Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 Middelfart Fjernvarme - klage over indregning af repræsentationsomkostninger
Energitilsynets sekretariat har ved brev af 10. november 2003 besvaret en henvendelse, hvor en forbruger i Middelfart havde anmodet Energitilsynet om at undersøge den konkrete indregning af omkostninger til bl.a. repræsentation - køb af øl og spiritus, køb af slagtervarer i Kvickly, restaurationsbesøg mv. - i Middelfart Fjernvarme i perioden 1997-2001.

Sekretariatet har i brevet orienteret klageren om, at tilsynets kontrol af prisberegningen er baseret på forsyningsanlæggenes budgetter og reviderede regnskaber. Tilsynet finder ikke at kunne gå ind i en bilagsrevision og vurdere enkeltposter til fx repræsentation. Denne opgave hører under forsyningsselskabets revision og den demokratiske kontrol i forbindelse med forsyningens revision.

Desuden oplystes, at tilsynets afgørelser principielt er fremadrettede og alene har virkning for fremtiden.

Sekretariatet henviste derfor klageren til at søge de rejste problemer løst på generalforsamlingen, eller hvis dette ikke var muligt ved anmeldelse til politiet eller afgørelse ved domstolene.

Ved brev af 25. november 2003 indbragte klageren sekretariatets svar for Folketingets Ombudsmand, der har oversendt klagen til Energiklagenævnet.

1.2 Nykøbing Sjælland Elnet - åbningsbalance
Energitilsynet har på mødet den 24. november 2003 under dagsordenens punkt 6: Nykøbing Sjælland Elnet - konsekvenserne af Energitilsynets afgørelse af Dansk Energis primære påstand besluttet, at Nykøbing Sjælland Elnet skal anmelde en værdiansættelse af selskabets netaktiver ultimo 1999 til brug for Energitilsynets godkendelse af netselskabets åbningsbalance pr. 1. januar 2000.

Af afgørelsen fremgik, hvordan værdiansættelse kan foretages og at det var en forudsætning for godkendelse, at opgørelsen er påtegnet af en revisor, som erklærer sig om leveringsniveau, overtagelser og fusioner samt hvorledes opgørelsen af den fri egenkapital ultimo 1999 kan indgå i netselskabets åbningsbalance pr. 1. januar 2000.

Efter det oplyste har Nykøbing Sjælland Elnet indtil ultimo 1999 alene leveret under 500 volt. Selskabet har dermed været undtaget fra den tidligere gældende elforsyningslovs prisbestemmelser, hvorved den kapital, der er oparbejdet i selskabet fra 1977 til og med 1999, som udgangspunkt er til netselskabets fri disposition.

Brancheforeningen Dansk Energi, der fører sagen som mandatar for Nykøbing Sjælland Elnet, har indbragt tilsynets afgørelse for Energiklagenævnet.

1.3 Roskilde kommunes Varmeforsyning - indførelse af afkølingstarif
Energitilsynets sekretariat har den 1. december 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger i Roskilde havde klaget til Energitilsynet over Roskilde kommunes Varmeforsynings indførelse af en afkølingstarif.

Sekretariatet har i sagen refereret til Roskilde Kommunes redegørelse med konkrete oplysninger om fremløbstemperaturer og udsving heri i den pågældende del af forsyningsområdet og konkluderet, at disse ikke forekommer urimelige.

Endvidere har sekretariatet henvist til oplysninger i forbindelse med en tidligere afgørelse vedrørende indførelse af afkølingstariffen i Roskilde kommune, hvoraf det fremgik, der ved udformningen af tariffen blev taget hensyn til forskelle i fremløbstemperaturer, og at der var mulighed for dispensation for ejendomme, der havde en afvigende lav fremløbstemperatur. Klageren blev på den baggrund henvist til at kontakte kommunen herom.

Sekretariats afgørelse er af forbrugeren indbragt for Energiklagenævnet.

1.4 Slagelse Kraftvarmeværk (EnergiE2 A/S) - grundlaget for beregning af omkostningsbestemt varmepris
Energitilsynets formand har den 10. december 2003 truffet afgørelse om grundlaget for beregning af omkostningsbestemt varmepris og meddelt Slagelse Kraftvarmeværk (Energi E2), at revideret omkostningsbestemt varmepris opgjort udfra dette grundlag skal være anmeldt til Energitilsynet senest den 15. januar 2004. Derefter vil Energitilsynet kunne træffe afgørelse i sagen, hvor Slagelse kommunes Varmeforsyning havde klaget over afregningsprisen for varme leveret fra Slagelse Kraftvarmeværk.

Energitilsynet havde fundet, at Energi E2 ikke uden Energitilsynets forudgående tiltræden i den omkostningsbaserede pris på varme fra Slagelse Kraftvarmeværk kunne indregne forrentning af indskudskapital, jf. varmeforsyningslovens §20, stk. 2. Energi E2 havde henvist til, at Energitilsynet tidligere havde accepteret, at varmesidens tilbagebetaling af henlæggelser samt forrentning heraf kunne indregnes ved opgørelsen af den omkostningsbestemte varmepris.

Formandens afgørelse er af Energi E2 ved advokatfirmaet Jonas Bruun indbragt for Energiklagenævnet.

Formandsafgørelsen er omtalt under pkt. 3.1 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 15. december 2003.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1 Eltra amba - klage fra Dalum Papir over Eltras afvikling af beløb, fejlagtigt opkrævet under forkerte tariffer
Energiklagenævnet har den 15. december 2003 stadfæstet en af Energitilsynets sekretariat den 30. juni 2003 truffen afgørelse.

Efter afgørelsen havde sekretariatet ikke fundet at kunne rette indvendinger imod, at de ubalancer der opstod i Eltras prisregnskab som følge af Energitilsynets afgørelse af 26. marts 2001 vedrørende PSO-tariffen og tariffen for prioriteret produktion, senere indgik i Eltras prisfastsættelse som over-/underdækning, jf. elforsyningslovens § 71, stk. 1 og stk. 2. Dalum Papir A/S havde ønsket de pågældende beløb tilbagebetalt kontant.

Endvidere havde sekretariatet truffet afgørelse om, at der ud fra det oplyste om beløbsstørrelser ikke var anledning til at kritisere, at Eltra konkret valgte en periode på godt 2 år fra 1. september 2001 til ultimo 2003 til at afvikle den med Energitilsynets afgørelse af 26. marts 2001 opståede overdækning i PSO-tariffen, og underdækning i tariffen for prioriteret produktion, jf. elforsyningslovens § 6, stk. 3.

Ved afgørelsen har Energiklagenævnet bl.a. fundet, at der i elforsyningslovens § 8, stk. 4, samt bestemmelsens forarbejder findes hjemmel til at afkræve omkostninger i henhold til § 9, stk. 1, gennem PSO-tariffen af det samlede elforbrug, dvs. også den forbrugte el der stammer fra en virksomheds egenproduktion.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.6 og 4.6 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 25. august 2003.

2.2 Eltra amba - klage fra Dalum Papir over Eltras indregning af omkostninger i PSO-tariffen
Energiklagenævnet har den 15. december 2003 stadfæstet en af Energitilsynets sekretariat den 17. februar 2003 truffen afgørelse.

Efter afgørelsen havde sekretariatet ikke fundet, at der i henhold til elforsyningslovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, samt elforsyningslovens § 28, stk. 2, nr. 11, kunne rettes indvendinger imod, at Eltra i PSO-tariffen indregnede følgende omkostninger:

  • omkostninger som nævnt i elforsyningslovens § 17, stk. 6, til miljøundersøgelser i forbindelse med elproduktionsanlæg på havet,
  • omkostninger som nævnt i elforsyningslovens § 67, stk. 1 og 2, til nettilslutning af decentrale kraftvarmeanlæg, og
  • omkostninger i § 68, stk. 1, til nettilslutning af havvindmøller og vindmøller på land.

Energiklagenævnet lagde i lighed med sekretariatet til grund, at elforsyningslovens § 9, stk. 1-4, opregner de offentlige forpligtelser, som skal afholdes af alle elforbrugere inden for et sammenhængende elforsyningssystem.

Af Energiklagenævnets bemærkninger fremgår, at der hverken efter en ordlydsfortolkning af lovbestemmelsen eller i forarbejderne er grundlag for at antage, at de offentlige forpligtelser, som skal betales af alle elforbrugere, er begrænset til § 9, stk. 1, nr. 1.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.1 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 28. april 2003 og under pkt. 4.2 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 25. august 2003.

2.3 ESS - forbrugers anke indgivet for sent til Energiklagenævnet
Energiklagenævnet har den 22. december 2003 afvist at behandle en klage over en af Energitilsynets sekretariat den 15. oktober 2003 truffen afgørelse.

Energitilsynet havde i en sag vedrørende en ekstra elregning ikke fundet det urimeligt, at ESS i Sønderborg ved forbrugerens slutafregning efter forbrugerens fraflytning af en ejendom i Padborg tog udgangspunkt i den måleraflæsning, der uafhængigt af hinanden var foretaget af ejendomsmægler og ESS.

Forbrugeren har efterfølgende indbragt sagen for Energiklagenævnet ved et brev dateret 10. november 2003, der dog først var modtaget i klagenævnet den 19. november 2003. Energiklagenævnets formand har afgjort, at forbrugeren ikke har indgivet klage inden 4 uger efter Energitilsynets afgørelse, hvorfor behandlingen af klagen blev afvist.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.7 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 15. december 2003.

2.4 SE Energi Amba - overdækning hos SFGHH for perioden 1976-99
Energiklagenævnet har den 22. december 2003 ophævet Energitilsynets påbud af 19. december 2000 om udligning af overdækning for SFGHH (Salling, Fjends og Ginding Herreders Højspændingsanlæg) ved tilbageføring til forbrugerne via sænkning af nettariffen. I øvrigt stadfæstes Energitilsynets afgørelse, herunder et tilsvarende påbud til Skive Elværk.

Sagen blev først indbragt for Energiklagenævnet i december 2001, men da sekretariatets afgørelse var truffet i år 2000, hvor adgangen til at påklage Energitilsynets afgørelser var uden frist, har klagenævnet kunnet behandle sagen.

Energiklagenævnet fandt, at SFGHH alene havde leveret elektricitet ved spænding på under 500 volt. Nævnet fandt herefter, at SFGHH var omfattet af undtagelsesbestemmelserne i den tidligere elforsyningslovs § 9, stk. 4 med den virkning, at SFGHH ikke kunne anses for at være omfattet af hvile i sig selv princippet.

Hjemmelen til at kræve overdækning for perioden forud for den gældende elforsyningslovs ikrafttræden udlignet i de kommende års priser findes i § 100, stk. 2 i den gældende lov. Energiklagenævnet fandt ikke, at der i ordlyden eller i forarbejderne til lovens § 100 fandtes at være holdepunkter for at bestemmelsen skulle udstrækkes til også at omfatte overdækning vedrørende virksomheder, som ikke var omfattet af hvile i sig selv princippet i den tidligere elforsyningslov. Energitilsynet havde ikke retligt grundlag for i elforsyningslovens § 100 for at kræve den omhandlede overdækning vedrørende SFGHH udlignet i de kommende års priser.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.5 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 19. marts 2002.

2.5 ESV (Elforsyningen Sydvendsyssel) og RAH (Ringkøbing Amts Højspændingsværk) - opgørelse af fuldlasttimer for vindmøller over 25 MW installeret i egen forbrugsinstallation
Energiklagenævnet har stadfæstet 3 afgørelser truffet af Energitilsynets sekretariatet den 30. oktober 2002 angående henholdsvis ESVs og RHAs opgørelser af rationen af fuldlasttimer for vindmøller installeret i egen forbrugsinstallation. Når fuldlasttimerationen er opbrugt, vil der ikke længere blive udbetalt fuldlasttillæg til elproduktionen. Klagenævnets stadfæstelse er sket med enslydende begrundelser.

Sagerne er indbragt af vindmølleejer Ole Schmidt, Gandrup og vindmølleejer Jan Christensen, Dronninglund ved advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain (begge vindmølleejere tilsluttet ESV) og vindmølleejer Per Krogsgaard, Ringkøbing ved Danmarks Vindmølleforening (tilsluttet RAH).

Energitilsynets afgørelser var, at pågældende vindmøller alle var omfattet af § 24, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v. (nu § 25, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 331 af 8. maj 2003 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v.), hvorefter elproduktionen for vindmøller på over 25 MW effekt installeret i egen forbrugsinstallation skal opgøres på grundlag af en fast årlig produktion, der svarer til 2.200 fuldlasttimer pr. år.

Energitilsynet lagde i sine afgørelser endvidere til grund, at der ikke i vindmøllebekendtgørelsen er regler, der gør det muligt at fravige disse regler. Energitilsynet har derfor i sin afgørelse afvist at anerkende opgørelser af elproduktionen efter vindmøllernes faktiske produktion af fuldlasttimer.

Energiklagenævnet har fundet, at der med elforsyningsloven af 1999 er givet ministeren en bred hjemmel til udformningen af reglerne i vindmøllebekendtgørelsen. Klagenævnet finder, at § 25, stk. 5, ligger inden for rammerne heraf, og at de i sagerne omtalte problemer har været forelagt i Energistyrelsen, inden bekendtgørelsen blev udstedt. Klagenævnet kan herefter ikke gå ind på en nærmere vurdering af det hensigtsmæssige med bestemmelsen, herunder er der ikke som foreslået af Danmarks Vindmølleforening givet regler for en dispensation, eller om bestemmelsen i tilfælde som de foreliggende fører til et urimeligt resultat.

Klagenævnet lægger derfor i lighed med Energitilsynet til grund, at da vindmøllerne i de 3 sager alle er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, og da vindmøllerne alle har en effekt på over 25 MW, skal elproduktionen beregnes efter vindmøllebekendtgørelsens § 25, stk. 5. Opgørelsen af elproduktionen beregnes ifølge denne bestemmelse på grundlag af en årlig produktion på 2.200 fuldlasttimer.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.2 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 16. december 2002 og under pkt. 1.2 og 1.3 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 20. januar 2003.

2.6 NESA - erstatningsansvar for ødelagt relæ
Energiklagenævnet har den 13. januar 2004 ophævet en af Energitilsynets sekretariat den 23. januar 2002 truffen afgørelse for så vidt angår bedømmelse af rimelighed efter lov om elforsyning, §77, stk. 1, jf. §6, stk. 3.

Energitilsynets sekretariat havde i sin afgørelse med henvisning til elforsyningslovens §77, stk. 1, jf. §6, stk. 3, fundet, at der på det foreliggende grundlag ikke var anledning til at rette indvending mod NESA's afslag på at betale for udskiftning af HFI-relæ. Derudover havde sekretariatet lagt vægt på, at kundens klage alene vedrørte spørgsmålet om, hvad der havde forårsaget ødelæggelsen af relæet og at en sådan bedømmelse krævede bevisførelse, hvorfor Energitilsynet ikke havde kompetence til at træffe afgørelse i sagen, men måtte henvise denne til domstolene.

Energiklagenævnet fandt i sin afgørelse, at det følgelig også faldt uden for Energitilsynets kompetence at afgøre, om der kunne rettes indvendinger mod et selskabs afvisning af at betale erstatning.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.3 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 19. marts 2002.

2.7 Energi Horsens Net - forbrugers anke indgivet for sent til Energiklagenævnet
Energiklagenævnet har den 11. december 2003 meddelt en forbruger, der havde indgivet klage den 20. august 2003 over en af Energitilsynets sekretariat den 24. februar 2003 truffen afgørelse, at klagen er indgivet efter klagefristens udløb, hvorfor Energiklagenævnet ikke havde mulighed for at behandle klagen, som derfor afvises.

Den pågældende sag drejede sig om forbrugerens krav overfor Energi Horsens Elnet om at få tilbagebetalt en for meget opkrævet ampereafgift, idet forbrugeren anså denne for opkrævet med urette i over 30 år. Energitilsynets sekretariat havde ved afgørelsen oplyst, at spørgsmålet om hvorvidt og i hvilket omfang forbrugeren har krav på at få tilbagebetaling ikke er reguleret i elforsyningsloven, men henhører under domstolenes kompetence.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke i perioden efter sidste udgave af Meddelelser truffet afgørelser af Energitilsynets formand i henhold til § 3, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1 Fastsættelse af maksimal forrentningssats for 2003
Energitilsynet vedtog på mødet den 28. april 2003 under dagsordenens punkt 4: Fastsættelse af maksimal forrentningsprocent for 2002 en model for fastsættelsen af den maksimale forrentningsprocent der benyttes i indtægtsrammereguleringen.

Af afgørelsen fremgik, at modellen skulle anvendes første gang for år 2003, og at Energitilsynet i januar 2004 skulle fastsætte den maksimale forrenningssats for 2003 på baggrund af den faktiske udvikling i renten for 10 årige statsobligationer.

Modellen er følgende:
r(t) = a x rfk(t) + b x rek(t),
hvor:

a

=

Andel af fremmedkapital. (60 %)

b

=

Andel af egenkapital. (40 %)

rfk(t)

=

Finansieringsomkostninger (nominel årlig rente) vedrørende fremmedkapital. rfk (t) er fastsat som renten for langfristede statsobligationer (10-årige stående lån). Dertil lægges et markedsrisikotillæg på 0,5 %.

rek(t)

=

Finansieringsomkostninger (nominel årlig rente) vedrørende egenkapital.

rek (t) er fastsat ud fra følgende elementer:

 

 

Renten ved langfristede statsobligationer (10-årige stående lån)

Et virksomhedsspecifikt risikotillæg (1,4 %)

Et tillæg vedr. betaling af selskabsskat (2,2 %)

Danmarks statistik har i januar 2004 opgjort rentesatserne for 2003. Den gennemsnitlige rentesats i 2003 for disse statsobligationer er 4,3%.

Dvs:
rfk(t) = 4,3 + 0,5 = 4,8 %
rek(t) = 4,3 + 1,4 + 2,2 = 7,9%
r(t) = 0,60 x 4,8 + 0,40 x 7,9 = 6,04

Med almindelige afrundingsregler fører modellen til, at den maksimale forrentningsprocent er 6 % for 2003.

Sekretariatet har forelagt disse beregninger for Dansk Energi, der anerkender at beregningerne er udført i overensstemmelse med Tilsynets beslutning i april 2003. Imidlertid giver Dansk Energi nu udtryk for mange principielle betænkeligheder ved selve modellen, og på den baggrund vil Dansk Energi formentlig indbringe fastsættelsen af forrentningsprocenten for Energiklagenævnet.

Sekretariatet har på denne baggrund vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre nye forhandlinger med Dansk Energi. Det betyder, at fastsættelsen af den maksimale forrentningsprocent først kan ske på et senere tilsynsmøde.


5. Høringssvar

5.1 Høring over Energistyrelsens og Konkurrencestyrelsens udkast til midtvejsrapport om effektivisering af fjernvarmesektoren
Energistyrelsen har i henvendelse af 19. november 2003 anmodet om Energitilsynets bemærkninger til Energistyrelsens og Konkurrencestyrelsens udkast til midtvejsrapport om effektivisering af fjernvarmesektoren.

Midtvejsrapporten er et element i et samlet projekt om effektivisering af fjernvarmesektoren. Der er fra Energitilsynets sekretariat udlånt en medarbejder til dette projekt.

Projektets mål er at komme med forslag til tiltag på området, der kan give effektiviseringer og dermed på sigt muliggøre lavere varmepriser.

Projektet tager udgangspunkt i de indsatsområder, som regeringen har fremhævet på energiområdet, som er: Øget valgfrihed for forbrugerne, øget konkurrence og effektivitet, fortsat høj forsyningssikkerhed samt mere miljø for pengene

Udkastet til midtvejsrapporten opstiller på grundlag af en gennemgang af de vilkår, som varmesektoren i dag er underlagt, en række konkrete forslag til nærmere analyser af mulighederne for at effektivisere sektoren i et i øvrigt liberaliseret energimarked.

Konkret peger udkastet til midtvejsrapporten på øget effektivisering gennem eksempelvis frit leverandørvalg i sammenhængende forsyningsområder, øget konkurrence - herunder gennem justering af afgifterne på forskellige brændsler/produkttyper - og mere kendte værktøjer som benchmarking og prisloftsregulering til erstatning for hvile-i-sig-selv princippet.

Benchmarking af fjernvarmeforsyninger og prisloftsregulering vedrører beslægtede bestemmelser i den gældende varmeforsyningslov.

Om benchmarking kunne Energitilsynets sekretariat i høringssvaret tilslutte sig det i rapporten anførte om, at benchmarking kræver et ensartet grundlag, herunder eksempelvis sammenlignelige regnskaber og ens regnskabsperioder.

Sekretariatet foreslog, at projektet inddrog en juridisk diskussion af retsvirkningerne af sådanne standardiserede reguleringsmekanismer som prislofter og benchmarking.

Sekretariatet mente, at rapporten dels manglede en redegørelse for de ændringer i ejerstrukturen der sker i disse år, dels manglede en kortlægning af fjernvarmeforsyningernes økonomi, idet sådanne analyser var af afgørende betydning for de øvrige overvejelser.

Sekretariatet mente afslutningsvis, at projektet manglede en diskussion af hvorvidt det var hvile-i-sig-selv princippet, der antagelig ikke kunne skabe den nødvendige effektivisering i fjernvarmesektoren, eller om det var tilsynsmyndigheden, der ikke efter loven var tillagt tilstrækkelige beføjelser til at håndhæve princippet om nødvendige omkostninger.


6. Andre forhold

6.1 Elprisstatistik januar 2004
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriserne er vedlagt som bilag til Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO