Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1. Naturgas Fyn - salg af aktiepost i Statoil Gazelle
På sit møde den 24. november 2003 behandlede Energitilsynet under dagsordenens punkt 7: Naturgas Fyn I/S - salg af aktiepost i Statoil Gazelle selskabets anmeldelse i henhold til § 35 i naturgasforsyningsloven (opgørelse af en kommunes indskudskapital i forbindelse med salg af et naturgasselskab).

Naturgas Fyn har den 22. december 2003 indbragt en del af Energitilsynets afgørelse for Energiklagenævnet. Naturgas Fyns klage vedrører følgende dele: "At Energitilsynet på nuværende tidspunkt ikke kan godkende den af Naturgas Fyn I/S anmeldte tilskrevne forrentning af indskudskapitalen frem til 30. juni 2000 set i lyset af, at Naturgas Fyn ikke har indhentet en egentlig tilladelse hertil fra Gas- og Varmeprisudvalget (Energitilsynet i perioden 1. januar 2000 til 30. juni 2000)." og at "Energitilsynet i henhold til § 35, stk. 5 ikke kan godkende den anmeldte forrentning af indskudskapitalen i Naturgas Fyn I/S efter 1. juli 2000, jf. bemærkningerne til § 37, stk. 7."

Energitilsynets sekretariat har meddelt Naturgas Fyn I/S' advokat, at Energitilsynet endnu ikke har truffet afgørelse vedrørende forrentning af indskudskapital frem til 30. juni 2000.

1.2. Københavns Energi (KE) - klage over krav om efterbetaling for elforbrug
Energitilsynets sekretariat har den 5. februar 2004 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger under Københavns Energi klagede over en stor efterregning.

Klageren stillede sig uforstående overfor regningens størrelse, idet hun efter at have modtaget regningen var begyndt at aflæse sit forbrug regelmæssigt, og hun fandt at disse aflæsninger ikke stod i forhold til efterregningens størrelse.

Af KE´s redegørelse i sagen fremgik, at klageren i en periode på 5 år fra december 1997 til december 2002 ikke havde aflæst sin måler, hvorfor forbruget havde været skønsmæssigt fastsat. Endvidere fremgik, at klagerens bolig frem til juli 1999 havde været elopvarmet, hvilket forklarede, hvorfor klagerens nuværende forbrug var mindre end det tidligere forbrug.

Der var ikke i sagen rejst tvivl om, hvorvidt klagerens måler havde registreret korrekt.

Sekretariatet oplyste, at sekretariatet ikke kunne tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt det registrerede forbrug havde svaret til antallet af elforbrugende apparater, antallet af personer i husstanden eller disses forbrugsmønster. En bedømmelse heraf ville indebære en bevisbedømmelse, som må henvises til domstolene.

Under hensyn til, at klageren i fem år ikke havde aflæst sin måler, og forbruget derfor havde været skønsmæssigt ansat, at klagerens bolig i en del af perioden havde været elopvarmet, og at forbruget i perioden ikke afveg fra det normale forbrug i boliger af denne type fandt sekretariatet, at det ikke kunne anses for urimeligt, at KE overfor klageren havde stillet krav om betaling af det registrerede forbrug.

Denne afgørelse er af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.3  SEAS - klage over efterbetaling for elforbrug
Den 2. februar 2004 har Energitilsynets sekretariat truffet afgørelse i sag, hvor en forbruger under SEAS havde klaget over størrelsen af sit elforbrug.

Klageren fremførte, at det af måleren registrerede elforbrug udgjorde 4-5 gange klagerens normale årsforbrug.

SEAS havde overfor sekretariatet oplyst, at klagerens måler, i overensstemmelse med Energitilsynets retningslinier, var blevet afprøvet hos et uafhængigt akkrediteret værksted, der ikke havde fundet fejl ved måleren.

Sekretariatet havde meddelt klageren, at det ligger udenfor Energitilsynets kompetence at tage stilling til, om det målte forbrug svarede til det faktiske forbrug, herunder antallet af elforbrugende apparater, antallet af personer i husstanden og disses forbrugsmønster.

Da der ikke forelå målerfejl og Energitilsynet ikke kunne tage stilling til, hvorvidt det målte forbrug havde svaret til det faktiske forbrug havde Energitilsynet afvist at foretage yderligere i sagen.

Denne afgørelse er af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.4  NESA - klage over prisstigning ved overgang fra tidstarif til normaltarif
Energitilsynets sekretariat har den 4. marts 2004 truffet afgørelse i en sag, hvor klagen i det væsentlige vedrørte en prisstigning i forbindelse med NESA´s omlægning af klagerens tarif fra tidstarif til normaltarif.

NESA havde i sin redegørelse for sagen foretaget en beregning af klagerens udgift til elforbrug beregnet efter henholdsvis normaltarif og tidstarif i den periode klagen vedrørte, (august 2002 til juli 2003). Sekretariatet havde foretaget en kontrolberegning af NESA´s beregning. Sekretariatet fandt, at NESA havde sandsynliggjort, at klageren i den konkrete periode havde haft en besparelse ved at blive afregnet til normaltarif fremfor til tidstarif.

NESA oplyste endvidere, at for boligkunder er det normalt billigere at få afregnet efter normaltarif end efter tidstarif.

På denne baggrund fandt sekretariatet ikke anledning til at foretage yderligere i sagen.

Denne afgørelse er af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.5. NRGi - klage over afslag på refusion
Energitilsynets sekretariat har den 5. marts 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger under NRGi havde klaget over, at forsyningen havde afvist at refundere et beløb på 560 kr., der ifølge klageren vedrørte brug af telefon og telefax i forbindelse med NRGi´s udarbejdelse af klagerens årsopgørelse.

Sekretariatet fandt, at spørgsmålet, om hvorvidt klageren havde krav på tilbagebetaling af et beløb på 560 kr. i forbindelse med hans anvendelse af telefon og telefax, ikke var reguleret i elforsyningsloven. En afgørelse af dette spørgsmål lå derfor udenfor Energitilsynets kompetence og måtte henvises til domstolene.

Denne afgørelse er af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet den 24. marts 2003. Energitilsynet har imidlertid først den 3. marts 2004 fået meddelelse fra Energiklagenævnet om, at sagen er indbragt for klagenævnet.

1.6. NRGi - klage over krav om betaling efter fraflytning
Energitilsynets sekretariat har den 14. januar 2004 truffet afgørelse i en sag, hvor forbrugeren havde klaget over krav om betaling af elforbrug på klagerens tidligere adresse, hvor klagerens tidligere samlever fortsat boede.

Klageren oplyste overfor sekretariatet, at hun havde meddelt flytning til elforsyningen. Af sagen fremgår bl.a., at klageren skulle have givet meddelelse om fraflytning. Elforsyningen oplyste ikke at have modtaget denne meddelelse.

Elforsyningen fastholdt sit krav om betaling af elektricitet indtil der er modtaget meddelelse om fraflytning og en accepteret aflæsning foreligger i henhold til forsyningens leveringsbestemmelser.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der af klageren var meddelt flytning til elselskabet meddelte sekretariatet klageren, at en afgørelse af dette spørgsmål ville indebære en bevisbedømmelse, som ligger udenfor Energitilsynets kompetence og må henvises til domstolene.

Med hensyn til flytteafregningen henholdt sekretariatet sig til en mangeårig fast praksis hos Elprisudvalget og Gas- og varmeprisudvalget om at, uanset om der er sket meddelelse om flytning til forsyningen, skal forsyningen, når det på objektiv måde kan godtgøres, hvornår flytning er sket, foretage en flytteafregning på grundlag af denne flyttedato.

Denne sag er af elforsyningen blevet indbragt for Energiklagenævnet.

Efter sekretariatets afgørelse af denne sag har Energiklagenævnet i en sag om flytteafregning afgjort, at et af en forsyning stillet krav om, at meddelelse om flytning skal ske direkte til forsyningen ikke kan betragtes som urimeligt. Jf. pkt. 2.2.

1.7. Haderup Kraftvarmeværk - klage over tilslutningsafgift
Energitilsynets sekretariat har den 7. august 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger i Haderup dels klagede over afslag fra Aulum-Haderup kommune på dispensation fra tilslutningspligt til Haderup Kraftvarmeværk, dels over at hun skulle betale fuld tilslutningsafgift, hvor andre forbrugere havde betalt en mindre tilslutningsafgift.

Af sagen fremgik, at Haderup Kraftvarmeværk indtil etableringstidspunktet tilbød tilslutning for en afgift på 100 kr. Dette tilbud var gældende indtil ledningsnettet var etableret og værket taget i brug. Værket oplyste, at alle husejere i tilslutningsområdet var bekendt med dette tilbud

Energitilsynets sekretariat henviste klagen over selve tilslutningspligten til Energiklagenævnet som rette klagemyndighed.

Vedrørende spørgsmålet om tilslutningsafgiftens størrelse henviste sekretariatet til, at i henhold til Gas- og Varmeprisudvalgets, nu Energitilsynets praksis, findes det ikke urimeligt, at en varmeforsyningsvirksomhed i en begrænset periode tilbyder nye forbrugere tilslutning til en lavere afgift eller endda tilbyder tilslutning uden afgift. Sekretariatet bemærkede, at varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, åbner mulighed for, at der kan fastsættes forskellige priser til de enkelte forbrugere, grupper af forbrugere og geografiske områder.

Nedsat tilslutningsafgift og gratis tilslutning kan imidlertid kun finde sted i en begrænset periode, og når denne periode er udløbet, er værket berettiget til at opkræve fuld tilslutningsafgift.

På baggrund af at den nedsatte tilslutningsafgift alene havde været gældende i en begrænset periode, og at samtlige husejere i området havde været bekendt med muligheden for nedsat afgift, fandt sekretariatet ikke, at Haderup Kraftvarmeværks fremgangsmåde i sagen kunne anses for urimelig.

Denne afgørelse er af klageren indbragt for Energiklagenævnet den 3. september 2003. Energitilsynets sekretariat har imidlertid først den 16. marts 2004 modtaget meddelelse fra Energiklagenævnet om, at sagen er indbragt for klagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1. NVE - fremgangsmåde i forbindelse med ændring af tarifsystemet
Energiklagenævnet har den 13. februar 2004 stadfæstet en af Energitilsynets sekretariat den 19. juni 2002 truffet afgørelse.

I afgørelsen havde sekretariatet ikke fundet anledning til at rette indvending mod at NVE havde forhøjet grænsen for brug af tidstarif, således at klagerens afregning af elforbrug var blevet ændret fra tidstarif til normaltarif.

NVE havde informeret kunden om tarifændringen i brev af 2. januar 2001. Det fremgik imidlertid ikke klart af NVE's informationsskrivelse, at tarifændringen ville få betydning for kundens afregningstidspunkter. Energitilsynet havde imidlertid lagt vægt på, at forsyningen havde været villig til at se bort fra renter og gebyrer, hvis kunden havde akutte problemer i forbindelse med tarifændringen.

Energiklagenævnet fandt det i lighed med sekretariatet kritisabelt, at NVE ikke havde varslet kunden om de ændrede betalingsterminer, men klagenævnet fandt, at selskabet ved at undlade at opkræve renter og gebyrer i denne sag på tilfredsstillende måde at have afværget virkningerne heraf.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.7 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 26. august 2002.

2.2. Nykøbing Falster Kommune, nu SEAS Distribution A/S - klage over flytteafregning
Energiklagenævnet har den 13. februar 2004 ændret en af Energitilsynets sekretariat den 3. juli 2002 truffet afgørelse vedrørende en klage over flytteafregning fra Nykøbing Falster Kommune.

Klageren fraflyttede en adresse i Nykøbing Falster Kommune den 26. februar 1998 og meddelte flytning til kommunens servicebutik. Den 1. marts 1998 blev han tilmeldt folkeregisteret i Thisted. Klageren oplyste, at han havde afmeldt strømforsyningen på adressen i Nykøbing Falster omkring flyttedatoen, kommunen oplyste, at den ikke havde modtaget nogen afmelding. Kommunen blev først opmærksom på, at klageren var flyttet den 26. maj 1998, da elforsyningen på klagerens tidligere adresse skulle afbrydes på grund af restance. Kommunen krævede herefter klageren for betaling af elforbrug på den tidligere adresse frem til den 28. maj 1998.

Sekretariatet oplyste, at Energitilsynet ikke kunne gå ind i en bedømmelse af, hvorvidt klageren havde afmeldt elforsyningen til kommunen og kommunen havde modtaget denne, da dette ville indebære en bevisbedømmelse, som må henvises til domstolene.

Med hensyn til flytteafregningen henholdt sekretariatet sig til en mangeårig fast praksis hos Elprisudvalget og Gas- og varmeprisudvalget om, at uanset om der er sket meddelelse om flytning til forsyningen, skal forsyningen, når det på objektiv måde kan godtgøres, hvornår flytning er sket, foretage en flytteafregning på grundlag af denne flyttedato.

Sekretariatet meddelte derfor Nykøbing Falster Kommune, at da klageren kunne godtgøre, at han var tilmeldt ny folkeregisteradresse i Thisted pr. 1. marts 1998, skulle opgørelse af klagerens mellemværende med Nykøbing Falster Kommune ske pr. denne dato.

Energiklagenævnet fandt, at Nykøbing Falster Kommunale Elforsynings bestemmelse om, at flytning skal meddeles til forsyningen måtte anses for rimelig.

Da klageren ikke havde meldt flytning til forsyningen, men alene til den kommunale servicebutik, ændrede Energiklagenævnet sekretariats afgørelse således, at det ikke findes urimeligt, at opkræve klageren for levering af elektricitet for perioden fra fraflytningen den 28. februar 1998 til 26. maj 1998.

Energiklagenævnet fandt, at det af forsyningen opkrævede gebyr på 550 kr. skulle nedsættes betragteligt, idet gebyret måtte anses for at overstige forsyningens omkostninger ved den for sene betaling.

Sekretariats afgørelse og klagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.3. i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 23. september 2002.

2.3. NESA - klage over afslag på refusion
Energiklagenævnet har den 13. februar 2004 ophævet en af Energitilsynets sekretariat den 27. marts 2002 truffet afgørelse for så vidt angår bedømmelse af rimelighed efter lov om elforsyning, § 77, stk. 1, jf. § 6, stk. 3.

Energitilsynets sekretariat havde i sin afgørelse med henvisning til elforsyningslovens § 77, stk. 1, jf. § 6, stk. 3, fundet, at der på det foreliggende grundlag ikke var anledning til at rette indvending mod NESA's afslag på at refundere klagerens udgifter til en elinstallatør, som klageren havde tilkaldt pga. strømsvigt. Elinstallatøren konstaterede, at strømsvigtet skyldtes en defekt mastesikring.

Sekretariatet lagde vægt på, at NESA i Nyhedsbrev for sommeren 2001 havde oplyst, at kunderne altid skulle kontakte NESA i tilfælde af strømsvigt for at undgå unødige udgifter til elinstallatør i tilfælde, hvor strømsvigt skyldes fejl på NESA´s del af nettet.

Energiklagenævnet fandt i sin afgørelse, at sagen vedrørte et spørgsmål om, hvorvidt klageren hos NESA havde krav på erstatning for udgifterne til elinstallatøren. Energitilsynet kan give pålæg om ændring af priser og leveringsbestemmelser. Derimod indeholder elforsyningsloven ikke bestemmelser om elforsyningsvirksomheders erstatningsansvar

Energiklagenævnet fandt, at det følgelig faldt uden for Energitilsynets kompetence at afgøre, om der kunne rettes indvendinger mod et selskabs afvisning af at betale erstatning.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.1. i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 27. maj 2002.

2.4. Odense Forsyning Net A/S - klage over krav om depositum
Energiklagenævnet har den 13. februar 2004 stadfæstet en af Energitilsynets sekretariat den 29. juli 2002 truffet afgørelse.

Energitilsynets sekretariat havde i afgørelsen fundet, at det ikke kunne anses for urimeligt, at Odense Forsyning over for klageren havde stillet krav om depositum som betingelse for fortsat levering.

Sekretariatet havde lagt vægt på, at klageren umiddelbart forud for kravets stillelse gentagne gange havde overskredet de almindelige betalingsfrister, samt at klageren endvidere skyldte for en flytteafregning.

På denne baggrund fandt Energiklagenævnet ikke at kunne kritisere, at Odense Forsyning A/S ud fra en vurdering af klagerens hidtidige betalingsforløb havde stillet krav om depositum.

Energitilsynets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.4. i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 31. marts 2003.

2.5. Helsingør Elforsyning - klage over efterbetaling for elforbrug
Energiklagenævnet har den 13. februar 2004 stadfæstet en af Energitilsynets ekretariat den 15. maj 2002 truffet afgørelse.

Energitilsynets sekretariat havde i afgørelsen fundet, at et af Helsingør Elforsyning stillet krav om betaling for det registrerede elforbrug ikke kunne anses for urimeligt.

Klageren havde fremført at det registrerede forbrug var ca. 3 gange højere end i tidligere år. Efter at klageren have fået installeret en ny måler, svarede forbruget til forbruget i de tidligere år.

Det fremgik af sagen, at måleren i overensstemmelse med Energitilsynets retningslinier var blevet afprøvet på et akkrediteret værksted, som ikke havde fundet fejl ved måleren.

Sekretariatet meddelte klageren, at Energitilsynet ikke kunne gå ind i en bedømmelse af, om det målte forbrug svarede til det faktiske forbrug. Dette ville indebære en bevisbedømmelse, der ligger udenfor Energitilsynets kompetence.

Energiklagenævnet tiltrådte Energitilsynets vurdering af, at spørgsmålet om divergens mellem det faktiske og målte forbrug af el forudsatte en egentlig bevismæssig bedømmelse, som kun kunne ske ved domstolene. Klagenævnet fandt herefter, at Helsingør Elforsynings krav om betaling for det registrerede forbrug ikke var urimeligt efter elforsyningsloven.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.5. i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 26. august 2002

2.6.     ELRO - klage over krav om efterbetaling af elforbrug
Energiklagenævnet har den 13. februar 2004 stadfæstet en af Energitilsynets sekretariat den 10. oktober 2002 truffet afgørelse.

I afgørelse havde sekretariatet fundet, at ELRO´s krav om betaling af et registreret forbrug, der lå på det dobbelte af klagerens normale forbrug, ikke kunne anses for urimeligt.

Det fremgik af sagen, at måleren i overensstemmelse med Energitilsynets retningslinier havde været afprøvet på et akkrediteret værksted, som ikke havde fundet fejl ved måleren.

Energitilsynets sekretariat havde meddelt klageren, at Energitilsynet ikke kunne gå ind i en bedømmelse af, hvorvidt det registrerede forbrug svarede til det faktiske forbrug. En bedømmelse af dette spørgsmål ville indebære en bevisbedømmelse, som ligger udenfor Energitilsynets kompetence.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse med henvisning til, at der ikke var påvist en målerfejl og til, at afklaringen af forholdet mellem et faktisk og et konkret elforbrug henhørte under domstolene.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.1.i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 16. december 2002.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke i perioden efter sidste udgave af Meddelelser truffet afgørelser af Energitilsynets formand i henhold til § 3, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1. Ringe Fjernvarmeselskab A.m.b.A. - klage over prisfastsættelsen
En forbruger hos Ringe Fjernvarmeselskab klagede over, at Ringe Fjernvarmeselskab til ikrafttræden den 1. marts 2003 havde udmeldt en ny fjernvarmepris på 548 kr. pr. MWh mod en pris på 470 kr. pr. 1. januar 2003, begge beløb ekskl. moms.

Ringe Fjernvarmeselskab havde begrundet stigningen i fjernvarmeprisen med en stigning i prisen på naturgas. Såfremt prisen på naturgas fortsatte med at stige, ville selskabet med uændret pris ifølge det oplyste komme ud af år 2003 med en underdækning.

Klageren mente, at den gennemsnitlige pris på naturgas ikke havde ændret sig og henviste til, at Ringe Fjernvarmeselskab havde en beholdning af værdipapirer.

Endvidere mente klageren, at det forhold at Ringe Fjernvarmeselskab havde et regnskabsår og et produktionsår, der ikke var sammenfaldende måtte påvirke fjernvarmeprisen.

Klageren mente herudover, at en af selskabet ønsket reservekedel ikke var nødvendig.

På baggrund af parternes samstemmende oplysninger i sagen kunne Energitilsynets sekretariat konstatere, at prisen på naturgas i 1. kvartal år 2003 var steget ganske voldsomt, og den gennemsnitlige naturgaspris for året var højere end den pris, som Ringe Fjernvarmeselskab oprindeligt havde budgetteret med for året. Klageren havde oplyst, at den faktiske fjernvarmepris for år 2003 var på 528 kr. ekskl. moms.

Sekretariatet havde derfor fundet, at Ringe Fjernvarmeselskabs ændring af fjernvarmeprisen pr. 1. marts 2003 havde været sagligt begrundet, og derfor ikke urimelig efter varmeforsyningsloven.

Obligationsbeholdningen havde Ringe Fjernvarmeselskab ifølge det oplyste fået likviditet til, fordi selskabets driftsmæssige afskrivninger i fjernvarmeprisen havde været større end afdragene på anlægslånene af to årsager: Afskrivningsperioden var kortere (15 år) end lånenes løbetid (20 år), og lånene var annuitetslån. En mindre del af obligationsbeholdningen var finansieret ved henlæggelser i fjernvarmeprisen.

Idet Ringe Fjernvarmeselskab stod foran at skulle foretage nye investeringer, og ville anvende obligationsbeholdningen til disse afskrivningsberettigede investeringer, foretog Energitilsynets sekretariat sig på det foreliggende grundlag ikke yderlige vedrørende beholdningen, men understregede, at Energitilsynet ikke var afskåret fra at følge op på sagen.

Spørgsmålet om regnskabsåret og produktionsåret var af Ringe Fjernvarmeselskab forklaret med, at selskabet primo december i året begynde at hjemtage måleraflæsninger for at blive færdige op til den 31. december.

Samme problematik ville efter Energitilsynets sekretariatets vurdering gøre sig gældende, såfremt Ringe Fjernvarmeselskab flyttede aflæsningsperioden til januar

Sekretariatet fandt derfor ikke, at Ringe Fjernvarmeselskabs fremgangsmåde var urimelig efter varmeforsyningsloven.

Spørgsmålet om reservekedlen ville blive forelagt på Ringe Fjernvarmeselskabs generalforsamling den 21. april 2004, hvorfor Energitilsynets sekretariat ikke havde grundlag for at foretage sig yderligere.

4.2. Nexø Halmvarmeværk - finansiering af nødstrømsanlæg
Bornholms Regionskommune havde spurgt Energitilsynet, om tilsynet havde bemærkninger til et forslag fra Nexø Halmvarmeværk om, at værket installerede et nødstrømsanlæg og lod betalingen af anlægget ske over fjernvarmeprisen over tre år. Vedligeholdelsen af anlægget ville ske over værkets normale drift.

Idet det forelå oplyst, at fjernvarmeforbrugerforeningen havde opfordret til at nødstrømsanlægget blev installeret, og havde accepteret finansieringsformen, havde Energitilsynets sekretariat ikke bemærkninger til forslaget.

Sekretariatet fandt det formålstjenligt, at det af prisanmeldelserne fremgik, at det var aftalt, at der i fjernvarmeprisen indgik et beløb til dækning af udgifterne til nødstrømsanlægget.

4.3. Gladsaxe Fjernvarmeforsyning - spørgsmål om uafskrevne anlæg
Gladsaxe Fjernvarmeforsyning havde spurgt Energitilsynet, om det var muligt at sidestille indbetalte tilslutningsbidrag med driftsmæssige afskrivninger.

Baggrunden for spørgsmålet var, at fjernvarmeforbrugerne gennem betaling af faste bidrag, og i senere tilslutningsbidrag, havde tilbagebetalt de anlægslån, som kommunen tidligere havde optaget til brug for fjernvarmeforsyningen. Anlægsværdierne var ikke blevet nedskrevet ved driftsmæssige afskrivninger i varmeprisen.

En del af årsagen til, at anlæggene ikke var blevet afskrevet, var, at i hvert fald tilslutningsafgifterne var indbetalt direkte til Gladsaxe kommune, det vil sige uden om Gladsaxe Fjernvarmeforsyning.

Energitilsynets sekretariat anførte i svarskrivelsen til Gladsaxe Fjernvarmeforsyning, at sådan som sekretariatet havde forstået problemstillingen, burde anlægsværdierne have været nedskrevet efterhånden som fjernvarmeforbrugerne havde tilbagebetalt anlægslånene.

Sekretariatet foreslog, at Gladsaxe Fjernvarmeforsyning henvendte sig til kommunens økonomiafdeling eller til revisor med spørgsmålet om, hvordan anlægsværdierne bogholderimæssigt kunne blive nedskrevet uden konsekvens for fjernvarmeprisen.


5. Høringssvar

Der er ikke i perioden efter sidste udgave af Meddelelser afgivet høringssvar fra sekretariatet.


6. Andre forhold

6.1 Elprisstatistik marts 2004
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriserne er vedlagt som bilag til Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO