Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Møde nr. 50


Til stede fra Energitilsynet var: Uffe Bundgaard-Jørgensen, Jacob Erik Holmblad, Anders Larsen, Preben Schou, Lone Johnsen og Jens Sejer Sørensen. Desuden deltog Torben Riber med stemmeret i stedet for Ellen Margrethe Basse samt Jørgen Aamand  i  egenskab af suppleant.

Til stede fra sekretariatet var: Mogens Kring, Nils Jan Hansen, Niels Fugmann, Johan Piper og Marianne Larsson.


Mødet havde følgende dagsorden:

1. Inhabilitet på møde nr. 50
1A.    Kort orientering om Konkurrencerådets afgørelse i ELSAM-NESA sagen

2. Meddelelser fra Formanden
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat


Sager til beslutning

4. Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning
5. Individuelle effektivitetskrav for netselskaber i næste reguleringsperiode
6. Maksimal forrentningsprocent  for 2003 ved beregning af  indtægtsrammer for eltransmissionsvirksomheder, jf. bek. nr. 1182
7. Elkraft System - beregning af pristillæg for prioriteret produktion ved ophør af virksomhed
8. Tekniq - informationsoverdragelse og kommerciel adgang til fællesudsendelse
9. ELSAM A/S - afregning af varme fra halmtilsatsfyring i Århus og Odense
10. Rønne Vand- og Varmeforsyning A.m.b.a - forslag til en swap-forretning
11. Godkendelser af indberetninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter lov nr. 452 af 10. juni 2003


Sager til orientering / drøftelse

12. Fri og bunden egenkapital på naturgasforsyningsområdet
13. Udviklingen i elpriserne, januar kvartal 2004
14. Følgegruppen Gasmarkedet2004, herunder diskuterede problemstillinger og sekretariatets håndtering heraf
15. Eventuelt 


ad punkt 1A: Kort orientering om Konkurrencerådets afgørelse i ELSAM-NESA sagen

Direktør Finn Lauritzen og kontorchef Jacob Schaumburg-Müller, Konkurrencestyrelsen, redegjorde for styrelsens sagsbehandling og Konkurrencerådets afgørelse i ELSAM-NESA fusionssagen.


ad punkt 1: Inhabilitet på møde nr. 50

Der forelå ikke grundlag for at erklære noget medlem inhabil ved behandlingen af de sager, der var på dagsordenen.


ad punkt 2: Meddelelser fra Formanden

Formanden orienterede om sin og sekretariatets deltagelse i møder med brancherne og i internationale fora.

Endvidere redegjorde formanden for status for arbejdet i Torstensenudvalget, og Rigsrevisionens arbejde med undersøgelse af elreformen.


ad punkt 3: Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

Uddrag af  Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til referatet


ad punkt 4: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning  

På grundlag af forslag fra sekretariatet udarbejdede Energitilsynet høringssvaret til Energistyrelsen til ændringsforslag til elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og naturgasloven.


ad punkt 5: Individuelle effektivitetskrav over for netselskaber i næste reguleringsperiode

Energitilsynet drøftede ved mødet fastsættelsen af individuelle effektivitetskrav over for netselskaber og regionale transmissionsselskaber på baggrund af en benchmarking af selskabernes effektivitet. Energitilsynet valgte at udskyde en eventuel udmelding af individuelle effektivitetskrav indtil der foreligger den overgangsbekendtgørelse til regulering af netselskaber og regionale transmissionsselskaber i år 2004, således som Energistyrelsen har stillet i udsigt.

Energitilsynet valgte samtidigt at offentliggøre resultatet af benchmarkingen på Energitilsynets hjemmeside, hvor selskabernes effektivitet er opdelt på kvartiler.


ad punkt 6: Maksimal forrentningsprocent  for 2003 ved beregning af  indtægtsrammer for eltransmissionsvirksomheder, jf. bek. nr. 1182

På Energitilsynets møde den 29. marts 2004 blev der truffet beslutning om størrelsen af den maksimale forrentningssats til brug for indtægtsrammereguleringen for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder, jf. bekendtgørelse nr. 944 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder. Forrentningssatsen blev fastsat til 6,2 %.

Fastsættelsen af den tilsvarende forrentningssats for de store transmissionsvirksomheder (Eltra (transmission) og Elkraft Transmission), jf. bek. nr. 1182 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet over 150 kV., blev udskudt til aprilmødet fordi Dansk Energi havde påpeget, at der kunne være specielle forhold for disse virksomheder, der kunne begrunde en højere forrentningssats. Energitilsynets sekretariat kunne dermed indhente høringsskrivelser fra disse virksomheder.

Sekretariatet modtog den 22. marts 2004 en fælles høringsskrivelse fra virksomhederne.

Virksomhederne har - efter sekretariatets opfattelse - ikke fremført argumenter, der kan begrunde at de store transmissionsvirksomheder får en højere forrentning end de øvrige transmissions og netvirksomheder, jf. bekendtgørelse nr. 944. Der er desuden andre forhold, der taler for en lavere forrentning end for de øvrige netvirksomheder.

Energitilsynet vedtog, at forrentningssatsen for 2003, jf. § 14, stk.1, i bekendtgørelse nr. 1182 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet over 150 kV, fastsættes til 6,2 %


ad punkt 7: Elkraft System - beregning af pristillæg for prioriteret produktion ved ophør af virksomhed

Elkraft System a.m.b.a. havde henvendt sig til Energitilsynet med henblik på at få afklaret, hvorledes bestemmelsen i elforsyningslovens § 8, stk. 5-7, om "et årligt elforbrug på 100 GWh" skal forstås.

Baggrunden for henvendelsen var, at i forbindelse med Stålvalseværkets konkurs blev forbruget i 2002 opgjort til 200 GWh, hvilket alene indebærer en rabat på 50 % af pristillæggene efter elforsyningslovens §§ 59, 59a og 8, stk. 7, idet elforbrug, der overstiger 100 GWh pr. forbrugssted, ikke opkræves pristillæg for den del af forbruget, der overstiger 100 GWh.

I tidligere år forud opnåede Stålvalseværket en rabat på 80 % på pristillæggene som følge af et forbrug på ca. 500 GWh.

I henhold til elforsyningslovens § 7, stk. 1, er tidspunktet for en elforbrugers ret til fri valg af leverandør bestemt af størrelsen af det årlige forbrug. Det årlige forbrug opgøres i henhold til §7, stk. 2, pr. forbrugssted på grundlag af forbruget i seneste aflæste 12 måneder inden ovennævnte skæringsdato.

Energitilsynet vedtog, at ved årligt elforbrug, jf. elforsyningslovens § 8, stk. 5, forstås - i forbindelse med ophør af virksomhed/herunder konkurs - forbruget pr. forbrugssted i de senest forudgående 12 måneder inden slutaflæsningen.


ad punkt 8: Tekniq - informationsoverdragelse og kommerciel adgang til fællesudsendelse

Tekniq, Installatørernes Organisation, har den 31. juli 2003 bedt Energitilsynet om at vurdere en række spørgsmål om informationsoverdragelse og om kommerciel adgang til fællesudsendelse. Organisationen finder, at selskabernes markedsrettede aktiviteter, selv om de tager udgangspunkt i energiselskabernes kommercielle afdelinger, er baseret på oplysninger fra netselskaberne eller fællesudnyttelse af oplysninger mellem koncernforbundne selskaber.

I den forbindelse rejser organisationen to spørgsmål, som ønskes behandlet af Energitilsynet:

  • koncernforbundne selskabers adgang til informationer i netselskabet,
  • koncernforbundne selskabers muligheder for at benytte sig af et netselskabs informations- eller regningsudsendelse til samtidig markedsføring af kommercielle aktiviteter.

Energitilsynet anser ikke de oplysninger, som den konkrete sag omhandler, som "kommercielt følsomme oplysninger", jf. elforsyningslovens § 84a. Der er tale om almindelige adresseoplysninger og om bygningsoplysning om opvarmningsforhold, som også kan hentes i BBR-registret.

Energitilsynet finder ikke, at der er hjemmel i elforsyningsloven til at begrænse netselskaberne informations- og regningsudsendelse, således at der ikke medtages materiale (kuvertfyld) fra andre virksomheder i koncernen. I mange tilfælde vil regningsudsendelse ske fra virksomheder, som falder helt uden for elforsyningslovens bestemmelser.

Energitilsynet finder dog, at det vil være hensigtsmæssigt at påpege krydssubsidieringsproblematikken over for selskaberne. Dvs., at søster-/datterselskaberne overtagelse af adresselister og andet ikke-fortroligt materiale sker på markedsmæssige vilkår, jf. lovens § 46, stk. 4. Og tilsvarende at en eventuel brug af mulighederne for at få materiale samsendt (som kuvertfyld) sker på markedsmæssige vilkår.

Selskaberne skal sikre sig et egentlig grundlag for overdragelsen af oplysninger eller udførelse af opgaver, som vil kunne fremlægges for Energitilsynet som dokumentation for at der ikke sker krydssubsidiering, jf. elforsyningslovens § 46, stk.4.

Energitilsynet vedtog

  • at meddele Tekniq, Installatørernes Organisation,  at Energitilsynet ikke på det foreliggende grundlag finder, at der er tale om overdragelse af oplysninger i strid med bestemmelserne i elforsyningsloven, jf. lovens § 84a. 
  • at meddele Tekniq, Installatørernes Organisation,  at Energitilsynet ikke finder, at der er hjemmel i elforsyningsloven til at fastsætte særlige regler for virksomhedernes udsendelse af informationsmateriale.

Samtidig henledes Tekniq, Installatørernes Organisations opmærksomhed på, at dele af problemstillingerne evt. kan henhøre under konkurrenceloven, markedsføringsloven og persondataloven.

Energitilsynet vedtog endvidere, at selskaberne orienteres om, at de skal sikre sig et egentlig grundlag for overdragelsen af oplysninger eller udførelse af opgaver, som vil kunne fremlægges for Energitilsynet som dokumentation for at der ikke sker krydssubsidiering, jf. § 46, stk.4.


ad punkt 9: ELSAM A/S - afregning af varme fra halmtilsatsfyring i Århus og Odense

Elsam A/S, Århus Kommunale Værker og Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning har efter et møde med økonomi- og erhvervsministeren den 5. maj 2003 bedt Energitilsynet om at bistå ved forhandlingerne om prisen for varme ved halmtilsatsfyring.

Hovedproblemstillingen er, at varmeaftagerne - Århus Kommunale Værker og Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning - ønsker prisfastsættelsen for halmvarmen beregnet efter bestemmelserne i de indgåede aftaler om levering af varme. Aftalerne indeholder bestemmelser om omlægning til andet brændsel. Elsam A/S derimod ønsker prisberegningen baseret på en omkostningsmodel, der tager udgangspunkt i et modtryksanlæg på 18 MW på Studstrupværket og 32 MW på Fynsværket.

Energitilsynet behandlede i mødet den 3. februar 2003 under dagsordenens punkt 4 Elsam, Studstrupværket - prisfastsættelse på varme produceret ved tilsatsfyring af halm (2. behandling). Den foreliggende sag har ikke karakter af en ny afgørelse om prisberegningen for varme leveret fra anlæg med halmtilsatsfyring, men af en vejledning af parterne om afgørelsen.

Energitilsynet vedtog at meddele Elsam A/S, Århus Kommunale Værker og Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning følgende:

  • at Energitilsynet henviser til tilsynets afgørelse af 3. februar 2003
  • at Energitilsynet ikke har kompetence til at afgøre, at priserne ved halmtilsatsfyring skal fastsættes efter bestemmelserne i de aftaler, som de to varmeaftagere har indgået med Elsam, baseret på det såkaldte merbrændselsprincip. Denne afgørelse er et voldgiftsspørgsmål eller et domstolsspørgsmål
  • at Elsam A/S' grundlæggende model, som opgørelsen af den "omkostningsbestemte varmepris" er baseret på, ikke strider imod varmeforsyningsloven. Elsam A/S har dog indregnet visse omkostninger, som ikke efter varmeforsyningslovens bestemmelser umiddelbart vil kunne indregnes i priserne
  • at Energitilsynet vil kunne tage stilling til disse omkostninger, hvis de forelægges med henblik på en egentlig afgørelse for tilsynet af Elsam A/S eller af de to varmeforsyninger. Det drejer sig fx om afskrivningerne mv. for DeNOx-anlægget, forrentningsspørgsmål i forbindelse med halmladen
  • at Elsams model fører til "omkostningsbestemte varmepriser" som forekommer at ligge højt sammenlignet med andre beregninger af varmepriser på grundlag af fyring med halm. Beregninger fra Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning viser priser for såvel for et nyetableret rent varmeproducerende anlæg og som for et "stand alone" kraftvarmeanlæg, der er lavere end priserne i Elsams beregninger
  • at det formentlig er sandsynligt, at de evt. korrektioner vil blive af en sådan størrelsesorden, at den omkostningsbestemte varmepris kan forventes at blive højere end en prisberegning efter kulsubstitutionsprisen.


ad punkt 10: Rønne Vand- og Varmeforsyning A.m.b.a - forslag til en swap-forretning

Rønne Vand- og Varmeforsyning blev etableret pr. 1. januar 2000 og overtog dermed den virksomhed, som den kommunale varmeforsyning tidligere havde drevet. Ved overdragelsen af varmeforsyningsvirksomheden overtog  Rønne Vand- og Varmeforsyning de gældsforpligtelser, som kommunen havde påtaget sig ved at finansiere den kommunale varmeforsyning, samt den underdækning der var akkumuleret i den kommunale forsyning pr. 31. december 1999.

Gældsforpligtelserne foreligger ifølge det oplyste i det væsentligste i form af inkonvertible fastforrentede lån (96 pct. af låneporteføljen).  En mulighed for at reducere renteudgifterne er efter Rønne Vand- og Varmeforsynings opfattelse at indgå i en swap-forretning.

Den kommunale varmeforsyning havde gennem årene oparbejdet en underdækning, som Rønne kommune løbende havde finansieret. Underdækningen overtog Rønne Vand- og Varmeforsyning pr. 1. januar 2000. 

Energitilsynet vedtog at meddele Rønne Vand- og Varmeforsyning A.m.b.a.,

  • at Energitilsynet er bekendt med, at swap-forretninger er sædvanligt forekommende i andre del af energisektoren i en forsigtig og omhyggelig finansiel forvaltning. Det ligger uden for Energitilsynets beføjelser i henhold til varmeforsyningslovens kapitel 4 at vurdere risikoprofilen i den konkrete swap-forretning, som er foreslået af Rønne Vand- og Varmeforsyning A.m.b.a. En sådan risikovurdering påhviler den daglige ledelse og bestyrelsen,
  • at Energitilsynet kan tiltræde, at Rønne Vand- og Varmeforsyning A.m.b.a. som et anlægsaktiv afskriver restsaldoen på underdækningen pr. 31. december 1999 i varmepriserne, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital i følge lov om varmeforsyning, over en periode på 5 år indtil den 31. december 2008. Årets afskrivning og saldoen på underdækningen skal fremgå af anmeldelsen af  regnskaber efter varmeforsyningsloven,
  • at Energitilsynet i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, finder, at restsaldoen på underdækningen skal reduceres med 1.479.000 kr. med virkning for varmeprisen.


ad punkt 11: Godkendelser af indberetninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter lov nr. 452 af 10. juni 2003

I henhold til elforsyningslovens § 37, stk. 1, og varmeforsyningslovens §23 e, stk. 1, skal kommuner og amtskommuner registrere modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der er eller i perioden efter den 20. februar 2003 har været omfattet af § 2, stk. 1, eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet andele i sådannevirksomheder.

Kommuner og amtskommuner indberetter senest den 1. februar hvert år til Energitilsynet de registreringer, som kommunen eller amtskommunen har foretaget efter stk. 1 og 3 i det foregående kalenderår

Energitilsynet skal godkende kommunens eller amtskommunens indberetning.

Senest den efterfølgende 1. maj indberetter Energitilsynet de godkendte beløb til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på reduktion af de kommunale og amtskommunale tilskud.

Energitilsynet skal ikke foretage en selvstændig prøvelse af tallenes rigtighed eller indberetningernes omfang.

Energitilsynet vedtog, at godkende foretagne indretninger fra Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Roskilde Amt og Gentofte og Greve Kommuner.


ad punkt 12: Fri og bunden egenkapital på naturgasforsyningsområdet

På baggrund af et af sekretariatet udarbejdet notat drøftede Energitilsynet spørgsmål i forbindelse med opgørelse af fri og bunden egenkapital på naturgasforsyningsområdet.


ad punkt 13. Udviklingen i elpriserne, januar kvartal 2004

 I et af sekretariatet udarbejdet notat orienteredes Energitilsynets medlemmer om udviklingen i elpriserne i januar kvartal 2004.


ad punkt 14. Følgegruppen Gasmarkedet 2004

 I  et af sekretariatet udarbejdet notat orienteredes Energitilsynets medlemmerne og sekretariatets erfaringen ved deltagelse i følgegruppen Gasmarkedet 2004.


ad punkt 15: Eventuelt

Formanden erindrede om, at næste møde er den 24. maj 2004

Mødet afsluttet kl. 13.30

Bilag : Udarbejdet til møde nr. 50 -  Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO