Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Møde nr. 42


År 2003, den 25. august afholdt Energitilsynet møde. Mødet indledtes kl.10.30. Mødet blev afholdt i Konkurrencestyrelsens lokaler, Nørregade 49, København K.

Til stede fra Energitilsynet var: Hans Henrik H. Østergaard, Preben Schou, Morten Broberg, Uffe Bundgaard-Jørgensen, Anders Larsen, Niels I. Meyer, Birgitte Refn Wenzel, Jens Sejer Sørensen og Torben Riber.

Uffe Bundgaard-Jørgensen og Torben Riber deltog i mødet i deres egenskab af suppleanter.

Til stede fra sekretariatet var Mogens Kring, Nils Jan Hansen, Christian Parbøl, Johan Piper og Marianne Larsson.

Sune Fugleholm fra Kammeradvokaten deltog i mødet under behandlingen af dagsordenens punkt 4.


Dagsorden

1. Inhabilitet på møde nr. 42
2. Meddelelser fra Formanden
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat


Sager til beslutning

4. Dansk Energis principale påstand i 3 prøvesager om kapitalopgørelse
5. TRE-FOR Elnet a/s - fastsættelse af rådighedsprisen for a/s Dansk Shell Raffinaderiet
6. DONG - gennemsigtighed i tariferingsgrundlag og -metode
7. RENO Syd I/S - Skanderborg Fjernvarmes klage over afregningspriserne for 2001, 2002 og 2003
8. Skagen Forbrænding - prisfastsættelse på affaldsvarme til Skagen Varmeværk
9. Energiprisudvalgenes praksis vedrørende konkurs, betalingsstandsning, tvangsauktion, pant


Sager til orientering

10. Udvikling i elpriserne - april kvartal 2003
11. Energiklagenævnet - behandling og efterprøvelse af Energitilsynets afgørelser
12. Eventuelt


ad punkt 1: Inhabilitet på møde nr. 40

Der forelå ikke grundlag for at erklære noget medlem inhabil ved behandlingen af de sager, der var på dagsordenen.


ad punkt 2: Meddelelser fra Formanden

Formanden bød velkommen til Mogens Kring, der for første gang deltog i mødet i sin egenskab af sekretariatschef for Energitilsynet


ad punkt 3: Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til referatet.


ad punkt 4: Dansk Energis principale påstand i 3 prøvesager om kapitalopgørelse

Dansk Energi havde som mandatar for BOE NET A/S, Energi Horsens NET A/S og Nykøbing Sjælland Elnet anmeldt åbningsbalancer pr. 1. januar 2000. Anmeldelsen var fremsendt i juni 2003.

Dansk Energi havde i forbindelse med anmeldelsen henvist til, at netselskabernes samlede egenkapital er fri egenkapital omfattet af elforsyningslovens § 74, stk. 3. Herudover havde Dansk Energi anført en række supplerende påstande.

Energitilsynets sekretariatet havde fundet det hensigtsmæssigt at forelægge Dansk Energis påstande i forbindelse med anmeldelserne fordelt over flere møder i Energitilsynet, da grundlaget for åbningsbalancerne var omfattende.

Kammeradvokaten havde udarbejdet en juridisk vurdering af Dansk Energis primære påstand om at netselskabernes samlede egenkapital var fri egenkapital. Denne vurdering indgik i Energitilsynets beslutningsgrundlag.

Kammeradvokaten deltog i Tilsynets møde og gav udtryk for, at der ikke var grundlag for at rette indvendinger mod den valgte procedure, hvor Tilsynet først tog stilling til den primære påstand og til de øvrige påstande under efterfølgende møder i Energitilsynet.

Energitilsynet vedtog at meddele Dansk Energi,

  • at Tilsynet ikke i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 2, ville kunne godkende anmeldelser af åbningsbalancer pr. 1. januar 2000 for BOE NET A/S og Energi Horsens NET A/S i henhold til elforsyningslovens §§ 74 og 100, hvorefter selskaberne efter § 74, stk. 3, frit kunne disponere over selskabernes samlede egenkapital.
  • at Tilsynet i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 2, ville kunne godkende anmeldelse af en åbningsbalance pr. 1. januar 2000 i henhold til elforsyningslovens §§ 74 og 100 for Nykøbing Sjælland Elnet, hvorefter virksomhedens egenkapital ved udgangen af 1999 som udgangspunkt vil være frit disponibel efter elforsyningslovens § 74, stk. 3.

Ved denne afgørelse lagde Energitilsynet vægt på, at hvile-i-sig-selv reguleringen i den tidligere gældende elforsyningslov - således som denne blev administreret og som den af Folketinget blev forudsat administreret - indebar, at der skulle sondres mellem fri og bunden egenkapital.

Både BOE NET A/S og Energi Horsens NET A/S var omfattet af den tidligere gældende elforsyningslovs hvile-i-sig-selv regulering.

Nykøbing Sjælland Elnet var ikke omfattet af hvile-i-sig-selv reguleringen i den tidligere gældende elforsyningslovs § 9, stk. 1-3, da selskabet kun leverede elektricitet ved spænding under 500 volt, jf. § 9, stk. 4, senere § 9, stk. 5. Konsekvensen heraf var, at Nykøbing Sjælland Elnet kun kunne pålægges at føre kapital tilbage til forbrugerne, hvis Elprisudvalget i medfør af den tidligere gældende elforsyningslovs § 10, stk. 4, havde grebet ind over for urimelig kapitaldannelse i virksomheden.

Energitilsynet lagde herudover vægt på, at det fulgte af elforsyningslovens §§ 69-74 og § 97, stk. 2, at opskrivningen af værdierne i forbindelse med skiftet af reguleringsregime den 1. januar 2000 er en del af den bundne kapital, som skal komme forbrugerne til gode.

For så vidt angik den resterende del af den kapital, som var oparbejdet efter 1977 fulgte det af tidligere administrativ praksis, at denne skulle komme forbrugene til gode, bortset fra godkendt forrentning af indskudskapital, rationaliseringsgevinster og overskud ved sideordnede aktiviteter.


ad punkt 5: TRE-FOR Elnet A/S - fastsættelse af rådighedsprisen for A/S Dansk Shell Raffinaderiet

Energitilsynet traf den 28. oktober 2002 afgørelse i sagen om A/S Dansk Shell Raffinaderiets klage over betaling for rådighed til TRE-FOR Elnet A/S. Afgørelsen vedrørte fastlæggelsen af grundlaget for opkrævningen af rådighedsbetalingen. Energitilsynet havde valgt at tage særskilt stilling til beregningen af den konkrete rådighedspris for A/S Dansk Shell Raffinaderiet. Raffinaderiet indbragte afgørelsen for Energiklagenævnet.

Til beregning af betalingen havde TRE-FOR Elnet A/S oplyst at anvende ELFOR´s model til beregning af rådighedsbetaling. Modellen bestod af to led: Et led til fastlæggelsen af grundlaget for opkrævningen af rådighedsbetalingen, og et prisled.

TRE-FOR Elnet A/S anvendte en modificeret udgave af ELFOR modellens prisled til beregning af rådighedsprisen. TRE-FOR Elnet A/S modificerede modellens prisled ved i netprisen kun at fradrage beløb for sparet nettab og ikke som forudsat, at fradrage beløb for både sparet nettab og sparede netinvesteringer, som kunne beregnes i henhold til bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om elafregningspriser for decentrale elproducenter.

Energitilsynet vedtog at meddele A/S Dansk Shell Raffinaderiet og TRE-FOR Elnet A/S,

  • at Energitilsynet ud fra netpriserne hos TRE-FOR Elnet A/S for år 2001 og år 2002, og især netprisen pr. 1. januar 2003, ikke finder den beregnede rådighedspris for A/S Dansk Shell Raffinaderiet urimelig, jf. elforsyningslovens § 73 og § 77, stk. 1.

Såfremt Energiklagenævnets afgørelse i den af A/S Dansk Shell Raffinaderiet indbragte afgørelse af 28. oktober 2002 skulle omgøre Energitilsynets afgørelse, vil Energitilsynet tage den her foreliggende afgørelse op til fornyet behandling.


ad punkt 6: DONG - gennemsigtighed i tariferingsgrundlag og -metode

Energitilsynet vedtog at udsætte behandlingen af sagen til et efterfølgende møde.


ad punkt 7: I/S Reno Syd - Skanderborg Fjernvarmes klage over afregningspriserne for 2001, 2002 og 2003

Skanderborg Fjernvarme A.m.b.A. havde klaget til Energitilsynet over den af I/S Reno Syd beregnede varmepris for 2001. Desuden var der klaget over priserne for henholdsvis 2002 og 2003.

Skanderborg Fjernvarmes klage vedrørte fire punkter :

  • Substitutionspris
  • Indregning af indtægter fra erhvervsaffald
  • Fordeling af administrationsomkostningerne
  • Særlige udgifter til dioxinfilter mv.

Skanderborg Fjernvarme fandt, at substitutionsprisen skal beregnes på grundlag af priserne ved varmeproduktion på træpiller. Ifølge praksis skal der ved fastsættelse af substitutionspriser tages udgangspunkt i en faktisk eksisterende energiform, dvs. at den alternative leveringsmulighed skal eksistere rent fysisk.

Skanderborg Fjernvarme ønskede, at I/S Reno Syds indtægter for erhvervsaffald skal modregnes i affaldsforbrændingsanlægget fællesomkostninger, før der sker en fordeling af fællesomkostningerne på henholdsvis affaldssiden og varmesiden. Ifølge praksis skal der ikke før fordelingen gøres fradrag for indtægter fra affaldstaksterne relateret til fremskaffelsen af det affald, der skal forbrændes. Der skal heller ikke før fordelingen ske nogen fradrag for salg af varme. Derimod skal der, hvis der også produceres elektricitet, ske et fradrag for disse indtægter inden fordelingen af fællesomkostningerne.

Derimod skal der, hvis der også produceres elektricitet, ske et fradrag for disse indtægter inden fordelingen af fællesomkostningerne.

Skanderborg Fjernvarme fandt, at de administrationsomkostninger, der pålægges varmesiden, skal reduceres betydeligt. I/S Reno Syd havde fremlagt materiale, der medarbejder for medarbejder viste, hvilke opgaver der løses. Materialet støtter den hidtidige fordeling. I/S Reno Syds administrationsomkostninger forekommer imidlertid ikke urimeligt høje. De er således lavere end den reelle substitutionspris fra Århus kommunale værker.

Skanderborg Fjernvarme klagede endvidere over, at I/S Reno Syd havde henlagt til et dioxinfilter uden om reglerne i afskrivningsbekendtgørelsen. Indregningen i priserne for 2001 udgør 8,75 kr. per MWh. I/S Reno Syd bekræftede, at dette var tilfældet, men pegede på, at filtret er et myndighedskrav, og at det nu er under udførelse.

Energitilsynet vedtog at meddele Skanderborg Fjernvarme,

  • at Energitilsynet ikke finder, at I/S Reno Syds afregningspriser på det foreliggende grundlag er i strid med bestemmelserne i varmeforsyningsloven, jf. lovens § 21, stk. 4, og § 20.

Desuden vedtog Energitilsynet at indskærpe over for I/S Reno Syd,

  • at interessentskabet skal overholde bestemmelserne i afskrivningsbekendtgørelsen


ad punkt 8: Skagen Forbrænding - prisfastsættelse på affaldsvarme til Skagen Varmeværk a.m.b.a.

Skagen Forbrænding, der er et energiproducerende affaldsforbrændingsanlæg og ejes af Skagen kommune, har i år 2000 aftalt en driftsstrategi med Skagen Varmeværk. Driftsstrategien er udarbejdet under hensyntagen til Energistyrelsens specifikke forudsætningsskrivelse for kraftvarmeproduktion i Skagen kommune.

Efter forhandling mellem Skagen kommune, Energistyrelsen og Skagen Varmeværk blev den maksimale årlige varmeleverance fra Skagen Forbrænding fastsat til 20.850 MWh. Skagen Varmeværks årlige varmeproduktion er på ca. 50.000 MWh.

Skagen Forbrænding kan i medfør af varmeforsyningslovens § 20, stk.1, i varmeprisen indregne nødvendige omkostninger til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningsselskabet.

Den foreliggende sag startede i 2000, hvor Skagen Varmeværk til Energitilsynet fremsendte en klage over bestemte omkostningsposter i Skagen Forbrændings budget for år 2000, idet Skagen Varmeværk gjorde gældende, at der på en række punkter var tale om ikke nødvendige omkostninger, således at den resulterede omkostningsbestemte pris var urimelig efter varmeforsyningslovens bestemmelser.

Klagen vedrører samlede omkostninger på ca. 1,5 mio. kr., hvilket svarer til, at Skagen Forbrændings fællesomkostninger i forhold til regnskab 1998 er steget med ca. 20 %.

I budgettet for år 2000 for Skagen Forbrænding indgår en rentebetaling til Skagen kommune af kommunens udlæg. Denne rentebetaling er ikke omfattet af klagen, men Energitilsynet har på eget initiativ vurderet denne post. Udlægget var primo år 2000 på 14,3 mio. kr. og var ultimo år 2002 vokset til ca. 25,5 mio. kr. Dette mellemværende og væksten heri skyldes, at Skagen Forbrænding løbende oparbejder betydelige driftsunderskud, først og fremmest fordi den betaling Skagen Forbrænding i henhold til gældende overenskomst modtager fra Skagen Varmeværk for den leverede varme kun dækker ca. 1/3 af omkostningerne.

Rentebetalingerne må anses for at være en nødvendig omkostning og beregningen følger de sædvanlige kommunalretlige regler.

Der er indledt en voldgiftssag mellem Skagen Varmeværk og Skagen Forbrænding vedrørende fortolkningen af den gældende betalingsoverenskomst. Skagen Forbrænding har her fremsat krav om efterbetaling af godt 18 mio. kr. plus sædvanlige renter fra Skagen Varmeværk. Uanset udfaldet af voldgiftssagen vil Skagen Varmeværk imidlertid aldrig kunne forpligtes til at betale mere end den beregnede substitutionspris.

Formanden bemærkede, at den nuværende afregningspris for affaldsvarmen var så lav, at dette, også med henvisning til Skagen Forbrændings nuværende belastede økonomiske situation truede Skagen Forbrændings fremtidige eksistens. Dette problem havde imidlertid været til stede fra indvielsen af det nye kraftvarmeværk i Skagen.

Energitilsynet vedtog at meddele Skagen Forbrænding og Skagen Varmeværk,

  • at Energitilsynet ikke fandt, at der indgår ikke-nødvendige omkostninger i Skagen Forbrændings budgetter og regnskaber for år 2000 og frem, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk.1
  • at der for perioden fra år 1997 højst kan betales den affaldsvarmepris, der udgør den laveste af enten en substitutionspris eller den omkostningsbestemte pris
  • at substitutionsprisen i overensstemmelse med Konkurrenceankenævnets kendelse af 17. april 1997 skal fastsættes ud fra, hvad Skagen Varmeværks samlede varmeproduktionspris under de givne forudsætninger ville have været, såfremt hele produktionen skete på Skagen Varmeværk
  • at dette betød, at substitutionsprisen fastsættes som gennemsnitsprisen ved at producere den samlede varmemængde på Skagen Varmeværk
  • at Energitilsynet er opmærksom på, at substitutionsprisen ikke med de nuværende affaldsafgifter vil give dækning for de samlede omkostninger, herunder forrentning af den akkumulerede underdækning, og at Energitilsynet derfor samtidig vil henlede Energistyrelsens opmærksomhed på dette forhold.


ad punkt 9: Energiprisudvalgenes praksis vedrørende konkurs, betalingsstandsning, tvangsauktion, pant.

Sekretariatet havde udarbejdet et notat om de retningslinier som Gas- og varmeprisudvalget, Monopolankenævnet og Konkurrenceankenævnet havde fastlagt vedrørende konkurs, betalingsstandsning, tvangsauktion og pant.

Energitilsynet vedtog at tilkendegive,

  • at Energitilsynet fortsat vil vurdere konkrete henvendelser fra forbrugere og værker vedrørende situationer, hvor konkurs / betalingsstandsning / tvangsauktion er af betydning,
  • at Energitilsynet ikke på nuværende tidspunkt finder grundlag for at ændre de hidtil fastlagte retningslinier for, hvorledes en forsyningsvirksomhed med rimelighed kan og skal handle i tilfælde af konkurs / betalingsstandsning / tvangsauktion,
  • at Energitilsynet - i lighed med energiprisudvalgene - ikke finder, at det er rimeligt, at en forsyningsvirksomhed sikrer sit betalingskrav ved pant i den energiforsynede ejendom.


ad punkt 10: Udviklingen i elpriserne - april kvartal 2003

I et af sekretariatet udarbejdet notat orienteredes Energitilsynets medlemmer om udviklingen i elpriserne i april kvartal 2003.


ad punkt 11: Energiklagenævnet - behandling og efterprøvelse af Energitilsynets afgørelse

I et af sekretariatet udarbejdet notat orienteredes Energitilsynets medlemmer om Energiklagenævnets behandling og efterprøvelse af Energitilsynets afgørelser.


ad punkt 12: Eventuelt

Formanden erindrede om, at næste møde i Energitilsynet er den 29. september 2003.

Mødet afsluttet kl. 12.00.

Bilag : Udarbejdet til møde nr. 42 -  Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO