Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 Eltra og Elkraft System - klage fra Foreningen af Slutbrugere af Energi (FSE) over net- og systemtariffer (tilsynsafgørelse)
Energitilsynet har i mødet den 27. september 2004 under punkt 5: Eltra amba og Elkraft System amba - Foreningen af Slutbrugere af Energi klager over net- og systemtariffer for 2004  truffet afgørelse, hvorefter tilsynet ikke fandt grundlag for indgriben overfor prisfastsættelsen.

De systemansvarliges prisfastsættelse blev, jf. elforsyningslovens § 71, stk. 2, behandlet på møderne den 23. september 2003 og 15. december 2003. Energitilsynet tog på møderne metoden for fordeling af omkostningerne på tarifelementer til efterretning.

Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE) havde klaget over fastsættelsen af tarifferne, idet foreningen finder, at disse er i strid med elforsyningslovens § 9, stk. 2.

FSE fandt, at en ligelig fordeling af net- og systemomkostninger mellem forbrug (udtag) og produktion (indfødning) vil være rimelig og nødvendig for overholdelse af bestemmelserne i elforsyningsloven. Specielt finder foreningen systemtariffen for produktion på 0,00 øre/kWh urimelig. I den forbindelse henviser foreningen til, at systemtariffen omfatter omkostninger, der ikke er underkastet EU's harmoniseringskrav.

I sagen henviste de systemansvarlige bl.a. til, at indfødningstariffen i Nordel opgøres som ændringen i nettab som følge af indfødning plus indvirkningen fra kraftværkernes beliggenhed. Endvidere henvistes til, at indfødningstariffen i Tyskland er 0, hvilket tilsiger, at Danmark placeres nogenlunde på samme niveau.

På mødet den 27. september 2004 vedtog Energitilsynet at meddele Foreningen for Slutbrugere af Energi,

  • at Energitilsynet har taget Eltras og Elkraft Systems tariffer til efterretning på mødet i december 2003, 
  • at de af systemansvaret opkrævede indfødningstariffer fortsat ligger inden for de rammer, der er omfattet af aftaler mellem de nordiske systemansvarlige selskaber i Nordel-regi, og
  • at Energitilsynet ikke for øjeblikket finder, at størrelsen af indfødningstarifferne er i strid med elforsyningslovens § 77, stk. 1, hvorved bemærkes, at Energitilsynet følger tarifharmoniseringsbestræbelserne inden for EU nøje.

Denne afgørelse er af FSE indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1 Galten Elværk Net A/S - krav til Århus Amt om opsætning af elmålere i signal- og vejbelysningsanlæg (tilsynsafgørelse)
Energiklagenævnet har den 26. oktober 2004 ophævet Energitilsynets afgørelse af 24. november 2003 vedrørende Galten Elværk Net A/S´s krav om opsætning af elmålere i signal- og vejbelysningsanlæg.

Energitilsynet behandlede på sit møde den 24. november 2003 (møde 45) under dagsordenens punkt 5: Galten Elværk Net A/S ? klage fra Århus Amt over krav om elmålere til signal og vejbelysningsanlæg en klage fra Århus Amt over krav fra Galten Elværk Net om opsætning af elmålere for amtets signal- og vejbelysningsanlæg.

Tilsynet fandt, at de af Galten Elværk Net A/S fremsatte krav om opsætning af elmålere i amtets signal- og vejbelysningsanlæg ikke på det foreliggende grundlag er urimelige eller i strid med elforsyningsloven, jf. lovens § 6, stk. 3, og § 77, stk. 1.

Energitilsynet henledte samtidig de systemansvarlige selskabers opmærksomhed på, at der i systemansvarets måleforskrifter bør tages højde for, at samfundsøkonomiske hensyn tilgodeses, således at målerkrav står i rimeligt forhold til omkostningerne.

Energiklagenævnet bemærker i sin afgørelse, at opsætningen af elmålere i hvert enkelt signal- og vejbelysningsanlæg i Århus Amt vil udgøre et samfundsforbrug af fysiske ressourcer af ikke ubetydeligt omfang. Nævnet bemærker også, at det hidtil har været muligt at beregne dette forbrug uden brug af elmålere. Derfor har derfor været spørgsmålet, om der nu foreligger nye omstændigheder, som kræver elmålere.

Ifølge det af Galten Elværk oplyste kan selskabet med overgangen til nyt edbsystem ikke længere beregne forbruget som hidtil. Ligeledes fandt Elværket, at omkostningerne til udvikling af et nyt beregningssystem ikke stod mål med udsigten til, at et sådan system ville være i stand til at håndtere fremtidens gade- og vejbelysning på korrekt vis. Omkostningerne til et nyt system skulle også afholdes af den kundekategori, der påførte netselskabet omkostningerne og ikke belaste de øvrige kunder, jf. elforsyningslovens § 73.

Ifølge nævnet må udgangspunktet for bedømmelse af den foreliggende målepraksis være nutidens krav til forbrugervenlighed og benyttelse af moderne planlægnings og kommunikationsværktøjer. Nævnet finder det ikke rimeligt, at en elforsyningsvirksomhed, i en tid hvor moderne IT burde kunne muliggøre bedre målinger, indfører et IT-system, der er ringere end det, netselskabet hidtil har haft. Dette ses ikke foreneligt med elforsyningslovens formål, jf. lovens § 1. Nævnet bemærker endvidere, at et afgørende behov for elmålere som energispareincitament ikke synes at foreligge her, ligesom nævnet ej heller finder, at opsætning af elmålere kan gøre væsentlig forskel for afregningen af PSOafgifter eller balancen i elsystemet.

Ifølge nævnet kan det konstateres, at kravet om elmålere - navnlig for bestående anlæg - kun kan imødekommes, hvis der efter loven kan fastslås et krav om, at elmåling skal ske ved hjælp af elmålere.

Til støtte for kravet om elmålere havde Energitilsynet og Galten Elværk Net A/S påberåbt sig elforsyningsloven § 20, stk. 1 nr. 4, § 22, stk. 1, nr. 2, § 22, stk. 3, § 28, stk. 2, nr. 10, samt bekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 1997 om kontrol med elmålere, der anvendes til måling af elforbrug.

Nævnet bemærker hertil, at netselskabets argumentation ikke medinddrager egen hidtidig faktisk adfærd. Elforsyningsloven taler intet steds om elmålere, men alene om måling. Desuden forudser § 10, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 444 af 11. juni 2002 andre målemetoder.

Da netselskabets leveringsbetingelser punkt 6.8 tillader en tolerance på 4 %, er det for nævnet spørgsmålet, om det med føje kan hævdes, at man ikke med samme grad af nøjagtighed og tolerance vil kunne beregne signal- og vejbelysningsanlægs elforbrug. Eftersom dette hidtil har kunnet lade sig gøre, må beviset for nødvendigheden af at opsætte elmålere påhvile Galten Elværk Net A/S og Energitilsynet. Et sådant bevis er imidlertid ikke fremlagt i sagen.

Nævnet finder, at Århus Amts elforbrug med fornøden nøjagtighed bør kunne beregnes, og at sådanne beregninger vil betyde væsentlige mindre omkostninger for samfundet end ved opsætning af et større antal elmålere. Det bør således i denne sag fortsat være muligt at bruge andre og billigere metoder end at opsætte et stort antal elmålere.

Derfor finder nævnet, at kravet om obligatorisk opsætning af elmålere i individuelle signal- og vejbelysningsanlæg er urimeligt efter elforsyningsloven § 6, stk. 3, og at elforsyningsloven § 20, stk. 1, § 22, stk. 1, nr. 2, § 22, stk. 3 § 28, stk. 3, nr. 10, ej heller kan fortolkes som indeholdende et påbud om brug af elmålere i situationer som den her foreliggende.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.1 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 23. februar 2004 (møde 48).

2.2 DONG - betaling ved merforbrug af gas (sekretariatsafgørelse)
Energiklagenævnet har den 20. oktober 2004 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 14. januar 2004.

Det fremgik af sagen, at en forbruger havde klaget over en betydelig naturgasregning, som forbrugeren mente skyldtes defekter på varmesystem, opstået i forbindelse med VVS-arbejde, udført af en af DONG?s samarbejdspartnere. Ved tilsynets afgørelse var der ikke fundet grundlag for at kritisere, at DONG havde fremsendt regning på det målte naturgasforbrug.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.2 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 23. februar 2004 (møde 48).

2.3 DONG - betaling for flytning af stikledning (sekretariatsafgørelse)
Det fremgik af sagen, at klager ønskede at bygge på en del af grunden, hvor gasstikledningen til hans hus løber. Derfor skulle stikledningen flyttes og klager skulle afholde udgifterne hertil. Dette fandt klager urimeligt, da han fandt, at DONG havde et stort moralsk ansvar for at bringe tingene i orden uden udgift for klager.

Energitilsynet fandt i sin afgørelse, at de af DONG Naturgas A/S almindelige leveringsbetingelser gældende for kunder i Jylland var gældende i den konkrete sag. Det fremgår af leveringsbetingelsernes § 3.6, vedrørende tilslutning af forsyningsnet, at DONG Naturgas A/S har ret til at ændre placeringen af stikledninger og regulatorer. Hvis en bruger selv ønsker at ændre placeringen, eller hvis hans dispositioner gør det nødvendigt, skal det godkendes af DONG Naturgas A/S. I så fald skal brugeren selv afholde udgifterne.

Energiklagenævnet fandt, at hverken DONG eller Energitilsynet besvarer det spørgsmål, som er klagerens grundlæggende spørgsmål, nemlig hvorfra han kunne og burde vide, at stikledningen førte ind gennem hans baghave, og at denne undladelse i princippet ikke er rimelig skik og brug.

Energiklagenævnet er enig med Energitilsynet i, at kontraktforholdende mellem DONG og kunden ? i mangel af en ubestridt aftale mellem parterne - løses efter DONG?s leveringsbestemmelser. Kravene må hverken være urimelige eller i strid med de standarder om objektivitet, gennemsigtighed og ikke-diskrimination, som er omhandlet i naturgasforsyningslovens § 7, stk. 4 (nu § 7, stk. 5).

Ved Energiklagenævnet bedømmelse af den konkrete sag har nævnet også henset til, at klager i den konkrete sag modtog naturgas og derfor måtte vide, at en stikledning førtes ind i hans hus, at klager efter sine egne oplysninger ikke kendte stikledningens placering, at klager ikke søgte oplysning herom hos DONG og at klager efter sine egne oplysninger i stedet handlede ud fra en ? som det viste sig, urigtig - formodning om, hvor stikledningen gik.

Det har herefter ikke givet Energiklagenævnet anledning til kritik, at klager skal afholde udgifterne ved ændringerne af ledningernes placering. Endvidere tiltræder Energiklagenævnet, at Energitilsynet ikke kan tage stilling til, hvorvidt DONG er "moralsk ansvarlig" for forholdende på klagers ejendom.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.7 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 30. august 2004 (møde 53).

2.4 HEF Net A/S - beregning af netpris til Aars Elforsyning (sekretariatsafgørelse)
Energiklagenævnet har den 26. oktober 2004 hjemvist ét punkt i sekretariatets afgørelse af 2. maj 2003 til fornyet behandling og herudover stadfæstet sekretariatets afgørelse.

Sekretariatets afgørelse vedrørte en tvist om Aars Elforsynings afregningspris for benyttelsen af Himmerlands Elforsynings net.

Et af klagepunkterne vedrørte Himmerlands Elforsynings indregning af udgifter til nettab i netprisen op til den 1. april 2001. Sekretariatet havde i afgørelsen meddelt, at det er i strid med elforsyningslovens § 73, at HEF Net A/S i netprisen over for Aars Elforsyning op til den 1. april 2001 har indregnet et beløb på 1,70 øre/kWh i nettab på 0,4 kV niveau for forbrug hos Aars Elforsyning, som ikke aftages på 0,4 kV niveau.

Energiklagenævnet hjemviste denne del af sekretariatets afgørelse til fornyet behandling under hensyntagen til, at klagenævnet fandt det rigtigst på baggrund af det af sagens parter anførte over for nævnet, at Energitilsynet i første instans foretog en vurdering af fordelingen af nettabsomkostninger. 

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.1 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 30. juni 2003 (møde 41).


3. Formandsafgørelser

Der er ikke i perioden efter sidste udgave af Meddelelser truffet afgørelser af Energitilsynets formand i henhold til § 3, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1 Energi Fyn Net A/S - midlertidige tarifreduktioner
Energi Fyn Net A/S har i henhold til § 22, stk. 6 i høringsudgaven til den kommende bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder anmodet Energitilsynet om at godkende, at en reduktion i Energi Fyns tariffer pr. 1. januar 2005 ikke er varig.

§22 stk. 6 i høringsudgaven har følgende udformning " Energitilsynet kan godkende, at prisreduktion ikke er varig, såfremt virksomheden kan godtgøre, at den skyldes forhold, som ikke er af varig karakter. I dette tilfælde ændres reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet ikke".

Energi Fyn har oplyst, at prisnedsættelsen skyldes virksomhedens éngangsindtægter ved salg af aktier i Elsam. Den påtænkte nedsættelse vil i 2005 udgøre 19 mio. kr., hvilket svarer til en reduktion af virksomhedens tariffer med 26 %. Tarifferne pr. 1. januar 2005 vil blive nedsat med mellem 19 % - 31 %, idet der er andre forhold der påvirker udviklingen af de enkelte tariffer.

Energitilsynets sekretariat har hertil oplyst, at det ikke er muligt for Energitilsynet, at træffe endelige beslutninger på baggrund af en bekendtgørelse, der endnu ikke er udstedt. Der gælder endvidere, at bekendtgørelsen først kendes i sin endelige form når den er udstedt.

Energi Fyn vil tilsyneladende ikke foretage tarifnedsættelsen uden en foreløbig vurdering af spørgsmålet fra Energitilsynets side. For ikke at forhindre en tarifreduktion har Sekretariatet derfor meddelt Energi Fyn, at såfremt bestemmelsen i høringsudgaven ikke ændres, finder sekretariatet, at prisreduktioner af den type som Energi Fyn skitserer må falde ind under bestemmelsen i § 22, stk. 6 som en ikke varig prisreduktion.

4.2 Energiklagenævnets ophævelse og hjemvisning af Energitilsynets afgørelser vedrørende abonnementsbetaling for vindmøller
Den 31. marts 2004 ophævede og hjemviste Energiklagenævnet en række sager om betaling af vindmølleabonnement til fornyet behandling i Energitilsynet. De konkrete sager angik Energitilsynets afgørelser af 1. juli 2003 vedrørende Elforsyningen Sydvendsyssel versus Voerså Vindmøllelaug, Galten Elværk Net A/S versus Lille Herskind Vindmøllelaug I/S, Thy-Mors Energi A/S versus Esben Mortensen samt TRE-FOR El-net A/S versus Trelde Vindmøllelaug I/S.

Energitilsynet blev orienteret om Energiklagenævnets afgørelse på tilsynsmødet den 26. april 2004.

Energitilsynets afgørelser var indbragt for Energiklagenævnet på ELFORs foranledning, og Energiklagenævnet behandlede klagerne under ét.

Energiklagenævnet bemærkede i sin afgørelse, at økonomi- og erhvervsministeren med hjemmel i elforsyningslovens § 68, stk. 1, ved § 8, stk. 3, i bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning af vindmølleproduceret elektricitet m.m. i forbindelse med vindmøllers tilslutning til elnettet nærmere har fastlagt, hvilke omkostninger der kan opkræves hos de enkelte vindmølleejere gennem abonnementsbetaling (bekendtgørelse nr. 331 af 8. maj 2003 som med virkning fra 20. maj 2003 afløste bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001, som havde været gældende fra 1. april 2001).

Spørgsmålet for nævnet var herefter fordelingen af de øvrige omkostninger ved, at vindmøller er tilsluttet elnettet - i sagen benævnt som de generelle omkostninger - og som vindmøllebekendtgørelsen ikke tager stilling til.  

Energitilsynets sekretariats gennemgang af de fire sager viste, at omkostningselementet generelle omkostninger forstås uens i netselskaberne. Der er desuden en markant forskel på, hvor store generelle omkostninger, de enkelte netselskaber ønsker at overvælte på abonnementsbetalingen.

Den 25. maj 2004 drøftede ELFOR, Danmarks Vindmølleforening og sekretariatet sammen konsekvenserne af Energiklagenævnets afgørelse. På sekretariatets opfordring enedes ELFOR og Danmarks Vindmølleforening om at tilvejebringe en fælles skabelon for, hvad der kan anses for priselementer i henhold til vindmøllebekendtgørelsen, og hvad der kan anses generelle omkostninger, som også kan indregnes i vindmølleabonnementet. Der er ikke dermed taget stilling til omkostningernes størrelse.

De berørte netselskaber har netop indsendt opgørelser over omkostningselementerne i vindmølleabonnementet i overensstemmelse med omkostningsskabelonen. På sekretariatets anmodning er de nye opgørelser attesteret af revisorer.

Der kan således på ny tages stilling til opgørelsen af vindmølleabonnementet i de 4 hjemviste klagesager.

For så vidt angår 3 af sagerne, nemlig Elforsyningen Sydvendsyssel versus Voerså Vindmøllelaug, Galten Elværk Net A/S versus Lille Herskind Vindmøllelaug I/S og TRE-FOR El-net A/S versus Trelde Vindmøllelaug I/S, agter sekretariatet at henholde sig til revisorpåtegnede opgørelser og afgøre/afslutte sagerne i overensstemmelse hermed.

For så vidt angår sagen Thy-Mors Energi A/S versus Esben Mortensen finder sekretariatet, at netselskabet afholder omkostninger inden for vindmølleabonnementet, som skønsmæssigt overstiger tilsvarende omkostningsposter i de 3 andre selskaber. Det er sekretariatets vurdering, at vindmølleejerne her afkræves beløb for omkostninger, som ikke umiddelbart kan anses for nødvendige.

Sekretariatet agter derfor at optage drøftelser med Thy-Mors Energi A/S om forholdet, jf. bestemmelserne i elforsyningslovens § 77, stk. 1, hvorefter Energitilsynet kan give pålæg om ændring af priser og betingelser, hvis Energitilsynet finder, at disse må anses for at være i strid med bestemmelserne i elforsyningsloven.


5. Høringssvar

5.1 Høringsvar til Energistyrelsen over 3 udkast til bekendtgørelser (elproduktion fra vindmøller, decentral kraftvarme og andre VE-anlæg end vindmøller)
Energitilsynet har modtaget Energistyrelsens brev af 19. oktober 2004 bilagt

  1. udkast (dateret 11. oktober 2004) til bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning af vindmølleproduceret elektricitet m.m.
  2. udkast (udateret) til bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret ved decentral kraftvarme m.v.
  3. udkast (udateret) til bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Ad 1) Udkast til bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning af vindmølleproduceret elektricitet m.m.

Energitilsynet har tidligere henledt Energistyrelsens opmærksomhed på, at der efter en klagers opfattelse uden tidsfrist kan klages over netselskabernes opgørelse af fuldlasttimer pr. 1. april 2001 i medfør af den nugældende vindmøllebekendtgørelses § 23, stk. 1, dvs. et nu 3,5 år gammelt forhold. Efter klagers opfattelse er der vedrørende dette forhold ikke tidsfrister for klageadgang i medfør af vindmøllebekendtgørelsen.

Bestemmelsen i § 23, stk. 1, er uændret videreført i høringsudkastet. Energitilsynet skal pege på, at behandlingen af klager over netselskabernes opgørelser pr. 1. april 2001 efter bestemmelsen påhviler ministeren, jf. i øvrigt Energistyrelsens e-mail af 5. oktober 2004 til Energitilsynet.

Ad 2) Udkast til bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret ved decentral kraftvarme m.v.

Ad 3) udkast til bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Energitilsynet har noteret sig, at administrationen af de to bekendtgørelser først og fremmest påhviler de systemansvarlige virksomheder. Efter bekendtgørelserne varetager Energistyrelsen klagesager om energifaglige forhold, og Energitilsynet klager vedrørende priser og leveringsbetingelser. Opdelingen følger dermed den traditionelle praksis for arbejdsdeling mellem styrelse og tilsyn.

Modellen for tildeling af støtte til decentral kraftvarme etablerer nye administrative problemstillinger og sagstyper, som det påhviler de systemansvarlige virksomheder at tage vare på. Energitilsynet kan ikke på nuværende indledende stade vurdere, hvorvidt og i hvilket omfang de systemansvarlige virksomheders administration vil give anledning til klagesager, der indbringes for Energitilsynet. En forsvarlig behandling af klagesager er tæt forbundet med de systemansvarlige virksomheders reelle muligheder af at administrere bekendtgørelsens regelsæt, som må anses for yderst kompliceret.

For så vidt angår bekendtgørelsen om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller bemærker Energitilsynet, at bekendtgørelsen i princippet ikke ændrer omfanget og indholdet af de opgaver, som Energitilsynet hidtil har varetaget på området.


6. Andre forhold

6.1 Anmodning om elvirksomhedernes redegørelse for metoder anvendt ved fastsættelse af tariffer og vilkår
Med vedtagelsen af de 2 ændringslove til elforsyningsloven (lov nr. 494 og lov nr. 495, begge af 9. juni 2004) skal distributions- og transmissionsvirksomhedernes fastsættelse af priser og betingelser for anvendelse af nettet ske efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Energitilsynet.

Denne godkendelse og virksomhedernes offentliggørelse af metoder skal ske før ændringer af priser og betingelser kan træde i kraft.

Økonomi- og Erhvervsministeren har en bemyndigelse til at fastsætte regler om indholdet af metoder til fastsættelse af tariffer og vilkår. Denne bemyndigelse er endnu ikke udnyttet.

Sekretariatet lægger vægt på, at virksomhederne er opmærksomme på, at de skal foretage alle de lovbestemte anmeldelser, selvom Ministeren ikke har anvendt sin bemyndigelse til at bestemme det konkrete indhold af anmeldelsen.

Dansk Energi har efter aftale med sekretariatet udsendt en information (Medlemsinformation nr. 96 / 2004) til sine medlemmer. Sekretariatet har den 18. november 2004 udsendt en anmodning om redegørelse for metoderne til alle relevante virksomheder.

6.2 Elprisstatistik november 2004
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriserne er vedlagt som bilag til Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

Energiklagenævnet har den 20. oktober 2004 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 17. maj 2004. Ved afgørelsen havde tilsynet fundet, at det ikke var urimeligt, at DONG Naturgas A/S ikke har villet godtgøre klageren for omkostninger ved flytning af en gasstikledning.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO