Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Møde 52


Til stede fra Energitilsynet var: Uffe Bundgaard-Jørgensen, Jacob Erik Holmblad, Ellen Margrethe Basse, Lone Johnsen, Anders Larsen, Preben Schou, og Jens Sejer Sørensen. Desuden deltog Jørgen Aamand i egenskab af suppleant og med stemmeret under punkt 6 og 9.

Torben Riber havde meddelt afbud til mødet.

Til stede fra sekretariatet var: Mogens Kring, Nils Jan Hansen, Niels Fugmann, Johan Piper og Marianne Larsson.


Mødet har følgende dagsorden:

1. Inhabilitet på møde nr. 52
2. Meddelelser fra Formanden
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat


Sager til beslutning

3A. Torstensen-udvalgets rapport
4. Eltra og Elkraft System - klage fra DV-Energi over administrationsomkostninger ved salg af el fra vindmøller på markedsvilkår
5. Energi Nord Forsyning A/S - intern afregning og prisregulering
6. Naturgas Fyns forrentning af indskudskapital indtil 30. juni 2000
7. HNG/Gastras Energi E2 klager over betaling ved overleverance
8. Gastra A/S Gazelle klager over stigning i transmissionstariffer
9. Energi E2 A/S klage fra Helsingør Kommune over fjernvarmeprisen fra Helsingør Kraftvarmeværk
10. NESA A/S - forslag til en standardkontrakt for levering af varme
11. Udarbejdelse af løbende prisstatistik på naturgasområdet


Sager til orientering / drøftelse

12. Energitilsynets opgaver efter vedtagelsen af L236
13. (udgået)
14. Elselskabernes investeringer i bredbåndsnet
15. Energiprisudvalgenes praksis - opsættende virkning af klage
16. Eventuelt


ad punkt 1: Inhabilitet på møde nr. 52

I henhold til § 11, stk. 1, i Energitilsynets forretningsorden vedtog  tilsynet at erklære formanden for inhabil under dagsordenens punkt 6: Naturgas Fyn - forrentning af indskudskapital indtil 30. juni 2000 og at erklære Preben Schou for inhabil under dagsordenens punkt 9: Energi E2 A/S - klage fra Helsingør Kommune over fjernvarmeprisen fra Helsingør Kraftvarmeværk.

Formanden og Preben Schou forlod mødet under behandlingen af henholdsvis punkt 6 og punkt 9. Jacob Erik Holmblad fungerede som formand under behandlingen af dagsordenens punkt 6.


ad punkt 2: Meddelelser fra Formanden

Energitilsynets medlemmer aftalte at afholde et heldagsseminar efter sommerferien, med henblik på drøftelse af tilsynets opgavevaretagelse og omfanget af materiale, det er nødvendigt at udsende til medlemmernes mødeforberedelse.

Energitilsynets ændrede forretningsorden blev den 18. juni 2004 godkendt af Økonomi- og erhvervsministeren. Forinden blev der efter anmodning fra departementet foretaget en ændring i § 4, således at formuleringen bliver, at personalet er "stillet til rådighed" for Energitilsynet og ikke "udlånt" til Energitilsynet.

Formanden orienterede om Rigsrevisionens verserende undersøgelse af elreformen, der foruden Energitilsynet involverer Energistyrelsen, Konkurrencestyrelsen og departementet.

Høringssvar og indlæg til Rigsrevisionen fra Energitilsynet var med formandens godkendelse blevet udarbejdet af Energitilsynets sekretariat.

Formanden understregede, at han under behandlingen af sagen fuldt ud havde støttet sekretariatets metode i sagsbehandlingen, som indebar at de faktuelle forhold blev fuldstændigt klarlagt, således at Rigsrevisionen kunne foretage sine vurderinger på et korrekt grundlag.

Endvidere anførte formanden, at han havde fundet det rigtigst, at sekretariatet i sagen har trukket på den tidligere formand, som kender til sagen.

På Energitilsynets møde den 24. maj 2004 møde omtalte formanden den manglende skiltning med Energitilsynets navn og logo ved hovedindgangen i Nyropsgade 30. Formanden havde bedt Konkurrencestyrelsen, som var ansvarlig på dette område, om at få skiltningen bragt på plads inden receptionen den 4. juni 2004. På denne dato var der opsat et skilt, men umiddelbart efter var dette igen fjernet. Formanden havde herefter aftalt, at problemet om skiltning med Energitilsynets navn og logo skulle drøftes på et møde med Konkurrencestyrelsens direktion.  


ad punkt 3: Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

Uddrag af  Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til referatet.

ad punkt 3A: Torstensen-udvalgets rapport
Energitilsynet drøftede rapporten af 17. juni 2004 fra Arbejdsgruppen for Energitilsynets fremtidige myndighedsrolle mv., (Torstensen-udvalget). Tilsynet besluttede at bemyndige Tilsynets formand til at afgive svar med kommentarer til departementet.


ad punkt 4: Eltra og Elkraft System - klage fra DV-Energi over administrationsomkostninger ved salg af el fra vindmøller på markedsvilkår

DV-Energi (nu Vindenergi Danmark) havde klaget over, at de systemansvarlige virksomheder har handlet i strid med elforsyningsloven ved at fastsætte for lave tariffer for konkurrenceudsatte aktiviteter.

Ud over administrationen af støtten til vindmøller er de systemansvarlige virksomheder forpligtet til at sælge balanceringsydelser for den del vindmøllernes produktion af elektricitet, der sælges på markedsvilkår. Eltra og Elkraft System har i forbindelse med salget af disse konkurrenceudsatte ydelser fordel af den viden, der er opbygget i forbindelse med administrationen af støtten til vindmøller. 

Energitilsynet fandt på det foreliggende grundlag ikke anledning til at kritisere de opstillede budgetter. Virksomhederne havde på en rimelig og acceptabel måde argumenteret for fordelingen af de samlede omkostninger mellem administrationen af balanceringen af både støtteberettiget elektricitet fra vindmøller og elektricitet fra vindmøller på markedsvilkår.

Energitilsynet vedtog, at meddele Vindenergi Danmark (tidligere DV-Energi), at Energitilsynet finder, at de systemansvarlige virksomheder (Eltra og Elkraft System)s administrationsomkostninger ved salg af el fra vindmøller på markedsvilkår ikke er urimelige, jf. elforsyningslovens §77, stk. 1.

Energitilsynet vedtog endvidere, at meddele Vindenergi Danmark, at en eventuel vurdering af om tarifferne for Eltra og Elkraft Systems konkurrenceudsatte aktiviteter er i strid med konkurrencelovens bestemmelser ikke kan foretages af Energitilsynet, men vurderingen skal i givet fald foretages af Konkurrencestyrelsen


ad punkt 5: Energi Nord Forsyning A/S - intern afregning og prisregulering

Energi Nord Forsyning A/S har i 2002, uden at afsøge markedet for alternative leverandører, indkøbt el og balanceenergi fra det koncernforbundne selskab Energi Nord Handel A/S, der omvendt har indkøbt el og balanceenergi fra det ligeledes koncernforbundne elhandelsselskab EnergiDanmark Disam A/S.

Sagens alvorlige karakter taget i betragtning ønskede Ellen Margrethe Basse (EMB) en uddybende redegørelse for de forvaltningsmæssige krav om lovhjemmel, sagsoplysning og proportionalitet, som lå til grund for Sekretariatets vurdering.

Formanden, næstformanden og EMB blev bemyndiget til at træffe afgørelse i sagen, når ovennævnte krav var blevet uddybet og afklaret.


ad punkt 6: Naturgas Fyn - forrentning af indskudskapital indtil 30. juni 2000

Naturgas Fyn I/S havde den 23. september 2003 foretaget anmeldelse i henhold til naturgasforsyningslovens § 35.

Energitilsynet traf på sit møde den 24. november 2003 delafgørelse i sagen.

På dagens møde drøftede Tilsynet spørgsmålet vedrørende en eventuel godkendelse af den forrentning af indskudskapitalen, som selskabet har tilskrevet indskudskapitalen siden selskabets stiftelse i 1982 frem til 30. juni 2000.

Ellen Margrethe Basse (EMB) rejste på mødet en række spørgsmål vedr. de formkrav, som Energitilsynet stiller over for Naturgas Fyn. EMB ønskede yderligere uddybet, hvorvidt der i handelsministerens afskrivningsbekendtgørelse fra 1982 og senere bekendtgørelser var mere udførlige regler om, hvorledes der skulle søges om tilladelse til forrentning. EMB ønskede endvidere yderligere uddybet, om der var andre formkrav, som kan begrunde, at Energitilsynet klart kan forudsætte, at Naturgas Fyn ikke stiltiende har opnået Gas- og Varmeprisudvalgets tiltræden.

Desuden ønskede EMB afdækket, hvorvidt der i anmeldelsesbekendtgørelsen var opstillet konkrete formkrav til den anmeldelse, som skulle foretages.

Næstformanden og EMB blev bemyndiget til at træffe afgørelse i sagen, når ovennævnte var blevet uddybet og afklaret.


ad punkt 7: HNG/Gastra - Energi E2 klager over betaling ved overleverance

Energi E2 A/S (E2) har klaget til Energitilsynet (ET) over krav fra Hovedstadsregionens Naturgas I/S (HNG) og Gastra A/S om betaling for E2s overskridelse af sin reserverede transportkapacitet i systemerne, herunder over de pågældende bestemmelser i "Regler for Gastransport" (RFG 3.1). E2 har som transportkunde hos HNG og Gastra overskredet sin reserverede maksimale kapacitet til Svanemølleværket (transmissionsnettet og distributionsnettet) i februar 2003 og til Avedøre 2 (transmissionsnettet) i august 2003.

E2 klager over de konkrete krav om betaling for overleverancer og over de tilhørende regler i RFG 3.1. Ifølge reglerne skulle transportkunder ved overleverancer i transmissionssystemet betale 200 % af den årlige kapacitetsbetaling for den største overskridelse, og 2 % af den årlige kapacitetsbetaling for yderligere overskridelser. E2 klager endvidere over, at transportkunder i distributionssystemet skulle betale 100 % af den årlige kapacitetsbetaling for den største overskridelse.

E2 finder det urimeligt, at der skal betales for overleverance. E2 mener endvidere, at bestemmelser om allokering af mængder forstærker de urimelige bestemmelser om overleverancebetaling.  Endelig er E2 af den opfattelse, at en kunde med en transportaftale med afbrydelig nødforsyning ikke skal betale den samme overleverancebetaling som en kunde med en transportaftale med uafbrydelig nødforsyning.

ETs vurdering af bestemmelserne om overleverancebetaling er foretaget i lyset af de overordnede krav om kapacitetsreservation og kapacitetsbetaling, der var gældende i HNG og Gastras net efter RFG 3.1. Selvom der ikke er kapacitetsbegrænsninger i et system, så er der faste kapacitetsomkostninger til anlæggets forrentning, afskrivninger og drift uafhængig af anlæggets anvendelse. En fordeling mellem kapacitetsbetaling og variabel betaling er en måde at fordele disse omkostninger på mellem brugerne af systemet. Overleverancebetaling er betaling for at overskride den på forhånd reserverede transportkapacitet. Overleverancebetaling er derfor også en kapacitetsbetaling. Såfremt der ikke kræves betaling for overskridelser af kapacitet, vil der ikke være incitamenter til at reservere korrekt kapacitet. Endvidere vil brugere, der overskrider, få stillet en transportkapacitet til rådighed uden betaling. ET finder derfor, at det i et system med kapacitetsreservation og kapacitetsbetaling ikke er urimeligt, at en transportkunde skal betale for overskridelse af den reserverede transportkapacitet.

Det er ET´s vurdering, at pro rata allokering i forhold til nomineringen er en objektiv måde at allokere det målte aftag på. Det afgørende er, at transportkunderne har muligheden for indbyrdes selv at finde frem til et andet princip, end det der ellers gælder efter RFG - et andet princip der bedre passer til de specifikke behov der måtte gælde for lige netop disse transportkunders leverancer til en given slutkunde.

For så vidt angår vurderingen af selve den metode der anvendes til opkrævning af overleverancebetalingen, lægges der vægt på, at der er sammenhæng mellem betaling for overskridelsen og den periode overskridelseskapaciteten er til rådighed. Selvom der ikke er kapacitetsbegrænsninger i transportsystemet, anvendes transportkundernes reserverede transportkapacitet bl.a. til at fordele omkostningerne mellem brugerne af systemet. Derfor er det endvidere ET´s opfattelse, at en overleverancebetaling kan indeholde et incitamentsfremmende element for at sikre, at transportkunderne reserverer tilstrækkelig transportkapacitet.

Uanset om en transportkunde har afbrydelig eller uafbrydelig nødforsyning, finder ET det ikke urimeligt, at transportkunder betaler det samme for at overskride den reserverede transportkapacitet. Det ville være urimeligt, hvis der ved overskridelse af transportkapaciteten blev differentieret mellem de to kundetyper, idet overleverance relaterer sig til selve transporten, og ikke til nødforsyningen.  

Energitilsynet vedtog at meddele Gastra A/S, Hovedstadsregionens Naturgas I/S og Energi E2 A/S, at

I. Energitilsynet finder, at det ikke er urimeligt i henhold til naturgasforsyningsloven, at en transportkunde i såvel transmissionssystemet som distributionssystemet i et system med kapacitetsreservation og kapacitetsbetaling skal betale for yderligere kapacitetsanvendelse ved overskridelse af den reserverede transportkapacitet, jf. NGFL § 37, stk. 2 og § 38.

II. Energitilsynet finder det ikke urimeligt - ej heller i forbindelse med opgørelse af overleverancebetaling - at udgangspunktet for allokering af mængder ved en slutkunde i RFG er pro rata i forhold til nomineringen, når blot transportkunderne selv har haft mulighed for indbyrdes at vælge et andet princip, der bedre afspejler transportkundernes behov, jf. NGFL § 7, stk. 4, § 37 (bemærkningerne in fine), § 38, § 40 og § 41, stk. 1.

III. Energitilsynet finder, at bestemmelsen i dagældende RFG 3.1 om, at en transportkunde i distributionssystemet skulle betale 100 % af den årlige kapacitetsbetaling for den største overskridelse af den reserverede kapacitet er urimelig, jf. NGFL § 37 (bemærkningerne in fine) og § 37 stk. 2. 

IV. Energitilsynet finder, at bestemmelsen i RFG 3.1 om, at der i transmissionssystemet skulle betales 200 % af den årlige kapacitetsbetaling for den største overskridelse er urimelig, jf. NGFL § 38.

V. Energitilsynet anser det ikke for urimeligt, at en transportkunde i transmissionssystemet efter RFG 3.1 skulle betale 2 % af den årlige kapacitetsbetaling for hver overskridelse, jf. NGFL § 38.

VI. Energitilsynet finder det ikke urimeligt, at transportkunder i transmissionssystemet uanset afbrydelig eller uafbrydelig nødforsyning betaler det samme for at overskride den reserverede transportkapacitet, jf. NGFL § 38.


ad punkt 8: Gastra A/S - Gazelle klager over stigning i transmissionstariffer

Gazelle A/S havde klaget over den af Gastra A/S gennemførte stigning i transmissionstarifferne pr. 1. februar 2004. Stigningen kom en måned efter, at Gastra A/S seneste tarifændring var trådt i kraft den 1. januar 2004.

Energitilsynet vedtog at meddele Gazelle A/S og Gastra A/S,

  • at Energitilsynet i henhold til naturgasforsyningslovens § 38 ikke finder den gennemførte stigning i tarifferne pr. 1. februar 2004 urimelig,
  • at Energitilsynet finder det dokumenteret, at Gastras samlede indtægtsniveau forudsættes uændret i indeværende år, og at tarifstigningen er baseret på lavere kapacitetsbestillinger samt en forventet reduktion i transporten af gas i forhold til de forventninger Gastra havde, da tarifferne pr. 1. januar 2004 blev udmeldt den 5. november 2003,
  • at Energitilsynet forventeligt i efteråret vil tage stilling til Gastras samlede omkostnings- og indtægtsniveau.


ad punkt 9: Energi E2 A/S - klage fra Helsingør Kommune over fjernvarmeprisen fra Helsingør Kraftvarmeværk

Helsingør Kommunale Værker, nu Helsingør Fjervarmeforsyning, og I/S Sjællandske Kraftværker, nu Energi E2, indgik i 1999 i tillæg til den oprindelige samarbejdsaftale fra 1990 en aftale om en ny beregning af prisen for den leverede fjernvarme fra Helsingør Kraftvarmeværk til Helsingør Kommunale Værker. I prisformlen indgår et element, der regulerer varmeprisen med prisudviklingen på naturgas.

Tillægsaftalen blev indgået i fortsættelse af en afgørelse fra det tidligere Gas- og Varmeprisudvalg, i hvilken udvalget fandt det urimeligt, såfremt udgangspunktet for prisfastsættelsen på den energi Helsingør kommune aftog fra SK-Energi oversteg, hvad en tilsvarende varmemængde ville koste ved egenproduktion på det eksisterende værk.

Helsingør Kommune havde, delvis som følge af ændringerne i gasmarkedet, klaget til Energitilsynet over Energi E2s administration af tillægsaftalens prisformel.

Helsingør Kommune og Energi E2 har rejst principielle spørgsmål, herunder om Energitilsynets beføjelse i sagen. Derfor valgte Energitilsynet at træffe afgørelse nu for så vidt angår de principielle spørgsmål, således at Energitilsynet efterfølgende vil kunne træffe afgørelse om den konkrete varmepris på det grundlag, der vil følge af tilsynets afgørelse i den her foreliggende sag.

Energitilsynet vedtog at meddele Helsingør kommune og Energi E2 A/S,

  • at Helsingør kommunes forbehold for substitutionsprisens beregning i tillægget til samarbejdsaftalen af 29. oktober 1990 mellem Helsingør Kommunale Værker og I/S Sjællandske Kraftværker, nu henholdsvis Helsingør Fjernvarmeforsyning og Energi E2, medfører, at Energitilsynet ikke finder anledning til at henvise tvisten om fortolkningen af prisformlen i tillægsaftalens § 5.1 til behandling ved voldgift eller ved domstolene, men finder at have hjemmel i varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, til med det samme at bedømme afregningsprisen for varmeleverancerne fra Helsingør Kraftvarmeværk til Helsingør Fjernvarmeforsyning.

Derfor skal Helsingør kommune anmelde den faktiske substitutionspris hos Helsingør Fjernvarmeforsyning, og Energi E2 skal anmelde den omkostningsbestemte pris for leverancer af varme fra Helsingør Kraftvarmeværk til Helsingør Fjernvarmeforsyning, samt den varmepris der beregnes efter prisformlen i tillægget til samarbejdsaftalen af 29. oktober 1990 mellem Helsingør Kommunale Værker og I/S Sjællandske Kraftværker, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. Anmeldelserne skal opfylde betingelserne i varmeforsyningslovens § 21, stk. 1,

  • at Energitilsynet vil træffe afgørelse vedrørende afregningsprisen for varmeleverancerne fra Helsingør Kraftvarmeværk til Helsingør Fjernvarmeforsyning, når Helsingør kommune og Energi E2 har udtalt sig om det anmeldte,
  • at Energitilsynet i bedømmelsen af afregningsprisen for varmeleverancerne fra Helsingør Kraftvarmeværk til Helsingør Fjernvarmeforsyning behandler eventuelle oplysninger om Energi E2s indkøbspriser for naturgas til Helsingør Kraftvarmeværk fortroligt, jf. varmeforsyningslovens § 23 b, stk. 5, og § 12 i Energitilsynets forretningsorden af 18. juni 2004.


ad punkt 10: NESA A/S - forslag til en standardkontrakt for levering af varme

Energitilsynet traf den 17. juni 2002 afgørelse i en sag, der vedrørte afregningen af varmeleverancer, som NESA Varme A/S købte hos NESA Produktion A/S til levering til Arbejdernes Andels Boligforening i Hjortekær.

Blandt andet traf Energitilsynet afgørelse om, at prisformlen i aftalen mellem NESA Produktion A/S og NESA Varme A/S var urimelig efter varmeforsyningsloven, fordi hele varmeprisen blev reguleret med prisen på naturgas uagtet, at visse omkostninger var naturgasprisen uvedkommende.

Efterfølgende har NESA til Energitilsynet fremsendt et udkast til en standardkontrakt for levering af varme. Fremsendelsen er sket efter aftale med Energitilsynets sekretariat. Den fremsendte standardkontrakt vedrører ikke tilsynets afgørelse af 17. juni 2002, men må ses som et resultat af afgørelsen. Det fremgår blandt andet af standardkontrakten, at den gælder mellem NESA Produktion A/S og kunden, det vil sige uden om NESA Varme A/S.

Energitilsynet vedtog at meddele NESA A/S på vegne af NESA Produktion A/S,

  • at Energitilsynet tager til efterretning, at varmeprisen i den foreslåede standardkontrakt for levering af varme fra NESA Produktion A/S til kunden beregnes ved en prisformel, der er opdelt i en variabel del og i en fast del. Energitilsynet er ikke afskåret fra efterfølgende på baggrund af en klage eller på eget initiativ at foretage en bedømmelse af den konkrete anvendelse af kontrakten, herunder især med hensyn til Energitilsynets vurdering af, om varmeprisen i aftalen er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens § 20, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

Energitilsynet hæfter sig især ved, at den foreslåede standardkontrakt mangler at give kunden information om, hvad anvendelsen af substitutionsprisprincippet indebærer for kunden i det tilfælde, at substitutionsprisprincippet faktisk kan finde anvendelse, herunder at det er forholdene hos kunden der er grundlaget for fastsættelsen af substitutionsprisen. Energitilsynet hæfter sig også ved den omstændighed, at aftalen mangler oplysninger om hvordan og på hvilket grundlag, kontrollen af den aftalte varmepris efterfølgende skal foretages efter omkostningsprincippet i varmeforsyningsloven, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1.


ad punkt 11: Udarbejdelse af løbende prisstatistik på naturgasområdet

Energitilsynet vedtog at sekretariatet fortsatte arbejdet med planlægning af prisstatistik på naturgasområdet 


ad punkt 12: Energitilsynets opgaver efter vedtagelsen af L236

På baggrund af et notat udarbejdet af sekretariatet drøftede Energitilsynet praktiske forhold i relation til nye og ændrede opgaver, som de nye lovregler vil medføre, når de sættes i kraft.  


ad punkt 13. (udgået)


ad punkt 14.   Elselskabernes investeringer i bredbåndsnet

I et notat udarbejdet af sekretariatet orienteredes tilsynets medlemmer om elselskabernes investeringer i bredbåndsnet. Af notatet fremgik, at sådanne sideordnede aktiviteter lå uden for Energitilsynets kompetence, men at tilsynet alene skal sikre, at der ikke skete krydssubsidiering af disse aktiviteter på bekostning af elforbrugerne.


ad punkt 15: Energiprisudvalgenes praksis - opsættende virkning af klage

I et notat udarbejdet af sekretariatet orienteredes tilsynets medlemmer om energiprisudvalgenes praksis vedrørende opsættende virkning af klage.


ad punkt 16. Eventuelt

Mødet afsluttet kl. 13.45

Bilag : Udarbejdet til møde nr. 52 -  Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO