Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1. Tre forsyningspligtvirksomheder - krav om anvendelse af referencepris
Tre forsyningspligtige elvirksomheder Energi Fyn Forsyningspligt A/S, EnergiMidt Forsyning A/S og Viborg Forsyning A/S, har klaget til Energiklagenævnet over sekretariatets afslag på at godkende virksomhedernes salgspriser og overskud for 2002 alene på baggrund af Energitilsynets referencepris. Den omhandlede referencepris er fastsat i henhold til elforsyningslovens § 72 og Energitilsynets "Vejledning om forsyningspligtige elvirksomheder, herunder Energitilsynets godkendelse af virksomhedernes prisfastsættelse".

Energitilsynets sekretariat har over for virksomhederne fastholdt, som det fremgår af såvel elforsyningslovens § 72 og af vejledningen, at referenceprisen ikke er et absolut prisgodkendelseskriterium, men alene et udgangspunkt. Prisgodkendelsen beror på en konkret vurdering af virksomhedens effektivitet.

Sekretariatet har efter en nærmere konkret vurdering af virksomhedernes effektivitet vurderet, at virksomhederne har indregnet et for stort overskud i deres salgspriser for 2002. Derfor har sekretariatet alene godkendt selskabernes priser under hensyntagen til en given efterregulering vedrørende 2002.

1.2. Naturgas Fyn - forrentning (formandsafgørelse)
Som det fremgår af uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 27. september 2004, traf Energitilsynets formand efter bemyndigelse fra Energitilsynet den 20. august 2004 endelig afgørelse i sagen vedrørende godkendelse af den historiske forrentning af Naturgas Fyns indskud fra selskabets stiftelse i 1982 til 30. juni 2000.

Denne afgørelse er af Naturgas Fyn indbragt for Energiklagenævnet.

1.3. Naturgas Fyn - aktindsigt
I forbindelse med Energitilsynets behandling af Naturgas Fyn sagen vedrørende en eventuel godkendelse af den af selskabets tilskrevne forrentning siden selskabets stiftelse i 1982 frem til 30. juni 2000, har Naturgas Fyn to gange bedt om fuld aktindsigt i redegørelser fra Kammeradvokaten.

Kammeradvokaten har dels den 5. marts 2004 udarbejdet en juridisk vurdering vedrørende godkendelse af den tilskrevne forrentning, dels den 18. maj 2004 udarbejdet et notat, hvori han vurderer de argumenter, som Naturgas Fyn har fremsat i sagen.

I det første tilfælde besluttede Energitilsynets sekretariat at udlevere redegørelsen fra marts 2004, dog uden vurderingsafsnittene i forbindelse med den almindelige høringsprocedure i sagen. I det andet tilfælde fandt sekretariatet alene at kunne udlevere afsnit 2 fra Kammeradvokatens notat fra maj 2004.

Sekretariatets afgørelser er af Naturgas Fyn indbragt for Energiklagenævnet.

1.4. Hvalpsund Varmeværk - graduering af fast afgift
En forbruger under Hvalpsund Varmeværk har klaget til Energitilsynet over, at Hvalpsund Varmeværks graduering af fast afgift skete efter en skala med trin pr. 50 m2 opvarmet areal. For hvert trin stiger den faste afgift med 500 kr. årligt.

Sekretariatet fandt, at en trinvis graduering må anses for rimelig, da en graduering efter hver boligs areal vil være administrativt bekostelig, og en trinvis inddeling måtte anses for at tilgodese flest mulige forbrugeres interesser. I disse sager må der ske en afvejning mellem bekostelig millimeterretfærdighed og et administrerbart omkostningsrimeligt system.

Sekretariatets afgørelse er af forbrugeren indbragt for Energiklagenævnet.

1.5. NESA - klage over elforbrug
En forbruger har klaget til Energitilsynet over en elregning fra NESA, som hun fandt udviste et urimeligt højt forbrug.

Ifølge NESA var den pågældende måler blev nedtaget i februar 2004 og efterfølgende destrueret. Der var således ikke mulighed for at foranstalte afprøvning af måleren.

I den forbindelse havde Energitilsynet ingen mulighed for at behandle forholdet mellem et aflæst og et faktisk elforbrug. En afklaring heraf forudsatte en bevisbedømmelse og måtte henvises til domstolene.

Sekretariatet havde i øvrigt fundet, at det ikke var urimeligt, at NESA grundet manglende måleraflæsning fra forbrugerens side havde skønnet over hendes forbrug, jf. pkt. 6.12 i NESAs leveringsbestemmelser.

Sekretariatets afgørelse er af forbrugeren indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1. NESA - fjernvarmeprisen i Skævinge (tilsynsafgørelse)
Energiklagenævnet har den 23. september 2004 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynet på møde 39 den 28. april 2003 under dagsordenens punkt 8: NESA - klage over fjernvarmeprisen i Skævinge.

Tilsynets afgørelse vedrørte fastsættelsen af fjernvarmeprisen mellem NESA Produktion A/S og NESA Varme A/S til levering til fjernvarmeforbrugerne i Skævinge, herunder tilbageførsel af elmæssige henlæggelser og anvendelsen af en prisformel til beregning af fjernvarmeprisen.

Energitilsynet godkendte, at tilbagebetalingen af de elprismæssige henlæggelser til finansiering af kraftvarmeanlægget i Skævinge skete, inklusive en markedsbestemt rente og fremstår som en omkostningspost i grundlaget for fastsættelsen af fjernvarmeprisen i Skævinge. Energitilsynet forudsatte endvidere, at tilbagebetalingen af henlæggelserne sker ved at foretage afskrivninger på kraftvarmeanlægget.

Energitilsynet pålagde NESA Produktion A/S at ændre prisfastsættelsen således, at prisen afspejler det omkostningsmæssige grundlag for produktionen af fjernvarmen. Pålægget indebærer, at der skal foretages fornyet anmeldelse af priser og grundlaget herfor.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.3 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 25. august 2003.

2.2. Energigruppen Jylland - afregning af el fra biogas- og biomassefyrede kraftvarmeanlæg (tilsynsafgørelse)
Energiklagenævnet har den 24. september 2004 stadfæstet en afgørelse truffet af Energitilsynet på møde 49 den 29. marts 2004 under dagsordenens punkt 10: Energigruppen Jylland A/S? afregning af elproduktion fra biogas- og biomassefyrede kraftvarmeanlæg.

Ved afgørelsen fandt Energitilsynet, at afregningen af elektricitet produceret på decentrale biogas- og biomassefyrede kraftvarmeværker i Energigruppen Jyllands område skulle ske efter bestemmelserne i § 2 i bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om elafregningspriser for decentrale elproducenter.  Tilsynet besluttede, at afgørelsen skulle have virkning fra den 15. februar 2001, som var tidspunktet for sagens indbringelse for Energitilsynet.

Eltra indbragte spørgsmålet om afgørelsens ikrafttrædelse for Energiklagenævnet. Eltra ønskede afgørelsen ændret, således at den fik virkning fra 1. september 2000, hvor bekendtgørelse nr. 786 trådte i kraft.

Klagenævnet fandt, at det efter dansk rets almindelige regler ville være overvejende betænkeligt at tillægge afgørelsen tilbagevirkende kraft til et tidligere tidspunkt, end det hvor Energitilsynet var blevet anmodet om at træffe afgørelse.

Sagen indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.3 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 24. maj 2004.

2.3. Høje Taastrup Fjernvarme - direkte tilslutning (tilsynsafgørelse)Energiklagenævnet har den 22. september 2004 stadfæstet en afgørelse truffet af Energitilsynet på møde 38 den 31. marts 2003 under dagsordenens punkt 5: Høje Taastrup Fjernvarme - anmodning om direkte kundeforhold.

Energitilsynet fandt, det ikke kunne anses for urimeligt, at Høje Taastrup Fjernvarme i sine leveringsbestemmelser stiller som betingelse for direkte kundeforhold, at der hos forbrugeren er etableret en individuel varmeveksler, og at leveringsgrænsen går ved denne varmeveksler, og at Høje Taastrup Fjernvarme med henvisning hertil havde nægtet at etablere et direkte kundeforhold mellem medlemmerne af Grund-ejerlauget Sønderby og varmeværket.

Da formålet med varmeforsyningslovens § 20, stk. 6, er at der i videst muligt omfang skal etableres direkte kundeforhold, opfordrede Energitilsynet Høje Taastrup Fjernvarmeværk og Grundejerlauget Sønderby til gennem forhandling at finde frem til, hvorledes der kan etableres et direkte kundeforhold mellem Høje Taastrup Fjernvarmeværk og Grundejerlauget Sønderbys medlemmer.

Energiklagenævnet lægger i sin begrundelse vægt på, at fjernvarmeværket under sagen har givet udtryk for, at et direkte kundeforhold kan etableres, hvis grundejerforeningens ledningsnet bygges om, og der installeres varmevekslere hos de enkelte forbrugere.

Energiklagenævnet finder ikke, at det kan anses for urimeligt, at varmeværket som en betingelse for direkte tilslutning stiller krav om, at grundejerlaugets ledningsnet ændres til samme standard som varmeværkets øvrige ledningsnet.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.1 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 26. maj 2003.

2.4. Odense Energi - krav om depositum
Energiklagenævnet har den 15. september 2004 stadfæstet en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat, hvori sekretariatet ikke havde fundet at kunne rette indvendinger imod at Odense Energi havde stillet krav om depositum overfor en forbruger og da kravet ikke blev imødekommet havde afbrudt for forsyningen.

Klagenævnet lagde vægt på, at forbrugeren umiddelbart forud for kravets fremsættelse gentagne gange havde overskredet de almindelige betalingsfrister. Klagenævnet fandt, at det ikke kunne tillægges betydning, at kravet var begrundet i restance på en tidligere adresse, idet risikoen for tab ikke var formindsket ved, at forbrugeren var flyttet.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.1 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 26. april 2004.

2.5. Vestforsyning - krav om depositum
Energiklagenævnet har den 16. september 2004 ændret en af sekretariatet truffet afgørelse, hvori sekretariatet ikke havde fundet det urimeligt, at Vestforsyning A/S havde stillet krav om depositum overfor Hotel Vinderup.

Af sagen fremgår, at Hotel Vinderup i en årrække blev drevet af klageren. I 2002 gik denne i betalingsstandsning. Flytteafregning blev ikke betalt. Hotellet blev efter at være solgt på tvangsauktion drevet af en række selskaber med tab. Hotellet blev endelig overtaget af et selskab dannet af lokale beboere og bortforpagtet til den oprindelige ejers ægtefælle.  

I henhold til Elprisudvalgets nu Energitilsynets praksis kan der af en elforsyning stilles krav om depositum som betingelse for levering hvis elleverandøren med føje skønner, at tabsrisikoen ved fortsat levering er betydelig.

Energiklagenævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at Vestforsyning ikke havde lidt tab i sit leveringsforhold til klageren selv og at hotellet var overgået til ugeafregning og havde accepteret, at afbrydelse af elforsyningen kan ske med forkortet varsel, hvorved forsyningens risiko for tab var herefter så begrænset, at den ikke kunne begrunde krav om depositum.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.5 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 28. juni 2004.

2.6. Roskilde Kommune forsyningsafdelingen - krav om tilbagebetaling
Energiklagenævnet har den 21. september 2004 hjemvist en af sekretariatet truffet afgørelse til fornyet behandling i Energitilsynet med henblik på, at tilsynet pålægger Roskilde Kommunes Forsyningsafdeling at tage stilling til den juridiske og faktiske situation, som sagen rejser. 

Klageren havde siden 1989 betalt for meget i effektafgift på sin ejendom. Roskilde Kommune havde erkendt fejlen, men havde afvist at tilbagebetale den del af det for meget indbetalte, som vedrørte en periode på mere end fem år tilbage, idet kommunen henviste til, at denne del af kravet måtte anses for forældet. Forsyningen havde ikke i øvrigt begrundet sin afgørelse til klageren.

Sekretariatet meddelte klageren, at Energitilsynet ikke kan gå ind i en bedømmelse af, hvorvidt den del af klagerens krav på tilbagebetaling der ligger mere end fem år tilbage kan anses for forældet efter dansk rets forældelsesregler.

Energiklagenævnet bemærker i sin kendelse, at klagenævnet lige så lidt som Energitilsynet kan pålægge Roskilde Kommune at tilbagebetale det for meget opkrævede, og nævnet kan heller ikke afgøre om tilbagebetalingskravet er undergivet 5-årig eller 20-årig forældelse.

Nævnet finder imidlertid, at Roskilde Kommunes fremgangsmåde i sagen samlet set må betegnes som urimelig herunder manglende begrundelse for afslaget om tilbagebetaling og urigtige oplysninger om at krav om tilbagebetaling for mere end fem og tilbage skulle rejses overfor Energitilsynet.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.2 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 28. oktober 2002.

2.7. Sønderborg Fjernvarme - flyttegebyr
Energiklagenævnet har den 23. september 2004 hjemvist en af sekretariatet truffet afgørelse til fornyet behandling i tilsynet.

Sekretariatet havde ikke fundet, at et flyttegebyr på 300 kr. kunne anses for urimeligt. Klageren havde selv aflæst måleren.

Energiklagenævnet fandt, at i et tilfælde som det foreliggende, hvor forbrugeren selv aflæser måleren og under de foreliggende muligheder for IT-behandling må et flyttegebyr på 300 kr.  betegnes som urimeligt og hjemviste derfor sagen til fornyet behandling i Energitilsynet.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.3 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 27. oktober 2003.

2.8. NESA - efterbetaling af strømforbrug
Energiklagenævnet har den 15. september 2004 stadfæstet en af sekretariatet truffet afgørelse hvori sekretariatet ikke havde fundet, at NESA krav om efterbetaling af i alt 30.000 kr. overfor en forbruger i Gørløse kunne anses for urimeligt.

NESA oplyste, at forbrugeren i marts 2002 fik udskiftet sin timemåler med en almindelig måler. I forbindelse med nedtagelsen blev måleren aflæst, og kunden burde have modtaget en regning fra NESA på det ekstra forbrug, der var registreret på denne måler.  Efter opsætningen af den nye måler betalte kunden acontoregninger frem til 1. august 2002. Ved en fejl fra NESA´s side modtog kunden ikke acontoopkrævninger i perioden 1.august 2002 til juli 2003, hvor den nye måler blev årsaflæst.

NESA erkendte overfor Energitilsynet, at der var sket en beklagelig fejl fra selskabets side, idet der ikke var udsendt slutafregning efter nedtagningen af timemåleren og ikke var udsendt acontoregninger i perioden august 2002 til juli 2003, hvorved kundens efterregning var blevet meget stor. NESA beklagede de skete fejl, som skyldtes EDB-mæssige problemer.

Energiklagenævnet bemærkede, at det er beklageligt, at NESA ved en fejl ikke løbende har udsendt regninger, så klageren kunne bemærke og undersøge udviklingen i sit elforbrug, men at dette ikke kan påvirke rimeligheden af betalingskravet. det lægges til grund, at klageren har forbrugt den aftagne strøm, hvorfor klageren ikke kan fritages for at betale. Klagenævnet var enigt med sekretariatet i, at der burde tilbydes forbrugeren en langstrakt gebyrfri afdragsordning.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.3 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 23. februar 2004.

2.9. Haderup Kraftvarmeværk - krav om betaling af fuld tilslutningspligt
Energiklagenævnet har den 23. september 2004 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat, hvori sekretariatet ikke havde fundet, at det kunne anses for urimeligt, at Haderup Kraftvarmeværk havde opkrævet fuld tilslutningspligt hos klageren efter udløbet af en periode, hvor der var tilbudt nedsat tilslutningsafgift.

Energiklagenævnet lagde i sin stadfæstelse vægt på, at varmeforsyningsloven giver mulighed for prisdifferentiering, og at varmeværket således i en periode kunne tilbyde nedsat tilslutningsafgift. Efter tilbudsperiodens udløb, gælder de priser og betingelser, der er anmeldt til Energitilsynets offentligt tilgængelige register. Klagenævnet fandt endvidere ikke, at varmeværkets tilslutningsafgift på 18.000-20.000 kr. kunne anses for urimelig.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.7 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 29. marts 2004.

2.10. Aalborg Kommunale Værker - betaling for afbrydelse af gasstikledning
Energiklagenævnet har den 24. september 2004 ændret en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat, hvori sekretariatet havde fundet at det måtte anses for urimeligt, at forbrugere i det område, hvor gasledningsnettet blev nedlagt, skulle betale for afbrydelse af en stikledning, hvis de ikke ønskede at overgå til forsyning med flaskegas. Sekretariat fandt, at disse kunder derved blev diskrimineret i forhold til de kunder, som ønskede at fortsætte med at aftage gas.

Energiklagenævnet fandt det ikke urimeligt i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at opkræve klageren for den normale takst efter leveringsbetingelserne som hans ejendoms andel af omkostningerne til opgravning og sikring af ledningsnettet.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.2 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 15. december 2003.

2.11. Varde Kommunes forsyningsafdeling - merforbrug af fjernvarme
Energiklagenævnet har den 23. september 2004 stadfæstet en sekretariatsafgørelse om afregning af et konstateret merforbrug.

Sekretariatet fandt, der ikke var grund til indvendinger imod, at Varde Kommunes forsyningsafdeling ikke ville dække eller foretage afregning via en graddageberegning af et konstateret merforbrug på klageren ejendom i perioden april til juni 2003. Selve spørgsmålet om størrelsen af det målte forbrug svarede til det faktiske forbrug henviste sekretariatet til domstolene. 

Sekretariatets afgørelse lå i forlængelse af praksis, som i tidligere sager var stadfæstet af klagenævnet.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.3 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 28. april 2003.

2.12. SEAS - krav om efterbetaling
Energiklagenævnet har den 22. juli 2004 stadfæstet en sekretariatsafgørelse, hvori det ikke fandtes urimeligt, at SEAS havde stillet krav om efterbetaling for elforbrug, da klagerens måler ved afprøvning på et uafhængigt akkrediteret værksted ikke havde haft en afvigelse udover den tilladte grænseværdi på +/- 4 %.

Energiklagenævnet lagde ligesom sekretariatet til grund, at klagenævnet ikke kunne tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt det aflæste forbrug svarede til det faktiske forbrug. Endvidere kunne klagenævnet ikke tage stilling til klagerens påstand om, at måleren var fejlbehæftet uanset, at dens fejludvisende holdt sig indenfor tolerancen på 4 %. Disse spørgsmål forudsatte en bevisbedømmelse, der må henvises til domstolene.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.3 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 29. marts 2004.

2.13. Tranbjerg Varmeværk - betaling for nedkøling
Energiklagenævnet har den 23. september 2004 stadfæstet en sekretariatsafgørelse, hvor det ikke fandtes urimeligt, at Tranbjerg Varmeværk hos en forbruger havde opkrævet betaling for manglende afkøling.

Nævnet lagde vægt på, at klageren flere gange af varmeværket var blevet orienteret om, at afkølingen af fjernvarmevandet var for lav og anmodet klageren om, at undersøge sit anlæg for eventuelle justeringsfejl og eventuelt rette henvendelse til en VVS-installatør.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse er tidligere omtalt under pkt. 1.4 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 26. august 2002.

2.14. Tranbjerg varmeværk - betaling for manglende afkøling
Energiklagenævnet har den 22. september 2004 annulleret en sekretariatsafgørelse, hvori det ikke fandtes urimeligt, at Tranbjerg Varmeværk havde stillet krav om betaling for for ringe afkøling. Varmeværket havde installeret et omløb hos klageren for at afhjælpe den ringe fremløbstemperatur. dette kunne dog kun anvendes delvis, da det var meget støjende.

Klagenævnet fandt ikke på det foreliggende grundlag at kunne lægge til grund, at varmeværket havde opfyldt sine forpligtelser for så vidt angår fremløbstemperaturen, idet der efter både klagers og varmeværkets oplysninger havde været afkølingsproblemer i klagerens ejendom, og at værkets bestræbelser for at afhjælpe disse ikke havde været tilstrækkelige til, at et krav om betaling for manglende afkøling kunne anses for rimeligt.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.8 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 27. oktober 2003.

2.15. Jetsmark Energiværk - fast afgift
Energiklagenævnet har den 23. september 2004 stadfæstet en sekretariatsafgørelse, hvor det fandtes urimeligt, at Jetsmark Energiværk havde forhøjet Pandrup Kinos faste afgift med henvisning til at kinoen fremtidigt skulle klassificeres under "øvrige erhverv" i stedet for "detailhandel". Tilsynet lagde vægt på, at en ændring af klassificeringen måtte forudsætte tilstedeværelsen af omkostninger, der ikke hidtil havde været dækket i tariferingen af Pandrup kino. Tilsynet fandt ikke dette sandsynliggjort.

Klagenævnet lagde vægt herudover vægt på, at Pandrup Kino hos Told og Skat er klassificeret som "detailvirksomhed" og at varmeværket ikke havde fremført saglige grunde for, at klassificeringen ikke skulle være den samme hos varmeværket.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt 1.6 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 15. december 2003.

2.16. Roskilde Kommune - krav om betaling for manglende afkøling
Energiklagenævnet har den 23. september 2004 stadfæstet en sekretariatsafgørelse, hvorefter Roskilde Kommunes afkølingstarif ikke fandtes urimelig.

Klagenævnet lagde i afgørelsen vægt på, at begrundelsen for at indføre en afkølingstarif er saglig, idet den skal fremme afkøling og dermed en mere energibevidst adfærd hos forbrugerne. Nævnet bemærkede tillige, at der ved udformningen af afkølingstariffen er taget hensyn til forskelle i fremløbstemperaturer, ligesom der er mulighed for dispensation for ejendomme, der har en afvigende lav fremløbstemperatur.

Sekretariatets afgørelse og sagen indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.3 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 26. januar 2004.

2.17. Nykøbing Falster Kommune - efterbetaling for varmeforbrug
Energiklagenævnet har den 22. september 2004 stadfæstet en sekretariatsafgørelse, hvori det ikke fandtes urimeligt, at Nykøbing Falster Kommune hos en forbruger havde opkrævet betaling for et ekstraforbrug for en periode på 2 år tilbage i tiden, samt at forsyningen havde baseret ekstraregningen på et skønnet forbrug. Klagerens energimåler havde talt forkert i den toårige periode efterbetalingen vedrørte.

Klagenævnet lagde vægt på, at i henhold til forsyningens regulativ, kan der reguleres tilbage for længere tid en det foregående år, når der foreligger en "unormal" situation. Nævnets bemærkede, at nævnet i havde mulighed for at stilling til spørgsmål om god eller ond tro. Dette spørgsmål måtte henvises til domstolene.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.2 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 29. september 2003.

2.18. NRGi - betaling for elforbrug på fraflyttet adresse
Energiklagenævnet har den 15. september 2004 ændret en sekretariatsafgørelse, hvori det fandtes urimeligt, at NRGi havde stillet krav om betaling for elforbrug på en fraflyttet adresse, uanset at klageren havde meldt flytning til Folkeregistret.

Energiklagenævnet fandt ikke, at en folkeregisteradresse er egnet til at afgøre, om der består en aftale om levering af elektricitet. Klagenævnet fandt det ikke urimeligt, at forsyningen stillede krav om, at flyttemeddelelse skulle være indgivet til forsyningen for at forbrugeren kunne fritages for hæftelse for elforbruget.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.6 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 29. marts 2004.

2.19. Kraftvarmeforsyningen i Sorø - fortrolige oplysninger (ændring af klagenævnsafgørelse)
Energiklagenævnet har den 23. september 2004 efter henvendelse fra Ombudsmanden omgjort en afgørelse, som klagenævnet selv havde truffet. I den oprindelige afgørelse havde klagenævnet givet delvis afslag på aktindsigt i beløbsangivelser i et brev fra NVE. NVE havde oplyst, at disse beløbsangivelser måtte betragtes som fortrolige.

Efter henvendelse fra Folketinget Ombudsmand havde Energiklagenævnet genoptaget sagen.

Energiklagenævnet fandt i den ændrede afgørelse ikke, at 3 ½ år gamle regnskabsoplysninger som udgangspunkt er af en sådan art, at offentliggørelse vil kunne have skadevirkninger i et omfang som må føre til, at de undtages fra aktindsigt. Nævnet fandt ikke, at sagens oplysninger gav konkrete holdepunkter for at antage sådanne skadevirkninger.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke i perioden efter sidste udgave af Meddelelser truffet afgørelser af Energitilsynets formand i henhold til § 3, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1. Fjernvarme - garantipris
Energitilsynets sekretariat har ved afgørelse den 24. september 2004 henvist en sag til bedømmelse ved domstolene.

En fjernvarmeforsyning havde i forbindelse med opsigelsen af en fjernvarmeleveringsaftale gjort gældende, at prisen i aftalen var indslusningsprisen for tvangstilsluttede blokvarmecentraler, og som sådan bortfaldt efter en periode på 5 år i henhold til det tidligere Gas- og Varmeprisudvalgs cirkulæreskrivelse af 6. juli 1993 om indslusningspriser til generelt tvangstilsluttede blokvarmecentraler.

Klager havde gjort gældende, at aftalen benævnte prisen som en "garantipris", og fjernvarmeforsyningen havde ikke forbeholdt sig at kunne opsige aftalens vilkår.

Energitilsynets sekretariat fandt efter omstændighederne ikke i varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at have mulighed for at fortolke denne individuelt indgåede varmeleveringsaftale.

4.2. Københavns Energi - overgang til Bygas2
Fra den 1. januar 2007 overgår Københavns Energi (KE) til en ny form for bygas såkaldt Bygas2, som er naturgas iblandet luft. Den form for bygas, der for øjeblikket anvendes i København, er såkaldt spaltgas.

Baggrunden for ændringen er, at Sundby Gasværk er nedslidt og må gennemrestaureres, hvis produktionen af spaltgas skal fortsætte. Dette vil være meget kostbart. Bygas2 er langt billigere at fremstille end spaltgas, det er mere miljøvenligt og ikke giftigt, da det ikke indeholder kuldioxid.

Apparater der anvender gas (gaskomfurer, gasradiatorer mv.), der er fremstillet efter 1. januar 1972 er udstyret med brændere, der kan anvendes til alle former for gas. Apparater der er fremstillet før 1972 kan være farlige at anvende til Bygas2.

KE har oplyst, at de i de kommende måneder vil besøge alle bygaskunder og undersøge deres apparater for at sikre sig, at de uden risiko kan anvendes til Bygas2. KE har i sin planlægning søgt at sikre, at alle kunder bliver besøgt, så vidt det overhovedet er muligt. Hos de kunder, hvor KE ikke opnår adgang til at kontrollere gasinstallationen, vil forsyningen af sikkerhedsmæssige grunde blive afbrudt kort før overgangen til Bygas2.

Såfremt forbrugerens apparater må udskiftes, yder KE et tilskud på halvdelen af anskaffelsesprisen på et nyt apparat. Dette beløb er fastsat på grundlag af, at disse apparater på nuværende tidspunkt er mindst 32 år gamle og alligevel skulle have været udskiftet inden for en kortere årrække.

Folke - og invalidepensionister mv. kan ansøge om tilskud til betaling af det fulde beløb hos de sociale myndigheder. 

Sekretariatet har ved gennemgangen af retningslinierne for KE´s fremgangsmåde ved overgangen til Bygas2 og det materiale, der er udsendt til forbrugerne ikke fundet at kunne rette indvendinger herimod.


5. Høringssvar

Der er ikke i perioden siden sidste udgave af Meddelelser afgivet høringssvar fra sekretariatet.


6. Andre forhold

6.1. Elprisstatistik oktober 2004
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriserne er vedlagt som bilag til Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

6.2. Foredragsvirksomhed - Boligselskabernes Landsforening
Boligselskabernes Landsforening afholder årligt en energikonference.

Energitilsynets sekretariat er som et fast punkt indlægsholdere på den årlige konference.

Dette års konference fandt sted den 7. oktober 2004 på Landsforeningens kursusejendom Haraldskjær ved Vejle. Deltagerkredsen er forretningsførere og energiansvarlige fra en lang række almene boligselskaber fra hele landet.

Kontorchef Jan Hansen gav på konferencen en generel orientering om Energitilsynets virksomhed. Der blev dog i år lagt særlig vægt på orientering om det kommende private brancheankenævn (Ankenævnet for Energiområdet) samt om det arbejde, som sekretariatet har udført sammen med ELFOR om "Forståelige elregninger".

6.3. Foredragsvirksomhed - temadage om tilslutningsvilkår til fjernvarmeværker
En medarbejder i sekretariatet har på to temadage afholdt af Danske Fjernvarmeværkers Forening (DFF) holdt et indlæg om Energitilsynets praksis vedrørende byggemodningsbidrag og fast afgift.

På temadagene blev endvidere holdt indlæg af repræsentanter for Energistyrelsen, Energiklagenævnet og DFF.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO