Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Møde nr. 40


År 2003, den 26. maj afholdt Energitilsynet møde. Mødet indledtes kl.10.30. Mødet blev afholdt i Konkurrencestyrelsens lokaler, Nørregade 49, København K.

Til stede fra Energitilsynet var: Hans Henrik H. Østergaard, Preben Schou, Morten Broberg, Uffe Bundgaard-Jørgensen, Anders Larsen, Niels I. Meyer, Jens Sejer Sørensen og Torben Riber.

Torben Riber deltog i mødet i sin egenskab af suppleant.

Til stede fra sekretariatet var Nils Jan Hansen, Christian Parbøl, Johan Piper og Marianne Larsson.


Dagsorden

1. Inhabilitet på møde nr. 40
2. Meddelelser fra Formanden
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat


Sager til beslutning

4. Dania Elforsyning og ELRO - differentierede netpriser ved fusion
5. NV Net - kompenserende kabellægning ved Eltras etablering af 400 kV-forbindelsen Vendsysselsværket - Trige
6. Eltra - krav til ELSAM om pladsleje for benyttelse af off-shore faciliteter
7. NESA - salg af Naturstrøm
8. DONG Energi-Service - krav til Naturgas Fyn om afgivelse af måledata for slutkunder
9. Leverandørforeningen af 1990 - klage over pris for affaldsvarme leveret til Esbjerg Kommunes forsyningsvirksomhed
10. Energiprisudvalgene - tinglysning


Sager til orientering

11. DONG Energi-Service - krav til balancering i regler for 3. partsadgang til naturgassystemet
12. Eventuelt


ad punkt 1: Inhabilitet på møde nr. 40

Der forelå ikke grundlag for at erklære noget medlem inhabil ved behandlingen af de sager, der var på dagsordenen.


ad punkt 2: Meddelelser fra Formanden

Uffe Bundgaard-Jørgensen deltog i mødet som stemmeberettiget medlem i stedet for Birgitte Refn Wenzel, der var fraværende.

Formanden oplyste, at lovforslag nr. 162: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om tilskud til elproduktion, lov om varmeforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner ville komme til 3. behandling i Folketinget den 3. juni 2003.


ad punkt 3: Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til referatet.

Af pkt. 1.2 (NESA's anke af Energitilsynets afgørelse om opgørelse af fri egenkapital, jf. punkt 4 på mødet den 31. marts 2003) fremgik, at Energi-klagenævnet på anmodning af NESA's advokat havde udskudt behandlingen af NESA's anke med henvisning til, at Dansk Energi havde 3 prøvesager vedrørende kapitalopgørelser under behandling i Energitilsynet.

Flere medlemmer understregede i den forbindelse, at de 3 prøvesager ikke var under behandling, fordi Dansk Energi som oplyst endnu ikke havde indleveret det nødvendige materiale til Energitilsynet.


ad punkt 4: Dania Elforsyning og ELRO - differentierede netpriser ved fusion

Energitilsynet blev i marts 2003 anmodet om at tage stilling til en konkret prisdifferentiering af nettarifferne ved fusion mellem de to netvirksomheder ELRO og Dania Elforsyning, hvor Dania Elforsyning fusioneres ind i ELRO, der vil være den fortsættende netvirksomhed.

Energitilsynet har tidligere under punkt 5 på mødet den 30. april 2001 taget stilling til princippielle spørgsmål rejst af Dania Elforsyning vedrørende prisdifferentiering ved fusion.

Prisdifferentieringen, der påtænktes at udgøre max. 10,5 øre/kWh i forhøjede netpriser for Dania Elforsynings forbrugere over en 10-årig periode, gav dækning for følgende to forhold:

Dels for investeringer på 1,4 mio. kr. ved udskiftning/ombygning af 4 stk. 10kV stationer i Danias område (ca. 7 øre / kWh). Med denne ombygning bringes Dania Elforsynings net i en god stand, således at forsyningssikkerheden sikres.

Dels for en underdækning på ca. 0,7 mio. kr. som ELRO ved fusionen overtager fra Dania (ca. 3,5 øre / kWh.)

De højere netpriser vedrørende ombygningen forudsattes opkrævet med samme øre/kWh hos alle Danias forbrugere, da ombygningen vedrørte det højeste spændingspunkt i området og således vedrørte samtlige forbrugere.

Prisdifferentieringen vedrørende underdækningen forudsattes ligeledes opkrævet med samme øre/kWh ved alt forbrug i Danias forsyningsområde, da underdækningen ikke lod sig differentiere på forbrugergrupper.

Ved fusion af netvirksomheder, vil driftsomkostninger vedrørende nettet indgå i de fusionerede netvirksomheders indtægtsramme, jf. §§ 23 og 28 i indtægtsrammebekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 944 af 29. oktober 2001 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder).

Over/underdækning indgår alene i netvirksomhedernes reguleringsregnskab.

Over/underdækning opstået før fusionen kan ved fusion samtidig entydigt opgøres og henføres til den enkelte netvirksomhed i fusionen og dermed til denne netvirksomheds forbrugere. Såfremt der på fusionstidspunktet også foreligger under/overdækning på ELROs område, skal dette tilsvarende udlignes ved prisdifferentiering.

Flere medlemmer gav udtryk for, at på det tidspunkt, hvor omkostningerne, der ligger til grund for prisdifferentieringen, er inddækket, skal netselskabet oplyse Energitilsynet om prisdifferentieringens ophør.

Energitilsynet vedtog at meddele ELRO og Dania Elforsyning

  • at Energitilsynet finder, at en prisdifferentiering af nettarifferne i 10 år af forbrugerne i Dania Elforsynings område i forhold til de tilsvarende forbrugere i ELRO som følge af faktiske omkostninger til investeringer i Dania Elforsynings net til at sikre forsyningssikkerheden ikke vil være imod princippet i elforsyningslovens § 73.
  • at Energitilsynet finder, at en prisdifferentiering af nettarifferne i 10 år af forbrugerne i Dania Elforsynings område i forhold til de tilsvarende forbrugere i ELRO som følge af indregning af den faktiske underdækning pr. 31. december 2002 ikke vil være imod princippet i elforsyningslovens § 73. Herved forudsættes, at såfremt der i ELRO er en over- eller underdækning pr. 31. december 2002 skal en tilsvarende prisdifferentiering finde sted for så vidt angår forbrugerne i ELROs område i forhold til de tilsvarende forbrugere i Dania Elforsyning.
  • at Energitilsynet finder, at en prisdifferentiering for såvel renoveringen/udskiftningen af 10 kV stationer som underdækning alene kan løbe indtil omkostningerne er inddækket. Så snart de pågældende omkostninger er inddækket, skal prisdifferentieringen ophører og Energitilsynet underrettes herom.


ad punkt 5: NV Net - kompenserende kabellægning ved Eltras etablering af 400 kV-forbindelsen Vendsysselværket-Trige

I forbindelse med ministerens godkendelse af 400 kV-forbindelsen mellem Vendsysselværket og Trige havde Eltra givet tilsagn om en række saneringer af 150 kV-nettet i NV Nets område. NV Net skulle i perioden 2003-2009 nedtage nogle 150 kV-forbindelser og erstatte dem med kombinerede 400/150 kV-fremføringer eller 150 kV-kabler.

Eltra Transmission havde anmeldt en aftale mellem Eltra og NV Net, således at NV Net holdes skadesløs for de afledte investeringer i 150 kV-nettet som 400 kV-forbindelsen Vendsysselværket-Trige medfører, idet Eltra efter aftalen dækkede NV Nets eventuelle tab.

Af elforsyningslovens § 21, stk. 2, fremgår, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår for etablering af nye transmissionsnet samt væsentlige ændringer i bestående net, herunder at transmissionsvirksomheder, kan forpligtes til at dække de meromkostninger som andre transmissions- og netvirksomheder bliver påført, når de skal gennemføre kabellægninger i forbindelse med etablering af 400 kV-transmissionsnet.

Eltra anmodede Energitilsynet om - i forbindelse med behandlingen af aftalen - at tage stilling til, om Eltra kunne indregne omkostninger ved NV Nets eventuelle tab i indtægtsrammen i henhold til § 16, stk. 1, nr. 2, i Bekendtgørelse nr. 1182 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet over 150 kV.

Økonomi- og erhvervsministeren havde ikke udnyttet sin bemyndigelse jf. elforsyningslovens § 21, stk. 2, til at fastsætte regler for, hvorvidt og i hvilket omfang transmissionsvirksomheder, der gennemfører udbygninger eller omlægninger af transmissionsnet beregnet for spændinger på 400 kV, kan forpligtes at dække de meromkostninger andre transmissions- og netvirksomheder bliver påført, når de skal gennemføre kabellægninger i forbindelse med etablering af 400 kV-transmissionsnettet.

Energitilsynet vedtog at meddele Eltra og NV Net

  • at Energitilsynet finder, at NV-net - for så vidt angår de ledningsstrækninger og anlæg, der er omfattet af aftalen - hos Eltra System alene kan opkræve et beløb svarende til indtægtsrammen for den del af nettet, der stilles til rådighed for systemansvaret opgjort efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 944 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder, idet bemyndigelsen til at fastsætte regler i medfør af elforsyningslovens § 21, stk. 2, jf. § 16, stk. 1, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 1182 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet over 150 kV ikke er udnyttet.
  • at Energitilsynet finder, de eventuelt øgede faktiske omkostninger ikke kan indgå i Eltra Transmissions indtægtsramme, idet de ledningsstrækninger og anlæg, der er omfattet af aftalen, ejes og drives af NV Net.


ad punkt 6: Eltra - krav til ELSAM om pladsleje for benyttelse af off-shore faciliteter

Eltra a.m.b.a. har henvendt sig til Energitilsynet angående en tvist med A/S Elsam om Elsams betaling af pladsleje for at benytte dele af Eltras off-shore transformerplatform ved Horns Rev havvindmøllepark. Da transformer-platformen er etableret for PSO-midler, har Eltra ønsket Energitilsynets vurdering af sagen.

Som havvindmølleparken er udformet, opsamles den producerede energi fra havvindmøllerne på en transformerplatform, som Eltra har ladet bygge, står som ejer for og har finansieret. Transformerplatformen er en del af ilandføringsanlægget og drives som en del af Eltras transmissionsnet.

På platformen er der gjort plads til, at Elsam kan opstille sine lokale el- og serviceanlæg.

Eltras og Elsams anlæg optager hver ca. 1/3 af arealet, mens den sidste 1/3 af Eltra betegnes som fællesanlæg. Parterne har ikke kunnet komme overens om betalingsspørgsmålet. Eltra oplyser, at transformerplatformen har kostet ca. 105 mio. kr. Elsam finder for sin del, at parterne allerede i 1999 har aftalt, at Elsam vederlagsfrit kan anvende arealet på transformerplatformen.

Tvisten angår således fastlæggelsen af snitfladen for delingen af omkostninger mellem på den ene side den konkurrenceudsatte elproduktion og på den anden side et ilandføringsanlæg betalt af alle jysk/fynske forbrugere som en PSO-omkostning.

Det fremgår af sagen, at Elsam anvender transformerplatformen til at føre sit lokale opsamlingsnet frem til det punkt, hvorfra Eltra opsamler strømmen til videre transport i ilandføringsanlægget, hvorfor en del af omkostningerne ved at etablere transformerplatformen ikke lovligt kan være PSO-omkostninger.

Energitilsynet vedtog at meddele Eltra a.m.b.a. og Elsam A/S:

  • at Energitilsynet ikke kan tage stilling til, om der er indgået en aftale mellem Elsam og Eltra om pladslejespørgsmålet,
  • at det er i strid med elforsyningslovens § 9, stk. 1, nr. 4, jf. samme lovs § 70, stk. 1 og 4, at Eltra undlader at opkræve lejebetaling for Elsams benyttelse af Eltras off-shore ilandføringsanlæg, som er PSO-finansieret af elforbrugerne i det sammenhængende jysk/fynske elforsyningsområde,
  • at Elsams betaling til Eltra for benyttelsen af selskabets off-shore anlæg med virkning transformerplatformens ibrugtagning, dog tidligst fra den 1. april 2001, hvor bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v. trådte i kraft, skal medgå til nedsættelsen af Eltras PSO-tarif,
  • at Energitilsynet ud fra sagens fakta eller bestemmelserne i elforsyningsloven ikke kan afgøre, hvilken størrelse lejebetalingen aktuelt bør have.


ad punkt 7: NESA - salg af Naturstrøm

NESA Forsyning A/S har i brev af 3. december 2002 anmeldt prisen for 2003 på Naturstrøm, et nyt produkt, som alene består af vindkraft produceret i Sverige. NESA har oplyst, at strømmen købes af Energi E2, som producerer strømmen på selskabets vindkraftanlæg i Sverige. I anmeldelsen er merprisen på produktet fastsat til 4,7 øre/kWh ekskl. moms.

Af Energitilsynets vejledning for forsyningspligtige virksomheder fremgår, at 'en forsyningspligtig virksomhed kan tilbyde kunderne grøn strøm. Tilsynet vil vurdere rimeligheden i eventuelle prisforskelle i forhold til normal strøm'.

Energitilsynet har tidligere under punkt 5 på mødet den 27. maj 2002 taget stilling til NESA's anmeldelse af priser for 2001 og 2002 for NaturStrøm, et produkt der var baseret på elektricitet primært fremstillet ved vandkraft i Sverige. Energitilsynet besluttede, at der ikke efter de foreliggende oplysninger var grundlag for den anmeldte prisforskel i forhold til normal strøm.

Flere medlemmer understregede, at den foreliggende anmeldelse alene angik produkt og pris i 2003, der måtte ses som en prøveperiode.

Formanden understregede, at en eventuel lignende anmeldelse for år 2004 skal vurderes på baggrund af de ændrede regler for økonomisk støtte til bl.a. vindmølleproduktionen, som Sverige har indført den 1. maj 2003 i form af VE-certifikater.

Energitilsynet vedtog at meddele NESA Forsyning A/S

  • at Energitilsynet kan godkende NESA Forsyning A/S anmeldte merpris på 4,7 øre/kWh (ekskl. moms) for Naturstrøm for år 2003, jf. Elforsyningslovens §72.
  • at godkendelsen sker som følge af, at Energitilsynet på grundlag af NESA's oplysninger anser det for sandsynligt, at merprisen på produktet er rimelig samt at der er sandsynliggjort en potentiel positiv miljøeffekt ved produktet, primært gennem en forbedret afregningspris for den pågældende producent af vindmøllestrøm.
  • at NESA Forsyning A/S i medfør af Elforsyningslovens §82, stk. 5 skal informere forbrugerne om, at der for år 2003 er tale om miljøcertificeret strøm fra svenske vindkraftanlæg.
  • at NESA Forsyning A/S skal foretage en fornyet anmeldelse for år 2004, såfremt selskabet ønsker at sælge et Naturstrøm produkt til forsyningspligtkunder. I den forbindelse skal selskabet dokumentere, at der er tale om effektiv indkøb og miljøeffekt.

Et medlem - Niels I. Meyer - kunne ikke tilslutte sig indstillingen og stemte imod med følgende stemmeforklaring:

"Niels I. Meyer kunne ikke tilslutte sig indstillingen om at give NESA lov til at tage en merpris for el fra E2s vindmøller i Sverige solgt som "grøn strøm" i Danmark. Det ville i hans vurdering betyde, at NESA fik lov at markedsføre et grønt image på et yderst tvivlsomt grundlag.

Som det klart fremgår af sekretariatets notat i punkt 10, vil merprisen fra NESAs Naturstrøm kunder ikke blive øremærket til bestemte miljøformål, og E2 vil efter den tidligere ordning i Sverige modtage produktionsstøtte. Dette er i modstrid med de kriterier der i flere lande skal opfyldes for at få lov at markedsføre strømmen som grøn strøm.

NESAs begrundelse, for at der alligevel skulle være en potentiel miljøfordel, er baseret på en udokumenteret teoretisk model vedr. en ubestemt påvirkning af investorernes beslutningsproces. Niels Meyer vurderer, at dette under alle omstændigheder ikke vil kunne accepteres som grundlag for en markedsføring under betegnelsen grøn strøm.

Dertil kommer, at den nævnte ordning pr. 1. maj 2003 er erstattet af en certifikatordning med udmeldte kvoter fra regeringen. Kombinationen er en certifikat/kvoteordning med en frivillig ekstrabetaling for grøn strøm rejser en række komplicerede problemer, som Niels Meyer vurderer ikke har fundet en praktisk løsning noget steds. Endnu mere kompliceret bliver det, når elektriciteten produceres i Sverige og sælges i Danmark til en overpris. Det vil muligvis medføre, at E2 kan få indtægt i Sverige fra deres grønne beviser, samtidig med at NESA sælger den samme strøm til overpris i Danmark. Dette vil være at føre de danske kunder bag lyset.

Ved at blåstemple denne ordning på det foreliggende utilstrækkeligt oplyste grundlag vil Energitilsynet kunne komme i en uheldig position, som garant for en utroværdig ordning. Niels Meyer foreslog derfor, at man udsatte beslutningen om dette punkt til næste møde i Tilsynet, og inden da fik en grundig redegørelse fra NESA om sammenhængen mellem den svenske certifikatordning og opkrævningen af en merpris i Danmark for den samme strøm.

Da dette forslag ikke vandt tilslutning i Tilsynet, så Niels Meyer ikke anden udvej end at stemme imod indstillingen."


ad punkt 8: DONG Energi-Service - krav til Naturgas Fyn om afgivelse af måledata for slutkunder

Naturgas Fyn havde indgivet en klage til Tilsynet over, at de skulle videregive måledata på timeniveau for en TPA-slutkunde til DONG Energi-Service, idet de bl.a. fandt, at der var tale om fortrolige oplysninger mellem to kontraktsparter, og at transmissionsselskabets transportforpligtelser ophører ved overgangspunktet mellem transmissions- og distributionsnettet.

DONG Energi-Service havde gjort gældende, at oplysninger om slutkundens forbrug på timeniveau er nødvendige for korrekt allokering og tarifering i henhold til vilkår for 3. parts adgang til transmissionssystemet. Endvidere havde DONG Energi-Service anført, at selskabet opfylder naturgasforsyningslovens bestemmelser omkring oprettelse af procedurer til sikring af misbrug af kommercielt følsomme oplysninger

Energitilsynet vedtog at meddele Naturgas Fyn I/S og DONG Energi-Service:

  • at Energitilsynet ikke finder, at det er urimeligt i henhold til naturgasforsyningslovens § 38, stk. 2, at Naturgas Fyn skal afgive måledata for Dalum Papir til DONG Energi-Service på timebasis, idet det er nødvendigt for sidstnævntes allokering af gasmængder og for fakturering i henhold til transportaftale.


ad punkt 9: Leverandørforeningen af 1990 - klage over pris for affaldsvarme leveret til Esbjerg Kommunes forsyningsvirksomhed

Leverandørforeningen af 1990 (L90) havde klaget til Energitilsynet over Esbjerg Kommune, Forsyningen (EKF). Baggrunden for henvendelsen var, at sagens parter ikke havde kunnet blive enige om afregningsprisen for affaldsvarme fra et affaldsværk i Måde ved Esbjerg, som L90 har opført. Værkets drift var påbegyndt i januar 2003. Sagens to parter havde i en længere periode forsøgt at forhandle sig frem til en varmesalgspris på affaldsvarmen, men da dette ikke var lykkedes, var sagen indbragt for Tilsynet.

L90 er et fælleskommunalt affaldsselskab, som på vegne af 35 kommuner i Vest- og Midtjylland bortskaffer brændbart affald for omkring 605.000 indbyggere, herunder Esbjerg Kommune. Selskabet har opført det affaldsfyrede kraftvarmeværk i Måde ved Esbjerg med en samlet kapacitet på 180.000 t/år.

Indtægten fra kraftvarmeværkets elproduktion modregnes i fællesomkostningerne fra affaldsvarmeproduktionen.

Sagens parter ønskede at få fastlagt en rimelig varmeafregningspris for affaldsvarmen fra L90s affaldsvarmeværk til EKFs fjernvarmeforsyning. Samtidig ønskedes fastlagt om varmeafregningsprisen skal fastsættes til den omkostningsbestemte pris eller til substitutionsprisen. Endvidere ønskede EKF at få fastlagt en mere rimelig fordelingsnøgle end 30/70 til fordeling af fællesomkostningerne ved affaldsværkets produktion.

I sagen har der ikke været enighed mellem parterne om, hvorvidt omkostninger til balning (sæsonudjævning), omlaststationer samt transport fra omlaststationer til affaldsværket skal betragtes som særomkostninger på affaldssiden eller som fællesomkostninger.

Med hensyn til indregning af omkostninger til balning og omlastningsstationer m.v. fandt Anders Larsen, at udgangspunktet for fordelingen af omkostningerne på sigt burde overvejes at være omkostningerne "indenfor hegnet". Han havde dog på det foreliggende grundlag ingen stærke indvendinger mod den foreliggende indstilling.

Energitilsynet vedtog at meddele L90 og EKF:

  • at Energitilsynet med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger i den konkrete sag ikke finder det urimeligt, at de ved den forenede produktion fremkomne fællesomkostninger som udgangspunkt fordeles med 55% til varmesiden samt 45% til affaldssiden, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4,
  • at det efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 4 ikke kan betragtes som urimeligt, når omkostninger til balning (sæsonudjævning), omlastestationer, omlastning samt transport fra omlaststationer til affaldsværket kan betragtes som fællesomkostninger ved forenet produktion. Disse omkostninger kan i medfør af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, indregnes som nødvendige omkostninger ved værkets produktion,
  • at det ikke efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, i den konkrete sag umiddelbart kan betragtes som urimeligt, hvis varmeafregningsprisen for L90s leverede affaldsvarme fastsættes til substitutionsprisen på ca. 58 kr./GJ, der samtidig er mindre end den omkostningsbaserede pris beregnet til ca. 74 kr./GJ. Herved udelukkes ikke, at parterne ved forhandling aftaler en konkret affaldsvarmepris, der er lavere end substitutionsprisen, og
  • at L90 og EKF efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 1 skal anmelde tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser til Energitilsynet, jf. også lovens § 23 b, stk. 3.


ad punkt 10: Energiprisudvalgene - tinglysning

Sekretariatet havde udarbejdet er notat, hvori var søgt belyst, i hvilket omfang de tidligere energiprisudvalg - i forbindelse med vurderingen af, om priser og betingelser er urimelige - havde forholdt sig til spørgsmål vedrørende tinglysning.

Energitilsynet vedtog at tilkendegive

  • at Energitilsynet forsat vil vurdere konkrete henvendelser fra forbrugere eller forsyningsvirksomheder vedrørende eventuel tinglysnings betydning for vurderingen i henhold til energiforsyningslovene, men at Tilsynet ikke finder grundlag for at anfægte energiprisudvalgenes opfattelse af, at tinglysning er uden betydning for gyldigheden af aftageforholdet mellem en forsyningsvirksomhed og dennes aftagere.


ad punkt 11: DONG Energi-Service - krav til balancering i regler for 3. partsadgang til naturgassystemet

På baggrund af et af sekretariatet udarbejdet notat drøftede medlemmerne forløbet af sekretariatets igangværende forhandlinger med DONG om ændringer i regler for gastransport og gaslagerydelser.


ad punkt 12 : Eventuelt

Formanden erindrede om, at næste møde i Energitilsynet er den 30. juni 2003.

Mødet afsluttet kl. 12.45.

Bilag : Udarbejdet til møde nr. 40 -  Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO