Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Møde nr. 38


År 2003, den 31. marts afholdt Energitilsynet møde. Mødet indledtes kl. 10.30. Mødet blev afholdt i Konkurrencestyrelsens lokaler, Nørregade 49, København K.

Til stede fra Energitilsynet var: Hans Henrik H. Østergaard, Preben Schou, Morten Broberg, Uffe Bundgaard-Jørgensen, Anders Larsen, Niels I. Meyer, Jens Sejer Sørensen og Torben Riber.

Torben Riber deltog i mødet i sin egenskab af suppleant.

Til stede fra sekretariatet var Nils Jan Hansen, Jacob Schaumburg-Müller, Johan Piper og Marianne Larsson.


Dagsorden

1. Inhabilitet på møde nr. 38
2. Meddelelser fra Formanden
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat


Sager til beslutning

4. Endelig opgørelse af den fri egenkapital i NESANET
4A. NESA - spørgsmål om udskudt skat
4B. NESA - samlet opgørelse af NESAs fri egenkapital pr. 1/1 2000
4C. Opgørelse af den fri egenkapital i 1977 - konsekvenserne for branchen

5. Høje Taastrup Fjernvarme - anmodning om direkte kundeforhold
6. Skagen Forbrænding - klage fra Skagen Varmeværk over prisen på affaldsvarme
7. Energiprisudvalgenes praksis vedrørende udmeldelse, udtræden, aftagepligt, bindingsperiode, anvendelse af alternative varmekilder og minimumsdebitering


Sager til orientering

8. Udvikling af benchmarking af naturgasdistributionsvirksomheder
9. Den fulde åbning af naturgasmarkedet i Danmark - Gasmarked 2004
10. Eventuelt


ad punkt 1: Inhabilitet på møde nr. 38

Der forelå ikke grundlag for at erklære noget medlem inhabil ved behandlingen af de sager, der var på dagsordenen.


ad 2: Meddelelser fra Formanden

Uffe Bundgaard-Jørgensen deltog i mødet som stemmeberettiget medlem i stedet for Birgitte Refn Wenzel, der var fraværende.

AKF´s rapport om uafhængige reguleringsmyndigheder i de europæiske lande er udsendt til Energitilsynets medlemmer. Rapporten vil på et passende tidspunkt blive præsenteret på et Tilsynsmøde.

Katja Sander Johanssen havde med henblik på udarbejdelsen af rapporten overværet en række af Energitilsynets møder.


ad punkt 3: Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til referatet.


ad punkt 4: Endelig opgørelse af den fri egenkapital i NESANET

Advokat Sune Fugleholm fra Kammeradvokaten og revisor Jan Hetland fra revisionsfirmaet Grant Thornton bestod Tilsynets medlemmer som rådgivere under behandlingen af punkt 4, 4A, og første del af 4B. NESA A/S havde den 3. december 2002 anmeldt en opgørelse af den fri egenkapital i 1977 på 3,6 mia. kr., jf. tabel 1, hvor opskrivningen fremgår fordelt på aktiver. Anmeldelsen var opgjort efter korrigerede, nedskrevne genanskaffelsesværdier i 1977, som er en af de mulige fremgangsmåder, der følger af Energitilsynets principafgørelse af 27. februar 2002.


Tabel 1. NESA A/S' egenkapital i 1977

 

Bogført egenkapital
I 1977
(tus. kr.)

Opskrivning
(tus. kr.)

Samlet egenkapital 
i 1977
(tus. kr.)

NESA

117.733

1.181.998

1.299.731

Ejerandel i FV1)

84.100

2.158.800

2.242.900

Strandvejen

 

23.800

23.800

Elindtægter

 

57.600

57.600

Samlet

201.833

3.422.198

3.624.031

1) Isefjordværket I/S (IFV) er selskabet, der ejede NESAs produktionsaktiver i 1977

Energitilsynet behandlede NESAs anmeldelse på møderne den 3. februar, den 24. februar og den 31. marts 2003. Under mødet den 3. februar 2003 blev opgørelsens af selskabets netaktiver behandlet. På mødet den 24. februar 2003 blev opgørelsens af selskabets produktionsaktiver, opskrivningen af værdien af den tidligere administrationsbygning på Strandvejen samt indregning af leverede, men ikke fakturerede elindtægter fra før den første elforsyningslov ikrafttræden behandlet. Under mødet den 31. marts 2003 blev spørgsmålet om udskudt skat og konsekvenserne af den samlede afgørelse for åbningsbalancen behandlet.

Tilsynets afgørelser fra møderne den 3. og den 24. februar 2003 er truffet under forbehold af de krav og under de forudsætninger, som er ledsaget af beslutningen af 31. marts 2003 om udskudt skat og konsekvenser for åbningsbalancen 2000.

Energitilsynet godkendte den 3. februar 2003 i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 2, en opskrivning af NESAs netaktiver opgjort efter nedskrevne genanskaffelsesværdier i 1977 med 1.0799.299 t. kr.

Ved afgørelsen om opgørelse af netaktiverne den 3. februar 2003 lagde Energitilsynet vægt på, at opskrivningen var foretaget efter de principper, der var en følge af Energitilsynets principafgørelse af 27. februar 2002. Tilsynet fandt det nødvendigt, at korrigere opgørelsen af netaktiverne med i alt 102,7 mio. kr.

Energitilsynet fandt det rimeligt, at nedjustere de standardpriser der benyttes til værdisætning af kabler og 0,4 kV luftledning med 4,67%. Tilsynet vurderede, at der på denne måde blev korrigeret for effekten af, at den bymæssige bebyggelse har bredt sig fra 1977 til år 2000, der er udgangsåret for standardpriserne. Tilsynet ønskede hermed at indkalkulere effekten af, at der var forholdsmæssigt flere - og dermed billigere - anlæg placeret i land områder i 1977 end i 2000. Korrektionen betød, at værdien af NESAs netaktiver blev nedsat med ca. 26 mio.kr. i forhold til anmeldelsen af 3. december 2002.

Energitilsynet fandt det herudover nødvendigt, at reducere den anmeldte opskrivning af netaktiverne i 1977 med 71 mio. kr. da anmeldelsen var foretaget ved anvendelse af bekendtgørelsens standardlevetider var forlænget med 10 år. Begrundelsen herfor var, at NESA fortsat burde forudsætte, at der foretages reinvesteringer i udtjente anlæg i det omfang anlægsstatistikken for 1977 kan begrunde det.

NESAs anmeldelse blev herudover efterfølgende reduceret med 6 mio. kr. af selskabet som følge af justeringer i den anmeldte beholdningsmængde af 132/10 og 50/10 kV transformere.

Energitilsynet godkendte den 24. februar 2003 i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 2, en opskrivning af NESA´s forholdsmæssige andel af produktionsaktiverne i Isefjordværket opgjort efter nedskrevne genanskaffelsesværdier i 1977 med 1.976.624 t. kr.

Energitilsynet godkendte den 24. februar 2003 i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 2, en værdiansættelse af leverede, men ikke fakturerede leverancer ved den tidligere gældende elforsyningslovs ikrafttræden i 1977 med 57.623 t. kr.

Energitilsynet godkendte den 24. februar 2003 i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 2, en opskrivning af NESA´s tidligere administrationsbygning på Strandvejen med 23.829 t. kr., der modsvarer ejendomsvurderingen i 1977. Tilsynet vedtog endvidere, at regnskabet for den fri egenkapital skal reduceres med 218.000 t. kr., svarende til ejendomsvurderingen af bygningen i 1999, hvor ejendommen betragtes som værende trukket ud af den regulerede elforsyningsvirksomhed.

Ved afgørelsen lagde Energitilsynet vægt på, at opskrivningen af NESAs andel af produktionsaktiverne, var foretaget efter de principper, der var en følge af Energitilsynets principafgørelse af 27. februar 2002.

Energitilsynet fandt det dog rimeligt at korrigere NESAs anmeldelse med i alt 249,2 mio. kr.

Korrektionerne omfattede 38,3 mio. kr. angående opgørelsen af netaktiver i Isefjordsværkets fordelingsnet for byzoneudvidelsen i perioden 1977-2000 med 4,67% efter samme princip som i Tilsynets beslutning af 3. februar 2002 om opskrivningen af NESAs net.

Efter Energitilsynets opfattelse måtte opgørelsens virkningsgrader korrigeres fra 37,1% til 36% som følge af ombygninger og renoveringer svarende til en værdi på 4 mio.kr. Tilsynet var herudover af den opfattelse, at opgørelsen skulle korrigeres med 77 mio. kr., svarende til den gennemsnitlige forskel mellem brutto og nettoeffekter, idet opgørelsen var baseret på årsregnskabets angivelse af bruttoeffekter.

Energitilsynet fandt det herudover rimeligt, at korrigere NESAs opgørelse med 22,9 mio. kr., som følge af værdien af anlæg under opførelse og med 20 mio. kr. som følge en justering af skaleringsfaktoren på små blokke. De små blokke på Kyndbyværket (blokke 1,2,3,11,12 og 13) vurderes at være prissat for højt som følge af den anvendte skaleringsfaktor (forholdet mellem pris og størrelse på et anlæg). En sammenligning af de anvendte priser med priser på små anlæg fra det såkaldte Forsyningskatalog viser, at skaleringsfaktoren nærmere er 0,17 end 0,25, som er anvendte i værdiansættelsen.

Endelig fandt Energitilsynet at opgørelsen skulle justeres med 87 mio. kr. som korrektion for prisudviklingen fra april til september 1977 på 3,81% svarende til 5/12 af 9,147%.

Energitilsynet godkendte den 24. februar 2003 i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 2, en opskrivning af NESA´s tidligere administrationsbygning på Strandvejen med 23.829 t. kr., der modsvarer ejendomsvurderingen.

Ved afgørelsen lagde Energitilsynet vægt på, at opskrivningen af NESAs administrationsbygning på Strandvejen, var foretaget efter de principper, der følger af Energitilsynets principafgørelse af 27. februar 2002. Af afgørelsen fremgår, at bygningen kan opskrives til de værdi, der modsvarer den offentlige ejendomsvurdering samt at regnskabet for den fri egenkapital skal korrigeres med en værdi, der svarer til den offentlige vurdering i 1999, hvor bygningen blev trukket ud af den regulerede virksomhed.

Energitilsynet godkendte den 24. februar 2003 i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 2, en værdiansættelse af leverede, men ikke fakturerede leverancer ved den tidligere gældende elforsyningslovs ikrafttræden i 1977 med 57.623 t. kr.

Ved afgørelsen lagde Energitilsynet vægt på, at korrektionen er en følge af Energitilsynets principafgørelse af 27. februar 2002 og at der forelå en revisionspåtegning herom.

På Energitilsynets møde den 24. februar 2003 havde enkelte af Energitilsynets medlemmer rejst spørgsmål om, hvorvidt der på grund af COWI´s eventuelle engagement i projekter vedrørende NESA kunne rejses tvivl om COWI´s habilitet som rådgiver for Energitilsynet i sagen vedrørende beregning af NESA´s fri egenkapital.

COWI havde til dette møde afgivet en habilitetserklæring som var udsendt til Energitilsynets medlemmer.

Formanden oplyste endvidere, at spørgsmålet om COWI´s habilitet nøje var blevet drøftet med firmaet, inden dette fik tildelt opgaven.

Et flertal af Energitilsynets medlemmer fandt, at der på denne baggrund ikke var anledning til at rejse tvivl om COWI´s habilitet som rådgiver for Energitilsynet i spørgsmålet vedrørende beregningen af NESA´s fri egenkapital.

ad punkt 4A: NESA - spørgsmål om udskudt skat
NESA havde i sin anmeldelse af 3. december 2002 fremsendt en beregning af udskudt skat som følge af opgørelsen af den fri egenkapital i 1977 efter nedskrevne genanskaffelsesværdier.

Beregningen er opgjort til 1.257.378 t. kr., som tilbagediskonteres til nutidsværdi i 1977 svarende til en værdi af 85.610 t. kr.

Tilsynets principafgørelse af 27. februar 2002 indebærer, at der ved enhver opskrivning af den bogførte egenkapital i 1977 skal tages hensyn til udskudt skat, at det er skattesatsen i 1977, der skal anvendes ved beregningen, og at der skal foreligge en revisionsmæssig redegørelse for beregningen af den udskudte skat i 1977.

NESA var det eneste skattepligtige elforsyningsaktieselskab forud for den gældende elforsyningslovs ikrafttræden. Et eventuelt salg af virksomhedens aktiver i 1977 til højere værdier end de som værdierne var skattemæssigt nedskrevne til, ville have udløst beskatning af genindvundne afskrivninger.

NESA havde ved møde den 28. februar 2003 foreslået, at den udskudte skat kan opgøres efter tre modeller, hvori den opgjorte værdi føres frem til 1. januar 2000.

Aktieekspropriationsmodellen- indebar, at prisen på NESA´s aktier i en afståelsessituation i 1977 afspejler værdien i NESA inklusive den udskudte skatteforpligtelse. Da 90% af NESA´s ejere var kommuner og amtskommuner ville an afhændelse af NESA´s aktier i 1977 ikke udløse udskudt skat.

Aktiv-ekspropriationsmodellen - indebar, at den reelle aktivværdi afspejles i en ekspropriation af NESA´s aktiver, herunder i udløsning af en ekspropriationserstatning, som forøger opskrivningen med en faktor 4 i år 2000.

Regnskabsmodellen - blev foreslået, da Tilsynet under alle omstændigheder skal godkende udskudt skat i NESA´s åbningsbalance i 2000, herunder at hensynet til anvendelse af ensartede beregningsmetoder i 1977 og i 1999 taler for, at udskudt skat i 2000 beregnet med skattesatsen i 2000 på 32% bør kunne finde anvendelse.

Energitilsynets afgørelser om opgørelse af den fri egenkapital hviler på en forudsætning om, at værdiansættelsen er tæt forbundet med en opgørelse af aktiverne. NESA´s anmeldelse af en opskrivning af den bogførte egenkapital opgjort efter korrigerede nedskrevne genanskaffelsesværdier er udarbejdet på grundlag af værdiansættelse af aktivværdierne og ikke på grundlag af værdiansættelse af aktierne.

Tilsynet kunne fortsat kun godkende en værdiansættelse baseret på en værdiansættelse af NESA´s aktiver i 1977. Tilsynet måtte afvise NESA´s forslag til beregning af udskudt skat og henvise selskabet til at beregne udskudt skat i overensstemmelse med Tilsynets principafgørelse af 27. februar 2002.

Energitilsynet vedtog at meddele NESA A/S:

  • at anvendelse af aktie-ekspropriationsmodellen, aktiv-ekspropriations-modellen og regnskabsmodellen i medfør af elforsyningslovens § 74, stk.2, jf. stk. 3, ikke kan finde anvendelse ved hensyntagen til den udskudte skat, der knytter sig til opskrivning af den bogførte egenkapital ved opgørelsen af den fri egenkapital i 1977 efter nedskrevne genanskaffelsesværdier.

Energitilsynets afgørelse af 27. februar 2002 indebærer, at Tilsynet i forbindelse med godkendelse af NESANET´s åbningsbalance pr. 1. januar 2000 vil lægge til grund:

  • at der ved enhver opskrivning af den bogførte egenkapital i forbindelse med anmeldelse af fri egenkapital i 1977 efter nedskrevne genanskaffelsesværdier skal tages hensyn til den udskudte skat, der knytter sig til opskrivningen,
  • at skattesatsen 1. januar 1977 skal anvendes,
  • at Tilsynet vil kunne godkende en opskrivning, der er ledsaget af en revisorevisorattesteret redegørelse for størrelsen af den udskudte skat i 1977, der har relation til opskrivningen af den bogførte egenkapital i 1977.

ad punkt 4B NESA - opgørelse af NESA´s fri egenkapital pr. 1. januar 2000
Energitilsynet godkendte den 3. februar 2003 i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 2, en opskrivning af NESA´s netaktiver opgjort efter nedskrevne genanskaffelsesværdier i 1977 med 1.079.299 t. kr.

Energitilsynet godkendte den 24. februar 2003 i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 2, en opskrivning af NESA´s forholdsmæssige andel af produktionsaktiverne i Isefjordværket opgjort efter nedskrevne genanskaffelsesværdier i 1977 med 1.976.624 t. kr.

Energitilsynet godkendte den 24. februar 2003 i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 2, en værdiansættelse af leverede, men ikke fakturerede leverancer ved den tidligere gældende elforsyningslovs ikrafttræden i 1977 med 57.623 t. kr.

Energitilsynet godkendte den 24. februar 2003 i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 2, en opskrivning af NESA´s tidligere administrationsbygning på Strandvejen med 23.829 t. kr., der modsvarer ejendomsvurderingen i 1977. Tilsynet vedtog endvidere, at regnskabet for den fri egenkapital skal reduceres med 218.000 t. kr., svarende til ejendomsvurderingen af bygningen i 1999, hvor ejendommen betragtes som værende trukket ud af den regulerede elforsyningsvirksomhed.

Energitilsynets principafgørelse af 27. februar 2002 indebærer, at der ved enhver opskrivning af den bogførte egenkapital skal tages hensyn til udskudt skat, og at det er skattesatsen i 1977, der skal anvendes.

Energitilsynet vedtog, at meddele NESA A/S, at Tilsynet har truffet afgørelse om at kunne godkende en åbningsbalance for NESANET A/S pr. 1. januar 2000 baseret på nedenstående forudsætninger, idet det forudsættes at de endelige beregninger er ledsaget af en revisor opgørelse.

  • at den fri egenkapital pr. 1. januar 1977 opskrives med i alt 3.137.375 t.kr., der reduceres med udskudt skat på i alt 1.160.829 t.kr., således at den samlede opskrivning af net- og produktionsaktiverne, bygningen på Strandvejen i 1977 og periodiseringen af elindtægterne opgøres til 1.976.546 t.kr. Det forudsættes, at der foreligger en revisionserklæring om, at opgørelsen er baseret på aktiver, som NESA A/S ejede på dette tidspunkt.
  • at den bogførte værdi på 201.800 t.kr. i 1977 korrigeres med godkendt forrentning, godkendte rationaliseringsoverskud, overskud ved sideordnede aktiviteter og udlodning, hvorefter den bogførte egenkapital 1. januar 2000 udgør 715,8 mio. kr., hvoraf 442.379 t.kr. placeres i netselskabet.
  • at balancen opskrives med 190.655 t.kr., som følge af at bygningen på Strandvejen tilskrives den bundne kapital og omsætningsaktiverne.
  • at Energitilsynets efterfølgende godkendelse af NESANETs reviderede åbningsbalance pr. 1. januar 2000 forudsætter, at den fri og den bundne egenkapital og dens fordeling er opgjort i overensstemmelse med indtægtsrammebekendtgørelsens regler herom, at der foreligger en revisor opgørelse for så vidt angår værdiansættelsen af bygningen i overensstemmelse med det princip, som tilsynet tilkendegav på mødet den 24. februar 2003, og at NESA fremlægger en revisor redegørelse, der viser, hvordan beregningen af udskudt skat i 1977 er foretaget i overensstemmelse med Tilsynets principafgørelse af 27. februar 2002.

Denne afgørelse blev truffet ved afstemning.

Fem medlemmer: Formanden, Preben Schou, Jens Sejer Sørensen, Anders Larsen og Uffe Bundgaard-Jørgensen stemte for afgørelsen.

To medlemmer: Niels I. Meyer og Morten Broberg stemte imod afgørelsen og har begrundet dette på følgende måde:

Niels I. Meyer stemte imod indstillingen om opgørelsen af NESA egenkapital under henvisning til sine tidligere principielle argumenter, som han resumerede i følgende punkter:

"Det var et væsentlig punkt i elforsyningsloven fra 1999 at beskytte forbrugerne mod at betale to gange for det samme forsyningssystem. Derfor skulle en del af egenkapitalen (opgjort pr. 1/1 1977) bindes til fordel for forbrugerne i form af "bunden egenkapital". Desværre er loven ikke så præcis, at den entydigt fastlægger metoden til opgørelse af fri og bunden egenkapital, og loven efterlader rum til fortolkning af denne opgørelse. På den baggrund havde Tilsynet ved sit møde i februar 2002 givet NESA mulighed for at vælge mellem "anskaffelsesmetoden" og "genanskaffelsesmetoden", som hævdedes at være ligeværdige opgørelsesmetoder. Det var dog bemærkelsesværdigt, at den sidstnævnte metode ville give NESA et provenu, der er ca. dobbelt så stort, som efter den førstnævnte metode - på forbrugernes bekostning. Allerede af den grund stemte jeg imod, at NESA skulle have lov at udnytte genanskaffelsesmetoden.

Et vigtigt element i den oprindelige belysning af de to metoder var en argumentation om, at ved at give NESA et større provenu ville man reducere risikoen for en grundlovssag. Dette element blev fremdraget både af Arbejdsgruppen og i Kammeradvokatens notater (10. juni 2002 og 12. september 2002). Jeg fandt ikke dette argument relevant, og Morten Broberg har da også senere gjort opmærksom på, at der efter hans vurdering ikke kan blive tale om en grundlovssag.

Til at evaluere NESA's økonomisk/tekniske opgørelser har Tilsynet benyttet konsulentfirmaet COWI. Det er min vurdering, at COWIs kompetence på dette komplicerede specialområde ikke ligger på højde med NESAs. På den baggrund her jeg flere gange henvist til en uafhængig energiekspert på et af vore universiteter for at skabe en bedre balance i Tilsynets rådgivning. Dette forslag er imidlertid ikke blevet taget til følge.

Min samlede vurdering er, at behandlingen af denne sag, som indebærer fordelingen af betydelige milliardbeløb og som har væsentlig præcedensvirkning, ikke har været tilstrækkeligt fagligt funderet. Dertil kommer, at i min vurdering ville det være i bedre overensstemmelse med lovens ånd at anvende "anskaffelsesmetoden". På den baggrund har jeg fundet det nødvendigt at stemme imod den foreliggende indstilling vedr. fordelingen af NESAs egenkapital".

Morten Broberg tilkendegav, at han ikke kunne tiltræde indstillingen. Han anførte, at behandlingen af sagen havde vist, at beregningen af NESA's værdi pr. 1. januar 1977 på grundlag af nedskrevne genanskaffelsesværdier var en uhyre kompliceret opgave, som bestod af et meget stort antal delberegninger. Mange af disse delberegninger forudsatte en fastlæggelse af kriterier på grundlag af mer eller mindre kvalificerede skøn. Det var hans opfattelse, at beregningerne i videst muligt omfang skulle ske på grundlag af dokumentation for de enkelte aktivers tilstedeværelse og værdi. Hvor dette ikke var muligt, skulle beregningerne efter hans opfattelse ske på grundlag af klare og gennemsigtige retningslinjer for udøvelsen af den vurdering, som i disse tilfælde trådte i stedet for dokumentationen. Han havde under behandlingen af sagen fået indtryk af, at det var opfattelsen, at Tilsynet stod forholdsvis frit ved fastlæggelsen af dokumentationskravene. Denne opfattelse delte han ikke, og han fandt, at den foreliggende opgørelse af nedskrevne genanskaffelsesværdier ikke levede op til de krav, som efter hans opfattelse måtte stilles.

Morten Broberg bemærkede samtidig, at han grundlæggende var uenig i valget af opgørelsesmetode. Efter hans mening havde såvel metoden baseret på nedskrevne genanskaffelsesværdier som metoden baseret på nedskrevne anskaffelsesværdier klart utilstrækkelig sammenhæng med den værdi, som NESA repræsenterede for ejerne. Det var hans opfattelse, at den mest retvisende metode til opgørelse af NESAs værdi var at fastlægge selskabets forventelige fremtidige indtægter pr. 1. januar 1977. Ved at tilbagediskontere disse forventede fremtidige indtægter ville man finde frem til den værdi, som NESA repræsenterede for ejerne pr. denne dato. Denne metode ville i sagens natur indebære, at der skulle fastlægges nogle kvalificerede skøn. Det var imidlertid hans opfattelse, at den usikkerhed, som disse skøn måtte indebære, ikke oversteg de meget væsentlige usikkerhedsmomenter, som anvendelsen af nedskrevne genanskaffelsesværdier havde vist sig at medføre. Han bemærkede i den forbindelse, at de særlige forhold, der gjaldt for elområdet i 1977, efter hans opfattelse gjorde det muligt at fastlægge de forventelige fremtidige indtægter med en rimelig grad af sikkerhed. Han var ikke klar over, om brugen af den anførte metode ville føre til et større eller mindre beløb end det, som Energitilsynet var nået frem til ved brug af nedskrevne genanskaffelsesværdier.

Valget af opgørelsesmetode var truffet inden han indtrådte som medlem af Energitilsynet. Han måtte derfor acceptere valget af nedskrevne genanskaffelsesværdier henholdsvis nedskrevne anskaffelsesværdier, uanset at han ikke var enig deri.

Morten Broberg bemærkede endelig, at i de tilfælde, hvor opgørelsen efter nedskrevne genanskaffelsesværdier har indebåret, at der skulle træffes valg, var Energitilsynet gentagne gange blevet opfordret til generelt at vælge den løsning, som ville medføre den største egenkapital hos NESA pr. 1. januar 1977 - og følgelig den største fri egenkapital i selskabet. Denne opfordring var blevet begrundet med, at Tilsynet herved mindskede risikoen for, at afgørelsen ville udgøre et ekspropriativt indgreb efter grundlovens § 73.

Morten Broberg var ikke enig i denne udlægning af grundlovens regler om ekspropriation.

Det var hans opfattelse, at ekspropriation kun kan ske ved lov, hvor almenvellet kræver det og da i øvrigt mod fuldstændig erstatning. Han anførte, at det var blevet lagt til grund, at selve den lovpåbudte opdeling mellem fri og bunden egenkapital ikke udgør et ekspropriativt indgreb. Såfremt denne antagelse var korrekt, ville der ikke være tale om ekspropriation, hvor Tilsynet i en konkret sag fastlagde den præcise opdeling mellem fri og bunden kapital inden for lovens rammer. I tilfælde af, at Tilsynet skulle overskride lovens rammer, ville der efter hans opfattelse heller ikke være tale om ekspropriation, men derimod om uhjemlet forvaltning. Der ville således alene kunne blive tale om ekspropriation, såfremt antagelsen om, at lovens opdeling af kapitalen i henholdsvis fri og bunden skulle vise sig at være fejlagtig. Det ekspropriative indgreb fulgte i så fald af selve loven, ikke af Tilsynets efterlevelse af loven. Det var derfor hans opfattelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der eventuelt måtte blive tale om ekspropriation, relaterede sig til selve loven, ikke til Tilsynets afgørelse på grundlag af loven.

ad punkt 4C: Opgørelse af den fri egenkapital i 1977 - konsekvenser for branchen
På baggrund af et af sekretariatet udarbejdet notat drøftede Energitilsynet betydningen for branchen af Energitilsynets fastlæggelse af den fri egenkapital primo 1977.


ad punkt 5: Høje Taastrup Fjernvarme - anmodning om direkte kundeforhold

Grundejerlauget Sønderby havde klaget til Energitilsynet over, at Høje Taastrup Fjernvarmeværk a.m.b.a. havde nægtet medlemmerne af grundejerlauget at få et direkte individuelt kundeforhold til varmeværket. Grundejerlauget henviste til, at der er opsat individuelle målere hos de enkelte medlemmer af grundejerforeningen, og der kan ske afbrydelse af forsyningen til den enkelte forbruger, uden at de øvrige forbrugere berøres.

Høje Taastrup Fjernvarme begrundede sin afvisning med, at det ikke er teknisk muligt at etablere et direkte kundeforhold til beboerne i grundejerforeningen, da varmeleverancen til disse forbrugere på grund af konstruktionen af ledningsnettet i grundejerforeningens område må ske gennem en varmeveksler i den blokvarmecentral, der tidligere fremstillede varme til forbrugerne. I den tidligere blokvarmecentral sker en nedsættelse af det tryk, hvormed vandet sendes ud i ledningsnettet i grundejerlaugets område, således at ledningsnettet i grundejerlaugets område ikke beskadiges.

Høje Taastrup Fjernvarmeværk finder, at et direkte leveringsforhold af disse grunde ikke er mulig, og henviser herudover til, at i henhold til værkets tekniske leveringsbestemmelser, skal der være installeret en individuel varmeveksler hos den enkelte forbruger.

Energitilsynet vedtog, at meddele Grundejerlauget Sønderby og Høje Taastrup Fjernvarmeværk a.m.b.a.:

  • at det ikke kan anses for urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at Høje Taastrup Fjernvarme i sine leveringsbestemmelser stiller som betingelse for direkte kundeforhold, at der hos forbrugeren er etableret en individuel varmeveksler, og at leveringsgrænsen går ved denne varmeveksler og
  • at det derfor ikke kan anses for urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at Høje Taastrup Fjernvarme har nægtet at etablere et direkte kundeforhold mellem medlemmerne af Grundejerlauget Sønderby og varmeværket under henvisning til, at der ikke er opsat individuelle varmevekslere hos de enkelte forbrugere, da levering til grundejerlaugets medlemmer af hensyn til ledningsnettet i området skal ske gennem en central varmeveksler og
  • at det ikke kan betragtes som urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at Høje Taastrup Fjernvarme som betingelse for overtagelse af Grundejerforeningen Sønderbys ledningsnet, stiller krav om at ledningsnettet skal ændres til samme standard som fjernvarmeværkets øvrige ledningsnet.

Da formålet med varmeforsyningslovens § 20, stk. 6, er at der i videst muligt omfang skal etableres direkte kundeforhold, skal Energitilsynet opfordre Høje Taastrup Fjernvarmeværk og Grundejerlauget Sønderby til gennem forhandling at finde frem til, hvorledes der kan etableres et direkte kundeforhold mellem Høje Taastrup Fjernvarmeværk og Grundejerlauget Sønderbys medlemmer.


ad punkt 6: Skagen Forbrænding - klage fra Skagen Varmeværk over prisen på affaldsvarme

Energitilsynet vedtog at udsætte behandlingen af sagen til et senere møde.


ad punkt 7: Energiprisudvalgenes praksis vedrørende udmeldelse, udtræden, aftagepligt, bindingsperiode, anvendelse af alternative varmekilder og minimumsdebitering

På baggrund af Energitilsynets vedtagelse den 18. december 2000, hvor

Energitilsynet vedtog at meddele Danske Fjernvarmeværkers Forening, at Tilsynet havde noteret sig foreningens synspunkter, og at Tilsynet fortsat ville vurdere konkrete henvendelser fra forbrugere eller værker (vedrørende udmeldelsesbetingelser), men at Tilsynet ikke fandt grundlag for at ændre de hidtil fastlagte retningslinier, samt

endvidere vedtog at bemyndige sekretariatet til at optage forhandlinger med Danske Fjernvarmeværkers Forening med henblik på at uddybe og klargøre de hidtil fastlagte retningslinier,

havde sekretariatet udarbejdet et supplerende notat om de retningslinier, som de tidligere energiprisudvalg (Elprisudvalget og Gas- og varmeprisudvalget), Monopolankenævnet og Konkurrenceankenævnet havde fastlagt vedrørende udmeldelse, udtræden, aftagepligt, bindingsperiode, anvendelse af alternative varmekilder og minimumsdebitering.

Energitilsynet vedtog at tilkendegive,

  • at Energitilsynets forsat vil vurdere konkrete henvendelser fra forbrugere eller forsyningsvirksomheder vedrørende fastlæggelse af bindingsperioder, anvendelse af alternative varmekilder og minimumsdebitering og dertil knyttede problemstillinger, men at Tilsynet ikke på nuværende tidspunkt finder grundlag for at ændre de hidtil fastlagte retningslinier vedrørende de nævnte områder.


ad punkt 8: Udvikling af benchmarking af gasdistributionsvirksomheder

På baggrund af et af sekretariatet udarbejdet notat drøftede Energitilsynet udviklingen i benchmarking af gasdistributionsvirksomheder.


ad punkt 9: Den fulde åbning af naturgasmarkedet i Danmark - Gasmarked 2004

På baggrund af et af sekretariatet udarbejdet notat drøftede Energitilsynet status for markedsåbningen og for naturgassektorens udvikling af konkret markedsmodel.


ad punkt 10: Københavns Energi - overdragelse af kundekartotek

På baggrund af et af sekretariatet udarbejdet notat drøftede Energitilsynet problemstillinger i forbindelse med overdragelse af kundekartoteker.


ad punkt 11: Eventuelt

Formanden erindrede om, at næste Energitilsynsmøde er den 28. april kl. 10.30.

Mødet afsluttet kl. 12.30.

Bilag : Udarbejdet til møde nr. 38 -  Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO