Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets møde den 27. oktober 2003

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 Skanderborg fjernvarme - afregningspriserne fra I/S Reno Syd
Energitilsynet har i sit møde den 25. august 2003 under dagsordenens punkt 7: I/S Reno Syd - Skanderborg Fjernvarmes klage over afregningspriserne for 2001, 2002 og 2003, truffet afgørelse i en sag, hvor Skanderborg Fjernvarme ønskede en ændret beregning af afregningsprisen fra I/S Reno Syd. Bl.a. ønskede fjernvarmeværket indregnet indtægter fra erhvervsaffald.

Afgørelse gik ud på, at Energitilsynet ikke på det foreliggende grundlag fandt, at I/S Reno Syds prisberegning var i strid med varmeforsyningsloven, jf. lovens § 21, stk. 4, og § 20.

Ved afgørelsen tog Energitilsynet stilling til 4 klagepunkter i Skanderborg Fjernvarmes klagepunkter: beregning af substitutionspris, indregning af indtægter fra erhvervsaffald, fordeling af administrationsomkostninger og indregning af særlige udgifter til dioxinfilter.

Energitilsynets afgørelse er af Skanderborg Fjernvarme indbragt for Energiklagenævnet. Det er fjernvarmeværkets påstand, at I/S Reno Syds priser er i strid med bestemmelserne i varmeforsyningslovens § 20 og afskrivningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser og forrentning af indskudskapital.)

1.2 EnergiMidt Net a/s - tilslutningsvilkår for biogasanlæg
Energitilsynets sekretariat har den 4. august 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor konsulent Ole Elmose, Viborgegnens Energi- og Miljøkontor klagede over EnergiMidt Net A/S' tilslutningsvilkår for en gårdejers biogasanlæg. Konsulenten ønskede tilslutning på lavspændingssiden af den eksisterende 10/0,4 kV transformator, mens EnergiMidt har krævet tilslutning på højspændingssiden. EnergiMidt havde under sagen oplyst, at det var tekniske forhold, der i den konkrete sag gjorde, at tilslutning ikke kunne ske på lavspændingssiden.

Energitilsynet fandt ikke, at EnergiMidts fremgangsmåde stred imod bestemmelserne i elforsyningsloven, jf. lovens § 67, stk. 1, og lovens § 77, stk. 1.

Sekretariatet lagde herudover vægt på, at bestemmelsen i § 67, stk. 1 må forstås således, at tilslutning som udgangspunkt skal ske på højspændingssiden. Gårdejerens omkostninger ved tilslutningen er holdt inden for den udgift, som ejere af anlæg maksimalt skal afholde efter lovbestemmelsen.

Sekretariatets afgørelse er af konsulenten indbragt for Energiklagenævnet.

Konsulenten har inden afgørelsen blev indbragt for klagenævnet, klaget over afgørelsen til formanden. Formanden redegjorde i sit svar for sagsbehandlingen.

1.3 Sønderborg Fjernvarme - størrelsen af flyttegebyr
Energitilsynets sekretariat har den 16. september 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger under Sønderborg Fjernvarme havde klaget til Energitilsynet over størrelsen af Sønderborg Fjernvarmes flyttegebyr. Flyttegebyret, der er anmeldt til Energitilsynets offentligt tilgængelige register, udgør 300 kr.

Forbruger fandt, at flyttegebyret ikke svarede til de omkostninger værket måtte antages at have i forbindelse med udfærdigelse af flytteopgørelse.

Energitilsynets sekretariat meddelte klageren, at i henhold til Energitilsynets praksis skal gebyrer svarer til den gennemsnitlige rimelige omkostning ved den pågældende foranstaltning.

Opkrævning af gebyrer er således ikke afhængig af at størrelsen i det enkelte tilfælde svarer til omkostningerne ved den pågældende foranstaltning hos den pågældende forsyn, men de må ikke overstige den gennemsnitlige rimelige omkostning.

Sekretariatet fandt ikke, at et flyttegebyr på 300 kr. kunne anses for at overstige den gennemsnitlige rimelige omkostning ved den pågældende foranstaltning.

Sekretariatets afgørelse er af forbrugeren indbragt for Energiklagenævnet.

1.4 AKE Forsyning a/s - gebyrer ved måleraflæsning
Energitilsynets sekretariat har den 14. maj 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger i Aalborg havde klaget til Energitilsynet over AKE Forsynings (tidligere Aalborg kommunes forsyningsvirksomheder) beregning af gebyrer i forbindelse med en måleraflæsning.

Klager mener sig dårligt behandlet af selskabet, idet selskabet har opkrævet gebyr for skønnet aflæsning og for forgæves kørsel efter at have forsøgt at aflæse klagers måler, hvilket ikke var muligt på det aftalte tidspunkt, da klager ikke var hjemme. Klager mener at have aftalt, at aflæsningen skulle finde sted en torsdag omkring kl. 17 som den sidste på ruten. Aflæsningen blev forsøgt gennemført kl. 16.20. Klager mener ikke, at selskabet i tilstrækkelig grad har informeret ordentligt om selskabets procedurer og tidsintervaller i forbindelse med måleraflæsning. Klager mener heller ikke, at selskabet blot kan antage, at klager er vidende om selskabets gebyrer.

Selskabet har oplyst, at selskabet af praktiske grunde altid laver aftaler inden for et tidsrum af mindst én time, at selskabet i henhold til leveringsbestemmelserne er berettiget til at beregnet et skønnet forbrug for kundens regning, såfremt aflæsning ikke sker, samt at selskabet mener at have overholdt sin oplysningspligt.

Sekretariatet fandt det på denne baggrund ikke urimeligt, jf. elforsyningslovens § 77, stk. 1, jf. § 6, stk. 3, at selskabet har forsøgt at aflæse måleren den pågældende torsdag, og at selskabet har beregnet et skønnet forbrug på kundens regning. Energitilsynet fandt heller ikke, at selskabet havde tilsidesat sin oplysningspligt.

Sekretariats afgørelse er af forbrugeren indbragt for Energiklagenævnet.

1.5 Dansk Energi - anmeldelse af åbningsbalancer for BOE NET a/s og Energi Horsens Net a/s (opgørelse af fri og bunden kapital)
Dansk Energi anmeldte i juni 2003 åbningsbalancer for BOE Net A/S, Energi Horsens Net A/S og Nykøbing Sjælland Elnet, hvor Dansk Energis primære påstand var, at netselskabernes samlede egenkapital er fri egenkapital.

Energitilsynet tog på mødet den 25. august 2003 under dagsordenens punkt 4: Dansk Energis principale påstand i 3 prøvesager om kapitalopgørelse, stilling til Dansk Energis primære påstand. Tilsynet besluttede, at man ikke ville kunne godkende anmeldelse af åbningsbalancer pr. 1. januar 2000 for Energi Horsens Net A/S og BOE Net A/S, i henhold til elforsyningslovens §§ 74 og 100, hvor selskabernes samlede egenkapital var omfattet af elforsyningslovens § 74, stk. 3.

Energitilsynet besluttede endvidere, at man i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 2, ville kunne godkende anmeldelse af en åbningsbalance pr. 1. januar 2000 i henhold til elforsyningslovens §§ 74 og 100 for Nykøbing Sjælland Elnet, hvor egenkapitalen opgjort i selskabets regnskab for 1999 som udgangspunkt ville være omfattet af elforsyningslovens § 74, stk. 3.

Dansk Energi ved advokat Claus Høeg Madsen har den 19. september 2003 påklaget Energitilsynets afgørelse i relation til de anmeldte åbningsbalancer for BOE NET A/S og Energi Horsens Net A/S med henvisning til de påstande der er gjort gældende overfor Energitilsynet.

Advokaten har oplyst, at man inden for få uger vil fremsende et supplerende indlæg angående den primære påstand.

Energiklagenævnet har den 1. oktober 2003 anmodet om at det varslede indlæg er nævnet i hænde inde 6 uger.

Energiklagenævnet har herudover den 1. oktober 2003 meddelt, at nævnet finder det mest hensigtsmæssigt, at anken af Energitilsynets afgørelse af 31. marts 2003 om åbningsbalancen for NESANET A/S, afventer Dansk Energis supplerende indlæg vedrørende BOE NET A/S og Energi Horsens Net A/S.

Når Energiklagenævnet har modtaget samtlige indlæg vil man tage stilling til muligheden for en samlet behandling af de to sager.

1.6 Sydvest Energi Net A/S - efterregulering af strømforbrug
Energitilsynets sekretariat har den 21. august 2003 truffet en afgørelse i en sag, hvor HP Service v/Niels Andersen havde klaget over Sydvest Energis Net A/S' krav om betaling for efterregulering af strømforbrug i perioden fra den 3. april 2002 til den 3. april 2003.

Årsagen til kravet om betaling for efterregulering er, at virksomhedens elmåler har været monteret med en strømtransformer med et omsætningsforhold på 400/5 amp, hvor omsætningsforholdet skulle have været 300/5 amp. Fejlmonteringen har bevirket, at der i fejlperioden har været målt 1/3 for lidt på måleren.

Sydvest Energi Net har oplyst, at der tilsyneladende er tale om en oprindelig fejlmontering af elmåleren, formentlig fra målertavlens opsætning i 1984, og at ansvaret herfor påhviler elforsyningen. Sydvest Energi Net har beklaget fejlmonteringen overfor virksomheden.

Sekretariatets afgørelse er, at den fremgangsmåde, som Sydvest Energi Net har fulgt, ikke kan anses for at være i strid med elforsyningsloven, jf. lovens § 77, stk. 1.

Ved denne afgørelse er der lagt vægt på, at Sydvest Energi Nets krav om betaling for efterregulering følger praksis i tilsvarende sager fastlagt af det daværende Elprisudvalg. Efter praksis kan elforsyningen opkræve betaling for efterregulering af elforbrug tilbage til begyndelsen af sidste regnskabsperiode, dvs. den del af indeværende periode, som er gået, plus ét år.

Endvidere har sekretariatet lagt vægt på, at Sydvest Energi Nets betalingskrav fra og med den 3. april 2002 ikke stiller virksomheden økonomisk anderledes, end tilfældet ville have været ved en fejlfri målermontering.

Sekretariats afgørelse er af virksomheden indbragt for Energiklagenævnet.

1.7 TRE-FOR Elnet A/S - fastsættelse af rådighedsprisen for A/S Dansk Shell Raffinaderiet
Energitilsynet har i sit møde den 25. august 2003 under dagsordenens punkt 5: TRE-FOR Elnet a/s - fastsættelse af rådighedsprisen for a/s Dansk Shell Raffinaderiet, truffet afgørelse i en sag, hvor A/S Dansk Shell Raffinaderiets havde klaget over rådighedsprisen hos TRE-FOR Elnet A/S.

Af Energitilsynets afgørelse fremgår, at Energitilsynet ud fra netpriserne hos TRE-FOR Elnet A/S for år 2001 og år 2002, og især netprisen pr. 1. januar 2003, ikke finder den beregnede rådighedspris for A/S Dansk Shell Raffinaderiet urimelig, jf. elforsyningslovens § 73 og § 77, stk. 1.

Tilsynet har desuden oplyst, at Energitilsynet vil tage afgørelsen af 25. august 2003 op til fornyet behandling, såfremt Energiklagenævnets behandling af den af A/S Dansk Shell Raffinaderiet indbragte afgørelse af 28. oktober 2002 (truffet på Energitilsynets møde under punkt 4: Energi Fyn Net A/S og TRE-FOR Elnet A/S - afregning af rådighedsbetaling) skulle føre til en omgørelse af Energitilsynets afgørelse.

Energitilsynets afgørelse af 25. august 2003 er af A/S Dansk Shell Raffinaderiet indbragt for Energiklagenævnet.

1.8 Tranbjerg Varmeværk - forbrugerbetaling for manglende afkøling af fjernvarmevand
Energitilsynets sekretariat har den 18. august 2003 truffet en afgørelse i en sag, hvor en forbruger havde klaget over, at hun skulle betale for for ringe afkøling.

Forbrugeren anførte, at et omløb installeret i hendes ejendom ledte til forhøjet fremløbstemperatur på fjernvarmevandet og forbedrede muligheden for afkøling af fjernvarmevandet, men samtidig var meget støjende. Energitilsynet havde fundet, at både forbrugeren og Tranbjerg Varmeværk havde bekræftet, at tilstrækkelig høj fremløbstemperatur på fjernvarmevandet kunne opnås ved korrekt brug af omløbet. Energitilsynet kunne ikke vurdere omfanget af støj ved anvendelse af omløbet. Herefter fandt Energitilsynet ikke anledning til at foretage yderligere i sagen.

Sekretariats afgørelse er af forbrugeren indbragt for Energiklagenævnet.

1.9 Skagen Varmeværk - prisberegning for varme leveret fra Skagen Forbrænding
Energitilsynet har i sit møde den 25. august 2003 under dagsordenens punkt 8: Skagen Forbrænding - prisfastsættelse på affaldsvarme til Skagen Varmeværk, truffet afgørelse i en sag, hvor parterne ikke kunne blive enige om prisfastsættelsen, herunder beregning af substitutionspris.

Sagen er startet i år 2000, hvor Skagen Varmeværk fremsendte en klage over bestemte omkostningsposter i Skagen Forbrændings budget for år 2000. Energitilsynet havde efterfølgende fundet anledning til generelt at vurdere spørgsmålet om afregningsprisen på affaldsvarmen fra Skagen Forbrænding efter varmeforsyningslovens bestemmelser.

Energitilsynet havde fundet, at der ikke indgik ikke-nødvendige omkostninger i Skagen Forbrændings budgetter og regnskaber for 2000 og frem. Energitilsynet havde endvidere fundet, at der for perioden fra år 1997 højst kunne betales den affaldsvarmepris, der blev udgjort at den laveste af enten en substitutionspris eller den omkostningsbestemte pris. Det blev endvidere afgjort, at substitutionsprisen i overensstemmelse med Konkurrenceankenævnets kendelse af 17. april 1997 skulle fastsættes ud fra, hvad Skagen Varmeværks samlede varmeproduktionspris under de givne forudsætninger ville have været, dersom hele produktionen skete på Skagen Varmeværk. Dette ville betyde, at substitutionsprisen blev fastsat som gennemsnitsprisen ved at producere den samlede varmemængde på Skagen Varmeværk.

Det fremgår af afgørelsen, at Energitilsynet var opmærksom på, at substitutionsprisen med de nuværende affaldsafgifter ikke ville give dækning for de samlede omkostninger, herunder forrentning af den akkumulerede underdækning, og at Energitilsynet derfor samtidig ville henlede Energistyrelsens opmærksomhed på dette forhold, hvilket er sket ved brev af 27. august 2003.

Energitilsynets afgørelse er nu af begge parter, advokat Aksel Groth for Skagen Varmeværk og advokat Eigil Worm for Skagen Forbrænding (Skagen Kommune), indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1 Thy-Mors Energi a/s - forbrugers anke over opkrævning af inkassogebyr trukket tilbage
Energitilsynets sekretariat har den 17. juni 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger under Thy-Mors Energi havde klaget over forsyningsselskabets opkrævning af incassogebyrer.

Energiklagenævnet har den 3. oktober 2003 meddelt sekretariatet, at forbrugeren har anket afgørelsen af 17. juni 2003, men at anken senere er trukket tilbage, idet forbrugeren i stedet har udtaget stævning mod Thy-Mors Energi.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke i perioden efter sidste udgave af Meddelelser truffet afgørelser af Energitilsynets formand i henhold til § 3, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1 Eltra - klage fra EC Power A/S over Eltras opkrævning af PSO betaling for ejendomme med mikrokraftvarmeværk
Energitilsynets sekretariat har den 1. oktober 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor EC Power A/S havde klaget over Eltras opkrævning af PSO betaling hos kunder, der har installeret et mikrokraftvarmeværk.

Sagen drejede sig om fordelingen af omkostningerne til offentlige forpligtelser i de puljer, som disse offentlige forpligtelser vedrører, jf. elforsyningslovens § 9, stk. 1.

Sekretariatet har ved afgørelsen meddelt, at det sammenfattende er Energitilsynets vurdering, at EC Power A/S ikke i det foreliggende tilfælde har peget på forhold, der foranlediger Energitilsynet til at tage Eltras prisfastsættelse af PSO-priserne for år 2003 op til fornyet behandling, jf. afgørelsen på Energitilsynets møde den 20. januar 2003 under dagsordenens punkt 6: Elsam og Elkraft System - godkendelse af prisfastsættelsen for systemansvaret for 2003.

Sekretariatet har på baggrund af oplysninger fra EC Power A/S om blandt andet netvirksomheders krav til produktionsmålere m.v. hos kunder med installeret mikrokraftvarmeværk oplyst, at Energitilsynet ikke er afskåret fra enten på eget initiativ eller på baggrund af klager - hverken nu eller senere - at bedømme de konkrete afregningsforhold for en ejendom med mikrokraftvarmeværk.

4.2 Udligningsordning for netselskabernes omkostninger til nettab i opsamlingsnettene for vindmøller i Jylland og på Fyn

På Energitilsynets møder den 24. februar 2003 og den 25. august 2003 orienterede sekretariatet om ELFORs udligningsordning for de jysk/fynske netselskabers omkostninger til nettab i lokale opsamlingsnet for vindmøllestrøm.

I Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til mødet den 25. august 2003 oplyste sekretariatet følgende under punkt 6.5.Udligningsordning for omkostninger til nettab (ikke til offentliggørelse):

På tilsynets møde den 24. februar 2003 under punkt 6.6 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat oplystes følgende:

ELFOR indførte i 2000 en udligningsordning for netselskabernes omkostninger til nettab i opsamlingsnettene for vindmøller i Jylland og på Fyn. Ordningen skulle fra 1. januar 2002 administreres af Eltra, idet PSO-omkostninger blev taget ud af netselskabernes indtægtsrammer ved en ændring af indtægtsrammebekendtgørelsen i maj 2001.

Eltra har forelagt udligningsordningen for Energistyrelsen, som ikke finder, at omkostninger til nettab i opsamlingsnet er en PSO-omkostning. Eltras opfattelse er herefter, at netselskaberne selv skal afholde omkostningen inden for indtægtsrammen på linje med andre driftsomkostninger, som knytter sig til elanlæg / PSO-anlæg, som selskaberne er forpligtede til at nettilslutte.

Eltra har afholdt udgifter under ordningen og stiller nu krav om tilbagebetaling.

ELFOR har den 14. januar 2003 på vegne af netselskaberne klaget til Energitilsynet over Eltras krav. ELFORs påstand er, at Eltra kan eller skal anse omkostninger til nettab i tilslutningskabler, der forbinder et vindmølleområde med det offentlige elnet, for PSO-omkostninger, der kan eller skal dækkes af elforbrugerne efter elforsyningslovens § 9, stk. 1, nr. 2.

ELFOR anmoder i sin klage om måtte fremsende yderligere supplerende bemærkninger inden en af tilsynet nærmere fastsat frist. Baggrunden herfor er, at der aktuelt foregår drøftelser af sagen mellem ELFOR og Energistyrelsen og herunder indhentes vejledning fra Kammeradvokaten.

Når ELFOR har delt sin klage op på denne måde, er grunden, at ELFOR fejlagtigt har ment, at der gælder en 4 ugers klagefrist for sager til Energitilsynet.

Det er efterfølgende aftalt, at tilsynet ikke foretager sig yderligere i sagen, før der foreligger en udgang på drøftelserne mellem ELFOR og Energistyrelsen, og ELFOR herefter fremkommer med yderligere supplerende oplysninger."

Eltra har i brev af 10. juni 2003 på Elfors og egne vegne atter henvendt sig til Energitilsynet om udligningsordningen. Baggrunden herfor er, at der med virkning fra den 20. maj 2003 er kommet regler på området. Med den nye vindmøllebekendtgørelse (§ 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 331 af 8. maj 2003 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v.) er omkostningerne til nettab i opsamlingsnettet nu gjort til en PSO-omkostning, der afholdes af alle forbrugere i det sammenhængende elforsyningsnet.

Eltra og Elfor har ønsket en drøftelse med sekretariatet om mulighederne for at udligne netselskabernes omkostninger til nettab indenfor elforsyningslovens rammer i perioden op til vindmøllebekendtgørelsen trådte i kraft.

Sekretariatet har den 2. juli 2003 meddelt Eltra og Elfor, at i og med de nye regler i vindmøllebekendtgørelsens § 7, stk. 2, efter lovgivers bestemmelse ikke har fået tilbagevirkende kraft, eller der på anden vis i elforsyningsloven er hjemmel hertil, ser sekretariatet ingen mulighed for at medvirke til, at der kan ske udligning af netselskabernes omkostninger til nettab i tidsrummet op til den nye vindmøllebekendtgørelse trådte i kraft.

Sekretariatet har i øvrigt henvist parterne til at tage sagen op overfor Energistyrelsen, såfremt de måtte ønske at gå videre med sagen."

Foranlediget af sekretariatets afgørelse af 2. juli 2003 har ELFOR atter bragt sagen op for Energitilsynets sekretariat og i forbindelse hermed fremlagt en række yderligere oplysninger og en talmæssig belysning af virkningerne af at etablere udligningsordningen.

ELFOR har herunder henvist til, at der består en parallel udligningsordning for de østdanske netselskaber, der administreres af Elkraft. Denne ordning blev etableret med virkning fra 1. januar 1999, dvs. før lovreformen pr. 30. december 1999 på elforsyningsområdet.

ELFOR oplyser, at de samlede nettabsomkostninger i Vestdanmark, hvor vindmølleudbygningen er forholdsvis størst, udgør knap 12 mio. kr. i 2001. I Østdanmark er beløbet markant lavere, nemlig knap 1,5 mio. kr.

Den procentiske virkning af at udligne nettabsomkostningerne - og dermed pålægge forbrugerne i det sammenhængende elsystem at bidrage til omkostningerne - udgør i Vestdanmark ca. 0,5 pct. af selskabernes nettarif, inkl. transmissionstarif. I Østdanmark er tallet kun 0,06 pct.

Etablering af en udligningsordning i Vestdanmark vil indebære, at nettariffen for godt halvdelen af elektriciteten stiger med op til 0,062 øre/kWh. Den anden halvdel af den transporterede strøm vil få et fald i nettarifferne op til 0,34 øre/kWh.

Den allerede etablerede udligningsordning i Østdanmark forøger nettarifferne for godt 85 pct. af elektricitetens vedkommende med typisk 0,018 øre/kWh. Omvendt reducerer udligningsordningen i Østdanmark nettarifferne for de resterende 15 pct. af elektriciteten med op til 0,34 øre/kWh.

Sekretariatets har vurderet sagen på ny i lyset af de yderligere oplysninger.

Idet udligningsordningen i Vestdanmark

  • dels har begrænset økonomisk rækkevidde,
  • dels at der ikke er grebet ind overfor den østdanske ordning, der blev iværksat pr. 1. januar 1999 under den "gamle" elforsyningslov,

har sekretariatet den 6. oktober 2003 ud fra en rimelighedsbetragtning besluttet at meddele ELFOR, at Energitilsynet ikke har indvendinger mod en vestdansk udligningsordning som ovenfor beskrevet.

Sekretariatet har desuden lagt til grund, at der ikke i elforsyningsloven er regler, som forhindrer etablering af udligningsordningen. Hertil kommer, at lovgiver med bekendtgørelse nr. 331 af 8. maj 2003 har gjort omkostningerne ved nettab i de lokale opsamlingsnet til vindmøllestrøm til en PSO-omkostning, der betales af alle elforbrugere i det sammenhængende elforsyningsnet.

4.3 NESA - ændring i stikledning i forbindelse med kabellægning af luftledninger
En kunde hos NESA klagede ved brev af 8. september 2003 til Energitilsynet over NESAs kabellægning i Hundested.

Sagen vedrørte to forhold: 1) Spørgsmålet om hvorvidt NESA havde en retlig hjemmel til at flytte tilslutningspunktet, selv om det indebar stikledningsarbejder på klagerens ejendom, 2) spørgsmålet om hvorvidt det ville være urimeligt efter elforsyningsloven, at NESA i sidste ende afbrød for strømforsyningen til klagerens ejendom.

Energitilsynets sekretariat havde meddelt klageren, at Energitilsynet ikke havde grundlag for at kritisere, at NESA under hensyntagen til selskabets forpligtelse i elforsyningslovens § 20, stk. 1, og i overensstemmelse med selskabets almindelige betingelser for ellevering, omlagde klagerens tilslutningspunkt til det kollektive elforsyningsnet i forbindelse med kabellægning af luftledningerne i det pågældende område, også selv om omlægningen af tilslutningspunktet indebar stikledningsarbejder på klagerens ejendom.

Sekretariatet havde lagt vægt på, at NESA i overensstemmelse med selskabets almindelige betingelser for ellevering havde tilbudt at udføre stikledningsarbejdet uden omkostninger for klageren, og tilligemed havde dokumenteret en villighed til at imødekomme klageren med hensyn til stikledningsføringen.

Sekretariatet havde endvidere meddelt klageren, at det ud fra en samlet vurdering af sagen, herunder især NESAs bestræbelser på at imødekomme klageren, ikke stred imod rimelighedskriteriet i elforsyningslovens § 6, stk. 3, at NESA i sidste ende afbrød elforsyningen til klagerens ejendom, hvis klageren fortsat afviste NESA, jf. leveringsbetingelserne.

4.4 ELTRA - klage fra Bendstrup Møllelaug I/S over krav til separat energimåling
Eltra har den 2. april 2003 meddelt Bendstrup Vindmøllelaug I/S, at der snarest muligt skal etableres separat afregningsmåling af laugets 2 vindmøller opstillet i NRGi's netområde. De 2 vindmøller er opstillet ved siden af hinanden og er typemæssigt ensartede.

De 2 vindmøller er etableret under skrotningsordningen for gamle vindmøller. Skrotningsbeviserne er skævt fordelt i møllerne, som dermed er underlagt hver sin afregningsregel.

Forud herfor har spørgsmålet for Eltra været, om der skal separat måler til hver mølle, hvis møllerne afregnes uens. Den (nu historiske) bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v. (vindmøllebekendtgørelsen) siger intet herom.

Det bagvedliggende problem er, at netselskabet NRGi - og ikke Eltra - som måleransvarlig har ansvaret for korrekt afregningsmåling af de to vindmøller. Det er NRGi, der har stillet kravet til lauget om at etablere 2 separate målere, der vil indebære omkostninger i størrelsesordenen 100.000 kr. for lauget.

Energistyrelsen har den 2. juli 2002 i et svar til Eltra fortolket vindmøllebekendtgørelsen derhen, at vindmøller, hvori der er indløst forskellig afregningseffekt hidrørende fra skrotningsbeviser, skal udmåles separat, da sådanne vindmøller er underlagt forskellige afregningsregler. Det er derfor ikke acceptabelt at estimere produktionen på de pågældende vindmøller ud fra en fællesmåling af produktionen. Af hensyn til kontrolmulighederne kan fællesmåling derfor kun tillades, hvor vindmøllerne er underlagt samme afregningsregel.

Med Energistyrelsens fortolkning in mente foretager Eltra ingen selvstændig sagsbehandling, men viderebringer Energistyrelsens "afgørelse" som sin egen. Dermed stilles Bendstrup Møllelaug overfor NRGi's målerkrav på ca. 100.000 kr. Der gives samtidig klagevejledning om, at afgørelsen, dvs. reelt Energistyrelsens, kan indbringes for Energitilsynet.

Den 29. april 2003 indbringer Bendstrup Vindmøllelaug Eltras afgørelse for Energitilsynet. I klagen anviser lauget forskellige alternative og langt billigere løsninger til opfyldelse af NRGi's målerkrav.

Sekretariatet indhenter sædvanemæssigt en udtalelse hos Eltra, hvorved sagens nærmere indhold kommer til sekretariatets kendskab. Eltra fastholder i sin udtalelse af 21. maj 2003 den påklagede afgørelse af 2. april 2003. Dette sker med henvisning til den "stadfæstelse/kodificering ad den hidtidige lovfortolkning af, som er gengivet i Energistyrelsens konklusioner â?¦ og den heraf følgende praksis, herunder vor afgørelse af 2. april 2003".

I Eltras udtalelse hedder det i øvrigt, at "Det skal bemærkes, at vi ikke kan vurdere, om det i klagen angivne omkostningsniveau for måleretablering er korrekt. Såfremt vores afgørelse stadfæstes, må vi imidlertid forudsætte, at alle muligheder for etablering af korrekt afregningsmåling bliver undersøgt, så omkostningerne kan reduceres mest muligt".

På baggrund af Eltras udtalelse har sekretariatet bedt Eltra taget sagen op på ny overfor NRGi.

Udgangen herpå er blevet, at NRGi har frafaldet målerkravet på de ca. 100.000 kr. NRGi overtager i stedet laugets lavspændingsmålere, da denne løsning tilfredsstiller NRGi's krav til måling af vindmøllestrømmen. Løsningen udløser desuden ikke noget økonomisk mellemværende mellem NRGi og lauget, hvilket sidstnævnte er tilfreds med.

Den 9. oktober 2003 har Bendstrup Møllelaug trukket sin klage til Energitilsynet tilbage, og sagen er lukket.

Den 8. maj 2003 udstedtes en ny vindmøllebekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 331 af 8. maj 2003 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v.). I bekendtgørelsen er der nu fastsat et krav om etablering af egen afregningsmåler, i de tilfælde hvor vindmøller i en park er underlagt forskellige afregningsregler.


5. Høringssvar

5.1 Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion
Energitilsynet har fra Energistyrelsen modtaget et udkast tilForslag til Lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion (ophør af tilskud til industriel kraft-varme-produktion efter 1. januar 2004)

Forslaget indebærer, at der ikke ydes elproduktionstilskud til nye industrielle naturgas- og affaldsbaserede kraftvarmeanlæg. Der ydes efter forslaget ikke længere et tidsbegrænset tilskud på 7 øre pr. kWh til elektricitet, der er fremstillet ved industriel kraftvarmeproduktion på nye anlæg, der er idriftsat den 1. januar 2004 og derefter. Samtidig bortfalder det tidsbegrænsede tilskud på 2 øre pr. kWh til udskiftninger af eksisterende industrielle anlæg.

Eksisterende industrielle værker, der allerede modtager tilskud, vil ikke blive berørt af forslaget.

Ophævelsen af elproduktionstilskuddet for nye anlæg er et led i regeringens politik om at forbedre de generelle rammevilkår for erhvervslivet, og i den sammenhæng reducere omfanget af sektorspecifikke tilskud. Forslaget skal tillige ses i forlængelse af regeringens stop i december 2001 for nye anlægstilskud til industriel kraftvarme og regeringens løbende prioritering af tilskudsmidler.

De foreslåede ændringer medfører ikke opgaver for Energitilsynet.

Sekretariatet har meddelt Energistyrelsen, at Energitilsynet ikke har bemærkninger til udkastet til lovforslag.


6. Andre forhold

6.1 Elfor - medlemsvejledninger
Elfor har til Energitilsynet indsendt udkast til 4 vejledninger til foreningens medlemmer. Det drejer sig om følgende:

1) Vejledende retningslinier for forsyningspligtvirksomheders regningsudsendelse og restanceinddrivelse

2) Vejledende retningslinier for netvirksomheders regningsudsendelse og restanceinddrivelse

3) Vejledning om tilslutningsbestemmelser / Stikledningsregulativ, og

4) for forsyningspligtselskaber Bestemmelser for levering af elektricitet.

På et møde med Elfor har Energitilsynets sekretariat påpeget en række forhold, efter sekretariatets opfattelse bør ændres inden vejledningerne udsendes, herunder at afbrydelse af forsyningen alene kan ske efter særskilt varsel og, at forsyningsvirkomhederne altid skal forsyne imod kontant betaling, dvs. forudbetaling. For så vidt angår de vejledende tilslutningsbestemmelse / stikledningsregulativ har sekretariatet påpeget, at det er formålstjenligt, at den nøjagtige grænse mellem den private installation og det kollektive elforsyningsnet fremgår af vejledningen. Herudover, at vejledningen skal være udtømmende.

Sekretariatet understregede, at Energitilsynet ikke kan gribe ind overfor brancheforeningers leveringsbestemmelser, men at Tilsynet alene kan gribe ind, hvis vejledningerne anvendes som leveringsbestemmelser for de enkelte forsyningsvirksomheder og generelt eller konkret har urimelige virkninger.

Det aftaltes på mødet, at Elfor til sekretariatet vil fremsende et tilrettet udkast til leveringsbestemmelserne.

6.2 Elprisstatistik oktober 2003
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriserne er vedlagt som bilag til Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO