Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets møde den 25. august 2003

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 Eltra - kompenserende kabellægning
Energitilsynet har i sit møde den 26. maj 2003 under dagsordenens punkt 5: NV Net - kompenserende kabellægning ved Eltras etablering af 400 kV forbindelsen Vendsysselværket-Trige truffet afgørelse i en sag, hvor Eltra og NV Net i forbindelse med sanering af 150 kV net havde aftalt, at NV Net holdes skadesløs for de afledte investeringer i 150 kV nettet, som anlæggelsen af 400 kV nettet medfører.

Energitilsynet fandt, at NV Net - for så vidt angår de ledningsstrækninger og anlæg, der er omfattet af aftalen - hos Eltra System alene kan opkræve et beløb svarende til indtægtsrammen for den del af nettet, der stilles til rådighed for systemansvaret opgjort efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 944 af 29. oktober 2001 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder, idet bemyndigelsen til at fastsætte regler i medfør af elforsyningslovens § 21, stk. 2, jf. § 16, stk. 1, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 1182 af 15. december 2000 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet over 150 kV ikke er udnyttet.

Endvidere fandt Energitilsynet, at de eventuelt øgede faktiske omkostninger ikke kan indgå i Eltra Transmissions indtægtsramme, idet de ledningsstrækninger og anlæg, der er omfattet af aftalen, ejes og drives af NV Net.

Energitilsynets afgørelse af 26. maj 2003 er af Eltra indbragt for Energiklagenævnet.

1.2 Sydvest Energi - opretning af investeringsbidrag for landbrugsejendom
Energitilsynets sekretariat har den 6. maj 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor advokat Mogens Vinther, Ribe på vegne af ejerne af en landbrugsejendom klagede over Sydvest Energis opkrævning af investeringsbidrag på 21.000 kr. for en tidligere udvidelse af elinstallationen.

Baggrunden var, at det i forbindelse med en omlægning af kablet blev konstateret, at tarifsikringen var på 63 ampere, mens installationen hos energiselskabet kun var registreret til 35 ampere. Sydvest Energi krævede derfor betaling af investeringsbidrag for udvidelsen eller tilbageføring af leveringsomfanget til 35 ampere.

Klagerne havde overtaget ejendommen i 1997 og pegede på, at de havde været i god tro. Desuden pegede de på, at kravet måtte være forældet. Sydvest Energi henviste til sine leveringsbetingelser, hvorefter forbrugeren har pligt til at oplyse alle nødvendige oplysninger af betydning for tariferingen.

Sekretariatet fandt, at den fremgangsmåde, som Sydvest Energi har fulgt, ikke kunne anses for at være i strid med elforsyningsloven, jf. lovens § 77, stk. 1, og lovens § 6, stk. 3. For så vidt angår spørgsmålet om forældelse, anførte sekretariatet, at det lå uden for tilsynets kompetence at tage stilling til om der var bestemmelser i anden lovgivning, der måtte afskære energiselskabet fra at rejse kravet.

Sekretariatets afgørelse af 6. maj 2003 er af advokat Mogens Vinther på vegne af ejerne indbragt for Energiklagenævnet med påstand om ophævelse.

1.3 NESA Varme - kalkulation af fjernvarmepris i Skævinge
Energitilsynet har i sit møde den 28. april 2003 under dagsordenens punkt 8: NESA - klage over fjernvarmeprisen i Skævinge truffet afgørelse i en sag, hvor en fjernvarmeforbruger i Skævinge havde klaget over prisen for fjernvarme leveret af NESA Varme A/S fra decentralt kraftvarmeværk.

Energitilsynet vedtog at meddele klager og NESA A/S på vegne af NESA Produktion A/S og NESA Varme A/S,

  • at Energitilsynet vil kunne godkende, at tilbagebetalingen af de elprismæssige henlæggelser til finansiering af kraftvarmeanlægget i Skævinge sker inkl. en forrentning. Energitilsynet forudsætter, at renten er markedsbestemt og fremstår som en omkostningspost i grundlaget for fastsættelsen af fjernvarmeprisen i Skævinge, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, tilligemed en oplysning i det anmeldte grundlag om størrelsen af årets tilbagebetaling af henlæggelser samt størrelsen af henlæggelsessaldoen, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 1. Energitilsynet forudsætter endvidere, at tilbagebetalingen af henlæggelserne sker ved at foretage afskrivninger på kraftvarmeanlægget.
  • at det er i strid med varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, at prisen for fjernvarme i Skævinge leveret fra NESA Produktion A/S beregnes ved en prisformel som medfører, at hele prisen for fjernvarmen varierer med prisen på naturgas. Energitilsynet pålægger derfor NESA Produktion A/S i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at ændre prisfastsættelsen således, at prisen afspejler det omkostningsmæssige grundlag for produktionen af fjernvarmen. Pålægget indebærer, at der skal foretages fornyet anmeldelse af priser og grundlaget herfor, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 1,
  • at den underdækning, som resterer pr. 30. april 2003, kan indregnes i fjernvarmeprisen til Skævinge i det varmeår, som begynder den 1. maj 2003, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 1,
  • at Energitilsynet ikke på det foreliggende grundlag finder anledning til at gribe ind over for NESA Varme A/S i klagepunktet vedrørende størrelsen af det faste beløb i prisfastsættelsen af fjernvarmen til Skævinge, ligesom Energitilsynet ikke har kunnet konstatere, at der i fjernvarmeprisen for år 2002/2003 er indregnet en forrentning af underdækningen. Energitilsynet er ikke afskåret fra senere at tage dette spørgsmål op til fornyet behandling.

Med hensyn til tilbagebetalingen af de elprismæssige henlæggelser til finansiering af kraftvarmeanlægget inkl. en forrentning, jf. 1. punkt i Energitilsynets afgørelse, ville tilsynet kunne godkende det tilsvarende for kraftvarmeanlægget i Hjortekær.

Energitilsynets afgørelse af 28. april 2003 er af forbrugeren indbragt for Energiklagenævnet.

1.4 Elforsyningen Sydvendsyssel - abonnementsbetaling for vindmøller
Energitilsynet har i sit møde den 30. juni 2003 under dagsordenens punkt 4: Netselskaber - opkrævning af abonnement for vindmøller truffet en principel afgørelse angående den betaling - benævnt abonnement - som netselskaberne opkræver hos vindmølleejerne til dækning af netvirksomhedernes omkostninger ved, at vindmøller er tilsluttet elnettet.

Energitilsynet afgørelse var, at vindmøllebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v., fra 20. maj 2003 afløst af bekendtgørelse nr. 331 af 8. maj 2003) udtømmende fastsætter, hvilke omkostninger vindmølleejerne skal afholde ved at være tilsluttet elnettet.

Som vindmøllebekendtgørelsen er udformet, skal vindmølleejerne afholde nærmere angivne måleomkostninger, mens netselskabernes øvrige omkostninger, dvs. især de generelle administrationsomkostninger relateret til, at vindmøller er tilsluttet elnettet, skal afholdes af elforbrugerne over netselskabernes tariffer.

Afgørelsen har virkning fra den 1. april 2001, hvor vindmøllebekendtgørelsen trådte i kraft. Tilsynets vedtog, at alle tvister om betaling af abonnementsbetaling forud for vindmøllebekendtgørelsens ikrafttræden den 1. april 2001 må løses af de berørte parter selv, herunder eventuelt indbringes for domstolene.

På basis af Energitilsynets afgørelse har sekretariatet den 30. juni 2003 og følgende dag truffet en række konkrete afgørelser ud fra tilsynets retningslinjer, bl.a. i forhold til Elforsyningen Sydvendsyssel.

Foreningen ELFOR er ikke enig i afgørelserne. ELFOR finder ud fra en anden fortolkning af elforsyningsloven, at vindmølleejerne også skal bære netselskabernes øvrige omkostninger ved, at vindmøller er tilsluttet elnettet.

ELFOR har ifølge det oplyste drøftet klageproceduren med Energiklagenævnet, der har meddelt, at Energitilsynets konkrete afgørelser kan påklages, men derimod ikke Tilsynets principielle afgørelse.

Da ELFOR ikke selv er klageberettiget, har foreningen på vegne af Elforsyningen Sydvendsyssel indbragt Energitilsynets afgørelse af 30. juni 2003 som en prøvesag for Energiklagenævnet.

1.5 Leverandørforeningen af 1990 - prisberegning for affaldsvarme leveret til Esbjerg kommunes forsyningsvirksomhed
Energitilsynet har i sit møde den 26. maj 2003 under dagsordenens punkt 9: Leverandørforeningen af 1990 - klage over pris for affaldsvarme leveret til Esbjerg Kommunes forsyningsvirksomhed truffet afgørelse i en sag, hvor de to parter ikke kunne blive enige om afregningsprisen for affaldsvarme fra et nybygget affaldsvarmeværk i Måde ved Esbjerg.

Af tilsynets afgørelse fremgår bl.a., at Energitilsynet med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger i den konkrete sag ikke finder det urimeligt, at de ved den forenede produktion fremkomne fællesomkostninger som udgangspunkt blev fordelt med 55 pct. til varmesiden og 45 pct. til affaldsssiden, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

Energitilsynets afgørelse af 26. maj 2003 er af leverandørforeningen indbragt for Energiklagenævnet med påstand om ændring af omkostningsfordelingen.

Leverandørforeningen finder, at den andel, som kan henføres til varmesiden er alt for lav. Selskabet ønsker en fordeling, hvor 70 pct. af fællesomkostningerne henføres til varmesiden.

1.6 Eltra - klage fra Dalum Papir over Eltras regulering af prismæssig ubalance
Energitilsynets sekretariat har den 30. juni 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor Dalum Papir A/S havde klaget over Eltras regulering af de prismæssige ubalancer, der opstod som følge af Energitilsynets afgørelse af 26. marts 2001. Dalum Papir A/S havde påstået ubalancerne afregnet kontant.

I afgørelsen af 30. juni 2003 havde Energitilsynets sekretariat fundet, at der i henhold til elforsyningslovens § 6, stk. 3, ikke kan rettes indvendinger imod, at de ubalancer der opstod i Eltras prisregnskab som følge af Energitilsynets afgørelse af 26. marts 2001 vedrørende PSO-tariffen og tariffen for aftagepligtig elproduktion, senere indgik i Eltras prisfastsættelse som over-/underdækning, jf. elforsyningslovens § 71, stk. 1 og stk. 2, i stedet for at blive tilbagebetalt kontant for Dalum Papir A/S vedkommende.

Sekretariatet havde endvidere fundet, at der ud fra det oplyste om beløbsstørrelser ikke er anledning til at kritisere, at Eltra konkret valgte en periode på 2½ år fra 1. september 2001 til ultimo 2003 til at afvikle den med Energitilsynets afgørelse af 26. marts 2001 opståede overdækning i PSO-tariffen, og underdækning i tariffen for aftagepligtig elproduktion, jf. elforsyningslovens § 6, stk. 3.

Sekretariatets afgørelse af 30. juni 2003 er af Dalum Papir A/S indbragt for Energiklagenævnet.

Sekretariatets afgørelse er refereret under pkt. 4.6 nedenfor i forbindelse med en gennemgang af afgørelser af forskellige klager fra Dalum Papir.

1.7 Vejby-Tisvilde Fjernvarme - opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse
Energitilsynets sekretariat har den 2. juli 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor advokat Jeannette Eilertsen, Helsinge på vegne af en forbruger havde klaget over Vejby-Tibirke Fjernvarmes opkrævning af 87.000 kr i udtrædelsesgodtgørelse ved hendes klients udtræden af varmeværket.

Advokat Jeannette Eilertsen havde bl.a. anført, at det ikke af Vejby-Tisvilde Fjernvarme var dokumenteret, at det ikke skulle være muligt at overdrag den, ved forbrugerens udtræden, opståede ledige kapacitet til nye forbrugere, idet værket havde fået nye forbrugere. Derfor fandt advokaten, at 71.000 kr af de i alt 87.000 kr i udtrædelsesgodtgørelse var urimelig.

Energitilsynet havde fundet, at det ikke var urimeligt, at Vejby-Tisvilde Fjernvarme opkrævede udtrædelsesgodtgørelse i overensstemmelse med værkets vedtægter i forbindelse med forbrugerens udtræden af værket.

Sekretariatets afgørelse af 2. juli 2003 er af advokat Jeannette Eilertsen på vegne af forbrugeren indbragt for Energiklagenævnet.

1.8 Århus Kommunale Værker - manglende regulering af kompensation til Brabrand Boligforening
Energitilsynet har i sit møde den 30. juni 2003 under dagsordenens punkt 7: Århus Kommunale Værker - klage fra Brabrand Boligforening over manglende regulering af kompensation truffet afgørelse i en sag, hvor Brabrand Boligforening havde klaget over, at Århus Kommunale Værker havde undladt at regulere en kompensation. Baggrunden for kompensationen var, at boligforeningen selv afholdt væsentlige omkostninger, som var indregnet som en del af de gældende tariffer.

Tilsynet fandt det urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at de kommunale værker ikke havde ajourført kompensationen til Brabrand Boligforening i overensstemmelse med udviklingen i varmecentralens faktiske omkostninger. Afgørelsen havde virkning fra den 9. januar 2003.

Energitilsynets afgørelse af 30. juni 2003 er af advokat Jørgen Kjær, Inter-lex advokaterne, på vegne af Århus Kommunale Værker indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1 NESA - beregning af rykkergebyrer og renter ved restancer
Energiklagenævnet har den 30. juni 2003 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat, angående NESA's opkrævning af renter og rykkergebyrer m.v. i forbindelse med et anpartsselskabs forsinkede betalinger og forsinket indbetaling af forlangt depositum.

Sekretariatets afgørelse var af klageren KMH Invest aps. indbragt for klagenævnet.

Energiklagenævnet har i sine bemærkninger til sagen bl.a. anført, at det af NESA's leveringsbestemmelser fremgår, at der i rykkergebyrer også indgår kreditomkostninger. I lyset heraf har klagenævnet ikke bemærkninger til den af NESA anvendte fremgangsmåde ved beregning af restancegebyrerne.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.1 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 24. februar 2003.

2.2 DONG Naturgas A/S - præferencetarif for erhvervsgartnere
Energiklagenævnet har den 15. juli 2003 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynet den 26. november 2001, angående en af DONG i oktober 2001 anmeldt præferencetarif til erhvervsgartnere, der ved selskabets aftale med erhvervsgartnerne havde fået tilbagevirkende kraft for perioden 1. januar 2001 til den 28. august 2001. Ved afgørelsen fandt tilsynet, at den anmeldte tarif for den pågældende periode ikke opfyldte naturgasforsyningslovens krav om kommerciel begrundelse og fravær af krydssubsidiering, hvorfor tilsynet ikke kunne godkende tariffen.

Tilsynets afgørelse var af DONG Naturgas A/S indbragt for klagenævnet.

Det fremgik af sagen, at etableringen af præferencetariffen for perioden 1. januar - 31. december 2001 skete på baggrund af en aftale mellem DONG og gartnerierhvervet af den 29. august 2001. Tilsynets formand havde forinden sagens behandling i tilsynet godkendt tariffen for perioden fra aftalens indgåelse den 29. august til 31. december 2001. Til grund for dette lå, at prisfastsættelsen for ydelser fra forsyningspligtselskaber sker med udgangspunkt i korresponderede oliepriser, men i særlige tilfælde af (for naturgasselskabet) kommercielle årsager kan tillades at afvige fra oliesubstitutionsprincippet.

Hvad angik præferencetariffens gyldighed tilbage i tid fra den 1. januar til den 28. august 2001, fandt tilsynet den ikke at være i overensstemmelse med lovens bestemmelser om kommerciel begrundelse og fravær af krydssubsidiering med deraf følgende risiko for forøgede priser for selskabets øvrige kunder. Til grund for denne vurdering lå, at DONG's fremtidige afsætning af naturgas til gartnerne ikke synes at afhænge af prisen for tidligere naturgasleverancer aftalt i henhold til eksisterende kontrakter. Det måtte forventes, at gartnernes beslutninger alene tog udgangspunkt i den nuværende og fremtidige gaspris.

DONG fremhævede i sin klage, at tariffen efter selskabets opfattelse er kommercielt begrundet samt giver et positivt dækningsbidrag for selskabet og dermed ikke indebærer krydssubsidiering til fordel for erhvervsgartnerne. Endvidere har DONG gjort gældende, at erhvervsgartnerne henset til drøftelserne med gasselskabet med rette kunne have forventninger om etablering af en præferencetarif fra et tidligt tidspunkt.

Energiklagenævnet har ved sin afgørelse lagt til grund, at DONG's dokumentation i sagen er tilvejebragt i sommeren 2001 og at selskabets aftale med erhvervsgartnerne fandt sted efter tilvejebringelsen af dette materiale. Nævnet finder at kunne tiltræde tilsynets vurdering, at DONG ikke har sandsynliggjort, at det var nødvendigt for selskabet at indføre tariffen med tilbagevirkende kraft.

Energiklagenævnet har i afgørelsen bemærket, at det er et fundamentalt led i naturgasforsyningslovens priskontrolsystem, at tariffer skal anmeldes og tidligst kan træde i kraft ved anmeldelsen.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.7 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 21. januar 2001.

2.3 Middelfart Fjernvarme - tarifering af en udvidelse af Lillebæltshallen
Energiklagenævnet har den 15. juli 2003 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 2. januar 2002, vedrørende Middelfart Fjernvarmes tarifering af tilslutningsafgift for en udbygning af Lillebæltshallen.

Tilsynets afgørelse var af advokat Knud Larsen, Advodan på vegne af Middelfart Fjernvarme I/S indbragt for klagenævnet.

Middelfart Fjernvarme havde baseret tarifering af tilslutningsafgiften på et m3-kriterium. Energitilsynet havde fundet, at denne tarifering, med henvisning til det ekstreme rumfang af udbygningen af Lillebæltshallen, kunne lede til, at tariferingen af udvidelsen af Lillebæltshallen ikke var omkostningsægte, da den opkrævede tilslutningsafgift ikke nødvendigvis svarede til den tilvækst i faste omkostninger, der var en direkte følge af udvidelsen af Lillebæltshallen. Samlet fandt Energitilsynet, at den faste betaling for udvidelsen af Lillebæltshallen enten blev reduceret, eksempelvis til 50 % eller helt blev udeladt, hvis det kunne sandsynliggøres, at Lillebæltshallen ved udvidelsen ikke påførte Middelfart Fjernvarme yderligere faste omkostninger.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse med den tilføjelse, at Energitilsynet herved forudsattes at optage forhandlinger med parterne om, at den faste betaling reduceres til 50 % eller mindre, og - hvis disse forhandlinger ikke førte til et resultat - at foretage en konkret vurdering af den faste betalings størrelse.

2.4 Eltra - afvisning af klage fra interessegruppe på Ærø over udstedelse af skrotningsbeviser til vindmøller
Energiklagenævnet har den 18. juli 2003 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 8. maj 2003, vedrørende en klage fra Risemarkgruppen over Eltras udstedelse af skrotningsbeviser.

Risemarksgruppen er en lokal interessegruppe, der har opponeret mod opstillingen af nye vindmøller på Risemark på Ærø ved Ærø Vindmøllelaug Aps.

Gruppen rettede den 29. april 2003 henvendelse til Energitilsynet med en række klagepunkter, og et af disse kunne sekretariatet tage stilling til.

De nye vindmøller har afløst et antal gamle vindmøller, og i forbindelse med nedtagningen af de gamle vindmøller udstedte Eltra skrotningsbeviser, der har givet økonomisk incitament til udskiftningen. Klagepunktet var, at Eltras tildeling af skrotningsbeviser til Ærø Vindmøllelaug på basis af en landinspektørerklæring efter gruppens opfattelse skete på et fejlagtigt grundlag.

Sekretariatets afgørelse var, at Risemarksgruppen ikke havde en så væsentlig og individuel interesse i Eltras tildeling af skrotningsbeviser til vindmøllerne på Risemark på Ærø, at gruppen kunne anses for klageberettiget i henhold til elforsyningslovens §§ 78-83. Klagen blev herefter afvist.

Sekretariatets afgørelse fulgte dermed den retningslinje, som Energi-klagenævnet den 13. maj 2002 udstak ved afvisning af fire folketingsmedlemmers klage over tilsynets afgørelse af 28. februar 2002 i en sag vedrørende NESA's opgørelse af fri egenkapital.

2.5 Præstø Fjernvarme - tilbagetrækning af klage over tilsynsafgørelse om Præstø Kommunes salg af Præstø Kraftvarmeværk
På Energitilsynets møde den 23. september 2002 behandlede Tilsynet en række forhold omkring Præstø Kommunes salg af Præstø Kraftvarmeværk til Sydkraft Danmark A/S, herunder indsigelser fra Præstø Fjernvarme over for den mellem parterne aftalte købesum samt varmeprisen for 2002.

I Tilsynets møde den 25. november 2002 blev under pkt. 1.7 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat omtalt, at afgørelsen for så vidt angår varmeprisen af Præstø Fjernvarme var indbragt for Energiklagenævnet.

Energiklagenævnet har ved brev af 1. juli 2003 meddelt, at Præstø Fjernvarme ved brev af 20. maj 2003 har trukket klagen tilbage.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke i perioden efter sidste udgave af Meddelelser truffet afgørelser af Energitilsynets formand i henhold til § 3, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1 Aars Elforsyning - klage fra Arla Foods over pristillæg
Energitilsynets sekretariat har den 9. juli 2003 truffet afgørelse i Arla Foods klage over Aars Elforsynings opkrævning af et pristillæg til dækning af omkostninger på 0,4 kV niveau.

Af sagen fremgik, at Arla Foods mejeri havde et årligt elforbrug af en størrelse der medførte, at mejeriet betalte netprisen for storforbrugere hos Aars Elforsyning. I prisen var et tillæg til dækning af omkostninger på 0,4 kV niveau.

Det var oplyst, at tillægget dækkede Aars Elforsynings omkostninger til vedligeholdelse af koblingsanlæg og detailledning i det omfang Aars Elforsyning ejede disse anlægsdele, samt tabet i stikledningen.

Mejeriet var tilsluttet på 0,4 kV siden af en 20/0,4 kV transformerstation. Stikledningen var mejeriets ejendom. Måleren var placeret ved mejeriet.

Aars Elforsyning havde ikke udarbejdet almindelige leveringsbetingelser. Aars Elforsyning havde ikke indgået en særlig leveringsaftale med Arla Foods.

Sekretariatet havde ved afgørelsen meddelt, at det er urimeligt, og i strid med elforsyningslovens § 6, stk. 3, at Aars Elforsyning uden en retlig hjemmel i form af leveringsbetingelser, opkræver et generelt pristillæg til dækning af tab i stikledningen, og et generelt pristillæg til dækning af omkostninger til vedligeholdelse af koblingsanlæg m.v., i stedet for at opkræve de faktiske omkostninger, som er forbundet med leveringen af disse ydelser til Arla Foods mejeri, jf. elforsyningslovens § 24, stk. 1, og elforsyningslovens § 77, stk. 1.

Aars Elforsyning har tidligere indbragt en afgørelse af en anden del af sagen for klagenævnet. Denne afgørelse blev stadfæstet af klagenævnet den 10. marts 2003. Indbringelse og stadfæstelse er omtalt henholdsvis under pkt. 1.8 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 21. januar 2002 og pkt. 2.2 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 31. marts 2003.

Afgørelser af en række klager fra Dalum Papir A/S

Dalum Papir A/S havde i en række henvendelser til Energitilsynet klaget over Eltras tariffer.

4.2 Klage fra Dalum Papir over Eltras budget 2002 for PSO-omkostninger
Klagen, der blev afgjort af Energitilsynets sekretariat den 17. februar 2003, vedrørte placeringen i PSO-tariffen af omkostninger til nettilslutning af havvindmøller, miljøundersøgelser i forbindelse med havvindmøller samt nettilslutning af vindmøller på land og decentrale kraftvarmeanlæg.

Sekretariatet fandt, at der i henhold til elforsyningslovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, samt elforsyningslovens § 28, stk. 2, nr. 11, ikke kan rettes indvendinger imod, at Eltra i PSO-tariffen indregner omkostninger som nævnt i elforsyningslovens § 17, stk. 6, til miljøundersøgelser i forbindelse med elproduktionsanlæg på havet, og omkostninger som nævnt i elforsyningslovens § 67, stk. 1 og 2, til nettilslutning af decentrale kraftvarmeanlæg, samt omkostninger i § 68, stk. 1, til nettilslutning af havvindmøller og vindmøller på land.

Sekretariatets afgørelse blev af Dalum Papir A/S indbragt for Energiklagenævnet. Afgørelsens indbringelse for Energiklagenævnet er omtalt under pkt. 1.1. i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 28. april 2003.

4.3 Klage fra Dalum Papir over Eltras budget 2002 for 400 kV nettet
Klagen, der blev afgjort af Energitilsynets sekretariat den 25. februar 2003, vedrørte anvendelsen af henlæggelser oparbejdet under den tidligere elforsyningslov og forhold vedrørende indtægtsrammerne for Eltras transmissionsdel, herunder forhold om afskrivninger og betaling af skat.

Energitilsynet godkendte ved brev af 1. marts 2001 til Eltra en betinget åbningsbalance for Eltras transmissionsdel pr. 1. januar 2000. Energitilsynets godkendelse var betinget af opgørelsen af den fri egenkapital samt den efterfølgende angivelse af finansieringen af netaktiver, sideordnede aktiviteter samt kapitalandele.

De nærmere regler for om indtægtsrammer for transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet over 150 kV findes i bekendtgørelse nr. 1182 af 15. december 2000 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet over 150 kV.

Sekretariatet havde meddelt Dalum Papir A/S og Eltra følgende afgørelse:

Energitilsynet godkendte ved brev af 1. marts 2001 til Eltra en betinget åbningsbalance for Eltras transmissionsdel pr. 1. januar 2000. Energitilsynets godkendelse var betinget af opgørelsen af den fri egenkapital samt den efterfølgende angivelse af finansieringen af netaktiver, sideordnede aktiviteter samt kapitalandele. Ved den endelige godkendelse af åbningsbalancen for Eltras transmissionsdel pr. 1. januar 2000 vil Energitilsynet kunne tage stilling til det af parterne rejste spørgsmål om anvendelsen af Eltras transmissionsdels beholdning pr. 1. januar 2000 af ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den tidligere elforsyningslov, jf. elforsyningslovens § 100, stk. 1-3.

Eltras transmissionsdel er reguleret ved indtægtsrammer, som bliver udmeldt af Energitilsynet i henhold til elforsyningslovens § 70, stk. 2, og beregnes i henhold til reglerne i bekendtgørelse nr. 1182 af 15. december 2000 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet over 150 kV. I henhold til bekendtgørelsens § 3, stk. 5, skal Energitilsynet udmelde en endelig, korrigeret indtægtsramme for kalenderåret.

Den korrigerede indtægtsramme for Eltras transmissionsdel er ikke endeligt fastlagt endnu for år 2002. I det foreliggende tilfælde er der for så vidt angår klagepunkterne fra Dalum Papir A/S om detailbudgettet for Eltras transmissionsdels omkostninger ikke fremkommet forhold vedrørende indtægtsrammen, som må anses for at kunne give anledning til bemærkninger i forbindelse med Energitilsynets senere udmelding af endelig, korrigeret indtægtsramme for Eltras transmissionsdel for år 2002, jf. elforsyningslovens § 77, stk. 1.

4.4 Klage fra Dalum Papir over Eltras budget 2002 for net- og systemtjenester
Klagen, der blev afgjort af Energitilsynets sekretariat den 11. april 2003, vedrørte placeringen af omkostninger til nettab og Eltras administration af prisen for net- og systemtjenester.

Det var sekretariatets vurdering, at der i klagen var peget på forhold af betydning for på den ene side besvarelsen af spørgsmålet om hvorledes netpriser skal administreres for at sikre opfyldelsen af elforsyningslovens formål, og på den anden side konkret om Eltras administration af netpriserne i det foreliggende tilfælde ville stride imod bestemmelserne i elforsyningsloven.

Sekretariatet mente, at Eltras måde tariferingsmæssigt af håndtere nettabet på medvirkede til at sikre gennemsigtighed og ensartethed i prisen, fordi nettabsomkostningerne var placeret ét sted i tariferingen af prisen for Eltras ydelser.

Sekretariatet havde fundet,

  • at der på det foreliggende grundlag ikke kan rettes indvendinger imod, at Eltra i budgettet for år 2002 tariferingsmæssigt indregner nettabets andel af omkostninger til aftagepligtig elproduktion i prisen for net- og systemtjenester, jf. elforsyningslovens § 6, stk. 3,
  • at der på det foreliggende grundlag ikke kan rettes indvendinger imod, at Eltra i budgettet for år 2002 indregner nettab i netprisen for forbrug, jf. elforsyningslovens § 6, stk. 3,
  • at der på det foreliggende grundlag ikke kan rettes indvendinger imod, at Eltra i budgettet for år 2002 har fastsat netprisen for producenter som et kompromis ud fra diskussioner i Nordel regi om at harmonisere netpriserne for producenter i de forskellige lande for at give ens konkurrencevilkår på elmarkedet, jf. elforsyningslovens § 1, stk. 2,
  • at der på det foreliggende grundlag ikke kan rettes indvendinger imod Eltras synspunkt om, at der ved fastsættelsen af afregningspriser for elektricitet fra anlæg omfattet af de særlige afregningsregler i elforsyningsloven allerede er taget hensyn til, at deres tilstedeværelse medfører en besparelse i nettet, hvorfor Eltra ikke opkræver netpris for producenter omfattet af disse regler, jf. herved især elforsyningslovens § 57, stk. 1, nr. 1, og § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om elafregningspriser for decentrale elproducenter.

4.5 Klage fra Dalum Papir over Eltras afregning af aftagepligtig elproduktion
Klagen, der blev afgjort af Energitilsynets sekretariat den 12. maj 2003, vedrørte en af Dalum Papir A/S påstået forskel i prisen for Eltras opkøb af aftagepligtig elproduktion og Eltras sagspris for aftagepligtig elproduktion.

Dalum Papir A/S havde sammenlignet Eltras pris for aftagepligtig elproduktion med den i bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om elafregning for decentrale elproducenter bestemte tidsdifferentierede afregning. Eltra havde oplyst, at prisen for aftagepligtig elproduktion var en gennemsnitspris for alle Eltras omkostninger til køb af aftagepligtig elproduktion.

Elforsyningslovens § 9, stk. 1, indeholder en udtømmende liste over omkostninger til offentlige forpligtelser, som skal afholdes af alle elforbrugere inden for et sammenhængende elforsyningssystem. Blandt omkostningerne er de systemansvarlige virksomheders m.fl. nødvendige omkostninger til dækning af opgaver i forbindelse med opkøb af den i § 9, stk. 1, nævnte aftagepligtige elproduktion.

Eltra havde redegjort for indtægts- og omkostningsforholdene for så vidt angår Eltras forpligtelser vedrørende den i § 9, stk. 1, nævnte aftagepligtige elproduktion.

Sekretariatet havde fundet, at der ud fra det oplyste fra Dalum Papir A/S og Eltra ikke i det foreliggende tilfælde er grundlag for Energitilsynet til at foretage sig yderligere, jf. elforsyningslovens § 77, stk. 1.

4.6 Klage fra Dalum Papir over Eltras overdækning i PSO-tariffen
Klagen, der blev afgjort af Energitilsynets sekretariat den 30. juni 2003, vedrørte den omstændighed, at Eltra havde indregnet en opstået ubalance i PSO-tariffen og i tariffen for aftagepligtig elproduktion som over-/underdækning over en periode på 2½ år. Dalum Papir A/S havde påstået ubalancen afregnet kontant, idet virksomheden skulle have et beløb tilbagebetalt.

Ubalancen i Eltras prisregnskab var opstået som følge af Energitilsynets afgørelse under dagsordenens punkt 5 på mødet den 26. marts 2001 i sagen om klagen fra BASF Health & Nutrition A/S over Eltras PSO- og nettarif. Energitilsynet havde blandt andet afgjort, at det ikke var grundlag for at Eltra i budgettet for år 2001 indregnede pristillæg til biomassefyrede og naturgasfyrede kraftværksejede decentrale kraftvarmeanlæg i PSO-tariffen. Omkostningerne skulle i stedet for indregnes i tariffen for aftagepligtig elproduktion. Endvidere fandt Energitilsynet, at omkostninger til Energistyrelsens og Konkurrencestyrelsens virksomhed som sekretariat for Energitilsynet skulle indregnes i systemansvarets egne priser og ikke i PSO-tariffen.

I begrundelsen for afgørelsen var blandt andet anført, at de nødvendige bekendtgørelser for udmøntningen af kraftværksaftalens bestemmelser for afregning af biomassefyrede og naturgasfyrede kraftværksejede decentrale anlæg endnu ikke forelå.

Energitilsynets sekretariat havde om overdækningen i PSO-tariffen fundet, at der i henhold til elforsyningslovens § 6, stk. 3, ikke kan rettes indvendinger imod, at de ubalancer der opstod i Eltras prisregnskab som følge af Energitilsynets afgørelse af 26. marts 2001 vedrørende PSO-tariffen og tariffen for aftagepligtig elproduktion, senere indgik i Eltras prisfastsættelse som over-/underdækning, jf. elforsyningslovens § 71, stk. 1 og stk. 2, i stedet for at blive tilbagebetalt kontant for Dalum Papir A/S vedkommende.

Sekretariatet havde endvidere fundet, at der ud fra det oplyste om beløbsstørrelser ikke er anledning til at kritisere, at Eltra konkret valgte en periode på 2½ år fra 1. september 2001 til ultimo 2003 til at afvikle den med Energitilsynets afgørelse af 26. marts 2001 opståede overdækning i PSO-tariffen, og underdækning i tariffen for aftagepligtig elproduktion, jf. elforsyningslovens § 6, stk. 3.

Sekretariatets afgørelse er af Dalum Papir A/S indbragt for Energiklagenævnet, jf. pkt. 1.6 ovenfor.


5. Høringssvar

5.1 Høring af forslag til ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion
Energistyrelsen har sendt et udkast til Forslag til ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion i høring hos Energitilsynet.

Som baggrund for lovforlaget oplyser Energistyrelsen, at regeringens klimastrategi bygger på den grundholdning, at den fremtidige klimaindsats skal være så omkostningseffektiv som mulig. Både nationale og internationale muligheder bør udnyttes for at sikre, at klimaindsatsen giver den størst mulige miljøgevinst.

På mødet i Rådet (miljøministre) den 9.-10. december 2002 blev der bl.a. opnået politisk enighed om en direktivtekst, som bl.a. indebærer, at der igangsættes et europæisk kvotehandelssystem fra 1. januar 2005. Europa-Parlamentets behandling af direktivforslaget kan dog resultere i, at indførelsen af et kvotehandelssystem på EU-plan med virkning fra 2005 forsinkes. Direktivets gennemførelse vil kræve ny lovgivning.

I aftalen om elreformen fra 3. marts 1999 blev der opnået enighed om at regulere elproduktionen med omsættelige CO2-kvoter i perioden 2000-2003. Aftalen blev udmøntet med lov nr. 376 af 2. juni 1999 om CO2-kvoter for elproduktion.

Som en overgangsordning til et system med international kvotehandel foreslås det nu at videreføre den gældende CO2-kvoteordning for elsektoren i 2004 og frem til det tidspunkt, hvor EU-direktivet kan få virkning i Danmark. Herved kan Danmark etablere en sammenhængende overgang til et fælles europæisk kvotesystem og til reduktionskravene i den første budgetperiode fra 2008 til 2012, der er i overensstemmelse med Kyoto-protokollens krav om synlige fremskridt inden 2008-12.

Lovforslaget forlænger den gældende kvotelov frem til det tidspunkt, hvor EU-direktivet kan få virkning i Danmark. Herved sikres en kontinuerlig overgang til et fælles europæisk kvotesystem, og den allerede oparbejdede danske ekspertise inden for kvoteregulering og kvotehandel kan bevares og udbygges.

Lovforslaget retter sig alene mod elproducenterne i Danmark.

Lovforslagets vedtagelse medfører ingen opgaver for Energitilsynet.

Sekretariat har meddelt Energistyrelsen, at man ikke har bemærkninger til udkastet til lovforslag.


6. Andre forhold

6.1 Regler for gastransport - balancering/renominering
Sekretariatet har - jf. orienteringsnotat på Tilsynsmødet den 26. maj 2003, dagsordenens punkt 11 - været i dialog med DONG Transmission (tidl. DONG Energi-Service) om en revision af balanceringsregler og rammerne for renominering i Regler for gastransport og gasla-gerydelser.

Regler for gastransport og gaslagerydelser er indgået ved aftale mellem DONG og bl.a. de regionale naturgasselskaber og omhandler fællesregler for trediepartsadgang i det danske naturgassystem. I henhold til naturgasforsyningslovens §23, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 27. februar 2003 af lov om naturgasforsyning, er det forudsat, at branchen etablerer regler på dette område.

Sekretariatet har i dialogen bl.a. lagt vægt på, at fleksibiliteten i balanceringsreglerne - i overensstemmelse med bl.a. Madrid Forums retningslinier - afspejler ægte systembehov. Sekretariatet har ligeledes lagt vægt på, at det blev muligt at renominere for hele gasdøgnet med et rimeligt varsel.

Sekretariatet kan oplyse, at drøftelserne nu er afsluttet. DONG Transmission vil - indtil oprettelsen af et spotmarked i Danmark - indføre døgnbalance med en fleksibilitet på 5 % i vinterhalvåret (oktober - april) og 15 % i sommerhalvåret (maj - september). Det vil sige, at timerestriktioner vedrørende balancering bortfalder.

Sekretariatet kan også oplyse, at DONG Transmission vil ændre reglerne for renominering, således at det bliver muligt at renominere alle foretagne nomineringer. Sekretariatet afventer nærmere beskrivelse af rammerne herfor (hyppighed, varsel, m.v.).

De nye regler vil - sammen med en række andre ændringer i forbindelse med markedsåbningen - blive implementeret i Regler for gastransport og gaslagerydelser med virkning senest fra 1. januar 2004.

6.2 Orientering vedr. Gasmarked 2004
Energitilsynets sekretariat deltager i en følgegruppe om etablering af Gasmarked 2004 - et fælles projekt mellem DONG Transmission A/S og de regionale gasselskaber. Formålet med projektet er - i henhold til naturgasforsyningslovens § 8, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 359 af 20. maj 2003, § 1, stk.1 - at sikre alle danske gasforbrugere fri adgang til selv at vælge gasleverandør fra 1. januar 2004.

DONG Transmission har til projektet udarbejdet et udkast til Markedsmodel for åbning af det danske gasmarked, hvorefter leverandørskift vil foregå elektronisk, gratis og på månedsbasis svarende til forholdene for leverandørskift på elmarkedet.

Der er tale om to kundekategorier indenfor gassegmentet: timeaflæste kunder (forbrug over 300.000 m3) og ikke-timeaflæste kunder.

De ikke-timeaflæste kunder afregner for gas, transport i transmissionssystem, lager og balancerings ydelser med gasleverandøren, som afregner med de implicerede infrastrukturselskaber. For transport i distributionssystemet samt skatter og afgifter pålagt gassen afregner slutkunden direkte med distributionsselskabet. Afhængig af valg af leverandør vil den ikke-timeaflæste kunde kunne få to regninger.

For de timeaflæste kunder er markedsmodellen hvad angår gas, transmission, lager, balancering som ovenfor, mens der har været uenighed mellem distributionsselskaberne om, hvordan salg af distributionsydelser (herunder opkrævning af skatter og afgifter) skal ske. Der er drøftet følgende to modeller:

  • model 1: Distributionsselskabet afregner betalingen med transportkunden, der kan pulje sin kapacitetsbestilling.
  • model 2: Distributionsselskabet afregner betalingen med slutkunden (tilsvarende modellen for de ikke-timeaflæste kunder).

Såfremt model 1 vælges vil kapacitetselementet blive en konkurrencefaktor mellem gasleverandørerne/transportkunderne.

Såfremt model 2 vælges vil distributionsselskabet afregne den enkelte kunde for hans fulde kapacitetsbehov. Selskabets indtægter fra kapacitetsafgiften skal være den samme uanset om der afregnes med transportkunden eller med slutkunden.

Spørgsmålet om gasleverandørens eventuelle sikkerhedsstillelse overfor distributionsselskabet i forbindelse med selskabets forpligtelse til at opkræve afgifter, har også været drøftet.

På grund af uenigheden mellem parterne, inviterede DONG Transmission med kort varsel en række markedsaktører til høring om spørgsmålet. Holdningerne til spørgsmålet var delte.

Sekretariatet har i den forbindelse i en udtalelse, hvor der ikke blev taget stilling til valg af model, påpeget fordele og ulemper ved begge modeller, herunder:

  • at design af konkret markedsmodel må ske indefor rammerne af naturgasforsyningslovens bestemmelser om en rimelig og ikke diskriminerende adgang til naturgassystemet, herunder må markedsmodellen understøtte markedsåbningen og en effektiv udnyttelse af naturgassystemet.

Sekretariatet lægger vægt på, at en overvejende del af markedsaktørerne er af den opfattelse, at model 1 (puljing) er at foretrække i et modent og velfungerende marked, medens en række aktører samtidig peger på, at særlig i en kortere eller længere overgangsfase kan model 1 indeholde barrierer for markedsåbningen.

Fordele og ulemper ved model 1:

  • Ved valg af model 1 bør tarifstrukturen designes, så puljefordelen ikke forudsætter store kundeporteføljer, ligesom de bevillingspligtige naturgasselskaber bør medvirke til prisgennemsigtighed på markedet.
  • Transportydelserne skal designes, så de ikke udgør barrierer for leverandørskift, og endelig indebærer valg af model 1 en løsning omkring opkrævelse og eventuel hæftelse for betaling af skatter og afgifter.

Fordele og ulemper ved model 2:

  • De bevillingspligtige naturgasselskaber bør udvikle deres transportydelser og tariffer - herunder bl.a. konkurrencedygtige kontrakter med kort løbetid og i fornødent omfang afbrydelige vilkår - der understøtter en effektiv udnyttelse af naturgassystemet samt tiltrækker/fastholder kunder med forskellige aftageprofiler.

Sekretariatet påpegede også den tætte sammenhæng mellem tarifering og valg af model, idet man forbeholdt sig ret til, at tage såvel tarifering som valg af markedsmodel op til efterfølgende vurdering i henhold til naturgasforsyningslovens bestemmelser.

DONG Transmission har holdt møder med distributionsselskaberne, men der har ikke kunnet opnås fuld enighed om valg af model. Der blev på møde i følgegruppen den 15. august 2003 fremlagt følgende status:

DONG Distribution A/S (som driver regionale gasselskaber på Sjælland og i Sønderjylland) synes at ville anvende model 1 (med puljemulighed), fordi de mener, at den største del af markedsaktørerne gav udtryk for dette ønske i forbindelse med høringsseminaret. Men selskabet vil - for at give nye/mindre markedsaktører lige muligheder i forbindelse med markedsåbningen - sætte kapacitetsbetalingen til nul det første år, hvorved puljefordelen forsvinder. Man synes endvidere at ville give transportkunden/slutkunden et valg om, hvorvidt distribution skal afregnes direkte mellem distributionsselskabet og slutkunden eller ej.

HNG, Midt Nord og formentlig også Naturgas Fyn vil anvende model 2, idet de ikke mener, at det skal være muligt for transportkunden at pulje kapacitet i forbindelse med markedsåbningen, fordi modellen er simpel at implementere og der så vil være ens modeller for afregning for de 2 kundekategorier.

DONG Transmission, som står for gennemførelsen af markedsåbningen, mener, at systemerne kan administreres fyldestgørende, selvom der er forskellige rammer for distribution i de forskellige distributionsselskabers områder.

Sekretariatet beklagede på det seneste følgegruppemøde, at der ikke kunne opnås enighed mellem parterne om et samlet og ensartet regelsæt. Sekretariatet opfordrede distributionsselskaberne til udarbejde en generel tekst om distribution til Regler for gastransport og gaslager-ydelser og til at overveje, hvorvidt Energitilsynet kunne bistå for opnåelse af enighed om en løsning.

Bortset fra ovennævnte forhold er det sekretariatets indtryk, at Marked 2004 generelt er i god gænge, og at alle gasselskaber forventes at være i stand til at håndtere markedsåbningen per 1. januar 2004.

6.3 Elprisstatistik juli og august 2003
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriser er vedlagt som bilag 1 og bilag 2 til Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

6.4 Elmarked 2003
Orientering fra Elmarked 2003-projektet om undersøgelser blandt el-handlere er vedlagt som bilag 3 til Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

6.5 Udligningsordning for omkostninger til nettab
(ikke til offentliggørelse)

På tilsynets møde den 24. februar 2003 under pkt. 6.6 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat oplystes følgende:

"ELFOR indførte i 2000 en udligningsordning for netselskabernes omkostninger til nettab i opsamlingsnettene for vindmøller i Jylland og på Fyn. Ordningen skulle fra 1. januar 2002 administreres af Eltra, idet PSO-omkostninger blev taget ud af netselskabernes indtægtsrammer ved en ændring af indtægtsrammebekendtgørelsen i maj 2001.

Eltra har forelagt udligningsordningen for Energistyrelsen, som ikke finder, at omkostninger til nettab i opsamlingsnet er en PSO-omkostning. Eltras opfattelse er herefter, at netselskaberne selv skal afholde omkostningen inden for indtægtsrammen på linje med andre driftsomkostninger, som knytter sig til elanlæg / PSO-anlæg, som selskaberne er forpligtede til at nettilslutte.

Eltra har afholdt udgifter under ordningen og stiller nu krav om tilbagebetaling.

ELFOR har den 14. januar 2003 på vegne af netselskaberne klaget til Energitilsynet over Eltras krav. ELFOR's påstand er, at Eltra kan eller skal anse omkostninger til nettab i tilslutningskabler, der forbinder et vindmølleområde med det offentlige elnet, for PSO-omkostninger, der kan eller skal dækkes af elforbrugerne efter elforsyningslovens § 9, stk. 1, nr. 2.

ELFOR anmoder i sin klage om måtte fremsende yderligere supplerende bemærkninger inden en af tilsynet nærmere fastsat frist. Baggrunden herfor er, at der aktuelt foregår drøftelser af sagen mellem ELFOR og Energistyrelsen og herunder indhentes vejledning fra Kammeradvokaten.

Når ELFOR har delt sin klage op på denne måde, er grunden, at ELFOR fejlagtigt har ment, at der gælder en 4 ugers klagefrist for sager til Energitilsynet.

Det er efterfølgende aftalt, at tilsynet ikke foretager sig yderligere i sagen, før der foreligger en udgang på drøftelserne mellem ELFOR og Energistyrelsen, og ELFOR herefter fremkommer med yderligere supplerende oplysninger."

Eltra har i brev af 10. juni 2003 på ELFOR's og egne vegne atter henvendt sig til Energitilsynet om udligningsordningen. Baggrunden herfor er, at der med virkning fra den 20. maj 2003 er kommet regler på området. Med den nye vindmøllebekendtgørelse (§ 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 331 af 8. maj 2003 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v.) er omkostningerne til nettab i opsamlingsnettet nu gjort til en PSO-omkostning, der afholdes af alle forbrugere i det sammenhængende elforsyningsnet.

Eltra og ELFOR har ønsket en drøftelse med sekretariatet om mulighederne for at udligne netselskabernes omkostninger til nettab indenfor elforsyningslovens rammer i perioden op til vindmøllebekendtgørelsen trådte i kraft.

Sekretariatet har den 2. juli 2003 meddelt Eltra og ELFOR, at i og med de nye regler i vindmøllebekendtgørelsens § 7, stk. 2, efter lovgivers bestemmelse ikke har fået tilbagevirkende kraft, eller der på anden vis i elforsyningsloven er hjemmel hertil, ser sekretariatet ingen mulighed for at medvirke til, at der kan ske udligning af netselskabernes omkostninger til nettab i tidsrummet op til den nye vindmøllebekendtgørelse trådte i kraft.

Sekretariatet har i øvrigt henvist parterne til at tage sagen op overfor Energistyrelsen, såfremt de måtte ønske at gå videre med sagen

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO