Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 Odense Energi - klage over krav om depositum
En forbruger under Odense Energi klagede til Energitilsynet over, at Odense Energi overfor ham havde stillet krav om stillelse af depositum, og da depositum ikke blev stillet afbrød for elforsyningen.

I henhold til Energitilsynets praksis, der er tiltrådt af Energiklagenævnet, kan en forsyningsvirksomhed stille krav om betaling af depositum som sikkerhed for fremtidig levering, når forbrugeren umiddelbart forud for kravets stillelse gentagne gange har overskredet den almindelige betalingsfrist.

Af Odense Energis redegørelse fremgik, at klageren i perioden 26. juli 1999 til 2. januar 2002 ikke havde betalt sine kvartalsregninger rettidigt, at klageren ved fraflytning var i restance med betalingerne og at flytteafregningen, trods påkrav, ikke blev betalt. Efter det oplyste afgav klageren herefter insolvenserklæring.

Efter flytning til en ny adresse havde klageren fortsat et uregelmæssigt betalingsmønster. På denne baggrund anmodede Odense Energi den 9. januar 2004 klageren om at stille depositum som sikkerhed for fremtidige betalinger.

Herefter anmodede klageren om, at kravet blev frafaldet, da han fremover ville betale rettidigt. Odense Energi stillede som betingelse for at frafalde kravet, at restancen på den tidligere adresse blev betalt.

Da klageren herefter ikke betalte hverken den gamle restance eller depositum, foretog Odense Energi afbrydelse af forsyningen

Herefter blev den gamle restance og omkostningerne i forbindelse med lukningen betalt, og Odense Energi genoptog herefter forsyningen.

Odense Energi havde den 23. marts 2004 telefonisk oplyst, at klageren ikke har betalt en årsafregning, der forfaldt den 5. marts 2004 og således fortsat har et uregelmæssigt betalingsmønster.

På baggrund af, at klageren umiddelbart forud for kravet fremsættelse gentagne gange havde overskredet de almindelige betalingsfrister, og at klageren på afgørelsestidspunktet fortsat havde et uregelmæssigt betalingsmønster, fandt Energitilsynet ikke at kunne rette indvendinger imod, at Odense Energi overfor klagede stillede krav om depositum som betingelse for fortsat ellevering 

Denne afgørelse er af klagerens advokat indbragt for Energiklagenævnet.


2.  Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1.   Netselskaber - opkrævning af abonnementsbetaling for vindmøller (4 klagesager)
På sit møde den 30. juni 2003 traf Energitilsynet principiel afgørelse angående den betaling - benævnt abonnement - som netselskaberne opkræver hos vindmølleejerne til dækning af netvirksomhedernes omkostninger, ved at vindmøller er tilsluttet elnettet.

Energitilsynet vedtog med henvisning til § 9, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v. (fra 20. maj 2003     § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 331 af 8. maj 2003 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v.) sammenholdt med elforsyningslovens § 9, stk. 2, og § 68, stk. 1, at meddele berørte klagere, netvirksomheder, Danmarks Vindmølleforening og ELFOR,

  • at vindmøllebekendtgørelsens § 9, stk. 3, sammenholdt med elforsyningslovens § 68 udtømmende fastsætter, hvilke omkostninger vindmølleejerne skal afholde ved at være tilsluttet elnettet.
  • at i vindmølleejernes abonnementsbetaling til netvirksomhederne kan efter vindmøllebekendtgørelsen derfor alene indregnes faktiske omkostninger til vedligeholdelse af netvirksomhedens afregningsmåler, omkostninger til aflæsning af måler og afregning af elektricitet samt netvirksomhedens faktiske omkostninger i forbindelse med kalibrering og udskiftning af måler.
  • at i netvirksomhedens faktiske omkostninger som foran nævnt kan endvidere indregnes et beløb, der modsvarer aflønning for det timeforbrug, der direkte er forbundet med måleopgaven.
  • at netvirksomhedens øvrige omkostninger relateret til, at vindmøller er tilsluttet nettet, skal afholdes af elforbrugerne over netselskabets tariffer, jf. elforsyningslovens § 9, stk. 2.
  • at alle tvister om betaling af abonnementsbetaling forud for vindmøllebekendtgørelsens ikrafttræden den 1. april 2001 må løses af de berørte parterne selv, herunder eventuelt indbringes for domstolene.

Energitilsynet bemyndigede Energitilsynets sekretariat til at træffe afgørelser i verserende klagesager i henhold til Energitilsynets vedtagelse.

Energitilsynets sekretariat afgjorde herefter fire klagesager vedrørende Elforsyningen Sydvendsyssel og Voerså Vindmøllelaug, Galten Elværk Net A/S og Lille Herskind Vindmøllelaug I/S, Thy-Mors Energi A/S og Esben Mortensen samt TRE-FOR Elnet A/S og Trelde Vindmøllelaug I/S.

Energitilsynets afgørelser blev på ELFOR´s foranledning indbragt for Energiklagenævnet, der behandlede klagerne under et.

Energiklagenævnet har den 1. april 2004 ophævet og hjemvist sekretariatets 4 afgørelser.

Energiklagenævnet bemærker i sin afgørelse, at økonomi- og erhvervsministeren med hjemmel i elforsyningslovens § 68, stk. 1, ved vindmøllebekendtgørelsens § 8, stk. 3, i forbindelse med vindmøllers tilslutning til elnettet nærmere har fastlagt, hvilke omkostninger der kan opkræves hos de enkelte vindmølleejere gennem abonnementsbetaling.    

Spørgsmålet for nævnet har herefter været fordelingen af de øvrige omkostninger ved, at vindmøller er tilsluttet elnettet - i sagen benævnt som de generelle omkostninger - og som vindmøllebekendtgørelsen ikke tager stilling til.  

Energiklagenævnet bemærker, at disse omkostninger som anført af Energitilsynet ikke falder ind under elforsyningslovens § 9, stk. 1, nr. 2, idet økonomi- og erhvervsministeren ikke har udmøntet bemyndigelsen i elforsyningslovens § 68, stk. 1, til at bestemme at omkostningerne skal betragtes som PSO-omkostninger. Uden at nævnet specifikt har taget stilling til de enkelte poster, som efter netvirksomhedernes opfattelse hører under de generelle omkostninger, er det herefter nævnets opfattelse, at generelle omkostninger ved, at en vindmølle er tilsluttet elnettet, falder ind under elforsyningslovens § 9, stk. 2, således at omkostningerne skal fordeles hos brugerne gennem den enkelte virksomheds tariffer.

Der ligger ikke i § 9, stk. 2, eller i bestemmelsens forarbejder en angivelse af, at der med "brugere" alene - som tilfældet udtrykkeligt er i § 9, stk. 1, og stk. 3 - sigtes på elforbrugerne, eller at tariferingen af omkostninger omfattet af bestemmelsen ikke skal ske i overensstemmelse med elforsyningslovens kapitel 10, herunder bl.a. principperne i § 73. Energiklagenævnet finder videre, at der ikke ud fra en modsætningsslutning fra vindmøllebekendtgørelsens § 8, stk. 3, sammenholdt med elforsyningslovens § 68, stk. 1, er tilstrækkeligt grundlag til at anse elforsyningslovens § 73 og de heri angivne principper for tariferingen for fraveget.

Foranlediget af Energiklagenævnets afgørelse er der i forslag til ændring af elforsyningsloven, fremsat et ændringsforslag, der - når vedtaget - statuerer Energitilsynets afgørelse af 30. juni 2003 som fremtidigt retsgrundlag for netselskabernes opkrævning af vindmølleabonnement.

De hjemviste sager vil blive afgjort på det nuværende retsgrundlag i overensstemmelse med Energiklagenævnets afgørelse.

Sagernes afgørelse og indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.1. i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 29. september 2003.

2.2  NRGiNET A/S - klage over investeringsbidrag
Energiklagenævnet har den 1. april 2004 ophævet og hjemvist en af Energitilsynets sekretariat truffet afgørelse, hvori sekretariat ikke fandt at kunne rette indvendinger imod, at NRGiNET hos klageren havde opkrævet det for lejligheder gældende investeringsbidrag i forbindelse med klagerens ombygning af fem klubværelser til én lejlighed.

Klageren fandt, at NRGi ikke var berettiget til at opkræve investeringsbidrag, idet ombygningen ikke behøvede at medføre et øget leveringsomfang.

Klageren fremførte i sin klage til Energiklagenævnet,  at Energitilsynets sekretariat i sin afgørelse uden begrundelse har set bort fra § 5.5 i NRGiNETs tilslutningsbestemmelser som omhandler byfornyelse, og som ganske præcist omhandler de i sagen foreliggende forhold.

Energiklagenævnet fandt det rigtigst at ophæve Energitilsynets afgørelse og hjemvise sagen til fornyet behandling med henblik på en afgørelse, der tager stilling til betydningen i parternes retsforhold af § 5.5 i tilslutningsbestemmelserne. Nævnet bemærkede, at tilsynets afgørelse er baseret på præmisser baseret på Energiklagenævnets tidligere afgjorte sager om investeringsbidrag, som vedrørte en industriejendom der blev ombygget til et større antal beboelseslejligheder. De præmisser der blev anvendt ved tilsynets afgørelse af denne kunne derfor ikke anvendes uden stillingtagen til den foreliggende sags faktum, som vedrører indretning af en selvstændig beboelseslejlighed i en tagetage, der også tidligere havde været anvendt til beboelse, og dette forhold burde tilsynet have taget stilling til i sin afgørelse.

Energitilsynets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.6 i  Medelelser fra Energitilsynets sekretariat  til Energitilsynets møde den 26. august 2003.


3.    Formandsafgørelser

Der er ikke i perioden efter sidste udgave af Meddelelser truffet afgørelser af Energitilsynets formand i henhold til § 3, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4.   Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1 CTR - forrentning af indskudskapital
Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR) anmodede ved brev af 12. marts 2004 Energitilsynet om at godkende, at indskudskapitalen i CTR blev forrentet i år 2003.

Tidligere havde Energitilsynets sekretariat for år 2001 og år 2002 godkendt, at der i varmeprisen fra CTR blev indregnet et beløb til forrentning af den af kommunerne indskudte kapital i CTR. Energitilsynets sekretariat godkendte en forrentningssats på 7,0 for begge år. Forrentningssatsen svarede til den, som tilsynet havde fastsat til brug for beregning af netvirksomhedernes forrentningsbeløb efter elforsyningsloven.

Da det forelå oplyst, at der ikke var sket ændringer i CTRs kapitalgrundlag i forhold til de tidligere godkendelser, meddelte Energitilsynets sekretariat, at der i varmeprisen for år 2003 kunne indregnes et beløb til forrentning på 930.000 kr., svarende til 6,2 pct. af indskudskapitalen i CTR på 15.000.000 kr. Forrentningssatsen på 6,2 svarede til den forrentningssats, som Energitilsynet fastsatte den 29. marts 2004 til forrentning for år 2003 i netvirksomhederne efter elforsyningsloven.

Energitilsynets sekretariat meddelte samtidig, at CTR ikke tidligere og heller ikke nu havde fået godkendelse til at indregne et beløb i varmeprisen til forrentning af ikke udloddede forrentningsbeløb. Derfor skulle CTR over varmepriserne tilbageføre et beløb på 73.500 kr.


5. Høringssvar

Der er ikke i perioden efter sidste udgave af Meddelelser afgivet høringssvar fra sekretariatet.


6. Andre forhold

6.1 Elprisstatistik april 2004
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriserne er vedlagt som bilag til Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO