Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Elprisstatistik - december 2004


Energitilsynets elprisstatistik er opgjort for perioden december 2003 til december 2004. Elprisstatistikken for december måned fordelt på omkostninger samt husholdninger og erhverv fremgår af tabel 3 nedenfor.

Abonnementsbetaling er en fast betaling til netselskaberne der transporterer el, og til forsyningsselskaberne, der leverer el. Betalingen er regnet om til øre pr. kWh, hvilket synliggør, at det er denne post der vejer tungest for husholdningerne.

Markedsdelen er el købt efter de markedsvilkår, der er gældende på handelstidspunktet og den almindelige konkurrence mellem de enkelte el-leverandører, bl.a. på den nordiske el børs Nordpool. Markedsdelen er desuden den del af elprisen, der blev underlagt fri konkurrence den 1. januar 2003. Udviklingen i el på markedsvilkår fremgår af tabel 2.

Aftagerpligtig er den ved lov prioriterede el fra vedvarende energikilder som fx vindmøller. Fordelingen på markedsel og aftagerpligtig el er fastsat centralt af de system ansvarlige selskaber (Eltra og Elkraft) og varierer fra måned til måned for erhvervsvirksomheder. 

Netbetaling er betaling for transport af el. Netbetalingen består af omkostninger til transmission på det overordnede elnet (Eltra og Elkraft) og betaling for distribution gennem lokale elnet. Endelig består netbetalingen af den såkaldte PSO der er omkostninger til at sikre forsyningssikkerheden i det overordnede elnet samt udgifter til forskning i miljøvenlig elproduktion. Netbetalingen er mindre for store kunder end for små kunder. Det skyldes at store kunder kan tilslutte sig elnettet på et højere og billigere spændingsniveau.

Moms og afgifter. Afgiftslovgivningen betyder, at det især er husholdninger der betaler afgifterne. Moms og afgifter udgør størstedelen af elprisen for husholdningerne.  

Den seneste udvikling i elprisen for december før afgifter og moms fremgår af tabel 1.

Tabel 1

Pris øre/kWh

Hushold-ninger

Små virksom-heder

Store virksom-heder

Virksom-heder i gsn.

Nordpool spotpris vest

Nordpool spotpris øst

December 03

67,1

52,2

47,8

52,1

19,9

21,7

Januar 04

68,4

55,3

44,8

49,1

19,8

21,8

Februar

70,2

57,1

44,3

48,6

19,4

20,6

Marts

70

56,9

11,9

49,1

20,8

21,3

April

69,4

57,2

44,8

49,4

20,4

19,7

Maj

68,2

55,9

44,9

49,5

21,1

20,2

Juni

67,5

55,3

45,8

50,3

24,4

24

Juli

68,2

55,8

45,4

50

22,4

19,4

August

68,2

55,8

45,7

50,2

25,3

25

September

68,9

56,2

45,6

50,2

22,9

21,1

Oktober

68,7

56

45,2

49,8

20,1

19,6

November

69,4

56,6

45,3

49,9

21

20,9

December

69,7

56,9

45

49,7

 

 

Anm: Nettoprisen er prisen ekskl. afgifter og moms.

I perioden december 2003 til november 2004 varierede Nordpool spotprisen i Vestdanmark mellem 19,4 øre /kWh i februar 2004 til 25,3 øre/kWh i august 2004.  Fra oktober 2004 til november 2004 er spotprisen i Vestdanmark steget med 0,9 øre/kWh til 21,0 øre/kWh.

I Østdanmark varierede Nordpool spotprisen mellem 19,4 øre/kWh i juli 2004 til 25,0 øre/kWh i august 2004. Fra oktober 2004 til november 2004 er spotprisen i Østdanmark steget med 1,3 øre/kWh til 20,9 øre/kWh.

Spotprisen i Vestdanmark har i 2004 svinget omkring 21,6 øre/kWh og i Østdanmark omkring 21,2 øre/kWh.

Snesmeltningssæsonen i Norge og Sverige toppede i slutningen af april og først i maj, hvilket medførte en stigende systempris i forsommeren 2004. Den stigende systempris smittede af på terminsmarkedet i løbet af sommeren 2004.

Vandniveaubalancen i de nordiske vandmagasiner var i hele foråret 2004 anstrengt, hvilket bl.a. førte til højere spotpriser i løbet af sommeren 2004. En lille forbedring af vandreserverne i de nordiske vandmagasiner i forsommeren førte til lavere spotpriser i juli 2004, men det tørre vejr i løbet af sommeren 2004 medførte, at der fortsat var mangel på vand i de nordiske vandmagasiner. Dette førte til stigende spotpriser i august. Et øget tilløb af vand til de nordiske vandmagasiner i efteråret 2004 har medført faldende spotpriser i september og oktober. Faldende temperaturer i november medførte et stigende forbrug. Samtidigt var tilløbet til de nordiske vandmagasiner i starten af november lavere end normalt hvilket samlet medførte højere spotpriser for november. De noget højere spotpriser har i november og december smittet af på nettoprisen for elektricitet.

El på markedsvilkår følger ikke udelukkende spotprisen. Det kan for elselskaberne være risikabelt udelukkende at basere deres pris på spotprisen, når der er store prisudsving. Derfor vælger selskaberne at prissikre en del af deres elindkøb på Nordpools terminsmarked.  

Husholdningernes nettopris er fra november til december 2004 steget med 0,3øre/kWh. Den gennemsnitlige nettopris for virksomheder er i samme periode faldet med 0,2 øre/kWh og for store virksomheder faldet med 0,3 øre/kWh.

Udviklingen i elprisen på markedsvilkår fremgår af tabel 2. 
 

Tabel 2. El på markedsvilkår fra december 2003 til december 2004

Pris i øre/kWh

Husholdninger

Små virksomheder

December 03

27,1

27,2

Januar 04

27,5

27,3

Februar

28,2

28

Marts

27,9

27,7

April

26,8

27

Maj

24,9

25

Juni

23,8

24

Juli

24,9

24,9

August

24,9

24,9

September

25,4

25,2

Oktober

25,2

25,1

November

25,9

25,8

December

26,4

26,2

Note: Forbrugerstørrelserne er: husholdninger, 3,5 MWh, små virksomheder, 160 MWh. 

El på markedsvilkår er en del af den samlede elpris. Det er den del af elprisen, hvor alle kunder frit, efter den 1. januar 2003, har fået mulighed for at vælge den elleverandør, som kunderne ønsker at handle med. Den elpris husholdninger og virksomheder må betale for markedsdelen og aftagerpligtig el, sker imidlertid efter en sammenvejning for procentsatsen for miljøvenlige el, jf. tabel 3. Procentsatsen for miljøvenlig el er centralt fastsat af Eltra og Elkraft og varierer fra måned til måned og fra landsdel til landsdel.

En del af den miljøvenlige el produceres ved vindkraft, og der produceres mere el ved vindkraft om vinteren på grund af mere vind på denne årstid end om sommeren. Endvidere producerer kraftvarmeværkerne mindre varme om sommeren, hvilket medfører en faldende og lavere produktion af el.

Af tabel 2 fremgår, at prisen for el på markedsvilkår var stigende i slutningen af 2003 og vinteren 2004. Prisen nåede det højeste niveau i februar 2004. Herefter har prisen været faldende frem til juni/juli, hvorefter den har stabiliseret sig. Prisen for el på markedsvilkår ligger i december 2004 for husholdninger på et niveau, som er 0,7 øre/kWh lavere end i december 2003. For små virksomheder har forholdet været det samme, og i december 2004 ligger prisen på et niveau, som er 1,0 øre/kWh lavere end i december 2003.

Elprisstatistikken i december 2004 fordelt på omkostninger samt husholdninger og erhverv fremgår af tabel 3.


Tabel 3. Elpris i december 2004

Pris i øre/kWh

Hushold-ninger

Små virksom-heder

Store virksom-heder

Virksom-heder i gns.

Abonnement

14,9

0,6

0

0

Markedsdel2)

16,8

14,3

11,8

11,9

Aftagerpligtig

16,1

20,1

16,7

19,9

Heraf vind

3,4

3,4

3,4

3,4

Heraf andet 

12,7

16,7

13,3

16,5

Netbetaling

21,9

21,8

16,5

17,9

Heraf PSO

3,2

3,2

3,2

3,2

Heraf transmission

5,4

5,4

5,4

5,4

Heraf til distribution

13,3

13,2

7,9

9,3

Nettopris

69,7

56,9

45

49,7

Moms og afgifter

100,7

10

0,4

7,7

Heraf CO2-afgift

10

9

0,3

7

Heraf elafgift og eldist. bidrag

56,6

1

0,1

0,7

 Heraf moms

34,1

-

-

-

I alt

170,4

66,9

45,4

57,4

Note 1: For husholdningerne anvendes den gennemsnitlige årlige procentsats for den miljøvenlige el, svarende til årlig afregning. Markedsdelen af el er for virksomheder over 1 GWh beregnet som et vejet gennemsnit af spotprisen frem til dato og forwardprisen. Det vejede gennemsnit er tillagt en avance.

Note 2: Forbrugerstørrelserne er: husholdninger, 3,5 MWh, små virksomheder, 160 MWh, og store virksomheder 300 GWh. Virksomhedernes gennemsnit er beregnet for samtlige virksomheder, dvs. ikke kun for de ovenfor anførte virksomhedsstørrelser.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO