Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets møde den 29. september 2003

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 Nordthy Net a/s, Galten Elværk Net a/s, TRE-FOR Elnet a/s - abonnementsbetaling for vindmøller
Energitilsynet traf på sit møde den 30. juni 2003 under dagsordenens punkt 4: Netselskaber - opkrævning af abonnement for vindmøller en principiel afgørelse angående den betaling - benævnt abonnement - som netselskaberne opkræver hos vindmølleejerne til dækning af netvirksomhedernes omkostninger ved, at vindmøller er tilsluttet elnettet.

På basis af Energitilsynets afgørelse har sekretariatet efterfølgende truffet en række konkrete afgørelser ud fra Tilsynets retningslinjer.

Under pkt. 1.4 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 25. august 2003 har sekretariatet orienteret om, at ELFOR ikke er enig i afgørelserne samt at ELFOR har drøftet klageproceduren med Energiklagenævnet, der har meddelt, at Energitilsynets konkrete afgørelser kan påklages, men derimod ikke Tilsynets principielle afgørelse.

Det fremgår endvidere af denne orientering, at ELFOR på vegne af Elforsyningen Sydvendsyssel har indbragt Energitilsynets afgørelse af 30. juni 2003 som en prøvesag for Energiklagenævnet.

3 netselskaber (Nordthy Net a/s, Galten Elværk Net a/s, TRE-FOR Elnet a/s) har efterfølgende besluttet selv at indbringe afgørelser om abonnementsbetaling for vindmøller for klagenævnet. De 3 klagesager vedrører sekretariatets afgørelser af 1. juli og 7. august 2003 i følgende sager:

  • Thy-Mors Energi A/S på vegne af Nordthy Net A/S versus Danmarks Vindmølleforening på vegne af Esben Mortensen, Thisted,
  • Galten Elværk Net A/S versus Lille Herskind Vindmøllelaug I/S, og
  • TRE-FOR El-net A/S versus Trelde Vindmøllelaug I/S

1.2 Nykøbing Falster kommune - ekstra varmeregningEnergitilsynets sekretariat har den 24. juli 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger under Nykøbing Falster Kommunale fjernvarmeselskab havde klaget til Energitilsynet over varmeværkets opkrævning af en ekstraregningbeskriv klagen her:, der vedrørte et forbrug, der lå to år tilbage i tiden, samt over at regningen vedrørte et skønnet forbrug. Forbrugeren havde indbetalt det opkrævede beløb under protest og ønskede at få refunderet det indbetalte beløb.

Det fremgik af sagen, at Nykøbing Falster kommune havde opkrævet den ekstra varmeregning, fordi det ved et kontrolbesøg hos klageren blev konstateret, at energimåleren i klagerens ejendom ikke havde målt rigtigt i perioden 1. oktober 2000 til 20. november 2002. Kommunen havde derfor anslået forbruget ud fra en graddageberegning og havde udsendt en ekstra varmeregning på differencen mellem forbruget i henholdt til graddageberegningen og det målte og afregnede forbrug.

Sekretariatet fandt ikke det af Nykøbing Falster kommune beregnede forbrug urimeligt. Sekretariatet fandt det imidlertid urimeligt, at kommunen regulerede og opkrævede betaling for det beregnede forbrug længere tilbage end sidste regnskabsår.

Sekretariatets afgørelse af 24. juli 2003 er af Nykøbing Falster kommune indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1 Hørsholm Fjernvarme (i/s Nordforbrænding) - tarifomlægning
Energiklagenævnet har den 28. august 2003 stadfæstet en af sekretariatet den 11. marts 2002 truffet afgørelse, hvor sekretariatet ikke fandt at kunne rette indvendinger imod en tarifomlægning hos Hørsholm Fjernvarme pr. 1. januar 2002.

Tarifomlægningen indebar, at ejendommenes m2 areal erstattede ejendommenes rumfang som grundlag for beregning af fast afgift, at der blev indført en årlig målerleje, og der i den variable betaling blev indført en betaling for forbrugt vandmængde.

Energiklagenævnet har i sine bemærkninger til sagen blandt andet fremført, at nævnet lægger vægt på at det fremgår af sagen, at 30% af Hørsholm Fjernvarmes afgifter er henført til dækning af faste omkostninger medens de resterende 70% af afgifterne er henført til dækning af variable omkostninger, og at der med tarifomlægningen - i modsætning til ved den tidligere tarifering - er skabt en overensstemmelse mellem de budgetterede forbrugsuafhængige og forbrugsafhængige omkostninger og de indtægter, som værket i året forventer at modtage fra henholdsvis afregningen af de faste afgifter og forbrugsafregningen.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere blevet omtalt under pkt. 1.1 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 7. maj 2002.

2.2 Energi Fyn - klage over leveringsbetingelser
Energiklagenævnet har den 25. august 2003 stadfæstet en af sekretariatet den 18. januar 2002 truffet afgørelse, hvori sekretariatet havde fundet, at det måtte anses for urimeligt, at Energi Fyn opkrævede gebyr for måleraflæsning foretaget hos forbrugerne i tilfælde, hvor der ikke er sket selvaflæsning af måleren. Sekretariatet henviste til, at hjemmel til at opkræve dette gebyr ikke fremgik af selskabets leveringsbetingelser.

Sekretariatet fandt derimod i sin afgørelse ikke at kunne vurdere, om Energi Fyns leveringsbetingelser vedrørende adgang til målere hos selskabets kunder er i strid med grundlovens § 72, idet dette spørgsmål ikke henhørte under Energitilsynets kompetence.

Klageren havde endvidere i sin klage fremført, at Energi Fyn havde forsømt sin informationspligt overfor kunderne vedrørende ændringer af leveringsbestemmelser.

Sekretariatet fremførte, at i henhold til elforsyningsloven skal priser og leveringsbetingelser anmeldes til Tilsynets register, men at loven ikke stiller krav om, at selskaberne f.eks. skal fremsende leveringsbestemmelser til forbrugerne eller offentliggøre anmeldelser i dagspressen. Sekretariatet oplyste, at Tilsynet anbefaler forsyningerne, at gøre forbrugerne bekendt med ændringer som et led i god forretningsskik.

Klageren indbragte spørgsmålet om, hvorvidt reglerne om adgang til målerne var i strid med grundloven og spørgsmålet om informationspligt for Energiklagenævnet.

Energiklagenævnet bemærkede, at Energi Fyn ikke er en offentlig myndighed og derfor ikke er omfattet af grundlovens § 72.

Med hensyn til informationspligt fandt klagenævnet, at der kunne ligge en vis informationsforpligtelse i elforsyningslovens § 72, men fandt ikke grundlag for at forfølge dette spørgsmål nærmere.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.4 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 19. marts 2002.

2.3 NESA - krav om depositum
Energiklagenævnet har den 25. august 2003 stadfæstet en af sekretariatet den 22. januar 2002 truffet afgørelse, hvori sekretariatet ikke havde fundet at kunne rette indvendinger imod et af NESA den 6. november 2001 stillet krav om depositum.

Klagerne fremførte, at deres betalingsmønster altid - og upåtalt af NESA - havde været uregelmæssigt, at de på tidspunktet for kravet fremsættelse ikke skyldte for nogen gammel gæld med kun var i restance med acontobetalingen for en regning der var forfaldet den 8. oktober 2001, og at NESA ikke forud for kravets fremsættelse havde advaret om de ændrede regler for opkrævning af depositum. Endvidere mente klagerne ikke, at der i sagen var foretaget et konkret skøn af NESA før kravets fremsættelse.

Af sagen fremgik, at klagerne i 2001 havde modtaget 7 rykkerskrivelser og 4 inkassomeddelelser.

Sekretariatet lagde ved afgørelsen vægt på, at klagerne ikke havde dokumenteret at have haft et andet betalingsmønster end det af NESA oplyste, samt at klagerne var i restance umiddelbart før NESA fremsatte kravet om depositum.

Sekretariatet havde i sin redegørelse i sagen overfor Energitilsynet fremført, at formålet med fastsættelse af en betalingsfrist er, at denne skal overholdes, og at det må stå klart for forbrugerne, at en systematisk overskridelse af betalingsfristerne kan medføre konsekvenser f.eks. i form af krav om depositum.

Energiklagenævnet fandt ikke at kunne kritisere, at NESA ud fra en vurdering af klagernes hidtidige betalingsmønster i henhold til sine leveringsbestemmelser stillede krav om depositum.

Energiklagenævnet lagde i lighed med sekretariatet vægt på klagernes hidtidige betalingsmønster, og nævnet bemærkede, at det herved savnede grundlag for, at NESA ved ikke tidligere end november 2001 at have fremsat et krav om depositum skulle have afskåret sig fra at kunne fremsætte et sådant krav grundet klagernes uregelmæssige betalingsmønster.

Energiklagenævnet fandt, at klagerne burde have været varslet om kravet, men havde noteret sig, at det i af NESA´s 2002 leveringsbestemmelser fremgår, at kunderne skal varsles skriftligt inden kravet fremsættes. Under hensyn til, at klagerne var i restance ved kravets fremsættelse, fandt klagenævnet imidlertid i lighed med sekretariatet, at det måtte have været nærliggende for klagerne at kravet om depositum ville blive fremsat.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.1 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 19. marts 2002.

2.4 NRGi a.m.b.a. - klage over størrelsen af elforbrug
Energiklagenævnet har den 25. august 2003 stadfæstet en af sekretariatet den 27. maj 2002 truffet afgørelse, hvori sekretariatet ikke havde fundet at kunne rette indvendinger imod NRGi´s fremgangsmåde i forbindelse med opgørelse af elforbrug for 2001 for klagerens ejendom

Det fremgik af sagen, at der på klagerens ejendom var registreret et elforbrug på 15.974 kWh for perioden 31. oktober 2000 til 25. oktober 2001. Dette forbrug var væsentligt større end forbruget de to foregående år, og efter det af klageren oplyste kunne dette ikke forklares ved øget forbrug, men måtte skyldes en periodisk fejl i måleren. NRGi havde efterfølgende ladet måleren undersøge på et akkrediteret værksted, som ikke havde fundet fejl ved måleren. En elinstallatør havde gennemgået klagerens installationer og ikke fundet noget unormalt.

I sin afgørelse meddelte sekretariatet klageren, at Energitilsynet ikke havde kompetence til at gå ind i en bedømmelse af, hvorvidt det afregnede elforbrug i perioden oktober 2000 til oktober 2001 havde stået i rimeligt forhold til antallet af elforbrugende apparater eller antallet af personer i husstanden i den omhandlede periode, eller hvorvidt andre forhold kunne have påvirket elforbruget. En sådan bedømmelse ville indebære en bevisbedømmelse og måtte henvises til domstolene.

Af Energiklagenævnets afgørelse fremgår, at nævnet kan tiltræde sekretariatets vurdering af, at en bedømmelse af spørgsmålene om, hvorvidt det målte forbrug svarer til det faktiske forbrug forudsætter en bevisbedømmelse, som kun ske ved domstolene.

Klagenævnet fandt ud fra en sædvanlig bevismæssig vurdering af sagens øvrige oplysninger ikke, at NRGi´s krav om betaling for det registrerede elforbrug kunne anses for urimeligt efter elforsyningsloven.

Energiklagenævnet lagde i lighed med sekretariatet vægt på, at der ikke var fundet nogen form for fejl ved måleren.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.1 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 26. august 2002.

2.5 Århus Kommunale Værker (ÅKV) - beregning af afkølingsafgift
Energiklagenævnet har den 25. august 2003 stadfæstet en af sekretariatet den 6. december 2001 truffet afgørelse, hvori sekretariatet havde fundet, at det ikke kunne anses for urimeligt, at Århus Kommunale Værker ved beregning af afkølingsafgift for perioden 21. august 2000 til 31. august 2001 havde taget udgangspunkt i et selvaflæst forbrug på 318 m3

Klageren havde fremført, at varmeforbruget var indberettet til ÅKV med to decimaler nemlig 317,73 m3, at ÅKV krævede at forbruget skulle indberettes med to decimaler, og at en afrunding ikke berettigede til at opkræve ekstra afgift.

Energiklagenævnet har i sin afgørelse noteret, at det fremgår af ÅKV´s selvaflæsningkort, at forbrugerne ved selvaflæsning skal oplyse det aflæste forbrug af fjernvarme i m3 med to decimaler. Endvidere, at oversigten vedrørende klagerens forbrug, der var indsendt til Energitilsynet af ÅKV ikke var en kopi af selvaflæsningskort, men en udskrift af ÅKV´s registreringer på dette grundlag. Energiklagenævnet ville herefter ikke foretage sig videre, idet det blev lagt til grund, at forbruget i perioden 1. august 2000 til 1. august 2001 havde været 317, 73 m3 - eller afrundet 318 m3 - og at ÅKV havde afstået fra at opkræve merbetaling under hensyn til beløbets ringe størrelse

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.5 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 21. januar 2002.

2.6 Ulstrup Kraftvarmeværk amba - klage over beregningsgrundlag for fast afgift
Energiklagenævnet har den 25. august 2003 stadfæstet en af sekretariatet den 19. maj 2003 truffet afgørelse, hvori sekretariatet ikke havde fundet det urimeligt, at Ulstrup Kraftvarme beregner fast afgift af hele rumfanget af klagerens bolig, i alt 375 m3. Klageren fandt det urimeligt, at Ulstrup Kraftvarmeværk opkrævede fast afgift for et loftsareal på 40 m3 som opvarmes med el.

Ulstrup Kraftvarmeværk havde i sin redegørelse til Energitilsynet oplyst, at værket først forventer overgang til anvendelse af BBR-registret i 2005, og at værket indtil da er nødt til at foretage opmåling af forsyningsområdets boliger. Værket oplyser, at man skønsmæssigt har fastsat rumfanget af klagerens bolig til 375 m3, idet klageren ikke har ønsket at få opmålt værelserne på loftet. Værket oplyser, at klageren er berettiget til en efterregulering, hvis der skulle være indbetalt for meget i fast afgift. Klager har i sagen oplyst, at ejendommen er omfattet af en tvangstilslutningsbestemmelse men ikke er tilsluttet fjernvarmen, men at der er betalt tilslutningsafgift og løbende betales faste afgifter.

Sekretariatet henholdt sig i sin afgørelse til en Monopol-ankenævnskendelse af 11. september 1986, hvori ankenævnet ikke havde fundet det urimeligt, at der opkrævedes fast afgift af en pejsestue, hvori der ikke var fjernvarmeinstallation, idet denne pejsestue lå i umiddelbar forlængelse af et fjernvarmeopvarmet rum.

Med hensyn til spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af fast afgift har klagenævnet henvist klageren til at rette henvendelse til Ulstrup Kraftvarmeværk om færdiggørelse af opmåling.

Klageren har i sin klage til Energiklagenævnet endvidere fremsat en række bemærkninger til den tilslutningspligt til Ulstrup Kraftvarmeværk, der blev pålagt ham i 1991 af Hvorslev kommune. Klager fandt, at kommunens afgørelse var forkert, og at kommunens senere afslag på en ansøgning om dispensation fra tilslutningspligten også var forkert.

Med hensynet til spørgsmålet om tilslutningspligt havde Energiklagenævnet ved en afgørelse af 16. august 2001 tidligere taget stilling til en klage fra samme forbruger over Hvorslev kommunes afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt til Ulstrup Kraftvarmeværk.

Klagenævnet fandt ikke, at der i de foreliggende oplysninger var grundlag for at genoptage sagen om tilslutningspligt. Klagenævnet har i den forbindelse oplyst, at en sag hvori der er truffet afgørelse kun vil kunne genoptages, hvis afgørelsen lider af væsentlige mangler, eller hvis der i forbindelse med anmodningen om genoptagelse er fremkommet nye faktiske oplysninger, som ville have haft betydning for sagens udfald, hvis de havde foreligget ved sagens afgørelse.

2.7 NESANET - klage over forhøjelse af netbetaling
Energiklagenævnet har den 25. august 2003 stadfæstet en af sekretariatet den 18. juni 2002 truffet afgørelse, hvori sekretariatet ikke fandt, at det kunne anses for urimeligt i henhold til elforsyningsloven, at netbetalingen for normaltariffen af NESANET pr. 1. januar 2002 blev hævet med 3,7 øre/kWh.

Klageren klagede til Energitilsynet over, at NESANETs annoncerede en stigning i netbetalingen på knap 20% pr. 1. januar 2002. NESANET har redegjort for sammensætningen af prisstigningen på 3,7 øre/kWh, som er forårsaget af dels en stigning i Elkraft Systems tariffer på 1,5 øre/kWh, dels en tilpasning til Energitilsynets indtægtsrammer på 2,2 øre/kWh. Klageren klagede også over en forhøjelse af elafgiften på 3%, hvilket han anså for værende i strid med den nuværende regerings udmeldte skatte- og afgiftsstop.

Klageren fremførte overfor Energiklagenævnet, at Energitilsynet ikke nærmere havde undersøgt, om NESANET overholder den fastsatte indtægtsramme, men blot forventer dette. Klageren fandt, at en prisstigning på 20% er imod lovgivers hensigt med indtægtsrammebekendtgørelsen og henviser desuden til, at NESAs overskud er steget voldsomt. Endelig anmoder klageren om at få bekræftet at elafgiften ikke er omfattet af regeringens skattestop.

Energiklagenævnet fandt i sin afgørelse at kunne henholde sig til det af sekretariatet anførte om, at det at netbetalingen for normaltariffen af NESANET pr. 1. januar 2002 blev hævet med 3,7 øre/kWh ikke kan anses for urimeligt i medfør af elforsyningsloven. Energiklagenævnet fandt i lighed med Energitilsynet, at NESANET ikke har nogen indflydelse på stigninger i elafgifter og i Elkraft Systems tariffer, at netselskaberne kan vælge at hæve priserne, hvis indtægtsrammen overstiger selskabernes indtægter, samt at indtægtsrammen ikke forventes overskredet og at en eventuel overskridelse vil føre til regulering.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.1 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 23. september 2002.

2.8 Energigruppen Jylland - afregning for el produceret på decentrale biogas- og biomassefyrede kraftvarmeværker
Energiklagenævnet har den 25. august 2003 hjemvist en sag vedrørende afregning af el produceret på decentrale biogas- og biomassefyrede kraftvarmeværker til fornyet behandling. Sagen blev behandlet under dagsordenens punkt 7: ELTRA - afregning af el produceret på biogas- og biomassefyrede kraftvarmeanlæg i Energigruppen Jyllands område på Energitilsynets møde den 26. august 2002.

Energitilsynet havde fundet, at Energigruppen Jylland ikke overfor Energitilsynet havde kunne dokumentere eksistensen af kontrakter med de enkelte decentrale værker, hvor afregningsmodellen var aftalt. Til Energitilsynet havde Energigruppen Jylland kun anmeldt afregningspriser. Følgelig skulle afregningsprisen i stedet fastsættes efter § 2 i bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om elafregningspriser for decentrale elproducenter. Energigruppen Jylland har påpeget flere forvaltningsretlige mangler ved Energitilsynets sagsbehandling.

Energiklagenævnet fandt ikke grundlag for nærmere at vurdere det rimelige i, at Energitilsynet ikke imødekom Energigruppen Jyllands anmodning af 27. maj 2002 om en redegørelse til brug for Energigruppen Jyllands vurdering af sagen. Det var imidlertid en forudsætning for en sådan manglende imødekommelse af Energigruppen Jyllands anmodning, at Energigruppen Jylland modtog en udtrykkelig meddelelse herom, inden der blev truffet afgørelse i sagen. I den aktuelle sag burde afslaget efter nævnets opfattelse dog være meddelt Energigruppen Jylland ledsaget af en meddelelse om, at Energigruppen Jylland inden for en bestemt frist kunne fremkomme med sine afsluttende bemærkninger. Da samtidig Energigruppen Jylland ikke fik lejlighed til at kommentere Energitilsynets sagsfremstilling forud for Energitilsynets møde den 25. august 2002, fandt nævnet ikke, at Energigruppen Jylland på betryggende vis havde haft lejlighed til at varetage sine interesser i forbindelse med Energitilsynets behandling af sagen.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.2 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 25. november 2002.

2.9 DONG Naturgas A/S og Gasgruppen v/ Energi Viborg - priser for benyttelse af DONG Naturgas A/S' transmissionssystem
Energiklagenævnet har den 25. august 2003 under fælles behandling truffet afgørelser i to sager vedrørende DONG Naturgas' (DONG) transmissionstariffer:

  • 1) klage fra DONG over afgørelse truffet af Energitilsynet den 15. marts 2002 angående rimelighedsvurdering af selskabets transmissionstariffer.
  • 2) klage fra Gasgruppen over sekretariatets afgørelse af 28. oktober 2002 vedrørende DONG´s transmissionstariffer.

Klagenævnet besluttede, at hjemvise den af DONG rejste klagesag til fornyet behandling i tilsynet, mens sekretariatets afgørelse i den af Gasgruppen rejste klagesag blev stadfæstet.

ad 1) klage fra DONG

Det fremgik af sagen, at DONG havde anmeldt tariffer, der havde udgangspunkt i omkostninger ved transmission. Selskabet havde beregnet en underdækning for perioden 1977-2000, der efter selskabets opfattelse kan indregnes i priser i medfør af naturgasforsyningslovens § 38. Energitilsynet havde beregnet en omkostningsramme dækkende - efter tilsynets opfattelse - rimelige omkostninger under hensyntagen til forrentning af den investerede kapital i transmissionsvirksomheden for perioden 1977-2000. Tilsynet havde lagt til grund for sin afgørelse i marts 2002, at en beregnet omkostningsramme udgjorde 933 mio. kr. i forhold til DONG´s budgetterede indtægter med det daværende prisniveau på 1.039 mio. kr.

Uoverensstemmelsen mellem tilsynet og DONG omkring beregning af en rimelig omkostningsramme vedrørte primært størrelsen på forrentning af den investerede kapital, som selskabet kunne indregne i priserne. Tilsynet fandt, at den ved afgørelsen anvendte metode hvilede på en række forudsætninger behæftet med usikkerhed, men at den i sin helhed gav DONG en rimelig forrentning af den investerede kapital.

DONG nedlagde i sagen for Energiklagenævnet principal påstand om, at selskabets anmeldte tariffer er rimelige, subsidiært at Energitilsynets afgørelse ophæves. Selskabet fremhævede i sin klage, at tilsynets metode til beregning af en rimelig omkostningsramme ikke sikrer et rimeligt afkast, samt at det anvendte forrentningsniveau ligeledes ikke sikrer et rimeligt afkast som forudsat i loven.

Energiklagenævnet bemærkede i sin afgørelse, at naturgasforsyningsloven har markeret et ønske om sikring af et rimeligt afkast af transmissionsselskabets investerede kapital. Klagenævnet bemærkede endvidere, at det kan tiltræde tilsynets anvendte metode om beregning af en værdi af kapitalindskuddet i DONG ultimo 2000, som det ville være under antagelse af et rimeligt afkast gennem årene.

Klagenævnet fandt at kunne lægge tilsynets beregning af en regulatorisk egenkapital ultimo 2000 til grund. Nævnet lagde dog vægt på, at loven ikke instituerer et indtægtsrammesystem. Tilsynet med transmissionsprisernes rimelighed sker i henhold til § 38 ved en rimelighedsvurdering, der indebærer at en enkelt beregnet omkostningsramme efter nævnets opfattelse ikke er tilstrækkelig som beslutningsgrundlag. Efter nævnets opfattelse er det naturligt, at inddrage flere beregninger ved såvel lave som høje beregningsparametre.

Nævnet fandt herefter at tilsynets metode virker mindre tilfredsstillende i forhold til lovgrundlaget, herunder at tilsynets beregningsforudsætninger fremtræder lave. Energitilsynets bedømmelse af de af DONG anmeldte tariffer bør i lyset heraf ifølge nævnet genoptages, og nævnet hjemviste sagen med sigte herpå.

Sekretariatet har i forlængelse af Energiklagenævnets hjemvisning af tilsynets afgørelse forespurgt Kammeradvokaten, hvordan hjemvisningen skal forstås i forhold til ophævelse af tilsynets afgørelse. Af Kammeradvokatens svar af 16. september 2003 fremgår, at afgørelsen efter Kammeradvokatens opfattelse er blevet ophævet, og at klagenævnet samtidig har pålagt tilsynet at træffe en ny afgørelse efter nævnets retningslinjer.

Kammeradvokaten begrunder sin opfattelse i, at hjemvisning almindeligvis forstås sådan, at en afgørelse ophæves, at klagenævnet har fundet, at en række af forudsætningerne for tilsynets afgørelse ikke har kunnet tiltrædes, og endelig at tilsynet ikke har beføjelser til at godkende DONG´s priser. Sidstnævnte gør det ifølge Kammeradvokaten mindre naturligt, at en tilsidesættelse af Energitilsynets vurdering i form af hjemvisning ikke skulle medføre at tilsynets afgørelse samtidig må anses for ophævet.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.3 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 7. maj 2002.

ad 2) klage fra Gasgruppen

Det fremgik af sagen, at Energitilsynet ved beregning af det forrentningsgrundlag, der indgik ved beregning af omkostningsgrundlaget for DONG´s transmissionspriser ved afgørelsen af 15. marts 2002, havde taget udgangspunkt i tal for statens indskud i DONG oplyst af selskabet. Det var tilsynets vurdering, at DONG´s oplysninger måtte antages at være korrekte. Det fremgik endvidere, at det var tilsynets vurdering, at den anvendte forrentningssats i afgørelsen af 15. marts 2002 havde det rette niveau, og at Gasgruppen ikke var fremkommet med selvstændige argumenter for en nedsættelse af denne sats, så det svarede til elnetselskabernes.

På denne baggrund fandt tilsynet ikke, at Gasgruppens klage tilførte rimelighedsvurderingen af DONG´s transmissionstariffer noget nyt.

Klagenævnet fandt i sin afgørelse at kunne tiltræde Energitilsynets opgørelse af de foretagne kapitalindskud i DONG. Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt forrentningen bør være ens for naturgas- og elnetselskaber lagde nævnet til grund, at lovgrundlaget henholdsvis for tilsyn med naturgastransmissionsselskaber og elnetselskaber er forskelligt, idet førstnævnte ikke hjemler fastsættelse af effektivitetskrav eller soliditetskorrektion af forrentningen. Nævnet kunne herefter stadfæste tilsynets afgørelse af 28. oktober 2002 for så vidt som tilsynet udover den vurdering af DONG´stransmissionstariffer, som Energitilsynet løbende skal foretage, ikke vil foretage sig yderligere.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.3 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 24. februar 2003.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke i perioden efter sidste udgave af Meddelelser truffet afgørelser af Energitilsynets formand i henhold til § 3, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

Ingen sager at referere under dette punkt.


5. Høringssvar

5.1 Høring om udkast til bekendtgørelse om kontrol og tilsyn med udbetalinger til visse elproduktioner og elproduktionsanlæg m.v.
Energistyrelsen fremsendte den 14. juli 2003 udkast til Bekendtgørelse om kontrol og tilsyn med udbetalinger til visse elproduktioner og elproduktionsanlæg m.v. Energistyrelsen anmodede samtidig om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet.

I bekendtgørelsen fastlægges en række kontrolprocedurer, som de systemansvarlige og net- og transmissionsselskaberne skal gennemføre vedrørende deres udbetalinger af pristillæg m.v. til miljøvenlig elproduktion ifølge elforsyningsloven. Bekendtgørelsen indeholder således bestemmelser om regnskabsaflæggelse, revision, revisorerklæringer m.v.

Endvidere er der i bekendtgørelsen fastsat regler om, at Energistyrelsen skal oprette et landsdækkende stamdataregister over de elproduktionsanlæg, der er omfattet af reglerne om udbetaling af pristillæg, med henblik på tilsyn og kontrol.

Der er ikke bestemmelser i bekendtgørelsen, som skal administreres af Energitilsynet. Sekretariatet har meddelt Energistyrelsen, at man ikke har bemærkninger til udkastet.

5.2 Høring om forslag til direktiv om ændring af direktivet om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, for så vidt angår Kyoto-protokollens projektmekanismer.
Miljøstyrelsen har bedt om Energitilsynets eventuelle bemærkninger til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv om ændring af direktivet om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, for så vidt angår Kyoto-protokollens projektmekanismer.

Direktivforslaget, der retter sig mod medlemsstaterne, rummer ingen forpligtelser under Energitilsynets ansvarsområde, hvorfor sekretariatet har meddelt Miljøstyrelsen, at Energitilsynet ikke har bemærkninger til forslaget.

5.3 Høring om udkast til ændring af bekendtgørelse om tilskud til renere produkter mv. og om Miljørådet for renere produkter.
Miljøstyrelsen har med en høringsfrist på 5 dage anmodet ca. 450 interessenter om eventuelle bemærkninger til et udkast til ændring af Bekendtgørelse om tilskud til renere produkter mv. og om Miljørådet for renere produkter.

Udkastet til bekendtgørelse rummer ikke forhold af interesse eller indebærer opgaver for Energitilsynets ansvarsområde.

Der er ikke afgivet høringssvar.

5.4 Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af elforsyningsloven
Sekretariatet har den 24. september 2003 afgivet bemærkninger til Energistyrelsens udkast af 17. september 2003 til et Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning.

Det fremgår af udkastet, at lovforslaget indeholder flere elementer, som skal sikre en øget åbning af elmarkedet og skabe rammerne for at gennemføre andre af regeringens målsætninger på elområdet:

Den andel af elforbruget, som overgår til markedsvilkår, foreslås udvidet væsentligt, idet elektricitet fra decentrale kraftvarmeværker og elproducerende affaldsanlæg ifølge forslaget skal sælges på elmarkedet med en økonomisk støtte.

Der foreslås bestemmelser, som gennemfører aftalen af 8. maj 2003 mellem regeringen og partierne bag elreformaftalen om betaling for elektricitet fra biogasanlæg, idet principperne i aftalen tillige foreslås udstrakt til andre VE-produktionsanlæg bortset fra vindmøller.

Der foreslås indført nye regler, som skal effektivisere udbudet af havvindmøller.

Endvidere foreslås det, at de systemansvarlige virksomheder får tillagt nye kompetencer med henblik på opretholdelse af forsyningssikkerheden.

Endelig foreslås der enkelte ændringer i bestemmelserne om miljøvenlig elektricitet, herunder ændrede principper for indregning af administrationsomkostninger i forbindelse med betalinger til miljøvenlig elektricitet m.v. i forbrugerpriserne.

Sekretariatet har afgivet bemærkninger vedrørende 1) mulighederne for at sikre varmepriserne ud fra bestemmelserne i udkastets § 1, nr. 17, 2) de systemansvarlige virksomheders omkostninger til forsyningssikkerhed efter i udkastets § 1, nr. 11, samt 3) de administrative konsekvenser for Energitilsynet.

Sekretariatet har bemærket følgende:

"Ad 1. Mulighederne for at sikre varmepriserne:

Det fremgår af udkastet til lovbemærkninger til § 1, nr. 17, at aftagepligten for de decentrale kraftvarmeværkers elproduktion ophæves, og at værkernes produktion afsættes på elmarkedet på almindelige konkurrencevilkår. Den støtte, der i dag er indeholdt i treledstariffen, ydes efter lovforslaget som en finansiel, produktionsuafhængig støtte til værkerne, således at varmeforbrugerne ikke belastes. Dette indebærer, at værkerne får en tilskyndelse til at reagere på markedspriserne samtidig med, at støtten sikrer varmeforbrugerne.

Den årlige finansielle støtte til de enkelte værker fastsættes i princippet som forskellen mellem indtjening ved salg af el til treledstarif og markedspris, således at støtten netop kompenserer for tabet ved at gå fra treledstariffen til markedspriser.

Efter udkastet til lovforslag skal den foreslåede støtteordning tilgodese, at varmeforbrugerne ikke belastes som følge af støtteomlægningen. Energitilsynet bemærker imidlertid, at der i udkastet til lovforslag ikke er ført dokumentation for, at den foreslåede standardiserede beregning af støtteomfanget til de enkelte værker ikke vil kunne føre til situationer, hvor varmepriserne stiger utilsigtet.

Ad 2. De systemansvarlige virksomheders omkostninger til forsyningssikkerhed:

I udkastets § 1, nr. 11, hedder det:

Såfremt den systemansvarlige virksomhed vurderer, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at forsyningssikkerheden kan opretholdes med de anlæg, som forventes holdt driftsklare ifølge stk. 2, kan den systemansvarlige virksomhed kræve, at yderligere elproduktionsanlæg holdes driftsklare, således at anlæggene kan producere elektricitet med et varsel fastsat af den systemansvarlige virksomhed. Meromkostninger, der knytter sig til at holde anlægget driftsklart, betales af den systemansvarlige virksomhed."

Det fremgår af elforsyningslovens § 71, stk. 3, at Energitilsynet godkender de systemansvarlige virksomheders prisfastsættelse. En vedtagelse af lovforslaget indebærer, at Energitilsynet fremover vil skulle føre kontrol med de systemansvarlige virksomheders omkostninger, der følger af virksomhedernes nye kompetencer med henblik på opretholdelse af forsyningssikkerheden.

Energitilsynet bemærker hertil, at tilsynet (regulatorfunktionen) med de systemansvarlige virksomheder er i dag delt mellem Energistyrelsen og Energitilsynet. Ansvaret for forsyningssikkerheden er efter loven tillagt de systemansvarlige virksomheder, og tilsynet med forsyningssikkerheden i bred forstand varetages af Energistyrelsen. Med denne rollefordeling vil Energitilsynet være henvist til kritikløst at godkende de omkostningsanmeldelser, som de systemansvarlige virksomheder måtte indgive til Energitilsynet.

En meningsfyldt godkendelse af de systemansvarlige virksomheders prisfastsættelse af opgaverne, der følger af udkastets § 1, nr. 11, vil efter Energitilsynets opfattelse alene kunne foretages, såfremt der sker en samling af regulatorfunktionen hos én og samme myndighed.

Ad 3. De administrative konsekvenser for Energitilsynet:

Det fremgår af udkastet til lovforslag, at eventuelle forøgede administrative opgaver i Økonomi- og Erhvervsministeriet forventes varetaget inden for de bestående rammer.

Energitilsynet bemærker hertil, at en vedtagelse af lovforslaget fortsætter en rutinemæssig udvikling, hvor der til stadighed sker en udbygning af Energitilsynets administrative opgaver, uden der på noget tidspunkt tilføres Energitilsynet ressourcer til at løfte de pålagte opgaver.

Konsekvensen heraf er, at det reguleringsmæssige efterslæb, der består ved udgangen af Energitilsynets første 4 årige beskikkelsesperiode vokser yderligere. Der henvises i denne forbindelse til Energitilsynets brev af 29. august 2003 til økonomi- og erhvervsministeren bilagt Energitilsynets redegørelse for status for arbejdet i tilsynets første beskikkelsesperiode."


6. Andre forhold

6.1 Den fortsatte behandling af Dansk Energis 3 prøvesager
Energitilsynet besluttede på mødet den 25. august 2003, at Tilsynet ikke vil kunne godkende anmeldelse af åbningsbalancer pr. 1. januar 2000 for Energi Horsens Net A/S og BOE Net A/S, hvor netselskabernes samlede egenkapital er fri egenkapital.

Energitilsynet besluttede herudover, at man vil kunne godkende anmeldelse af en åbningsbalance for Nykøbing Sjælland Elnet pr. 1. januar 2000, hvor egenkapitalen opgjort i selskabets regnskab for 1999 som udgangspunkt er fri egenkapital.

Afgørelserne indebærer, at Energitilsynet for det konkrete elforsyningsselskab skal godkende kapitalopgørelse med konsekvens for åbningsbalancen 1. januar 2000 efter forskellige principper afhængigt af, om et konkrete selskab har leveret ved en spænding over 500 volt eller under 500 volt i reguleringsperioden.

Selskaber, der leverede ved spændinger over 500 volt i reguleringsperioden kan anmelde kapitalopgørelse efter det princip, der blev anvendt ved opgørelse af den fri egenkapital i NESA-afgørelsen. Selskaber, der alene leverede ved spændinger under 500 volt kan opgøre fri egenkapital til brug for Energitilsynets godkendelse af åbningsbalancen 1. januar 2000 med udgangspunkt i at egenkapitalen, som den er opgjort i regnskabet i 1999, er fri egenkapital.

I praksis vil begge principper kunne finde anvendelse, når Energitilsynet skal godkende netselskabernes kapitalopgørelse med konsekvens for åbningsbalancen 1. januar 2000 dels når der er tale om overtagelse af selskaber, der alene har leveret under 500 volt dels når selskaberne periodevis har været omfattet af § 9, stk. 1-3, i den tidligere gældende elforsyningslov.

På nuværende tidspunkt har 58 selskaber oplyst overfor Dansk Energi, at selskaberne alene har leveret ved spændinger under 500 volt fra 1977 til 1999. Disse selskaber tegner sig for ca. 7 % af den aktuelle årlige transport af energi opgjort i GWh i procent af den samlede transport i hele landet.

18 selskaber har oplyst, at selskaberne i perioden fra 1977 til 1999 enten er ophørt med at levere over 500 volt eller kun har leveret til én kunde over 500 volt. Disse 18 selskaber omfatter herudover selskaber, der er fusioneret med selskaber, der alene leverede under 500 volt.

Om disse 18 selskaber er tillige oplyst, at de har overtaget - eller er fusioneret med - 279 transformerforeninger og 6 andre selskaber (primært distributionsselskaber).

Dansk Energi mangler endnu svar fra 4 selskaber.

Dansk Energi har under et efterfølgende møde oplyst, at der beklageligvis var indberettet fejlagtige oplysninger om BOE, idet selskabet fra 1977 og indtil medio 1998 kun leverede ved spændinger under 0,5 kV uanset at selskabet disponerer over 60 kV -, 10kV - og 0,4 kV net.

Under henvisning hertil har Dansk Energi anmodet Energitilsynet om genoptagelse af sagen for så vidt angår BOE NET A/S. Et notat herom vil blive forelagt for Tilsynet på et af de efterfølgende møder.

Dansk Energi har den 19. september 2003 påklaget Energitilsynets afgørelse af 25. august 2003 om den primære påstand i relation til de anmeldte åbningsbalancer pr. 1. januar 2000 for BOE NET A/S og Energi Horsens NET A/S. Dansk Energi har i denne forbindelse henvist til de påstande, der er gjort gældende over for Energitilsynet og varslet fremsendelse af et sammenfattende indlæg til Energiklagenævnet om ca. 14 dage.

Dansk Energi har endnu ikke anmeldt kapitalopgørelse til brug for Energitilsynets godkendelse af Nykøbing Sjælland Elnets åbningsbalancen 1. januar 2000 opgjort efter princippet i Energitilsynets afgørelse af 25. august 2003.

6.2 Middelfart Fjernvarme I/S - tarifering af en udvidelse af Lillebæltshallerne
Middelfart Fjernvarme og Lillebæltshallerne har ved brev af 17. september 2003 meddelt, at parterne har indgået forlig om, at Middelfart Fjernvarme tilbagebetaler 185.000 kr. til Lillebæltshallerne for fast afgift i forbindelse med en udvidelse af Lillebæltshallerne. Tilbagebetalingsbeløbet udgør 58% af den opkrævede faste betaling.

Som omtalt under pkt. 2.3 i Meddelelser fra Energitilsynets Sekretariat til mødet 25. august 2003 stadfæstede Energiklagenævnet Tilsynets afgørelse af 2. januar 2002 om reduktion af den faste betaling for tilslutning med den tilføjelse, at tilsynet herved forudsættes at optage forhandlinger med parterne om, at den faste betaling reduceres til 50 % eller mindre, og - hvis disse forhandlinger ikke fører til et resultat - at foretage en konkret vurdering af den faste betalings størrelse.

6.3 Elprisstatistik september 2003
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriserne er vedlagt som bilag til Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO