. maj 2003 (NVE), vedrørende netselskabers anvendte starttidspunkt for opgørelsen af fuldlasttimer for vindmøller.

Starttidspunktet for opgørelse af fuldlasttimer for en vindmølle er af betydning, idet der i henhold til regelsættet for vindmøller jf. § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 331 af 5. maj 2003 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v. (vindmøllebekendtgørelsen) ydes visse vindmøller et pristillæg på 17 øre pr. kWh, i det omfang leveringen af elektricitet fra en vindmølle modsvarer en oprindelig produktion ydet ved de i § 12 nævnte antal fuldlasttimer. Starttidspunktet har således betydning for længden af den periode, for hvilken fuldlasttimeproduktionen skal beregnes.  

Sagen vedrørende MES angår en vindmølle ejet af Uhre og Omegns Vindmøllelaug I/S, der har klaget over Energitilsynets afgørelse af 24. juni 2002. Ved denne afgørelse fandt Energitilsynet ikke anledning til at ændre Midtjyllands Elektricitetsselskab (MES) anvendte starttidspunkt for opgørelsen af antallet af fuldlasttimer

Vindmøllelauget opstillede i 1991 en vindmølle med en effekt på 450 kW. I 1997 blev denne mølle ændret til en mølle med en effekt på 600kW, idet der blev monteret et nyt maskinhus (møllehat) med nye vinger på det eksisterende tårn.

Sagen vedrørende NVE angår en vindmølle i Vestsjælland, hvis ejere klager over Energitilsynets afgørelse af 6. maj 2003. Ved denne afgørelse fandt Energitilsynet ikke anledning til at ændre en tidligere afgørelse af 5. marts 2003 om NVE Nets A/S anvendte starttidspunkt for opgørelsen af antallet af fuldlasttimer.

Ejerne har i forbindelse med denne sag oplyst, at der i 1990 blev opsat 3 demonstrationsmøller, som blev tilsluttet elforsyningens net i marts måned 1990. Ejerne overtog med virkning fra den 18. januar 1998 den ene vindmølle efter en konkurs.

Klagerne måtte i henhold til lovgivningen ikke som private vindmølleejere køre med en demonstrationsmølle, der ikke havde en typegodkendelse fra Risø. For at opnå godkendelse som produktionsmølle måtte der foretages en ombygning af vindmøllen. I forbindelse med ombygningen, hvorved der bl.a. blev opsat en ny møllehat på det oprindeligt opførte tårn, blev der begået en fejl, og en storm medførte en totalskade af møllen. Da der var tale om en fejl fra vindmølleproducentens side, påtog denne sig for egen regning at opføre en fabriksny mølle. Den nye mølle med en effekt som den tidligere mølle blev herefter placeret på den tidligere mølles sted i juni/juli 1999.   

NVE Net A/S fastlagde i en afgørelse af 30. august 2002 marts måned 1990 som værende vindmøllens oprindelige tilslutningstidspunkt til elnettet og dermed dette tidspunkt som starttidspunkt for fuldlasttimeberegningen. Om afgørelsen skriver NVE Net A/S til tilsynet i brev af 10. september 2002 bl.a. følgende: "Såfremt møllen er udskiftet med en ny mølle med samme effekt og uden ny tilslutningsanmodning er det den oprindelige mølles oprindelige tilslutningstidspunkt, der er gældende. En ny mølle med samme effekt og på samme fundament har den oprindelige mølles oprindelige tilslutningstidspunkt."

Sekretariatet fandt i sin afgørelse af 5. marts 2003 ikke, at det af NVE Net A/S anvendte starttidspunkt var i strid med vindmøllebekendtgørelsens § 2, stk. 6, jf. § 2, stk. 5. Efter tilsynets opfattelse var de foretagne udskiftninger ikke af en sådan art, at dette ændrer på NVE Net A/S` opgørelse af starttidspunkt for fuldlasttimer. Sekretariatet henviste herfor bl.a. til Energistyrelsens vejledning til beregning af fuldlasttimer fra marts 2001. Den 6. maj 2003 fastholdt sekretariatet sin afgørelse af 5. marts 2003 efter at have gennemgået sagen på ny.

Klagerne har bl.a. henvist til, at de investerede i forhold til den daværende lovgivning og har tab på møllen, idet antallet af fuldlasttimer nu er opbrugt, når starttidspunktet for opgørelsen af fuldlasttimer sættes til år 1990. Klagerne henviser også til, at reglerne om beregning af fuldlasttimer først kom i 2001, og at ingen af berørte parter havde nogen mulighed for at tage højde for at der er lovgivet med tilbagevirkende kraft. 

Sekretariatet har bemærket over for Energiklagenævnet, at formålet med at yde pristillæg til elproduktion på vindmøller er at skabe incitament til opstilling af nye vindmøller. I den foreliggende sag videreførter vindmøllen, som sættes i drift i sommeren 1999, det tidligere anlæg, og dette sker uden nye investeringsudgifter for vindmølleejer. Der er efter sekretariatets opfattelse af den årsag ikke basis for at ændre starttidspunktet for fastsættelsen af "oprindelig tilslutning" med konsekvens for udmålingen af pristillæg.

Spørgsmålet for Energiklagenævnet har i begge sager været, om de ombyggede vindmøller, som sættes i drift i henholdsvis 1997 og 1999, er at betragte som nye vindmøller med konsekvens for fastsættelsen af møllens "oprindelige tilslutning" til elnettet og dermed for starttidspunktet for opgørelsen af fuldlasttimer og beregningen af pristillæg, jf. vindmøllebekendtgørelsens § 1, stk. 5, og § 12, stk. 1.

Spørgsmålet om hvorledes tilslutningstidspunktet skal fastsættes i disse tilfælde som de her foreliggende, fremgår ikke af de relevante bestemmelser i vindmøllebekendtgørelsen. Nævnet finder, at ved afgørelsen må der inddrages andre faktorer, herunder en formålsfortolkning af retsgrundlaget samt Energistyrelsens vejledning om opgørelse af fuldlasttimer.

Ifølge Energistyrelsens vejledning kan det ikke føre til en ændring af det oprindelige tilslutningstidspunkt, at der blev opført en ny mølle i stedet for den senere ødelagte mølle, idet møllen blev udskiftet uden en ny tilslutningsanmodning.

Det er uomtvistet, at der i begge sager er blevet opført to helt ny vindmøller i henholdsvis 1997 og 1999. Derfor finder nævnet med henvisning til formålet med elreformaftalen og ud fra ovennævnte retssikkerhedsmæssige betragtninger det betænkeligt at fortolke vindmøllebekendtgørelsens § 1, stk. 5 og stk. 6, jf. § 12, så indskrænkende som ifølge nævnet er sket i Energitilsynets afgørelse i den anden sag med henvisning til, at der ikke blev indgivet ny tilslutningsanmodning. Nævnet bemærker herved, at Energistyrelsens vejledning ikke forelå på tidspunktet for opførelsen af de nye vindmøller.

Nævnet finder samtidig ikke, at der foreligger sådanne åbenlyse administrative fordele i, at fastholde det i vejledningen anførte, at det kan begrunde, at vindmøllerne ikke skal betragtes som nye med konsekvens for fastsættelsen af møllens "oprindelige tilslutning" til elnettet og dermed starttidspunktet for opgørelsen af fuldlasttimer.

Energitilsynets afgørelse af henholdsvis 24. juni 2002 og 6. maj 2003 ophæves. Vindmøllernes oprindelige tilslutningstidspunkter til elnettet og dermed starttidspunktet for fuldlasttimeberegningen sættes til det tidspunkt i 1997/1999, hvor de nyopførte vindmøller tilsluttes elnettet, jf. vindmøllebekendtgørelsens § 1, stk. 5, og stk. 6, jf. § 12.

Energiklagenævnets afgørelse er truffet i henhold til § 29 i bekendtgørelse nr. 331 af 8. maj 2003 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning af vindmølleproduceret elektricitet m.v.    

Det bemærkes, at sekretariatet ikke kan genkende fra sagens behandling, at sekretariatets afgørelser af 5. marts og 6. juni 2003 skulle være foretaget med henvisning til, at der ikke blev indgivet ny tilslutningsanmodning.

Sagernes indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.1 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til møde 33, og under punkt 1.3 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til møde 41.

2.17 Aars Varmeværk - fordeling af fællesomkostninger
Energiklagenævnet har den 4. august 2004 meddelt Energitilsynet, at I/S Aars Varmeværk og I/S Renovest har afsluttet ovennævnte sag ved indgåelse af en aftale mellem parterne, der bl.a. er tiltrådt af Energitilsynet. Energiklagenævnet ville herefter ikke foretage yderligere i sagen.

Energitilsynet havde i mødet den 28. oktober 2002 (møde 32) under dagsordenens punkt 5 behandlet spørgsmålet om, hvorvidt den pris, som Renovest I/S betalte til Aars Varmeværk for forbrænding af affald, skulle fastsættes til den omkostningsbestemte pris eller om prisen som hidtil kunne fastsættes på grundlag af naturgasprisen.

Energitilsynet fandt, at den nuværende fordeling af fællesomkostningerne ved produktion af affaldsvarme var urimelig, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. Energitilsynet fandt, at indtil der foreligger andre myndighedsbestemmelser for beregning af affaldsprisen, skulle beregningen af den omkostningsbaserede pris på Aars Varmeværks affaldsvarme foretages ud fra en fordeling af fællesomkostningerne, der tog udgangspunkt i, at varmesiden maksimalt kunne tillægges en andel, der udgjorde 75%.

Denne afgørelse blev af Renovest I/S  indbragt for Energiklagenævnet.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.3 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til møde 34.

2.18 Københavns Energi - klage over størrelsen af elforbrug
Den 6. august 2004 har Energiklagenævnet hjemvist en sag, hvor Energitilsynets sekretariat har truffet afgørelse den 5. februar 2004, til fornyet behandling i sekretariatet.

I sin afgørelse havde sekretariatet ikke fundet, at der kunne rettes indvendinger imod et af Københavns Energi (KE) stillet krav om betaling af elforbrug.

Klageren havde modtaget en stor efterregning fra KE, som hun stillede sig uforstående idet hun efterfølgende var begyndt at aflæse sit elforbrug regelmæssigt, og  ikke fandt, at den store efterregning svarede til det forbrug hun havde konstateret ved sine aflæsninger.

Af KE´s redegørelse i sagen fremgår, at klageren i en periode på fem år nemlig fra den 11. december 1997 til 3. december 2002 ikke havde aflæst sin måler.

Når forbrugerne ikke indsender selvaflæsningskort til KE, fastsætter KE forbruget skønsmæssigt. Da KE ikke har nøjagtigt kendskab til kundens forbrugsmønster, kan det skønnede forbrug afvige fra det faktiske forbrug i større eller mindre grad. Såfremt der ikke foretages aflæsning over en længere periode, kan afvigelsen efterhånden blive væsentlig.

I klagerens tilfælde resulterede afvigelsen imellem det forbrug, der i perioden fra 1997 til 2002 var betalt over de skønsmæssigt ansatte acontoregninger og det faktiske forbrug i en efterregning på 15.889 kr.

Af det af KE oplyste fremgår, at klagerens bolig frem til juli 1999 havde været elopvarmet. At klagerens bolig er gået fra at være elopvarmet til at være opvarmet med fjernvarme forklarer, hvorfor klagerens elforbrug i dag er meget lavt i forhold til det gennemsnitlige forbrug i den periode, hvor klageren ikke indsendte selvaflæsningskort.

Det lagdes til grund ved sekretariatets afgørelse, at der ikke i sagen var oplysninger om, at der kan have været fejl ved målerne.

Under hensyn til, at der ikke er foretaget aflæsning af målerne i fem år, at boligen i en del af perioden har været elopvarmet, og at det gennemsnitlige årlige forbrug ikke afviger fra, hvad der er normalt for den pågældende boligtype, fandt sekretariatet ikke, at det kunne anses for urimeligt, at KE overfor klageren havde rejst krav om efterbetaling.

Efter sagens indbringelse for Energiklagenævnet, konstaterede KE imidlertid ved afprøvning af måleren, at denne havde en fejlvisning på +4,59%.

Da der således var fremkommet nye oplysninger i sagen, efter at denne var afgjort af sekretariatet, hjemviste Energiklagenævnet sagen til fornyet behandling i Energitilsynet.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.2 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 29. marts 2004 (møde 49).


3.      Formandsafgørelser

Der er ikke i perioden efter sidste udgave af  Meddelelser truffet afgørelser af Energitilsynets formand i henhold til § 3, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4.   Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

Der foreligger ikke afgørelser at referere under dette punkt.


5. Høringssvar

5.1    Høringssvar til Konkurrencestyrelsens og Energistyrelsens idekatelog om effektivisering af fjernvarmesektoren
Ved brev af 7. juni 2004 sendte Energistyrelsen udkast til idekatalog med tilhørende baggrundsrapport om effektivisering af fjernvarmesektoren i høring.

Idekataloget er udarbejdet af en koncernprojektgruppe i Økonomi- og Erhvervsministeriet med deltagelse fra Energistyrelsen, Konkurrencestyrelsen og departementet.

Idekataloget tager udgangspunkt i regeringens fire indsatsområder på energiområdet:

  • Øget valgfrihed for forbrugerne
  • Øget konkurrence og effektivitet
  • Fortsat høj forsyningssikkerhed, og
  • Mere miljø for pengene

Idekatalogets initiativer koncentrerer sig om at skabe mulighed for flere aktører (varmeproducenter), frit forbrugervalg og incitamenter i prisreguleringen til at effektivisere. Endelig medtages forslag til en regelforenkling, især i forhold til de gældende regler i varmeforsyningsloven eller regler udstedt i henhold til varmeforsyningsloven om projektgodkendelse.

Konkurrencestyrelsen og Energistyrelsen afholdte den 17. juni 2004 en konference, hvor idekatalogets forslag blev præsenteret som led i høringsprocessen. Energitilsynets sekretariat deltog i konferencen.

Tidligere havde Energitilsynet gjort bemærkninger til projektets midtvejsrapport. Sekretariatets høringssvar til idekataloget byggede derfor på det af tilsynet tidligere udtrykte om reguleringen af fjernvarmesektoren.

I høringssvaret bemærkede sekretariatet indledningsvis, at idekataloget oplistede en række muligheder i en fremtidig struktur i fjernvarmesektoren, samt gav bud på instrumenter i en fremtidig regulering af sektoren. 

Idekataloget havde følgende, selvforklarende, forslag til effektivisering gennem en omstrukturering af fjernvarmesektoren:

  • Flere aktører i fjernvarmsektoren, herunder tredjepartsadgang til fjernvarmenettet og fremme af udnyttelse af overskudsvarme
  • Et mere frit forbrugervalg, herunder alternative opvarmningsformer og regler for at ophæve tilslutningspligten
  • Prisincitamenter, herunder benchmarking, prislofter for centrale kraftvarmeværkers varmeleverancer, driftsfællesskaber og udlicitering, samt
  • Regelforenkling, herunder effektivisering af sagsbehandlingen af fjernvarmeprojekter.

Energitilsynets sekretariat havde ikke bemærkninger til forslagene om en omstrukturering af fjernvarmesektoren ud over, at de nugældende regler om tvangstilslutning og forblivelsespligt ind imellem i bevismæssig henseende gav problemer i administrationen af varmeforsyningslovens prisbestemmelser.

Energitilsynets sekretariat tilkendegav, at det efter sekretariatets opfattelse var en svaghed i den nuværende varmeforsyningslov og i regler udstedt i henhold til varmeforsyningsloven, at tilsynet ikke i cirkulæreform eller lignende kunne meddele sig bindende til samtlige fjernvarmeforsyninger m.v.

Sekretariatet pegede på, at man i reguleringen af fjernvarmesektoren skulle huske på, at kun et fåtal af samtlige af de af varmeforsyningsloven omfattede fjernvarmeforsyninger m.v. kunne opfattes som egentlig professionelle aktører. Den store flerhed af fjernvarmeforsyninger m.v., i hvert fald i distributionsleddet, var relativt små og blev ledelsesmæssigt drevet på i hvert fald delvis frivillig basis.

Sekretariatet mente derfor, at en mekanisk regulering i form af eksempelvis benchmarking og prislofter skulle være et supplement til den egentlige regulering, fordi det kunne frygtes, at en mekanisk regulering af fjernvarmesektoren vil virke ødelæggende på den ansvarlighed, som ledelserne i fjernvarmeforsyningerne m.v. skulle vise i deres beslutninger.

Det var sekretariatets opfattelse, at det med udgangspunkt i idekataloget først og fremmest burde diskuteres, om Energitilsynet havde tilstrækkelig beføjelse til at håndhæve princippet om nødvendige omkostninger, og endvidere, om ikke tilførelse af yderligere indgrebsbeføjelser ville kunne give samme effektiviseringsresultater på en langt enklere måde, end ved at omstrukturere hele fjernvarmesektorens reguleringsgrundlag.

Naturligvis skulle der tages højde for, at det meget vel kunne vise sig, at princippet om nødvendige omkostninger slet ikke ville være foreneligt med den struktur i fjernvarmesektoren, som idekataloget lagde op til.

5.2    Høringssvar til Energistyrelsens bekendtgørelse om indtægtsrammer
Energistyrelsen sendte den 5. juli 2004 udkast til overgangsbekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder i høring hos bl.a. Energitilsynet med svarfrist 9. august 2004.

Da der ikke har været afholdt møder i Energitilsynet har sekretariatet - efter aftale med formanden - afgivet vedlagte høringssvar.

Om overgangsbekendtgørelsen skal bemærkes, at denne er første led i den ny regulering af net- og transmissionsvirksomhederne, der er en følge af lov nr. 494 af 9. juni 2004 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning. Et hovedprincip i bekendtgørelsen er jf. bekendtgørelsens § 4, at indtægtsrammen for 2004 fastsættes som svarende til de indtægter, virksomheden ville have i 2004, hvis tarifferne pr. 1. januar 2004 fastholdes uændret i 2004.

Et af de næste led i reguleringen er bekendtgørelsen om ny regulering af net- og transmissionsvirksomhederne, der skal være gældende fra 1. januar 2005 og fremefter. Denne bekendtgørelse er under udarbejdelse i Energistyrelsen og sekretariatet deltager her i en projektgruppe.

Udkast til bekendtgørelse og Energitilsynets høringssvar er vedlagt som bilag til dette punkt.


6. Andre forhold

6.1    Elprisstatistik juli og august 2004
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriserne er vedlagt som bilag.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO