Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 Odense Kraftvarmeværk/Elsam A/S - Odense Renovationsselskab om betaling af rådighedsbeløb (tilsynsafgørelse)
Energitilsynet har i mødet den 25. oktober 2004 (møde 55) under dagsordenens punkt 7: Odense Kraftvarmeselskab / Elsam - Odense Renovationsselskab klager over betaling af rådighedsbeløb truffet afgørelse om, at en godtgørelse fra kraftvarmeværket til Elsam for forringet kapacitetsudnyttelse på Fynsværket ikke er i overensstemmelse med elforsyningsloven, da der ikke er tale om en reel indregningsberettiget udgift, jf. elforsyningslovens §75, stk. 3, og §58, stk. 1, samt varmeforsyningslovens §20.

Sagen drejede sig om en tvist mellem på den ene side Odense Renovationsselskab A/S m.fl. (affaldsleverandørerne) og på den anden side Elsam A/S og Odense Kraftvarmeværk A/S om kraftvarmeværkets krav om, at affaldsleverandørerne ved leverancer af affald til forbrænding skulle betale et særligt pristillæg til dækning af en godtgørelse fra Odense Kraftvarmeværk A/S til Fynsværket.

Godtgørelsen hang sammen med, at opførelsen af det affaldsbaserede Odense Kraftvarmeværk i 1993 betød en forøgelse af kapaciteten til produktion af varme. Da Fynsværket allerede havde en vis overkapacitet, indgik der en forudsætning om, at affaldsforbrændingsanlægget ikke måtte betyde en forhøjelse af Fynsværkets priser for el og varme, som udmøntedes i en godtgørelse til Fynsværket.

Tilsynet fandt ikke, at godtgørelsen var udtryk for en reel produktionsomkostning på kraftvarmeværket. Den kunne derfor ikke anses for at være i overensstemmelse med omkostningsprincipperne - hverken i elforsyningsloven eller i varmeforsyningsloven. Tilsynet besluttede derfor, at godtgørelsen ikke kunne indregnes i priserne.

Energitilsynets afgørelse er af advokat Per Hemmer på vegne af Odense Kraftvarmeværk A/S og Elsam A/S indbragt for Energiklagenævnet.

1.2   Fire forsyningspligtige elvirksomheder - kriterier for tilsynets prisgodkendelse 2002 (4 sekretariatsafgørelser)
Fire forsyningspligtige elvirksomheder Nesa Forsyning A/S, Seas Strømmens Elforsyning A/S, Energi Nord Forsyning A/S og TRE-FOR El-forsyning A/S, har klaget til Energiklagenævnet over, at Energitilsynet ikke har godkendt virksomhedernes forsyningspligtpriser for 2002.

Energiklagenævnet har den 7. december 2004 meddelt Nesa Forsyning A/S, Seas Strømmens Elforsyning A/S og Energi Nord Forsyning A/S, at virksomhederne senest den 17. december 2004 skal konkretisere deres klage. I modsat fald vil Energiklagenævnet afgøre sagerne på det foreliggende grundlag. Energitilsynet kender derfor heller ikke disse klagers præcise indhold.

TRE-FOR El-forsyning A/S har ligeledes klaget til Energiklagenævnet over Energitilsynets afgørelse om, at virksomheden ikke kan indregne omkostninger svarende til 4,9 mio. kr i forsyningspligtpriserne for 2002, idet Energitilsynet har lagt til grund, at omkostninger svarende til 4,9 mio. kr. ikke afspejler markedsvilkår, jf. elforsyningslovens § 46, stk. 4, og at omkostningerne derfor ikke kan anses som en nødvendig omkostning, der kan indregnes i forsyningspligtpriserne, jf. elforsyningslovens § 69.

Det vurderes, at virksomhedernes klager i vidt omfang omhandler, hvorvidt Energitilsynets referencepris er et absolut prisgodkendelseskriterium eller ej. Den omhandlede referencepris er fastsat i henhold til elforsyningslovens § 72 og Energitilsynets "Vejledning om forsyningspligtige elvirksomheder, herunder Energitilsynets godkendelse af virksomhedernes prisfastsættelse".

Energitilsynets sekretariat har over for virksomhederne fastholdt, som det fremgår af såvel elforsyningslovens § 72 og af vejledningen, at referenceprisen ikke er et absolut prisgodkendelseskriterium, men alene et udgangspunkt. Prisgodkendelsen beror på en konkret vurdering af virksomhedens effektivitet.

Sekretariatet har efter en nærmere konkret vurdering af virksomhedernes effektivitet for 2002 vurderet, at virksomhederne på den baggrund ikke kan få Energitilsynets prisgodkendelse for 2002.

1.3 NRGi NET A/S - klage over investeringsbidrag (sekretariatsafgørelse af hjemvist sag)
Energiklagenævnet har ved afgørelse af 1. april 2004 ophævet og hjemviste en af Energitilsynets sekretariat truffet afgørelse af 10. juni 2002 vedrørende NRGis krav om betaling af investeringsbidrag til fornyet behandling i tilsynet.

Energiklagenævnet fandt, at der skulle indhentes oplysninger, der tog stilling til betydningen i parternes retsforhold af § 5.5 i NRGis tilslutningsbestemmelser. Desuden skulle der tages stilling til § 5.6 i samme bestemmelser, såfremt opsætningen af måleren indebar en belastningsforøgelse, der krævede en udvidelse af den maksimale trækningsret, som forsyningsselskabet var forpligtet til at stille til rådighed.

Energitilsynets sekretariat har den 9. november 2004 efter behandling af de rejste spørgsmål meddelt klageren, at Energitilsynet ikke finder det urimeligt jf. elforsyningslovens § 77, stk. 1, jf. § 6, stk. 4, at NRGi har opkrævet det for lejligheder gældende investeringsbidrag for tilslutningen, idet tilslutningen af lejligheden er en ny selvstændig installation med egen måler. Installationen er ikke er omfattet af byfornyelsesbestemmelsen (tilslutningsbestemmelsernes § 5.5), idet byfornyelse efter det oplyste involverer kommunen og bl.a. indebærer pligt til genhusning.

Af sagen fremgik, at der oprindeligt havde været levering til 10 lejligheder i ejendommen og at der efter ombygning af en tagetage var etableret en ny selvstændig lejlighed og dermed i alt 11 lejligheder i ejendommen.

Om byfornyelse - §5.5 i NRGi tilslutningsbestemmelser - har NRGi på denne baggrund oplyst, at der ved ombygningen ikke var tale om byfornyelse, idet der ved byfornyelse opereres med specielle regler som involverer kommunen og dennes pligt til genhusning.

Om belastningsforøgelse - §5.6 i NRGi?s tilslutningsbestemmelser - har NRGi oplyst, at denne vedrører tilfælde, hvor belastningen i en bestående installation udvides ud over det leveringsomfang, der er betalt for.

NRGi har endvidere oplyst, at ombygninger ikke i alle tilfælde medfører ændring af netselskabets tekniske installation. I visse tilfælde skal der ske store udbygninger i andre tilfælde ingen udbygning. I udarbejdelsen af selskabets tilslutningsbestemmelser er der opereret med en gennemsnitsbetragtning. På denne måde garanterer selskabet, at forsyningsnettet til enhver tid er tilstrækkeligt til det leveringsomfang, der er betalt for.

Sekretariatets nye afgørelse er af klageren indbragt for Energiklagenævnet.

Energiklagenævnets afgørelse og hjemvisning af 1. april 2004 er tidligere omtalt under punkt 2.2 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til tilsynsmødet den 26. april 2004 (møde 50).

1.4 Ulstrup Kraftvarmeværk - fast afgift for en bygning til erhverv (sekretariatsafgørelse)
Under en verserende retssag om betaling af et skyldigt beløb i fast afgift til varmeværket har ejeren af en erhvervsejendom anmodet retten om at udsætte sagen til der forelå en afgørelse fra Energitilsynet om grundlaget for beregningen af den faste afgift for den pågældende ejendom.

Der var på det pågældende tidspunkt ikke aktiviteter i bygningen, der er på ca. 1900 m2, hvorfor der var lukket for varmen. Det var på den baggrund ejerens opfattelse, at Ulstrup Kraftvarmeværk ikke skulle beregne fast afgift for bygningen, ligesom der skulle ske en graduering af den faste afgift afhængig af om der var tale om en bygning til erhverv eller til bolig.

Energitilsynets sekretariat havde ikke i sagen fundet forhold der gav anledning til at fravige Energitilsynets praksis om, at det afgørende i spørgsmålet om betaling af fast afgift var, om forbrugeren havde mulighed for at belaste fjernvarmeværkets kapacitet. Hertil kommer, at bygningen ifølge det oplyse havde tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning.  

For så vidt angår spørgsmålet om gradueringen af den faste afgift for bygningen kunne sekretariatet ikke på det foreliggende skriftlige grundlag træffe afgørelse, fordi værkets egne oplysninger om fjernvarmeforbruget ikke kunne lægges til grund for en bedømmelse af det af værket fremførte om varmebehovet i bygningen, og derfor ikke kunne sammenholdes med klagers oplysninger om fjernvarmeinstallationen og bygningen med afgørelse for øje. Afklaringen af spørgsmålet krævede efter sekretariatets vurdering en besigtigelse på stedet, og henviste derfor denne del af sagen til afgørelse ved de almindelige domstole.

Sekretariatets afgørelse er af erhvervsejendommens ejer indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1 Middelfart Fjernvarme - klage over indregning af repræsentationsomkostninger (sekretariatsafgørelse)
Energiklagenævnet har den 4. november 2004 stadfæstet Energitilsynets sekretariats afgørelse af 10. november 2003 vedrørende en forbrugers ønske om tilsynets stillingtagen til varmeværkets konkrete indregning af omkostninger til bl.a. repræsentation i perioden 1997-2001.

Tilsynet fandt ikke at kunne gå ind i en bilagsrevision og vurdere enkeltposter til fx repræsentation. Tilsynet fandt, at opgaven hørte under forsyningsselskabets revision og den demokratiske kontrol i forbindelse med forsyningens revision.

I forbindelse med stadfæstelsen af sekretariatets afgørelse har Energiklagenævnet bl.a. anført, at Energitilsynet hverken har pligt til efter krav fra en klager at gå ind i en bilagsrevision, eller at vurdere enkeltposter til eksempelvis repræsentation. Dette er en opgave for varmeværket revision.

Sagen og sagens indbringelse er tidligere omtalt under punkt 1.1 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til møde 47.

2.2 SEAS - klage over opkrævning (sekretariatsafgørelse)
Energiklagenævnet har den 26. oktober 2004 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 28. april 2004. I den pågældende sag havde forbrugeren hævdet, at SEAS havde undladt at indregne et af klageren indbetalt beløb for el i sin opgørelse af kundeforholdet.

Sekretariatet fandt ikke den af SEAS fremsendte opkrævning urimelig, idet kundens kontooversigt hos selskabet viste, at det af klageren indbetalte beløb var indgået på kontoen.

Energiklagenævnet har i forbindelse med stadfæstelsen bl.a. anført, at det efter dansk ret er den, der søger en betaling tilbage, der har bevisbyrden. Desuden anføres, at de formodninger som klagerne har fremført er uden bevisværdi, hvorfor tilsynet med føje har undladt at antage, at SEAS' adfærd stred mod elforsyningsloven.

Sagen og sagens indbringelse er tidligere omtalt under punkt 1.2 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til møde 51.

2.3 Nykøbing Falster Kommune - anslået varmeforbrug (sekretariatsafgørelse)
Energiklagenævnet har den 4. november 2004 ændret en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 2. oktober 2003. Efter ændringen kan Nykøbing Falster Kommune afkræve den pågældende forbruger betaling for varmeforbrug tilbage til 1. oktober 1999.

Forsyningen oplyste, at man i november 2002 havde konstateret, at klagerens måler i en længere periode ikke havde fungeret korrekt. Derfor havde forsyningen beregnet et anslået forbrug ud fra en graddageberegning for perioden 1/10 1999 til 22/11 2002.

Energitilsynet sekretariat havde fundet, at det ikke kunne anses for urimeligt, at Nykøbing Falster Kommune havde foretaget en opgørelse af klagerens varmeforbrug på grundlag af en graddageberegning; men at det var urimeligt, at Nykøbing Falster Kommune foretog en regulering længere tilbage end seneste regnskabsår.

Klagenævnet har i sin afgørelse lagt vægt på, at problemet skyldes klagerens undladelse af aflæsning og fandt, at det i denne situation ikke var urimeligt, at klageren selv må bære konsekvenserne og betale for det beregnede forbrug.

Sagen og sagens indbringelse er tidligere omtalt under punkt 1.2 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til møde 45.

Det bemærkes, at ændringen i varmeforsyningsloven af juni 2004 bevirker, at sager om efterregulering af forbrugere nu behandles af det private ankenævn Ankenævnet på Energiområdet.

2.4 NESA - klage over tarifomlægning og advisering heraf (sekretariatsafgørelse)
Energiklagenævnet har den 8. november 2004 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 4. marts 2004. Energitilsynet havde fundet, at NESA´s omlægning af en elvarmekundes tarif fra normaltarif til tidstarif indebar en besparelse for denne elforbruger på omtrent 200 kr. om året. Sekretariatet havde endvidere fundet, at det ikke var urimeligt, at NESA´ prisændringer kun offentliggjordes på NESA´s hjemmeside.

Energiklagenævnet fandt, at da der ikke var forskel på resultaterne af NESA´s og Energitilsynets beregninger af klagerens udgifter, som disse måtte opgøres efter de to tariftyper, fandt Energiklagenævnet ikke grundlag for kritik af Energitilsynets beregning af sagen.

I lyset af, at NESA offentliggjorde prisændringer på sin hjemmeside fandt Energiklagenævnet, at det ene spørgsmål var, om dette kunne ske med bindende virkning for kunden uden direkte og individuel meddelelse og det andet, om dette kunne ske med bindende virkning for kunden uden offentliggørelse i dagspressen.

Klagenævnet fremhævede, at benyttelsen af moderne teknologi og kommunikationsværktøjer indgår i de krav, som i nutiden blev stillet til erhvervsdrivende energivirksomheders omkostningseffektivitet. Under hensyn hertil fandt klagenævnet det ikke urimeligt, at klageren skulle søge prisoplysninger via NESA´s hjemmeside. Det tilføjes, at klagenævnet går ud fra, at en forbruger ved henvendelse til NESA har mulighed for at få udskrevet eller tilsendt det prisblad, der fremgår af selskabets hjemmeside.

Sagen og sagens indbringelse er tidligere omtalt under punkt 1.4 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til møde 49.

2.5 NESA  - afslag til forbruger på genoptagelse af klagesag i sekretariatet (sekretariatsafgørelse)
Efter klagenævnets stadfæstelse den 8. november 2004 af Energitilsynets afgørelse i den ovenfor under pkt. 2.4 nævnte sag, har forbrugeren klaget over en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 10. november 2004.

Ved sekretariatets nye afgørelse har sekretariatet afvist at tage stilling til en ny klage fra forbrugeren, idet denne klage fandtes afgjort ved klagenævnets afgørelse af 8. november 2004.

Energiklagenævnet har ved afgørelse af 16. november 2004 stadfæstet sekretariatets afgørelse af 10. november 2004.

2.6 Sydkraft Varme A/S - klage fra Præstø Fjernvarme over forrentningssats (sekretariatsafgørelse til udfyldelse af tilsynsafgørelse)
Energiklagenævnet har den 16. november 2004 ophævet en af Energitilsynets sekretariats truffen afgørelse af 22. april 2004, hvori sekretariatet, i relation til Sydkraft Varme A/S´s anmeldte varmepriser samt budget for 2003 for Præstø Kraftvarmeværk, havde pålagt Sydkraft at nedsætte den i priserne indregnede forrentning af finansieringsudgifter ved fremmedkapital fra 6,5% p.a. til 4,8% p.a.

Energitilsynet behandlede i mødet den 15. december 2003 (møde nr. 46) under dagsordenens punkt 6: Sydkraft Varme A/S - klage fra Præstø Fjernvarme over anmeldelse af budget og varmepriser for 2003 for Præstø Kraftvarmeværk.

Tilsynet vedtog på mødet at meddele Præstø Fjernvarme og Sydkraft Varme A/S, at tilsynet ikke på det foreliggende grundlag fandt, at prisfastsættelsen for 2003 for Præstø Kraftvarmeværk var urimelig eller i strid med varmeforsyningslovens §§ 20, 20a eller 20b, jf. lovens § 21, stk. 4, men at Energitilsynet herved ikke havde taget stilling til udgiftsposten "finansielle poster" på 1,901 mio. kr., som skulle dokumenteres nærmere samt huslejebetalingen på kr. 763.989, som Sydkraft Varme A/S også skulle redegøre nærmere for.

Sydkraft Varme A/S fremsendte 16. januar 2004 redegørelse og dokumentation for lånefinansiering af købet af Præstø Kraftvarmeværk i form af lånedokument med tilhørende bilag. For så vidt angår lånefinansieringen blev det oplyst, at der er tale om et koncerninternt lån mellem långiver Sydkraft Danmark A/S og låntager Sydkraft Varme A/S. Lånet forrentes med 6,5% p.a. Lånets hovedstol svarer til den bogførte værdi af Præstø Kraftvarmeværk. Med hensyn til huslejebetalingen blev det oplyst, at huslejen var beregnet med udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering på overtagelsesdagen 1. januar 2002, en forrentning heraf på 6,5% p.a. samt den fastlagte afskrivningsperiode for bygninger og grund.

Energitilsynets sekretariat meddelte den 22. april 2004 Sydkraft Varme A/S, at en forrentning på 4,8% p.a. af det koncerninterne lån vil ligge inden for rammerne af det acceptable i relation til vurderingen af nødvendige udgifter, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Dette betød, at Sydkraft Varme A/S skulle nedsætte forrentningen fra 6,5% p.a. til 4,8% p.a. for 2003.

Ved bedømmelsen af om den konkrete rentesats på 6,5% p.a. afveg så væsentligt fra en markedsrente, at nettorenteudgiften i sin helhed ikke ville være at betragte som en nødvendig omkostning, havde sekretariatet trukket paralleller til den maksimale forrentningssats, der fastsættes  ved beregningen af elnetvirksomhedernes indtægtsrammer. Tilsynet havde senest i mødet den 29. marts 2004 fastsat den maksimale forrentningssats for 2003. Her blev anvendt en fremmedkapitalforrentning på 4,8% p.a.  Denne forrentningssats er fastsat som renten for langfristede statsobligationer (10-årige stående lån), hvortil lægges et markedsrisikotillæg på 0,5%. Danmarks Statistik har opgjort rentesatserne for 2003 for 10-årige statsobligationer, og den gennemsnitlige rente er beregnet til 4,3%.

Energiklagenævnet bemærker i sin afgørelse, at det koncerninterne lån mellem Sydkraft Danmark A/S og Sydkraft Varme A/S må sidestilles med anden tilvejebringelse af fremmedkapital, og finansieringsudgifter/nettorenteudgifter er derfor en nødvendig omkostning, der kan indregnes i varmeprisen.

Ud fra det i sagen oplyste lægger klagenævnet til grund, at lånet mellem Sydkraft Danmark A/S og Sydkraft Varme A/S er optaget i 2002, eftersom købesummen er erlagt i efteråret 2002.

Nævnet bemærker, at Energitilsynets maksimale tilladte forrentningsprocent under indtægtsrammerne for 2002 var 7%.

Efter varmeforsyningsloven skal der foretages en konkret vurdering af, hvorvidt en rentesats er en nødvendig omkostning ved fremmedfinansiering. Finder Energitilsynet rentesatsen urimelig, kan tilsynet tilsidesætte den.

Nævnet finder ikke, at man ved fastsættelsen af de nødvendige omkostninger til finansiering af fremmedkapital efter varmeforsyningslovens § 20 kan begrænse sig til en sammenligning med renten for 10-årige statsobligationer. Derudover finder nævnet, at fastlæggelsen af et markedsrisikotillæg må afgøres ved et konkret skøn.

Energiklagenævnet finder ikke, at Energitilsynet har påvist, at det anvendte risikotillæg på 0,5 procentpoint er rimelig i den konkrete sag, eller at der foreligger sådanne koncerninterne forhold eller andre omstændigheder, at en rente på 6,5% p.a. skulle være urimelig efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.4 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 28. juni 2004 (møde 52).

De principper for opgørelse af forrentning, som klagenævnet har lagt til grund i sin afgørelse, vil blive taget i betragtning under eventuelle senere sager om forrentning af koncerninterne mellemværender.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke i perioden efter sidste udgave af Meddelelser truffet afgørelser af Energitilsynets formand i henhold til § 3, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1 Horsens Varmeværk a.m.b.a. - grundlag for differentierede fjernvarmepriser
To fjernvarmeforbrugere havde klaget over, at Horsens Varmeværk a.m.b.a. beregnede en højere fjernvarmepris i en del af værkets forsyningsområde end i det øvrige forsyningsområde.

Horsens Varmeværk a.m.b.a. har under sagen fremført og dokumenteret, at værket har haft omkostninger ved at overtage forpligtelsen til at levere fjernvarme i det pågældende område. På den baggrund fandt Energitilsynets sekretariat ikke efter varmeforsyningsloven anledning til at kritisere, at værket i en periode opkrævede en højere fjernvarmepris i området end i det øvrige forsyningsområde. Sekretariatet forudsatte, at Horsens Varmeværk a.m.b.a. aflagde afsluttende regnskab for omkostningsdækningen.

Fjernvarmeforbrugerne havde endvidere klaget over, at det ikke blandt prisoplysningerne på Horsens Varmeværk a.m.b.a.' hjemmeside fremgik, at fjernvarmeprisen var højere i det pågældende område.

Selv om det med fuld berettigelse kunne anføres, at værkets leveringsbestemmelser på det punkt ikke levede op til nutidens krav om forbrugervenlighed, var dette ikke ensbetydende med, at værket havde optrådt urimeligt efter varmeforsyningsloven, idet der ifølge bestemmelserne faktisk var mulighed for at kontakte værket i blandt andet prisspørgsmål. Det hørte med, at værket i forbindelse med sagen havde rettet prisinformationerne på hjemmesiden. Energitilsynets sekretariat foranledigede i forbindelse med sagen, at Horsens Varmeværk a.m.b.a. udarbejdede nye tidssvarende leveringsbestemmelser.

4.2 Rønne Vand- og Varmeforsyning A.m.b.a. - omlægning af fjernvarmetariffen
To fjernvarmeforbrugere havde klaget over, at Rønne Vand- og Varmeforsyning A.m.b.a. pr. 1. maj 2004 indførte et arealafhængigt fast bidrag i fjernvarmetariffen til erstatning for det hidtidige faste bidrag, der hos fjernvarmeforbrugerne blev opkrævet som et grundbidrag og for større forbrugere tillagt en forbrugsafhængig betaling.

Efter sekretariatets vurdering var hovedsigtet med omlægningen en normalisering af fjernvarmetariffen.

I den ene klage fandt sekretariatet, at en årlig stigning i udgiften til fjernvarme som følge af tarifomlægningen på ca. 1.200 kr., svarende til en stigning på ca. 7 pct.,  for en bolig på 249 m2 ikke var urimeligt efter varmeforsyningsloven.

Den anden klage vedrørte en kombineret bolig- og erhvervsejendom på 2.100 m2. Ejendommen havde tilslutningspligt, men var ikke fysisk tilsluttet fjernvarmenettet. Ejeren havde tidligere betalt tilslutningsbidrag, og derudover kun betalt grundbidraget.

Ifølge det oplyste kunne ejendommen umiddelbart tilsluttes fjernvarmenettet. Efter sekretariatet vurdering var der derfor mulighed for, at ejendommen kunne trække på fjernvarmeforsyningens kapacitet uagtet, at der i ejendommen måske manglede nødvendige interne fjernvarmefordelingsanlæg. 

Størrelsen af ejendommen set i forhold til, at tarifomlægningen som noget nyt indeholdte en m2 betaling i fast afgift i stedet for kun en årlig betaling pr. ejendom, førte til, at sekretariatet på det foreliggende grundlag - herunder tilslutningspligten - ikke fandt det urimeligt efter varmeforsyningsloven, at ejendommens samlede varmeudgift på grund af tarifomlægningen steg i størrelsesordenen 25-35 pct., svarende til ca. 25.000 kr. årligt.


5. Høringssvar

Der er ikke i perioden efter sidste udgave af Meddelelser afgivet høringssvar på vegne af Energitilsynet.


6. Andre forhold

6.1  Europa-Kommissionens 4. benchmarkrapport  vedr. energiområdet
Energitilsynets sekretariat har i samarbejde med Energistyrelsen og med bidrag fra Dansk Energi, Gastra, Eltra, Elkraft samt en række energiforsyningsselskaber afgivet data og kommentarer til den 4. benchmarkrapport, som udgives af Europa-Kommissionens generaldirektotat for Energi og Transport (DG TREN). Rapporten gennemgår implementeringen af det interne gas- og electricitetsmarked i EU samt blandt forskellige ansøgerlande og øvrige nærområder. Fjernvarmeområdet behandles ikke i rapporten.

Indsamlingen af data fra de forskellige landes energiregulatorer er koordineret gennem CEERs sekretariat i Bryssel.

I arbejdsprocessen har været afholdte to workshopsåØå med deltagelse af repræsentanter for regulatorerne og DG TREN.

Benchmarkrapporten vil behandle blandt andet følgende forhold:

  • Unbundling og netadgangsforhold
  • Indretningen af balancemarkederne
  • Konkurrence- og strukturudviklingen indenfor EU
  • Produktions- og importforhold
  • Udviklingen i de regionale områder, herunder tiltag for at forbedre infrastrukturforholdene på tværs af landegrænserne
  • Pris- og mængdeudviklingen på engros- og detailmarkederne
  • Leverandørskift målt efter antal og mængder
  • Forsyningssikkerhedsforhold
  • Samt udbredelsen af forbruger- og miljøbeskyttelse indenfor energiområdet i medlemslandene.

Benchmarkrapporten forventes at udkomme i sin endelige udgave medio eller ultimo december 2004.

6.2 Kommende bekendtgørelser om grundlæggende forbrugerrettigheder ved el- og gaslevering
I medfør af den nye § 6a i elforsyningsloven og den nye § 7a i naturgasforsyningsloven skal ministeren fastsætte regler med henblik på at forpligte leverandører til at sikre en række grundlæggende forbrugerrettigheder i forbindelse med leveringsaftaler. Bestemmelserne er en implementering af tilsvarende krav i henholdsvis el- og gasdirektivet. De kommende bekendtgørelser forventes bl.a. at føre til fastsættelse af regler for varsling af pris- og vilkårsændringer, som vil føre til bedre og direkte orientering af forbrugerne, når pris- og vilkårsændringer sker.

Energivirksomhederne anmelder, når der sker ændringer i deres leveringsbetingelser. I lyset af den ventede udstedelse af en bekendtgørelse om grundlæggende forbrugerrettigheder, har sekretariat på det seneste særligt fremhævet, at Energitilsynet i løbet af 2005 vil gennemgå virksomhedernes vejledninger om leveringsbestemmelsers udformning, og at dette kan medføre, at virksomhedernes leveringsbestemmelser skal revideres, såfremt disse på væsentlige punkter afviger herfra.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO