Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets møde den 28. april 2003

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 Dalum Papir A/S - klage over Eltras budget 2002 for PSO-omkostninger
Energitilsynets sekretariat har den 17. februar 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor Dalum Papir A/S havde klaget over, at Eltra i PSO-tariffen opkrævede beløb til dækning af omkostninger omfattet af elforsyningslovens § 9, stk. 1, nr. 2-4.

Sekretariatet havde meddelt Dalum Papir A/S og Eltra, at der i henhold til elforsyningslovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, samt elforsyningslovens § 28, stk. 2, nr. 11, ikke kan rettes indvendinger imod, at Eltra i PSO-tariffen indregner omkostninger som nævnt i elforsyningslovens § 17, stk. 6, til miljøundersøgelser i forbindelse med elproduktionsanlæg på havet, og omkostninger som nævnt i elforsyningslovens § 67, stk. 1 og 2, til nettilslutning af decentrale kraftvarmeanlæg, samt omkostninger i § 68, stk. 1, til nettilslutning af havvindmøller og vindmøller på land.

Sekretariatets afgørelse af 17. februar 2003 er af Dalum Papir A/S indbragt for Energiklagenævnet.

1.2 NRGi - klage fra forbruger over opgørelse af varmeforbrug
Energitilsynets sekretariat har den 28. januar 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor Djursland Landboforening på vegne af et medlem havde klaget over en varmeopgørelse fra NRGi.

Af sagen fremgik, at klagerens årsopgørelse for varmeåret 2000/01 fra NRGi (Arke Varme a/s) havde udvist en 3-dobling af varmeforbruget i forhold til tidligere år. Dette forhold foranledigede NRGi til at udskifte varmemåleren og foretage målerkontrol. Efterfølgende har forbruget registreret på den nye måler ligget på niveau med forbruget forud for stigningen.

Sekretariatet har ved afgørelsen oplyst, at Energitilsynet ikke kan vurdere forholdet mellem et faktisk og et aflæst forbrug, herunder om en energimåler ved slag kan "sætte sig" eller på anden vis kan fungere uregelmæssigt. Energitilsynet havde samtidig konstateret, at et uvildigt akkrediteret afprøvningslaboratorium ved Århus Kommunale Værker ikke havde fundet fejl ved klagerens energimåler. Herefter havde Energitilsynet ikke fundet anledning til at foretage yderligere i sagen.

Sekretariatets afgørelse af 28. januar 2003 er af Djursland Landboforening indbragt for Energiklagenævnet.

1.3 Varde kommune - klage fra forbruger vedrørende målt varmeforbrug
Energitilsynets sekretariat har den 20. januar 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger havde klaget til Energitilsynet over Varde kommunes Forsyningsafdelings beskriv klagen her: afgørelse vedrørende afregning af det målte varmeforbrug på forbrugerens ejendom.

Klager mente, at det målte forbrug over en periode på knap to måneder var urealistisk højt, og at det registrerede energiforbrug skyldes en fejl i temperaturmålingen på returløbet. Klager mente endvidere, at Forsyningsafdelingen i Varde kommune ved installationen af en måler med fjernaflæsning har påtaget sig ansvaret for overvågning af måleren samt for at indsamle og validere måleraflæsninger kontinuerligt. Da dette ikke var sket, fandt klager det rimeligt, at afregningen for forbruget i den pågældende periode skete ud fra en graddageberegning.

Forsyningsafdelingen i Varde kommune har afvist at afregne forbruget ud fra en graddageberegning, da man ikke har kunne konstatere nogen fejl ved måleren. Man har tilbudt klager at få måleren kontrolleret på et akkrediteret værksted, men det har klager ikke ønsket. Forsyningsafdelingen har desuden oplyst, at årsagen til det registrerede merforbrug var et stort flow, som skyldes en defekt fjernvarmeventil. Endelig finder forsyningsafdelingen ikke, at den med installationen af fjernaflæste målere har påtaget sig ansvaret for overvågning af den enkelte forbrugers forbrug.

Energitilsynets sekretariat har i sin afgørelse meddelt klager, at Energitilsynet ikke kan tage stilling til spørgsmålet om det målte forbrug for den pågældende periode, idet denne vurdering beror på en egentlig bevisbedømmelse. Med henvisning til Energiklagenævnets afgørelse af 20. november 2002 i en sag vedrørende Aalborg Kommunes forsyningsvirksomheder har Energitilsynet i sin afgørelse ikke fundet anledning til at rette indvendinger mod, at Varde kommunes forsyningsafdeling har afvist at foretage afregning for det målte forbrug via en graddageberegning, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

Sekretariatets afgørelse af 20. januar 2003 er af klageren indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

Der foreligger ingen nye afgørelser eller meddelelser fra klagenævnet.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke i perioden truffet afgørelser af Energitilsynets formand i henhold til § 3, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

Der foreligger ikke sager at referere under dette punkt.


5. Høringssvar

5.1 Høring af "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-parlamentet: Klimaændring og udviklingssamarbejde".
Miljøstyrelsen har bedt om Energitilsynets eventuelle bemærkninger til meddelelsen.

Meddelelsen omhandler bl.a., at Den Europæiske Union har lovet at bistå partnerlandene i deres bekæmpelse af fattigdom, i realiseringen af udviklingsmålene i Milleniumerklæringen og i bestræbelserne på at opnå en bæredygtig udvikling. Klimaændringsproblematikken indgår som en integrerende del af dette sigte på grund af de mange måder hvorpå den influerer på samfundene og de specifikke lokale forhold.

I meddelelsen lægges op til en EU-strategi for klimarelateret støtte til partnerlandene, så de bedre kan imødegå de udfordringer som klimaændringsproblematikken medfører. Det er navnlig hensigten at bistå partnerlandene ved gennemførelsen af FNs klimaændringskonvention og Kyoto-protokollen.

Temaerne heri ligger uden for Energitilsynets sagsområde, og sekretariatet har meddelt Miljøstyrelsen, at Energitilsynet ikke har bemærkninger til meddelelsen.

5.2 Høring om "udkast til bekendtgørelse om naturgasforbrugeres ret til valg af leverandør"

Sekretariatet har afgivet høringssvar til Energistyrelsens udkast til bekendtgørelse om naturgasforbrugeres ret til valg af leverandør. Udkastet til bekendtgørelsen udmønter den politiske aftale af 19. juni 2002 om fuld markedsåbning på gasområdet ved at fastsætte, at alle naturgaskunder har ret til valg af leverandør fra den 1. januar 2004.

Det er blevet meddelt Energistyrelsen, at sekretariatet ikke har bemærkninger til selve bekendtgørelsesudkastet. Dog har sekretariatet gjort opmærksom på, at udkastet kan give anledning til behov for ændringer af forskellige bestemmelser i naturgasforsyningsloven. Det gælder bl.a. lovens § 36 (maksimalprisbestemmelsen) samt § 39 (Energitilsynets kompetence til at føre tilsyn med priser til forbrugere med markedsadgang). Sekretariatet har tilkendegivet, at man gerne deltager i drøftelser med Energistyrelsen herom.


6. Andre forhold

6.1 Årlig aktuarmæssig opgørelse af gæld vedrørende tjenestemands-pensionsforpligtelser
På Energitilsynets møde nr. 24 den 27. februar 2002 blev tilsynet under dagsordenens punkt 10 (Tjenestemandspensioner i netprisen) orienteret om, at 20 virksomheder ud af i alt 147 omfattet af bekendtgørelse nr. 944 af 29. oktober 2001 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder, havde oplyst at have gæld vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelser, jf. bekendtgørelsens § 41, stk. 1.

Tre virksomheder, Odense Elforsyning Net A/S, Faaborg Elforsyning A/S og Frederiksberg Elnet A/S, har inden tidsfristens udløb den 31. december 2002 anmeldt til Energitilsynet, at de foretager den i bekendtgørelsens § 42, stk. 1, årlige aktuarmæssige genberegning af den i § 41, stk. 1, nævnte gæld vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelser optjent inden den 31. december 1999, som er optaget i åbningsbalancen. Ingen virksomheder har efter tidsfristens udløb foretaget anmeldelse.

Til eksempel kan sekretariatet oplyse efter aftale med Odense Elforsyning Net A/S, at virksomhedens aktuarmæssigt opgjorte gæld vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelser over for Odense kommune var 169,5 mio. kr. jf. Energitilsynets afgørelse på møde nr. 22 den 17. december 2001. Den aktuarmæssige genberegning af denne tjenestemandspensionsforpligtelse giver et resultat på 129,4 mio. kr. pr. 31. december 2002.

6.2 Håndværksrådets klage over elektricitetsvirksomheders udførelse af elektrikeropgaver
Energitilsynets sekretariat har meddelt Håndværksrådet, at Energitilsynet ikke har kompetence til at gribe ind i forbindelse med to klager fra rådet over, at elektricitetsvirksomheder udfører elektrikeropgaver for kunderne. De pågældende opgaver udføres i selvstændige virksomheder, som ikke er omfattet af elforsyningsloven, jf. lovens § 2. Forholdene kan derfor ikke bedømmes efter elforsyningsloven.

Baggrunden for sagen var en klage i november 2002 fra Håndværksrådet i anledning af NESAs annoncering i Urban. I annoncen tilbyder NESA kunderne at udføre elektrikeropgaver. Klagen blev senere fulgt op af tilsvarende klage over Grindsted El- og Varmeværk A.m.b.A., der tilbød udførelse af forskellige serviceydelser.

Såvel NESA som Grindsted El- og Varmeværk har oplyst, at de pågældende aktiviteter ikke udføres af kollektive elforsyningsvirksomheder, men af selvstændige kommercielle selskaber.

NESA gjorde opmærksom på, at de pågældende installationsarbejder ikke udføres som sideordnet aktivitet i den kollektive elforsyningsvirksomhed NESANET, men derimod af NESA Service, der er et forretningsområde i NESA A/S, der udfører opgaver for private kunder og erhvervsvirksomheder. De pågældende annoncer er betalt af NESA A/S og påvirker ikke økonomien i den kollektive elforsyningsvirksomhed.

Grindsted El- og Varmeværk oplyste, at servicevirksomheden foregår i virksomheden GEAS A/S, som på kommercielle vilkår tilbyder at løse opgaver. Netvirksomhed foregår derimod i GEV NET A/S. Der føres separate uafhængige regnskaber, således at det sikres, at der ikke sker overførsler fra det ene selskab til det andet.

6.3 Opfølgning på lovforslag L 162.
Energitilsynet afgav den 11. marts 2003 sit høringssvar over lovforslag L 162 (Forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om tilskud til elproduktion, lov om varmeforsyning og lov om udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner). Energistyrelsen har efterfølgende efter drøftelse med Energitilsynets sekretariat udarbejdet et udkast til ændringsforslag med tilhørende bemærkninger om, at varmepriserne ikke må stige som følge af overdragelse af et kollektivt varmeforsyningsanlæg.

Med udkastet til ændringsforslag præciseres, at en overdragelse af et kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke i sig selv må føre til stigende varmepriser. Det vederlag, som betales ved hel eller delvis overdragelse af et anlæg, må således ikke føre til, at varmepriserne bliver højere, end de kunne at være blevet, såfremt overdragelsen ikke havde fundet sted.

Lovbemærkningerne beskriver en række situationer, hvor en virksomhedsoverdragelse godt kan udløse varmeprisstigninger:

  • Prisudligningsordninger som led i en strukturrationalisering, hvor f.eks. en stor veldrevet kraftvarmeforsyning overtager mindre, lokale kollektive varmeforsyningsvirksomheder med forholdsvis høje varmepriser vil stadig kunne finde sted.
  • En ny ejer vil kunne træffe sædvanlige driftsmæssige dispositioner med virkning for varmepriserne. Forslaget forringer således ikke en købers mulighed for i varmepriserne - med den virkning at priserne vil kunne stige - at indregne omkostninger, som sælgeren tidligere kunne have indregnet efter reglerne i varmeforsyningsloven.

Det gælder i øvrigt også, at en køber vil kunne indregne øgede udgifter ved erhvervelse af et anlæg, såfremt den købende virksomhed ved udnyttelse af synergieffekter vil kunne opnå lavere samlede priser til varmeforbrugerne i såvel den overdragne som den købende virksomhed.

Omvendt præciseres, at en overdragelse af et kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke må føre til, at afskrivningsgrundlaget forøges som følge af overdragelsen, selvom anlægget måtte være overdraget til en højere pris end den varmeprismæssigt nedskrevne værdi (hvilket allerede følger af den gældende afskrivningsbekendtgørelse). Dermed slås også fast (på ny), at overdragelse af et kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke kan føre til, at forbrugerne kommer til at betale anlægget flere gange over varmepriserne.

Overdragelse af en kollektiv varmeforsyningsvirksomhed indebærer ikke ændringer i forhold vedrørende anmeldelse af tariffer, omkostningsfordeling, andre betingelser og vedtægter til Energitilsynet.

6.4 Elprisstatistik april 2003
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriser er vedlagt som bilag 1 til Meddelelser.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO