Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1. Galten Elværk Net - krav om opsætning af elmålere i signal- og vejbelysningsanlæg
Energitilsynet behandlede på sit møde den 24. november 2003 en klage fra Århus Amt over Galten Elværk Nets krav om opsætning af elmålere for amtets signal- og vejbelysningsanlæg.

Tilsynet fandt, at de af Galten Elværk Net A/S fremsatte krav om opsætning af elmålere i amtets signal- og vejbelysningsanlæg ikke på det foreliggende grundlag er urimelige eller i strid med elforsyningsloven, jf. lovens §6, stk. 3, og §77, stk. 1.

Energitilsynet henledte samtidig de systemansvarlige selskabers opmærksomhed på, at der i systemansvarets måleforskrifter bør tages højde for, at samfundsøkonomiske hensyn tilgodeses, således at målerkrav står i rimeligt forhold til omkostningerne.

Denne afgørelse har Århus Amt den 19. december 2003 indbragt for Energiklagenævnet. Århus Amt har samtidig anmodet klagenævnet om, at klagen tillægges opsættende virkning.

Energiklagenævnet har i brev af 11. februar 2004 meddelt, at nævnet har i sinde at efterkomme anmodningen om opsættende virkning. Nævnet har samtidig anmodet om Tilsynets eventuelle bemærkninger hertil snarest.

Sekretariatet har meddelt Energiklagenævnet, at sekretariatet ikke har indvendinger imod, at klagen tillægges opsættende virkning.

1.2. DONG - klage over øget gasforbrug som følge af dårligt VVS-arbejde
En forbruger klagede til Energitilsynet over, at efter et VVS firma, som er DONG's samarbejdspartner, to gange havde udført service og efterfølgende andet VVS arbejde på ejendommens varmesystem, har varmesystemet været defekt. Klager her i den forbindelse oplyst, at dette efterfølgende har medført en årsregning på 42.000 kr. for forbrug af naturgas.

Efter at et andet VVS firma havde konstateret, at der var udslip af gas samt utæthed i varmesystemet klagede forbrugeren endvidere over, at DONG ikke har villet foretage en uvildig gennemgang af varmeinstallationen.

DONG oplyste, at der på installationsadressen siden den 6. maj 1995 har været en serviceaftale på ejendommens naturgaskedel, og at ejeren dengang valgte det omhandlede VVS firma som servicefirma. Serviceaftalen indebærer et serviceeftersyn hvert år, herunder frie udkald i forbindelse med driftstop eller funktionsfejl på naturgaskedlen, assistance til fejlfinding, assistance til igangsætning, udbedring af fejl samt midlertidige foranstaltninger ved omfattende driftsstop. Ydelser som forbrug af reservedele af enhver art mm., er ikke dækket af serviceaftalen, men skal betales særskilt.

DONG oplyste videre, at man i juni 2003 blev anmodet om at foretage en uvildig gennemgang af varmeinstallationen. DONG afslog denne anmodning, da DONG ikke påtager sig den type opgaver. DONG henviste forbrugeren til det ankenævn, hvor VVS-firmaet er medlem.

DONG oplyste overfor Energitilsynets sekretariat, at selskabet i sagen havde handlet i overensstemmelse med de bestemmelser, som fremgår af serviceaftalen med forbrugeren. En bedømmelse af dette forhold falder imidlertid udenfor Energitilsynets kompetence.

Da der ikke i sagen er rejst tvivl om, hvorvidt måleren har vist korrekt, kan Energitilsynet ikke gå ind i en bedømmelse af, om det målte forbrug har svaret til det faktiske forbrug.

Med hensyn til serviceaftalen mellem forbrugeren og DONG/VVS firmaet, har Energitilsynet henvist til Dansk VVS Garanti ankenævn, som behandler klager over VVS arbejde udført for private forbrugere.

Denne afgørelse er af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.3. NESA - klage over efterregning
Energitilsynets sekretariat har i december 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger klagede til Energitilsynet over, at hun fra NESA i august 2003 havde modtaget to regninger på tilsammen godt 30.000 kr.

NESA oplyste, at forbrugeren i marts 2002 fik udskiftet sin timemåler med en almindelige måler. I forbindelse med nedtagelsen blev måleren aflæst, og kunden burde herefter have modtaget en regning fra NESA. Efter opsætningen af den nye måler betalte forbrugeren acontoregninger frem til 1. august 2002. Ved en fejl fra NESA´s side modtog kunden ikke acontoopkrævninger i perioden 1.august 2002 til juli 2003, hvor den nye måler blev årsaflæst.

Af de to regninger forbrugeren modtog i august 2003 vedrørte den ene efterregning det beløb som betaling for det aflæste forbrug på den nedtagne timemåler oversteg de indbetalte acontobeløb, den anden regning vedrørte forbruget i perioden fra opsætningen af den almindelige måler i marts 2002 til aflæsningen i juli 2003, altså en periode på femten måneder. I perioden august 2002 til juli 2003, var der som anført ikke betalt acontoregninger.

NESA erkendte overfor Energitilsynet, at der var sket en beklagelig fejl fra selskabets side, idet der ikke var udsendt slutafregning efter nedtagningen af timemåleren og ikke var udsendt acontoregninger i perioden august 2002 til juli 2003, hvorved forbrugerens efterregning var blevet meget stor. NESA beklagede de skete fejl, som skyldtes EDB-mæssige problemer.

NESA tilbød, at forbrugeren kunne kontakte NESA og få besked om, hvad regningerne vedrører, og hvorfor det opkrævede beløb er blevet så stort.

På denne baggrund fandt sekretariatet ikke at kunne rette indvendinger imod NESA´s opkrævning af betalingen for forbruget. Sekretariatet bemærkede i sin afgørelse, at det måtte anses for rimeligt, hvis klageren fik tilbudt en langstrakt gebyrfri afdragsordning.

Denne afgørelse er af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1. Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning - betaling af fast afgift
Energiklagenævnet har den 8. februar 2004 meddelt Energitilsynets sekretariat, at Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning trækker sin klage over en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat tilbage. Energiklagenævnet foretager sig herefter ikke videre i sagen.

Sekretariatets afgørelse vedrørte en klage fra en forbruger over, at Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning forlangte, at han skulle betale fast afgift for sin ejendom, uanset at måleren efter aftale med fjernvarmeforsyningen havde været nedtaget i den periode betalingen vedrørte.

Det fremgik af sagen, at da klageren overtog ejendommen var måleren nedtaget af Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning pga. den tidligere ejers restance. Klageren aftalte med forsyningen, at han skulle vente med at få opsat måleren, indtil han var færdig med en ombygning af ejendommen. Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning forlangte imidlertid, at klageren skulle betale fast afgift for den periode, hvor måleren var nedtaget.

Energitilsynets sekretariat meddelte Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning, at da klageren efter aftale med forsyningen ikke havde haft fysisk mulighed for at trække på fjernvarmeforsyningen, måtte det anses for urimeligt, at forsyningen opkrævede fast afgift for den periode, hvor måleren var nedtaget.

Denne afgørelse blev af Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning indbragt for Energiklagenævnet.

Sekretariatet præciserede på forespørgsel overfor Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning, at hovedreglen er, at der skal betales fast afgift selvom måleren er nedtaget, f.eks. på grund af restance, men at det i sagen havde været afgørende, at klageren ikke af Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning var blevet oplyst om, at han skulle betale fast afgift, uanset at måleren efter aftale med fjernvarmeværket var nedtaget.

Herefter meddelte fjernvarmeforsyningen Energitilsynets sekretariat, at man ville tilbagebetale klageren det opkrævede beløb, uanset at forsyningens betingelser for at opnå fritagelse for betaling ikke havde været opfyldt, og forsyningen meddelte Energiklagenævnet, at man trak klagen tilbage.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.3. i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 24. november 2003.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke i perioden efter sidste udgave af Meddelelser truffet afgørelser af Energitilsynets formand i henhold til § 3, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1. Ingen sager at referere under dette punkt.


5. Høringssvar

5.1. Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
Energistyrelsen anmodede den 2. februar 2004 om Energitilsynets bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Ifølge Energistyrelsen følger ændringen op på regeringens ønske om at regelforenkle. Endvidere skabes der ifølge Energistyrelsen klarhed over, at det er kommunalbestyrelserne som er ansvarlige projektledere, idet begrebet "samtykkende myndighed" udgår.

Bekendtgørelsesudkastet foreslår at ophæve den gældende bekendtgørelses §§ 9 og 10, vedrørende kommunalbestyrelsens indsendelse af projektforslag til Energistyrelsen og styrelsens eventuelle meddelelse om, at kommunalbestyrelsens godkendelse af projektforslag forudsætter Energistyrelsens forudgående samtykke. Herudover indeholder bekendtgørelsesudkastet ændringsforslag af konsekvensmæssig karakter som følge af, at begrebet "samtykkende myndighed" udgår.

På den baggrund meddelte Energitilsynets sekretariat Energistyrelsen, at Energitilsynet ikke havde bemærkninger til de foreslåede ændringer.

Det tilføjes, at klage over kommunalbestyrelsens godkendelse af et projekt indbringes for Energiklagenævnet.


6. Andre forhold

6.1. Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a - Høje Taastrup fjernvarme a.m.b.a.
Den 22. oktober 2003 har Højesteret afsagt dom i en sag anlagt af Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a. mod Høje Taastrup fjernvarme a.m.b.a. vedrørende forståelsen af en af Konkurrenceankenævnet den 12. januar 1996 truffet afgørelse, der stadfæstede afgørelser truffet af Gas- og varmeprisudvalget.

Ifølge Højesteretsdommen skal:

1) Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. betale ca. 3.440.000 kr. til Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a. med procesrente af ca. 1.693.000 kr. fra den 1. januar 1998 og af restbeløbet på ca. 1.747.000 kr. fra den 1. januar 1999, og

2) Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a. betale procesrente af ca. 1.032.000 kr. for et år og af ca. 1.768.000 for 1 år, men i øvrigt frifindes Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a.

Sagens nærmere omstændigheder kan opridses således:

Som led i den overordnede energiplanlægning for hele det storkøbenhavnske område stiftedes i 1984 interessentskabet Vestegnens Krafvarmeselskab I/S (VEKS) mellem 10 omegnskommuner, herunder Høje-Taastrup kommune. Varmeforsyningen i kommunen var hidtil varetaget af lokale, selvstændige forsyningsselskaber med egen kraftcentral, bl.a. Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a.

Efter etableringen af interessentskabet ophørte de lokale værker med at producere fjernvarme, der i stedet blev dækket af et fælleskommunalt selskab, som skulle aftage fjernvarme fra Avedøreværket og levere varmen videre til de implicerede kommuner, herunder Høje-Taastrup kommune. Kommune leverede herefter varme til Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a., der havde egen varmecentral og forsynede et område i Hedehusene med fjernvarme.

Efter at Gas- og varmeprisudvalget havde truffet en afgørelse, der var blevet stadfæstet af Konkurrenceankenævnet, var der uenighed mellem Høje-Taastrup kommune og Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a. om, hvordan afgørelsen skulle forstås, hvorefter spørgsmålet blev indbragt for domstolene.

Tvisten vedrørte opgørelsen af varmetabet som bestanddel af den faste og den variable afgift samt opgørelsen og fordelingen af de relevante anlægsinvesteringer.

Landsretten frifandt Høje-Taastrup kommune for de påstande om tilbagebetaling, som Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a. havde nedlagt. I modsætning hertil fandt Højesteret, at prisfastsættelsen i fjernvarmeværkets andel af udgifter til varmetab og anlægsinvesteringer alene skulle ske på det anlæg, som var etableret i og fra en vekslerstation i varmeværkets område til og med værkets egen fjernvarmecentral. Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a. skulle dermed ikke bidrage til betalingen af varmetabet for hele det område, Høje-Tåstrup kommune forsynede.

Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a. fik derfor medhold i en påstand om tilbagebetaling for varmeforsyning.

Højesteret finder, at Gas- og varmeprisudvalgets afgørelse må forstås således, at det overordnede princip for opgørelsen af parternes økonomiske mellemværende er, at Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a. - ud over betaling for selve den modtagne varme - skal dække den forholdsmæssigt opgjorte del af Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.´s drifts- og anlægsudgifter, som specifikt kan henføres til transmissionen til Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a. Der skal således ikke ske udjævning af udgifterne mellem de enkelte aftagere og aftagergrupper i parternes samlede distributionsområde på solidarisk grundlag.

På denne baggrund finder Højesteret, at prisfastsættelsen vedrørende udgifterne til varmetab og anlægsinvesteringer alene skal ske for det anlæg, som er etableret i og fra vekslerstationen ved Hedehusene til og med Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a.´s central, og at dette selskab skal bidrage til dækning af udgifter til varmetab og anlægsinvesteringer for denne strækning med nærmere opgjorte differentierede procentsatser.

Indholdet af Gas- og varmeprisudvalgets afgørelser og Konkurrenceankenævnets kendelse kan opridses således:

Den 17. november 1993 traf Gas- og varmeprisudvalget en afgørelse, hvorved udvalgets sekretariat blev bemyndiget til at optage forhandlinger med Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. og Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a. om den pris, som sidstnævnte selskab skulle betale for varmeleverancerne fra Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a., idet prisfastsættelsen skulle baseres på specifikke omkostninger ved disse leverancer.

I fortsættelse af afgørelsen den 17. november 1993 traf Gas- og varmeprisudvalget - efter fornyet henvendelse fra parterne - den 20. september 1994 en afgørelse, hvorved udvalget blandt andet bestemte, dels at den tilslutningsafgift, som Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a. havde betalt til Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a., skulle betales tilbage fuldt ud, dels at der skulle ske en uddybning af prisfastsættelsen.

Den 12. januar 1996 stadfæstede Konkurrenceankenævnet de af Gas- og varmeprisudvalget trufne afgørelser af 17. november 1993 og 20. september 1994, af de grunde, der var anført af udvalget, og idet det - som hver af klagerne havde fremført - ikke gav fornødent grundlag for at nå til et andet resultat.

Gas- og varmeprisudvalget havde anført, at Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a måtte betragtes som et transmissionsselskab, der hverken må tjene på eller lide tab ved at levere fjernvarme fra VEKS til Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a.

Det af Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. fremførte synspunkt, at Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a. kunne betragtes som en blokvarmecentral, blev afvist, idet strukturen inden for forsyningsområdet var en anden end hos en typisk blokvarmecentral, idet selskabet havde eget fordelingsnet med selvstændige målere til de enkelte kunder, hvilket sjældent ses i forbindelse med blokvarmecentraler.

Hertil kom, at Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a. uden tekniske problemer ville kunne aftage direkte fra VEKS.

Efter udvalgets opfattelse skulle Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a. betale, hvad Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. skulle give for den leverede varme fra VEKS med tillæg for nærmere angivne udgifter, der kunne henføres direkte til Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a.

Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a. måtte forholdsmæssigt efter belastning endvidere deltage i betalingen af bygningsinvesteringer, foretaget af Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. i forbindelse med etableringen af aftag fra VEKS.

Da Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a. ikke kunne sammenlignes med almindelige blokvarmekunder hos Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. var det ikke godtgjort, at sidstnævnte selskab skulle betale tilslutningsafgift.

Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a. var ikke optaget som andelshaver i Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a., og Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a. betalte særskilt for serviceydelser, som det ved sædvanligt kundeforhold ville være naturligt at betragte som betalt ved den løbende betaling af fast og variabel afgift.

Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a´s nære beliggenhed ved VEKS´s centrale transmissionsledning var uden betydning for fastsættelsen af den pris, som Hedehusene Fjernvarmeværk a.m.b.a. skal betale for den modtagne varme.

Højesteretsdommen er i sin fulde ordlyd tilsendt Energitilsynets medlemmer.

6.2. Elprisstatistik februar 2004
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriserne er vedlagt som bilag til Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO