Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Møde nr. 49


År 2004, den 29. marts afholdt Energitilsynet møde. Mødet indledtes kl. 10.30. Mødet blev afholdt i Konkurrencestyrelsens lokaler, Nørregade 49, København K.

Til stede fra Energitilsynet var: Uffe Bundgaard-Jørgensen, Jacob Erik Holmblad, Anders Larsen, Preben Schou, Torben Riber, Jens Sejer Sørensen og Jørgen Aamand.

Til stede fra sekretariatet var: Mogens Kring, Nils Jan Hansen, Christian Parbøl, Johan Piper og Marianne Larsson.

Kammeradvokaten ved Sune Fugleholm bistod Energitilsynet under behandlingen af dagsordenens punkt 7.


Mødet havde følgende dagsorden:

1. Inhabilitet på møde nr. 49
2. Meddelelser fra Formanden
2A. Energitilsynets forretningsorden

3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat


Sager til beslutning

4. Maksimal forrentningsprocent for 2003 ved beregning af elnetvirksomhedernes indtægtsrammer
5. Indregning af forøgede omkostninger i indtægtsrammerne
6. (udgået)
7. Fri og bunden egenkapital efter varmeforsyningsloven
8. Brødrene Hartmann A/S - udkast til aftale med Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a.
9. TVIS - udligning af varmepriser 2005, 2006 og 2007
10. Energigruppen Jylland A/S - afregning af elproduktion fra biogas- og biomassefyrede kraftvarmeanlæg


Sager til orientering

11. Foreløbig arbejdsplan. Sager og notater på Energitilsynets møder i 2.-3. kvartal 2004
12. Energiprisudvalgenes praksis vedrørende gebyrer / betalings- og indsigelsesfrister / rentefastsættelse
13. Eventuelt
 

ad punkt 1: Inhabilitet på møde nr. 48

Energitilsynet vedtog i henhold til § 12, stk. 1, i Energitilsynets forretningsorden at erklære Preben Schou for inhabil under behandlingen af dagsordenens punkt 8: Brødrene Hartmann A/S - udkast til aftale med Tønder Fjernvarmeselskab A/S. Preben Schou forlod mødet under behandlingen af dette punkt.


ad 2: Meddelelser fra Formanden

Da Ellen Margrethe Basse og Lone Johnsen var fraværende, deltog Torben Riber og Jørgen Aamand i mødet som stemmeberettigede medlemmer.

Formanden orienterede om status for arbejdet i Torstensenudvalget og for Rigsrevisionens arbejde med undersøgelse af virkningerne af energireformen.

ad punkt 2A: Energitilsynets forretningsordenBegrundet i det forhold, at Energitilsynets sekretariat nu bliver ledet af en sekretariatschef havde Energitilsynets sekretariat udarbejdet et forslag til ændring af visse bestemmelser i forretningsordenen.

I henhold til Elforsyningslovens § 78, stk. 3, godkender ministeren Energitilsynets forretningsorden.

Energitilsynet vedtog, at godkende forslaget til ændret forretningsorden og fremsende denne til godkendelse hos Økonomi - og Erhvervsministeren.


ad punkt 3: Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til referatet.


ad punkt 4: Maksimal forrentningsprocent for 2003 ved beregning af elnetvirksomhedernes indtægtsrammer

Energitilsynet besluttede på sit møde den 28. april 2003 under behandlingen af dagsordenens pkt. 4., at fastsættelsen af den maksimale forrentningsprocent, der skal anvendes ved beregning af elnetsvirksomhedernes indtægtsrammer, jf. bekendtgørelse nr. 944 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150kV og derunder skal ske efter en nærmere angivet model.

I januar 2004 har Energitilsynets sekretariat fremsendt beregninger efter denne model i høring hos Dansk Energi. Beregningerne viste, at forrentningssatsen skulle være 6,0 %. Imidlertid udtrykte Dansk Energi i høringssvaret principielle betænkeligheder ved selve modellen.

Sekretariatet havde på denne baggrund foretaget en ny beregning i henhold til Dansk Energis tekniske indvendinger imod modellen. Disse beregninger førte til en maksimal forrentningssats i 2003 på 6,2 %. Dette svarer i øvrigt stort set til den forrentningssats, der ifølge det politiske forlig af 9. maj 2003 skal gælde fra 2004 og fremover (den lange byggerente + 1 %).

Energitilsynet vedtog, at den maksimale forrentningssats for 2003, jf. § 26, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 944 om indtægtsrammer, fastsættes til 6,2 %.


ad punkt 5: Indregning af forøgede omkostninger i indtægtsrammerne

En række af de større net - og transmissionsvirksomheder havde i slutningen af 2003 og primo 2004 rettet henvendelse til Energitilsynet med henblik på at få forhøjet indtægtsrammerne som følge ændringer af størrelsen af de omkostninger, der var lagt til grund ved fastsættelsen af indtægtsrammerne.

Såvel indtægtsrammebekendtgørelserne for netvirksomheder (bekendtgørelse nr. 944 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150kV og derunder) som indtægtsrammebekendtgørelsen for transmissionsvirksomheder (bekendtgørelse nr. 1182 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet over 150kV) indeholder bestemmelser, hvorefter Energitilsynet kan beslutte at forhøje indtægtsrammen, hvis væsentlige ændringer i de omkostninger, der indgår i omkostningsrammen tilsiger dette.

De fysiske og økonomiske forhold for net - og transmissionsvirksomhederne ændres løbende. Dette medfører, at virksomhedernes omkostninger kan forøges, uden at dette kan lægges virksomhederne til last. Imidlertid kan de virksomheder, der er påført disse væsentligt forøgede omkostninger samtidig have opnået tilsvarende lavere omkostninger på andre områder.

Udgangspunktet, for en bedømmelse af om der er tale om en væsentlig ændring, findes derfor at skulle være de tilsvarende omkostninger i et "normalt" driftsår.

Bedømmelsen af væsentlighed skal, som det fremgår af bestemmelserne i de to indtægtsrammebekendtgørelser, finde sted ved en sammenligning af omkostningerne i den enkelte virksomhed. En ændring, der er ubetydelig i en større virksomhed, vil således kunne medføre forhøjelser af indtægtsrammen i en mindre virksomhed.

Hvad angår, hvad der er væsentlige ændringer mv., findes dette at kunne være 3 % af virksomhedens driftsomkostninger, bortset fra finansielle udgifter (omkostningsrammen ekskl. afskrivninger) i et "normalt" regnskabsår. Dette krav er samme størrelse som netvirksomhedernes generelle effektivitetskrav - 3 % - hvilket krav lovgivningsmæssigt er vurderet som en rimelig grænse.

Energitilsynet vedtog, at

Ved forhøjelser af indtægtsrammerne efter §§ 35-38 i bek. 944 af 29. oktober 2001 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder og forhøjelser efter § 7 og § 8 i bek. 1182 af 15. december 2000 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet over 150 kV lægges et for den ansøgende virksomhed "normalt" regnskabsårs omkostninger til grund.

I det tilfælde ændringen/meromkostningen for det konkrete år, for hvilket forhøjelsen af indtægtsrammen ansøges forøget, er mindre end 3,0 % af omkostningsrammens driftsposter (omkostningsrammen ekskl. afskrivninger) i et "normalt" år, vil ansøgningen som udgangspunkt blive afslået. Energitilsynets sekretariat vil have bemyndigelse til at give afslag i disse tilfælde.

I det omfang virksomheden ikke har udnyttet indtægtsrammen, og ansøgningsbeløbet samtidig kan rummes inden for virksomhedens gældende omkostningsramme, vil ansøgningen ikke umiddelbart blive imødekommet. Energitilsynets sekretariat vil have bemyndigelse til at give afslag i disse tilfælde.

Anmodning om indregning af ændringer/meromkostninger fra net - og transmissionsvirksomheder, der har udnyttet indtægtsrammen, og hvor ændringen/meromkostningen samtidig er større end 3 % af omkostningsrammens driftsposter (omkostningsrammen ekskl. afskrivninger) i et "normalt" år, forelægges sagen for Energitilsynet, idet indstillingen i disse tilfælde vil basere sig på, at virksomheden selv må bære de første 3 % omkostningsforøgelse uden, at indtægtsrammen af den grund øges.


ad punkt 6: (punktet udgået)


ad punkt 7: Fri og bunden egenkapital efter varmeforsyningsloven

Energitilsynets sekretariat havde på baggrund af en anmodning fra Energigruppen Jylland A/S om godkendelse af en opgørelse af den frie egenkapital i selskabet pr. 1. januar 2000 bedt Kammeradvokaten om at vurdere, hvorvidt egenkapitalen i virksomheder omfattet af varmeforsyningsloven kan opdeles i en fri og en bunden egenkapital.

Den frie egenkapital er til selskabets fri disposition og kan derfor frit af ejerne trækkes ud af selskabet, mens en bunden kapital skal forblive i virksomheden eller tilbageføres til forbrugerne.

Kammeradvokaten konkluderede, at der efter varmeforsyningsloven skal sondres mellem fri og bunden egenkapital for så vidt angår de virksomheder, som er eller har været omfattet af varmeforsyningslovens hvile - i - sig - selv princip (der indebærer, at der som udgangspunkt ikke kan oparbejdes nogen egenkapital ud over den, der er indskudt af ejerne af selskabet).

Ifølge udtalelsen skal følgende beløb henregnes til den fri egenkapital: 1) Egenkapital opsamlet før prisreguleringens ikrafttræden, herunder også kapital opsamlet over priserne før dette tidspunkt, 2) Indskud/forhøjelser af selskabskapitalen efter prisreguleringens ikrafttræden og 3) Forrentning af indskudskapital, som stadig er indestående i selskabet. Det forudsættes, at forrentningen er lovligt opnået ved Gas - og Varmeprisudvalgets / Energitilsynets tiltræden.

Energitilsynet vedtog, at tage Kammeradvokatens udtalelse om fri og bunden egenkapital til efterretning, således at Tilsynets sekretariat i sit videre arbejde med konkrete sager på varmeforsyningsområdet bygger på denne udtalelse. Sekretariatet skal endvidere overveje de overordnede konsekvenser af Kammeradvokatens udtalelse og vende tilbage herom på det kommende møde i Tilsynet.


ad punkt 8: Brødrene Hartmann A/S - udkast til aftale med Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a.

Brødrene Hartmann A/S, der leverer industriel overskudsvarme til Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a havde bedt Energitilsynet om en forhåndstilkendegivelse vedrørende et udkast til en ny aftale mellem parterne.

Selskabet ønskede i forbindelse med indgåelse af en 10-årig leveringsaftale for overskudsvarme at sikre sig, at aftalen ikke ville kunne anfægtes i aftalens løbetid, for så vidt angår pris, leveringsomfang og løbetid. Baggrunden for ønsket er, at fjernvarmeforsyningen inden for aftalens løbetid forventer at etablere et biomasseanlæg, som forventes at kunne producere varme til en lavere pris end prisen for overskudsvarme fra Brødrene Hartmann.

Tønder Fjernvarme havde afvist at indgå en aftale med et indhold, der ville kunne komme i strid med varmeforsyningsloven.

Efter varmeforsyningsloven kan en dyrere varmeleverance ikke fortrænge en billigere varmeleverance. Fra det tidspunkt det nye biomasseanlæg leverer varme til en lavere pris end prisen for leverancen fra Brødrene Hartmann, skal det derfor være disse nye prisforhold, der indgår i prisberegningen, dvs. den substitutionspris som varmen fra Brødrene Hartmann afregnes til.

Energitilsynet vedtog, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 163 af 26. februar 2000 om Energitilsynets opgaver, at meddele Brødrene Hartmann A/S og Tønder Fjernvarme A.m.b.a., at Energitilsynet herved tilkendegiver, at aftalen vil kunne anfægtes i aftalens løbetid for så vidt angår pris, leveringsomfang og løbetid, hvis aftalen fører til priser, som er i strid med varmeforsyningsloven, jf. lovens § 21, stk. 4.


ad punkt 9: TVIS - udligning af varmepriser 2005, 2006 og 2007

TVIS - Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S' regnskab for 2003 forventes at vise en overdækning på 14 mio. kr. For at udjævne større prisudsving ønskede selskabet at henlægge beløbet til udjævning af varmepriserne for 2005, 2006 og 2007.

TVIS begrundede dette med, at interessentskabets indkøbsmønster for varme medfører, at varmepriserne til aftagerne svinger op og ned i takt med svingninger i de meteorologiske forhold, hvilket TVIS fandt uheldigt.

I henhold til Energitilsynets praksis skal konstaterede overdækninger som udgangspunkt afslides over det følgende år.

Energitilsynet vedtog, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 163 af 26. februar 2000 om Energitilsynets opgaver, at meddele TVIS - Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S, at den ønskede prisudjævning vil føre til urimelige priser efter varmeforsyningsloven, jf. lovens § 21, stk. 4. Tilsynet afviser derfor TVIS' anmodning.


ad punkt 10: Energigruppen Jylland A/S - afregning af elproduktion fra biogas- og biomassefyrede kraftvarmeanlæg

På sit møde den 26. august 2002 behandlede Energitilsynets under dagsordenens pkt. 7 spørgsmålet om Eltras afregning af el produceret på biogas- og biomassefyrede kraftvarmeanlæg i Energigruppen Jyllands område.

Energigruppen Jylland indbragte Energitilsynets afgørelse for Energiklagenævnet, som i kendelse af 25. august 2003 hjemviste sagen til fornyet behandling i Energitilsynet, idet Klagenævnet fandt, at der var begået en række sagsbehandlingsfejl (manglende høring) i sagens behandling.

Manglerne ved den tidligere afgørelse var afhjulpet ved høringen i nærværende sag.

Energigruppen Jylland havde anmodet om, at den tidligere afgørelse blev ophævet.

I forhold til den tidligere behandling af sagen skulle Energitilsynet endvidere tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt den merindtægt, som Energigruppen Jylland A/S ville opnå ved en eventuel ophævelse af afgørelsen, kan anses for rimelig.

Energitilsynet vedtog, at det meddeles Energigruppen Jylland A/S og Eltra amba, at tilsynet ikke finder, at der foreligger dokumentation for aftaler om prisberegningen mellem Energigruppen Jylland A/S og de decentrale biogas- og biomassefyrede kraftvarmeværker i Energigruppen Jyllands område, der er omfattet af § 5 i bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om elafregning for decentrale elproducenter, og at det heller ikke ses at være modtaget anmeldelse af aftaler.

Det meddeles desuden Energigruppen Jylland A/S og Eltra amba, at Energitilsynet ikke finder det rimeligt, at leverandørerne af el produceret på decentrale biogas- og biomassefyrede kraftvarmeværker i Energigruppen Jyllands område opnår en merpris i forhold til andre leverandører i Eltra ambas område, jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om elafregning for decentrale elproducenter og elforsyningslovens § 77.

Det meddeles Energigruppen Jylland A/S og Eltra amba, at afregningen af el produceret på decentrale biogas- og biomassefyrede kraftvarmeværker i Energigruppen Jyllands område herefter skal foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i § 2 i bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om elafregning for decentrale elproducenter.

Afgørelsen gælder med virkning fra den 15. februar 2001


ad punkt 11: Foreløbig arbejdsplan. Sager og notater på Energitilsynets møder i 2.-3. kvartal 2004

På baggrund af et af sekretariatet udarbejdet notat drøftedes Energitilsynets foreløbige arbejdsplan for 2. og 3. kvartal 2004.


ad punkt 12: Energiprisudvalgenes praksis vedrørende gebyrer / betalings- og indsigelsesfrister/rentefastsættelse

I et af sekretariatet udarbejdet notat orienteredes tilsynets medlemmer om energiprisudvalgenes praksis vedrørende gebyrer, betalings- og indsigelsesfrister og rentefastsættelse.


ad punkt 13: Eventuelt

Formanden erindrede om, at næste møde er den 26. april 2004.

Mødet afsluttet kl. 13.00

Bilag : Udarbejdet til møde nr. 49 -  Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO