Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets sekretariat møde den 26. maj 2003

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 Høje Taastrup Fjernvarme - direkte kundeforhold
På sit møde den 31. marts 2003 behandlede Energitilsynet en klage fra Grundejerlauget Sønderby over Høje Taastrup Fjernvarmes nægtelse af direkte kundeforhold.

Energitilsynet fandt, det ikke kan anses for urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at Høje Taastrup Fjernvarme i sine leveringsbestemmelser stiller som betingelse for direkte kundeforhold, at der hos forbrugeren er etableret en individuel varmeveksler, og at leveringsgrænsen går ved denne varmeveksler og

  • at det derfor ikke kan anses for urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at Høje Taastrup Fjernvarme har nægtet at etablere et direkte kundeforhold mellem medlemmerne af Grundejerlauget Sønderby og varmeværket under henvisning til, at der ikke er opsat individuelle varmevekslere hos de enkelte forbrugere, da levering til grundejerlaugets medlemmer af hensyn til ledningsnettet i området skal ske gennem en central varmeveksler og
  • at det ikke kan betragtes som urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at Høje Taastrup Fjernvarme som betingelse for overtagelse af Grundejerforeningen Sønderbys ledningsnet, stiller krav om at ledningsnettet skal ændres til samme standard som fjernvarmeværkets øvrige ledningsnet.

Da formålet med varmeforsyningslovens § 20, stk. 6, er at der i videst muligt omfang skal etableres direkte kundeforhold, opfordrede Energitilsynet Høje Taastrup Fjernvarmeværk og Grundejerlauget Sønderby til gennem forhandling at finde frem til, hvorledes der kan etableres et direkte kundeforhold mellem Høje Taastrup Fjernvarmeværk og Grundejerlauget Sønderbys medlemmer.

Energitilsynets afgørelse af 31. marts 2003 er af advokaten for Grundejerlauget Sønderby indbragt for Energiklagenævnet.

1.2 NESA - opgørelse af fri egenkapital
På sit møde den 31. marts 2003 traf Energitilsynet afgørelse i sagen om opgørelse af den fri egenkapital i NESA.

Energitilsynet vedtog, at meddele NESA A/S, at Tilsynet havde truffet afgørelse om at kunne godkende en åbningsbalance for NESANET A/S pr. 1. januar 2000 baseret på nedenstående forudsætninger, idet det forudsættes at de endelige beregninger er ledsaget af en revisor opgørelse.

  • at den fri egenkapital pr. 1. januar 1977 opskrives med i alt 3.137.375.000 kr., der reduceres med udskudt skat på i alt 1.160.829.000 kr., således at den samlede opskrivning af net- og produktionsaktiverne, bygningen på Strandvejen i 1977 og periodiseringen af elindtægterne opgøres til 1.976.546.000 kr. Det forudsættes, at der foreligger en revisionserklæring om, at opgørelsen er baseret på aktiver, som NESA A/S ejede på dette tidspunkt.
  • at den bogførte værdi på 201.800.000 kr. i 1977 korrigeres med godkendt forrentning, godkendte rationaliseringsoverskud, overskud ved sideordnede aktiviteter og udlodning, hvorefter den bogførte egenkapital 1. januar 2000 udgør 715,8 mio. kr., hvoraf 442.379.000 kr. placeres i netselskabet.
  • at balancen opskrives med 190.655.000 kr., som følge af at bygningen på Strandvejen tilskrives den bundne kapital og omsætningsaktiverne.
  • at Energitilsynets efterfølgende godkendelse af NESANETs reviderede åbningsbalance pr. 1. januar 2000 forudsætter, at den fri og den bundne egenkapital og dens fordeling er opgjort i overensstemmelse med indtægtsrammebekendtgørelsens regler herom, at der foreligger en revisor opgørelse for så vidt angår værdiansættelsen af bygningen i overensstemmelse med det princip, som tilsynet tilkendegav på mødet den 24. februar 2003, og at NESA fremlægger en revisor redegørelse, der viser, hvordan beregningen af udskudt skat i 1977 er foretaget i overensstemmelse med Tilsynets principafgørelse af 27. februar 2002.

Energitilsynets afgørelse af 31. marts 2003 er af NESAs advokat indbragt for Energiklagenævnet.

Overfor Energiklagenævnet har advokat Claus Høeg Madsen på vegne af NESA og NESANET nedlagt følgende påstande:

1. Principalt:

a) Energitilsynet skal i medfør af elforsyningslovens § 100, stk. 3, godkende, at NESANET A/S' åbningsbalance opgøres således, at al egenkapital er fri egenkapital og derfor er til fri disposition for virksomheden, jf. elforsyningslovens § 74, stk. 3, og

b) Energitilsynet skal i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 2, godkende, at den fri egenkapital i henhold til elforsyningslovens § 74, stk. 1, danner grundlag for fastsættelsen af den forrentning, som i medfør af elforsyningslovens § 69, stk. 1, kan indregnes i priserne; og

c) Energitilsynet skal godkende, at NESA ikke har pligt at overdrage sin aktiepost i Energi E2 A/S til NESANET, medmindre det sker mod fuldt vederlag svarende til aktiernes handelsværdi, og at betingelsen for godkendelse af åbningsbalancen, der er udtrykt af Energitilsynet i dets notat af 1. april 2003, punkt 21 om, "â?¦ at kravet i elforsyningslovens § 97, stk. 2, er opfyldt, således at ejerskabet af produktionsselskabet er placeret i NESANET A/S", derfor skal udgå;

2. Subsidiært:
Der nedlægges påstand svarende til de principale påstande 1, men således at egenkapitalen reduceres med de ikke anvendte prismæssige henlæggelser pr. 1. januar 2000;

3. Mere subsidiært:
Der nedlægges påstand svarende til de principale påstande 1, men således at egenkapitalen reduceres til et beløb, der er mindre end den subsidiære påstand 2, men større end den mest subsidiære påstand 4;

4. Mest subsidiært:
Der nedlægges påstand om stadfæstelse af den af Energitilsynet den 1. april 2003 trufne afgørelse, men med følgende ændringer:

(a) Den fri egenkapital pr. 1. januar 1977 opskrives med i alt kr. 3.137.375.000, subsidiært reduceret med udskudt skat med et beløb, der er mindre end kr. 1.160.829.000 men større end kr. 0;

(b) den fri egenkapital pr. 1. januar 1977 skal opgøres således, at den omfatter den fri egenkapital i de ejerandele af elforsyningsvirksomheder, som NESA i perioden mellem 1. januar 1977 og 1. januar 2000 har erhvervet ved fusion, køb, vedtægtsmæssig regulering eller på anden måde, og værdien af den fri egenkapital i disse ejerandele skal opgøres, som om de havde været ejet af NESA den 1. januar 1977;

Det forbeholdes, at ændre eller supplere de nedlagte påstande og at udbygge disse talmæssigt.

I klagen til Energiklagenævnet har advokaten oplyst, at Energitilsynet behandler 3 prøvesager, indbragt af Dansk Energi, om opgørelse af fri egenkapital i 3 elforsyningsvirksomheder. Desuden er oplyst, at NESA og NESANET har tilsluttet sig de påstande, som Dansk Energi har nedlagt i de 3 prøvesager. Advokaten har på den baggrund anmodet om, at klagenævnet stiller klagen i bero, indtil Energitilsynet har afgjort de 3 prøvesager.

På denne baggrund har Energiklagenævnet den 19. maj 2003 imødekommet anmodningen fra NESAs advokat om at Energiklagenævnets behandling skal afvente Energitilsynets afgørelse i de 3 prøvesager.

De 3 prøvesager angår Nykøbing Sjælland Elnet A/S, BOE Net A/S og Energi Horsens Net. De juridiske påstande i de 3 sager er modtaget fra Dansk Energi i september 2002, men værdiansættelsen af netaktiverne og revisionspåtegninger af opgørelsen i de 3 netselskaber er endnu ikke modtaget i sekretariatet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1 ESV - klage over merforbrug
Energiklagenævnet har den 15. maj 2003 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 5. februar 2003, angående en forbrugers klage over opgørelse af merforbrug af elektricitet. Ved afgørelsen fandt sekretariatet ikke at kunne rette indvendinger imod et af ESV (Elforsyningen Sydvendsyssel) stillet krav om betaling i forbindelse med årsopgørelse for 2000.

Det fremgik af sagen, at klageren efter modtagelse af årsopgørelse for 2000 fra ESV henvendte sig til selskabet, da opgørelsen viste et forbrug på 11.500 kWh., mens forbruget i tidligere år havde ligget på ca. 4.000 kWh. om året. ESV tilbød klageren at låne en elmåler til kontrol.

Klageren henvendte sig herefter på ny til ESV, idet han ikke havde kunne finde årsagen til merforbruget. ESV kontrollerede herefter klagerens måler på adressen og fandt ingen fejl ved den. Klageren aftalte herefter med ESV, at elforbruget løbende skulle aflæses, for at se hvorledes det udviklede sig.

I februar 2001 aftalte klageren med ESV, at måleren skulle sendes til kontrol hos Siemens Metering, som er et akkrediteret værksted. Dette værksted fandt ingen fejl ved måleren. Da Siemens Metering havde indtastet et forkert målernummer på prøverapporten sendte ESV for at undgå misforståelser måleren til en ny kontrol på selskabets regning. Heller ikke ved denne kontrol fandtes fejl ved måleren.

Klageren havde over for Energiklagenævnet henvist til, at forbruget lå langt over det normale forbrug for en familie med to voksne og to børn, ligesom klageren stillede spørgsmålstegn ved de af Siemens Metering foretagne undersøgelser.

I sin afgørelse tiltrådte Energiklagenævnet sekretariatets vurdering af, at spørgsmålene om hvorvidt det målte forbrug står i rimeligt forhold til husstandens størrelse, antallet af elforbrugende apparater i den omhandlede periode, eller hvorvidt andre forhold kan have påvirket elforbruget forudsætter en bevismæssig bedømmelse, som kun kan ske ved domstolene. Energiklagenævnet kunne ligeledes tiltræde sekretariatets vurdering af, at også en bedømmelse af, om der ved undersøgelsen af måleren hos Siemens Metering er begået fejl, der har påvirket resultatet, forudsætter en bevismæssig bedømmelse, som må henvises til domstolene.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.3 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 31. marts 2003.

2.2 Frederiksberg Forsyning - beregning af belastningsafgift
Energiklagenævnet har den 7. maj 2003 stadfæstet en af sekretariatet den 12. september 2001 truffen afgørelse, hvor sekretariatet ikke fandt, at det kunne anses for urimeligt, at Frederiksberg Forsyning ikke ville give nedslag i den belastningsafgift, der betales af Fuglebakken Varmelaug. Varmelauget havde anført, at lauget afholder omkostninger, der ellers skulle være afholdt af Frederiksberg Forsyning.

Sekretariatet havde fundet, at placeringen af det omkostningsmæssige ansvar ved den interne varmeforsyning er en direkte, og af begge parter accepteret, følge af en indgået leveringsaftale. Energitilsynet havde endvidere fundet, at en nedsættelse af belastningsafgiften måtte anses for urimelig ud fra hensynet til Frederiksberg Forsynings øvrige kunder, jf. varmeforsyningslovens § 21 stk. 4.

Energiklagenævnet fandt endvidere, at Frederiksberg Forsynings afslag på reduktion af belastningsafgiften var i overensstemmelse med både forsyningens praksis i forhold til sammenlignelige bebyggelser inden for forsyningens område og med almindelig praksis i øvrigt.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.5 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat udarbejdet til Energitilsynets møde nr. 20 den 29. oktober 2001.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke i perioden truffet afgørelser af Energitilsynets formand i henhold til § 3, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1 HEF Net - tarifering over for Aars Elforsyning
Energiklagenævnet stadfæstede den 10. marts 2003 en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat, hvorved det var meddelt Aars Elforsyning, at opkrævning af et beløb på 1,70 øre/kWh hos Arla Foods til dækning af nettab i 0,4 kV nettet ikke var i overensstemmelse med bestemmelserne i elforsyningslovens § 73.

Energiklagenævnets afgørelse er refereret under punkt 2.2 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 31. marts 2003.

Aars Elforsyning havde i sagen inddraget HEF Nets tarifering over for Aars Elforsyning. I Energiklagenævnets afgørelse havde nævnet tilføjet, at spørgsmålet om Himmerlands Elforsynings tarifering over for Aars Elforsyning ikke indgik i den påklagede afgørelse, og at Energiklagenævnet ikke havde taget stilling til dette spørgsmål.

Energitilsynets sekretariat har den 2. maj 2003 truffet afgørelse i sagen om HEF Nets tarifering over for Aars Elforsyning.

Baggrunden for sagen var for det første, at de førnævnte 1,70 øre/kWh til dækning af nettab var en del af den betaling, som HEF Net havde opkrævet hos Aars Elforsyning, idet Aars Elforsyning modtager elektricitet via HEF Net. For det andet havde Aars Elforsyning kritiseret, at HEF Nets pris over for Aars Elforsyning var stigende op til en ændring i samarbejdsforholdet mellem de to netvirksomheder pr. 1. april 2001. I kritikken indgik, at HEF Net opkrævede 0,8 øre/kWh hos Aars Elforsyning i renter af offentlige afgifter.

Vedrørende de 0,8 øre/kWh havde HEF Net oplyst, at der var tale om modregning af renteindtægter fra offentlige afgifter indbetalt af HEF Nets egne kunder. Aars Elforsyning skulle derfor ikke havde andel i denne renteindtægt.

I afgørelsen af 2. maj 2003 havde sekretariatet fundet,

  • at der ud fra det oplyste ikke er grundlag for at kritisere, at Aars Elforsyning pr. 1. januar 2000 betalte 0,8 øre/kWh til HEF Net A/S som modregning af renteindtægter fra offentlige afgifter, jf elforsyningslovens § 73,
  • at det er i strid med elforsyningslovens § 73, at HEF Net A/S i netprisen over for Aars Elforsyning op til den 1. april 2001 har indregnet et beløb på 1,70 øre/kWh i nettab på 0,4 kV niveau for forbrug hos Aars Elforsyning, som ikke aftages på 0,4 kV niveau,
  • at HEF Net A/S ikke har sandsynliggjort de ændringer, som op til den 1. april 2001 medfører en mærkbar stigning i netprisen over for Aars Elforsyning, hvorfor prisstigningen på det foreliggende grundlag er urimelig, og i strid med elforsyningslovens § 6, stk. 3.

4.2 Sydøstjyske Net - krav om erstatning for manglende datalevering fra Energi Horsens Net
Sydøstjyske Net A/S (SJN) har bedt om Energitilsynets vurdering af selskabets tvist med Energi Horsens Net A/S (EHN) om en erstatning på 235.000 kr. for manglende datalevering til brug ved prognosefastsættelsen af elforbruget i EHN's område for januar og februar 2003.

Kravet er i første instans rejst af handelsselskabet Energi Danmark-Disam overfor EHN, som viderefører kravet til SJN, fordi elforbruget i EHN's område bestemmes af data fra forskellige måleoperatører, og de manglende data ifølge EHN kan henføres til målesteder i SJN's område.

Parterne har ikke selv kunnet løse tvisten, og da EHN ikke ønsker at tilbagekalde sit krav mod SJN, har SJN bedt Energitilsynet om at vurdere sagen i relation til energilovgivningen og den systemansvarliges forskrifter.

Et netselskab skal efter elforsyningslovens § 20, stk. 1, nr. 4, måle levering og aftag af elektricitet i nettet. Efter lovens bemærkninger har bevillingshaveren pligt til at opfylde de krav, som systemansvaret måtte have fastsat efter lovens § 28, stk. 3, nr. 10 til måling og indsamling af data.

En netvirksomhed skal herudover efter lovens § 22, stk. 1, nr. 2, måle den elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net, og efter § 22, stk. 2, skal netvirksomheden samarbejde med den systemansvarlige virksomhed ved udførelsen af de i stk. 1 nævnte opgaver.

Efter § 22, stk. 3, skal netselskabet forsyne brugere af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af elektricitet, der transporteres gennem virksomhedens net.

Den systemansvarlige virksomhed skal efter elforsyningslovens § 28, stk. 3, nr. 10, udarbejde forskrifter for netvirksomhedernes målinger, idet måling af energistrømmene i systemet i forbindelse med åbningen af elmarkedet er et vigtigt element til afregning af alle foretagne transaktioner, herunder elhandler i markedet. Det er væsentligt, at målingen foretages korrekt og efter samme principper i hele det sammenhængende forsyningsområde.

§§ 9-10 i bekendtgørelse nr. 444 af 11. juni 2002 om systemansvarlig virksomhed og anvendelsen af transmissionsnettet m.v. uddyber systemansvarets beføjelser til udstedelse af forskrifter.

Efter bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 4, skal forskrifterne indeholde retningslinier for aktørernes forpligtelser, som sætter den systemansvarlige virksomhed i stand til at opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningsnet m.v.

Endvidere følger af bekendtgørelsens § 10, stk. 1, at der skal udarbejdes måleforskrift til såvel afregnings- som systemdriftsformål, som er nødvendig for varetagelsen af de systemansvarlige virksomheders opgaver. Måleforskriften skal indeholde retningslinier for net- og transmissionsvirksomhedernes målinger af forbrug, produktion og eludveksling.

Sekretariatets afgørelse baserer sig især på den systemansvarlige virksomheds udtalelse i sagen, her Eltra, der bl.a. har oplyst følgende:

  • Eltra modtager i henhold til Eltras forskrift D1 løbende måletidsserier, der beskriver SJNs udveksling mod EHN.
  • EHN har krav på dagligt at modtage de samme tidsserier fra SJNs måleoperatør - dvs. én serie pr. målepunkt. Det totale forbrug i EHNs område kan ikke fastlægges uden kendskab til udvekslingsmålingerne mod det omgivende net.
  • SJN har - i henhold til Eltra måleforskrift, D1, og som måleansvarlig for de omhandlende målepunkter - det fulde ansvar for kontrol og efterfølgende daglig fremsendelse - (senest 2. hverdag efter driftsdøgnet kl. 08:00) af disse data til legitime modtagere - dvs. Eltra og EHN.
  • EHN har fuldt kendskab til, hvilke målepunkter dataudvekslingen med EHN vedrører med tilhørende mulighed for kontrol. Enkeltserierne kan hos EHN indgå i en kontrol af den samlede udvekslingssum, der indgår i Eltras afregning af EHN. En sådan kontrol er dog ikke en obligatorisk følge af Eltras forskrifter.

Eltra tilkendegiver desuden, at fremsendelsen af tidsserier fra SJN til Eltra i den nævnte tidsperiode ikke har været mangelfuld, hvilket parterne ifølge sagens dokumentation er bekendte med. Eltra oplyser desuden, at

  • EHNs anvendelse af tidsserierne i egne aftaler med kommercielle aktører sker ikke i henhold til Eltras forskrifter gældende for det omtalte tidsrum. SJN har hverken pligt eller ret til at være bekendt med afledte aftaler så som EHNs serviceaftale med Energi Danmark-Disam.

Eltra bemærker i øvrigt, at det ville have belyst sagen yderligere, hvis det var oplyst, om der foreligger henvendelser fra andre brugere af analoge serviceaftaler. Foranlediget heraf har SJN oplyst, at ingen andre brugere har tilkendegivet at have lidt tab.

Eltra tilkendegiver sammenfattende, at Eltra ikke på det foreliggende grundlag kan afgøre, om SJN har udvist rimelig omhu for at sende kontrollerede, korrekte tidsserier til EHN.

Sekretariatets afgørelse er, at Energitilsynet kan henholde sig til Eltras udtalelse i sagen og lægger især vægt på, at Eltra ikke på det foreliggende grundlag har kunnet afgøre, om SJN har udvist rimelig omhu for at sende kontrollerede, korrekte tidsserier til EHN.

På denne baggrund har sekretariatet meddelt parterne,

  • eftersom erstatningsansvaret for fejlmålinger m.v. ikke ses at være reguleret ved forskrifter for eller aftaler mellem de involverede parter med hjemmel i elforsyningsloven og bekendtgørelse i medfør af denne, og
  • at Energitilsynet ikke efter elforsyningslovens § 77 har hjemmel til at afgøre erstatningsspørgsmål, må parternes tvist afgøres efter de almindelige erstatningsretlige regler, evt. ved domstolene.

4.3 Silkeborg Kraftvarmeværk - indregning af forrentning af indskudskapital i varmepris
Revisionsfirmaet KPMG har på vegne af Silkeborg Kraftvarmeværk A/S anmodet om Energitilsynets tiltræden til at indregne en forrentning af indskudskapitalen i fjernvarmeprisen for år 2003.

Indskudskapitalen i Silkeborg Kraftvarmeværk A/S er i år 2003 på 500.000 kr. Indskudskapitalen er således af samme størrelse som i år 2002, for hvilket Energitilsynet tidligere har godkendt en forrentning på op til 7 % af selskabets indskudskapital indregnet i fjernvarmeprisen, jf. Energitilsynets afgørelse under punkt 8 på mødet den 21. januar 2002.

Sekretariatet meddelte KPMG ved brev af 29. april 2003, at Energitilsynet kan tiltræde, at Silkeborg Kraftvarmeværk A/S i år 2003 indregner en forrentning på op til 7 % af indskudskapitalen på 500.000 kr. i fjernvarmeprisen, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital m.v.

4.4 Eltra - Risemarksgruppens klage over Eltras udstedelse af skrotningsbeviser til vindmøller
En lokal interessegruppe - Risemarksgruppen - har klaget til Energitilsynet i forbindelse med opstilling af nye vindmøller på Risemark på Ærø.

De nye møller skal erstatte gamle vindmøller, og i forbindelse med nedtagningen af de gamle vindmøller har Eltra som systemansvarlig virksomhed udstedt skrotningsbeviser, jf. bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v. (vindmøllebekendtgørelsen), der giver økonomisk incitament til erstatte de gamle vindmøller med nye møller. Det er Eltras afgørelse om udstedelse af skrotningsbeviser, der klages over.

Det er Risemarksgruppens opfattelse, at Eltras tildeling af skrotningsbeviser til Ærø Vindmøllelaug på basis af en landinspektørerklæring er sket på et fejlagtigt grundlag, jf. bestemmelserne i § 18 i vindmøllebekendtgørelsen.

Energitilsynet er i henhold til §26 i bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001 (vindmøllebekendtgørelsen) klageinstans for afgørelser truffet efter bekendtgørelsens §22.

Risemarksgruppen har 2 yderligere klagepunkter. Disse klagepunkter vedrører imidlertid forhold, som Eltra har ikke har kompetence til at tage stilling til og dermed ikke har forholdt sig til. Sekretariatet er enig med Eltra heri.

Sekretariatet tager dermed alene stilling til klagepunktet vedrørende Eltra tildeling af skrotningsbeviser. Afgørelsen er en afvisning af Risemarksgruppen som klageberettiget.

Sekretariatets afgørelse følger den retningslinje, som Energiklagenævnet udstak i sagen NESA versus de fire folketingsmedlemmer. I afgørelsen rettet til Risemarksgruppen hedder det:

"Der findes ikke i elforsyningsloven eller forarbejderne hertil (L 234 fremsat den 29. april 1999) regler eller fortolkningsbidrag til en nærmere afgrænsning af kredsen af klageberettigede efter elforsyningslovens §§ 78-83, der omhandler Energitilsynets virksomhed. Afgrænsningen må herefter ske i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger herom.

Klageberettigede er som almindeligt udgangspunkt kun den eller de, der har været part i sagen i forbindelse med 1. instansens behandling af sagen. Kerneområdet i partsbegrebet er således afgørelsens adressat, dvs. den fysiske eller juridiske person, som afgørelsen er stilet til.

Også andre end adressaten kan imidlertid være part. Som generelle kriterier for, hvem der skal anses for part, følger af administrativ praksis, at det skal dreje sig om personer, der har en væsentlig og individuel interesse af økonomisk eller personlig karakter i sagens afgørelse og udfald. At interessen skal være væsentlig indebærer, at afgørelsens udfald skal angå den pågældendes forhold og situation med en vis styrke eller intensitet. En almen interesse i om den påklagede afgørelse er korrekt, kan efter omstændighederne måske karakteriseres som væsentlig, men er ikke individuel.

Den systemansvarlige virksomhed Eltra betjener alle forbrugere i det sammenhængende jysk/fynske område og dermed en forbrugerkreds af en så anseelig størrelse, at Eltra afgørelse efter Energitilsynets opfattelse kun vil få ubetydelig økonomisk betydning for Dem som forbruger i relation til Eltra.

Energitilsynet finder herefter ikke, at De har en sådan væsentlig og individuel interesse i Eltra afgørelse af 21. marts 2003 om tildeling af skrotningsbeviser til vindmøllerne på Risemark på Ærø, at De kan anses for klageberettiget i henhold til elforsyningslovens §§ 78-83. Energitilsynet afviser hermed Deres klage."


5. Høringssvar

Sekretariatet har ikke i den forløbne periode afgivet høringssvar.


6. Andre forhold

6.1 Elprisstatistik maj 2003
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriser var vedlagt som bilag til Meddelelser.

6.2 Orientering vedrørende Marked 2003 (JHP) (ikke til offentliggørelse)
Sekretariatet deltager i Styregruppen for Marked 2003, der har forberedt den fulde markedsåbning pr. 1. januar 2003. I Styregruppen deltager også repræsentanter for Eltra, Elkraft System, ELFOR samt Energistyrelsen.

For øjeblikket følger Styregruppen op på hvorledes markedsåbningen bliver implementeret i praksis. En Implementeringsgruppe under Styregruppen varetager den løbende opfølgning. Implementeringsgruppen har på baggrund af løbende undersøgelser af aktørernes vurderinger orienteret Styregruppen om de overordnede tendenser vedrørende leverandørskifte samt dataudveksling. Sekretariatet kan på den baggrund oplyse følgende:

Hidtil har der i elbranchen generelt været forståelse for, at der vil eksistere visse indkøringsproblemer hos alle, da liberaliseringen er en kompliceret opgave.

Der eksisterer i dag 21 handelsselskaber, som ikke er forsyningspligtselskaber.

Elektronisk leverandørskifte fungerer nogle ganske få steder ikke som ønsket, ligesom der stadig forekommer fx manuelle leverandørskift. Grunden er, at forskellige IT-systemer reagerer forskelligt på samme besked, ligesom der ikke alle steder har været den fornødne kontrolopfølgning på de kvitteringer som systemerne frembringer. Endvidere har der været forskellige fortolkninger af den Ediel-implemen-teringsguide, som ligger til grund for dataudvekslingerne.

Undersøgelserne tyder videre på, at måledata er begyndt at flyde mere jævnt mellem netselskaber og aktørerne. Enkelte netselskaber har fået en sidste advarsel fra systemansvaret for udebleven levering af de nødvendige data, og der eksisterer fortsat forsinkelser i dataleveringen. Der er dog en betydelig spredning blandt de selskaber, som skal levere data.

Selve datakvaliteten er ligeledes stadig indimellem svingende. Dette kan  tyde på endnu ikke fuldt indarbejdede procedurer for datakontrol.

Endvidere har der været tilfælde med uklarhed om kundernes tilhørsforhold ved upåagtet kontraktudløb, ligesom nogle flytninger er blevet anmeldt for sent.

Liberaliseringsopgaven har derfor formentlig i visse selskaber været undervurderet, ligesom der antagelig ikke alle steder har været afsat de fornødne ressourcer til efteruddannelse m.v. til løsning af opgaven.

I dagspressen har der været øget fokus på elmarkedet, herunder på mulig uvilje hos elbranchen til at gennemføre leverandørskift. Dansk Energi har den 29. april 2003 udsendt en pressemeddelelse, hvor det er angivet, at der ikke kan konstateres uvilje til at foretage leverandørskift, men at der eksisterer visse begyndervanskeligheder. I et i pressen meget omtalt tilfælde har problemet været, at handelsselskabet ikke var opmærksom på, at de såkaldte aftagenumre ikke er det samme som tidligere tiders installationsnumre, hvorfor problemet næppe lægges selve markedsmodellen til last.

Der er endvidere igangsat en dialog mellem elbranchen og utilfredse erhvervsvirksomheder for at forbedre kvaliteten og hurtigheden af dataudvekslingen i branchen.

Sekretariatet kan oplyse, at tilsynet hidtil har modtaget relativt få klager om markedsåbningen. De har hovedsageligt omhandlet regningsudformning samt forespørgsler om de praktiske forhold ved valg af ny leverandør.

Sekretariatet har endvidere den 6. maj 2003 besvaret en henvendelse fra selskabet OK til økonomi- og erhvervsministeren, som har været oversendt til Energitilsynet. Henvendelsen omhandlede manglende ligestilling på de liberaliserede energimarkeder.

Den aktuelle udvikling mht. leverandørskifte og dataudveksling på elmarkedet følges fortsat meget opmærksomt af Styregruppen for Marked 2003, energimyndigheder samt elbranchens organisationer.

Markedsdesignet (markedsmodellen) finpudses i øvrigt fortsat af Projektgruppen (under Styregruppen) i takt med, at der iagttages uhensigtsmæssigheder i praksis.

Senest drejer det sig om regler for såvel skabelonkunder som store timemålte kunder til minimering af kundens gener ved fejlagtigt leverandørskift samt placering af det dermed forbundne økonomiske ansvar.

Desuden bliver der indført lidt mere fleksible regler omkring anmeldelse af flytninger med eventuel tilbagevirkende kraft.

Endelig er der udarbejdet et regelsæt/en vejledning om forløbet af netvirksomhedsfusioner, hvad angår netvirksomhedens markedsadministration.

Sekretariatets månedlige oversigt over elpriser for maj 2003.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO