Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets møde den 31. marts 2003

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 Brabrand Net A/S - forhøjelse af indtægtsramme
På sit møde den 23. september 2002 behandlede Energitilsynet en ansøgning fra Brabrand Net A/S om dispensation til forhøjelse af selskabets omkostningsramme i henhold til § 38 i bekendtgørelse nr. 944 af 29. oktober 2001 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder mv.

Selskabet begrundede sin ansøgning med, at en stor del af selskabets kunder (37%) afregnes kollektivt. Selskabet anmodede derfor om at få hævet indtægtsrammen med et beløb som modsvarede de skærpede krav, som selskabet stilles overfor i benchmarkingen i forhold til selskaber uden kollektiv aflæsning.

Energitilsynet fandt, at selskabet ikke er stillet væsentligt ringere end andre selskaber, og at Tilsynet dermed ikke kunne imødekomme ansøgningen om forhøjelse af omkostningsrammen, jf. § 38 i bekendtgørelse nr. 944 af 29. oktober 2001.

Energitilsynet lagde ved denne afgørelse vægt på, at det store antal kollektivt aflæste kunder havde betydet driftsbesparelser i selskaberne, der er mindst lige så store som de skærpede krav, selskaberne stilles overfor i benchmarkingen i forhold til selskaber uden kollektiv aflæsning.

Energitilsynets afgørelse af 23. september 2002 er af Brabrand Net A/S indbragt for Energiklagenævnet, hvilket klagenævnet har underrettet sekretariatet om ved skrivelse af 20. februar 2003.

1.2 NESA - klage over elforbrug
Energitilsynets sekretariat har den 5. februar 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger klagede over, at han af NESA var blevet afkrævet betaling for et forbrug på godt 7.000 kWh i et sommerhus i Hørsholm, der ikke havde været benyttet i den periode opkrævningen vedrørte.

Klageren havde i forbindelse med en bobehandling aflæst måleren i sommerhuset i juni 2001. I september 2001 overtog klageren sommerhuset og konstaterede, at måleren viste det samme som i juni 2001, nemlig 2.732 kWh. Ved årsaflæsning i juni 2002 var målerens udvisende 9.892 kWh. Efter det af klageren oplyste, havde sommerhuset ikke været benyttet i perioden fra september 2001 til juni 2002. Klageren oplyste, at han havde tilset sommerhuset i den omhandlede periode, og havde konstateret, at HFI-relæet havde været slået fra. Der havde heller ikke været tegn på, at uvedkommende skulle have benyttet sommerhuset.

Klagerens måler havde været afprøvet på et uafhængigt akkrediteret værksted, som ikke havde fundet fejl ved måleren.

Sekretariatet meddelte klageren, at Tilsynet ikke kunne gå ind i en bedømmelse af, om det faktiske elforbrug på adressen havde svaret til det målte forbrug, idet dette ville indebære en bevisbedømmelse, som må henvises til domstolene.

På denne baggrund fandt sekretariatet ikke at kunne foretage sig videre i anledning af klagen.

Sekretariatets afgørelse er af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.3 ESV - klage over størrelsen af elforbrug
Energitilsynets sekretariat har den 5. februar 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger i Vendsyssel i november 2002 klagede over ESV.

Det fremgik af sagen, at klageren efter modtagelse af årsopgørelse for 2000 fra ESV henvendte sig til selskabet, da opgørelsen viste et forbrug på 11.500 kWh., mens forbruget i tidligere år havde ligget på ca. 4.000 kWh. om året. ESV tilbød klageren at låne en prøvemåler.

Klageren henvendte sig herefter på ny til ESV, idet han ikke havde kunne finde årsagen til merforbruget. ESV kontrollerede herefter klagerens måler på adressen og fandt ingen fejl ved den. Klageren aftalte herefter med ESV, at elforbruget løbende skulle aflæses, for at se hvorledes det udviklede sig.

I februar 2001 aftalte klageren med ESV, at måleren skulle sendes til kontrol hos Siemens Metering, som er et akkrediteret værksted. Dette værksted fandt ingen fejl ved måleren. Da Siemens Metering havde indtastet et forkert målernummer på prøverapporten sendte ESV for at undgå misforståelser måleren til en ny kontrol på selskabets regning. Heller ikke ved denne kontrol fandtes fejl ved måleren.

Da det fremgik af sagen fremgår, at klagerens måler en gang var blevet kontrolleret på stedet, uden at der blev fundet fejl ved den, og at den derefter to gange er blevet kontrolleret på et akkrediteret værksted, ligeledes uden at der blev fundet fejl, måtte Energitilsynet lægge til grund, at det forøgede elforbrug ikke kunne henføres til fejl ved måleren.

Energitilsynet kunne ikke gå ind i en bedømmelse af, hvorvidt det målte forbrug i 2000 havde svaret til det faktiske forbrug herunder antallet af personer i husstanden, antallet af elforbrugende apparater og husstandens forbrugsmønster. Tilsynet kunne heller ikke tage stilling til, hvorvidt andre forhold, herunder fejl i installationerne, kunne have påvirket elforbruget. Dette ville indebære en bevisbedømmelse, som må henvises til domstolene.

Energitilsynets sekretariat fandt på denne baggrund ikke at kunne rette indvendinger imod ESV´s fremgangsmåde i sagen.

Sekretariatets afgørelse er af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.4 Energi Fyn NET - klage over krav om depositum
Energitilsynets sekretariat har den 29. juli 2002 truffet afgørelse i en sag, hvor en erhvervsvirksomhed på Fyn klagede over et af Energi Fyn NET stillet krav om depositum som betingelse for fortsat levering af el.

Af sagen fremgik, at erhvervsvirksomheden ved fremsættelsen af krav om depositum i februar 2002 ikke havde betalt en flytteafregning vedrørende en tidligere adresse på godt 34.000 kr. Denne flytteafregning forfaldt til betaling i september 2001. Virksomheden havde ikke reageret på rykkere vedrørende flytteafregningen eller henvendt sig til elforsyningen med henblik på etablering af en afdragsordning. Endvidere var en acontoregning med forfald i december 2001 ikke betalt rettidigt. For denne regning var udsendt rykkere og lukkevarsel. Efterfølgende var en acontoregning med forfald 10. marts 2002 først betalt efter udsendelse af rykkere og lukkevarsel. I sin redegørelse i sagen, afgivet 20. juni 2002, oplyste Energi Fyn NET, at en acontoregning med forfaldsdato den 10. juni ikke var betalt.

Da virksomheden umiddelbart forud for stillelsen af krav om depositum således gentagne gange havde overskredet de almindelige betalingsfrister, og virksomhedens betalingsmønster ikke var blevet bedre i tiden fra kravets fremsættelse til afgivelsen af Energi Fyns redegørelse, fandt Energitilsynets sekretariat ikke, at det stillede og fastholdte krav om depositum kunne anses for urimeligt.

Sekretariatets afgørelse af 29. juli 2002 er af erhvervsvirksomheden indbragt for Energiklagenævnet, hvilket klagenævnet har underrettet sekretariatet om ved skrivelse af 20. marts 2003.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1 Billund Varmeværk - tarifering ved tilslutning af Billund Lufthavn
Energiklagenævnet har den 18. februar 2003 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 11. december 2001. Sagen vedrørte en klage fra en forbruger over tariferingen af Billund Lufthavn i forbindelse med fjernvarmetilslutning til Billund Varmeværk.

Energitilsynets sekretariat havde fundet, at tariferingen af Billund Lufthavn i forbindelse med tilslutningen til Billund Varmeværk ikke umiddelbart indebar en urimelig forhøjelse af priserne for de allerede tilsluttede forbrugere.

Energiklagenævnet bemærkede til sagen, at det var i overensstemmelse med sædvanlig praksis i fjernvarmesektoren, at tilslutningsafgifterne fra Billund Lufthavn var modregnet i anlægsudgiften til motoranlæg med virkning for udgifterne til forrentning og afskrivning af anlægget.

Energiklagenævnet har på den baggrund og efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger ikke fundet grundlag for at tilsidesætte det af Energitilsynet udøvede skøn, hvorefter tilsynet fandt det sandsynliggjort, at tilslutningen af Billund Lufthavn ikke umiddelbart havde ledt til en urimelig prisforhøjelse for de allerede tilsluttede forbrugere.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.6 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 21. januar 2002.

2.2 Aars Elforsyning - nettab i 0,4 kV nettet
Energiklagenævnet har den 10. marts 2003 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 23. november 2001, hvorved det var meddelt Aars Elforsyning, at opkrævning af et beløb på 1,70 øre/kWh hos Arla Foods til dækning af nettab i 0,4 kV nettet ikke var i overensstemmelse med bestemmelserne i elforsyningslovens § 73. Endvidere havde sekretariatet meddelt, at Energitilsynet ville finde det urimeligt, hvis Arla Foods bidrog til drift- og vedligeholdelse af 0,4 kV nettet.

De 1,70 øre/kWh til dækning af nettab var en del af den netbetaling, som Himmerlands Elforsyning Net havde opkrævet hos Aars Elforsyning, idet Aars Elforsyning modtager elektricitet via Himmerlands Elforsynings net. Sekretariatet havde ved afgørelsen oplyst parterne om, at spørgsmålet om Himmerlands Elforsynings tarifering over for Aars Elforsyning ville blive behandlet som en selvstændig klagesag.

Det fremgik blandt andet af sagen, at Arla Foods er tilsluttet direkte i en 20/0,4 kV station, og Arla Foods har et direkte kundeforhold til Aars Elforsyning, men ikke til Himmerlands Elforsyning.

Energiklagenævnet tilføjer i afgørelsen, at spørgsmålet om Himmerlands Elforsynings tarifering over for Aars Elforsyning ikke indgår i den påklagede afgørelse, og at Energiklagenævnet ikke har taget stilling til dette spørgsmål.

Med Energiklagenævnets afgørelse af 10. marts 2003 tilbagestår Energitilsynets bedømmelse af Himmerlands Elforsynings tarifering over for Aars Elforsyning, samt tilsynets opfølgning på spørgsmålet om Arla Foods betaling til dækning af drift- og vedligeholdelse af 0,4 kV nettet.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.8 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 21. januar 2002.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke i perioden truffet afgørelser af Energitilsynets formand i henhold til § 3, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

Der foreligger ikke sager at referere under dette punkt.


5. Høringssvar

5.1 Høring om Kyoto protokollen
Miljøstyrelsen har bedt om Energitilsynets eventuelle bemærkninger til Europa Parlamentets og Rådets forslag til beslutning om en overvågningsmekanisme for emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og om gennemførelsen af Kyoto Protokollen.

Med beslutningen oprettes der en mekanisme til:

  • overvågning af emissionen af drivhusgasser,
  • evaluering af de fremskridt, der gøres med opfyldelsen af forpligtelserne,
  • gennemførelse af klimakonventionen og Kyoto-protokollen navnlig, hvad angår opgørelser over drivhusgasser, nationale systemer og Fællesskabets og medlemslandenes registre, samt
  • sikring af indberetningers kvalitet, konsistens og rettidighed ved opgørelserne, etc.

Forslaget til beslutning rummer ingen forpligtelser under Energitilsynets ansvarsområde, hvorfor sekretariatet har meddelt Miljøstyrelsen, at Energitilsynet ikke har bemærkninger til forslaget.


6. Andre forhold

6.1 Konteringsvejledning
Forud for ikrafttrædelsen af den nye elforsyningslov pr. 1. januar 2000 udarbejdede det daværende Elprisudvalg en vejledning til økonomisk indberetning for netvirksomheder. Formålet med vejledningen var at sikre en ensartet indberetning til Tilsynet, og vejledningen omhandlede de regnskabstal, der var nødvendige for de fremtidige indberetninger til brug for indtægtsrammereguleringen og udmeldingen af effektivitetskrav. Vejledningen blev udsendt til alle netselskaber den 6. december 1999.

Der har dog været en vis tvivl om kvaliteten af de indberettede regnskabstal. Der har derfor været også været sat spørgsmålstegn ved om selskaberne bliver behandlet lige i den økonomiske regulering. Selskaberne har derfor tilkendegivet et ønske om, at der blev udarbejdet en egentlig konteringsvejledning.

Dette førte i 2001 til at Dansk Energi iværksatte et analysearbejde, der resulterede i en "Konteringsvejledning for net- og transmissionsvirksomheder" (december 2001). Anvendelsen af denne vejledning er imidlertid frivillig for de enkelte selskaber.

Både Dansk Energi og Energitilsynets sekretariat finder, at de data der arbejdes med i den økonomiske regulering kan forbedres betydeligt, hvorved selskaberne vil blive behandlet mere korrekt og ensartet, såfremt alle net- og transmissionsvirksomheder får pligt til at anvende den samme konteringsplan. Konteringsplanen vil derfor skulle gøres obligatorisk i henhold til elforsyningslovens § 69.

Sekretariatet ønsker på den baggrund at indlede drøftelser om en egentlig konteringsplan med de forskellige interessenter. Herunder med Energistyrelsen, der ifølge elforsyningslovens § 69 på ministerens vegne vil skulle udstede obligatoriske regler om bogføring.

Sekretariatet forventer at udarbejdelsen af konteringsplanen vil kræve ekstern ekspertbistand, idet en obligatorisk konteringsplan bør have en kvalitet og robusthed, der kan håndtere de omstruktureringen der foregår i branchen.

Sekretariatet er bekendt med, at Energistyrelsen i øjeblikket planlægger ændringer i indtægtsrammebekendtgørelsen. Sekretariatet vil lægge vægt på, at konteringsplanen bliver tilpasset de eventuelle ændringer i bekendtgørelsen.

Et arbejde med konteringsplanen kan dermed tidligst afsluttes, når Sekretariatet er bekendt med indholdet af den kommende indtægtsrammebekendtgørelse.

6.2 Københavns Energi - forbrugerklager over for høje aconto- opkrævninger
Energitilsynet har indenfor de sidste par måneder modtaget et stort antal telefoniske klager over, at Københavns Energi (K.E.) havde udsendt alt for høje acontoregninger, og at lange ventetider på K.E.´s telefonbetjening gjorde det meget svært for forbrugerne at fremføre deres klager. Energitilsynet behandler derudover for øjeblikket ca. tredive klager over det samme problem.

Energitilsynets sekretariat har den 17. marts 2003 afholdt et møde med repræsentanter fra K.E. med henblik på at få afklaret, hvad der har forårsaget de mange fejl, og hvad K.E. har gjort for at rette op på fejlene.

Repræsentanterne fra K.E. forklarede, at der var sket en fejl ved acontoberegningen for ca. 5.000 kunder, idet en acontobetaling i januar 2003 under K.E.´s gamle registreringssystem fejlagtigt ikke var taget med over i det nye registreringssystem, hvilket bevirkede, at disse kunders fulde årsforbrug var blevet delt ud på de resterende 3 kvartaler i 2003.

K.E. havde sat alt disponibelt mandskab ind på at besvare telefoniske henvendelser. Desuden havde man oprettet en autosvarservice, hvor kunder kunne indtale deres kundenummer og beløbet på den forhøjede acontoregning, hvorefter K.E. i løbet af 8 til 10 dage fremsender en ny rettet regning til kunden. K.E. havde desuden udsendt en pressemeddelelse, der oplyste om fejlene, og hvad der blev gjort for at rette op på dem. K.E. forventede, at alle fejl vedrørende forkerte acontoregninger ville være rettet med udgangen af marts.

Sekretariatet spurgte endvidere til, at K.E. ifølge pressen havde udsendt et følgebrev til en acontoregning til ca. 3.000 kunder, uden at selve regningen var vedlagt. I følgebrevet er fastsat en betalingsfrist for den ikke medsendte regning.

K.E. oplyste, at det kun drejede sig om 100 kunder ud af en gruppe på 3.000. K.E. oplyste endvidere, at de fleste af disse kunder allerede havde henvendt sig og fået tilsendt den manglende regning med en ny betalingsfrist. I det hele taget var det K.E.´s politik, at hvis kunder der har fået en rykkerskrivelse ringer og siger, at de ikke har modtaget regningen, sender K.E. en ny regning med en ny betalingsfrist og sletter rykkergebyret. Baggrunden for dette er, at K.E. er klar over, at når der udsendes et meget stort antal regninger, vil en del af disse ikke nå frem til adressaterne, hvorfor K.E. ikke mener at kunne komme igennem med en påstand om, at kunden har fået regningen.

K.E. orienterede i øvrigt om, at fra 1. maj 2003 var alle kunder fuldt ud inde i det nye afregningssystem. K.E. ville herefter påbegynde rykkerprocedure vedrørende restancer fra april 2002 og frem.

Energitilsynets sekretariat meddelte K.E., at de forbrugere der rykkes for disse restancer skal tilbydes lempelige betalingsordninger.

6.3 Elprisstatistik marts 2003
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriser er vedlagt som bilag 1 til Meddelelser.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO