Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets møde den 24. november 2003

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1. Københavns Energi (K.E.) - størrelse af slutafregning
En forbruger under K.E. klagede til Energitilsynet dels over størrelsen af en slutafregning dels over K.E.´s mangelfulde kundebetjening.

Slutafregningen vedrørte forbrugerens tidligere adresse og beløb sig til 53.763 kr.

Der var i sagen ikke rejst tvivl om at måleren på klagerens tidligere adresse havde vist korrekt, men klageren fandt, at forbruget virkede urimeligt stort i forhold til hans forbrugsmønster og forbruget på hans nye adresse.

K.E. oplyste, at det var forsyningens opfattelse, at den store efterregning skyldtes at acontoindbetalingerne havde været for lavt sat.

Sekretariatet meddelte, at da der ikke var rejst tvivl om, hvorvidt måleren havde vist korrekt, og da Energitilsynet ikke kan gå ind i en bedømmelse af, om det målte forbrug havde svaret til det faktiske forbrug, herunder antallet af forbrugere på adressen, antallet af elforbrugende apparater og forbrugerens forbrugsmønster m.v, fandt sekretariatet ikke at kunne rette indvendinger imod K.E.´s opkrævning af slutafregningen.

Med hensyn til K.E.´s sagsbehandling meddelte sekretariatet klageren, at Energitilsynets sekretariat havde indkaldt K.E. til et møde med henblik på at få oplyst, hvorledes K.E. ville forbedre sin kundebetjening (jf. punkt 6.2).

Denne sag er af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.2. Nykøbing Falster Kommune - anslået varmeforbrug
En forbruger klagede til Energitilsynet over Nykøbing Falster Kommune, Teknisk Forvaltnings beregning af et anslået varmeforbrugforbrug for perioden 1/10-1999 til 30/9-2000.

Klageren fandt det anslåede forbrug for højt, sammenlignet med forbruget i perioderne 1/4-1999 til 30/9-1999 og 1/10-2000 til 30/9-2001.

Forsyningen oplyste, at man i november 2002 havde konstateret, at klagerens måler ikke fungerede korrekt. Derfor havde forsyningen beregnet et anslået forbrug ud fra en graddageberegning for perioden 1/10-1999 til 22/11-2002.

Energitilsynet sekretariat fandt, at det ikke kunne anses for urimeligt, at Nykøbing Falster Kommune havde foretaget en opgørelse af klagerens varmeforbrug på grundlag af en graddageberegning, idet dette var i overensstemmelse med Gas- og Varmeprisudvalgets nu Energitilsynets retningslinier for beregning af varmeforbrug ved målerfejl. Sekretariatet fandt det derimod urimeligt, at Nykøbing Falster Kommune foretog en regulering længere tilbage end seneste regnskabsår.

Denne afgørelse er af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.3. Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning - betaling af fast afgift
En forbruger under Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning klagede til Energitilsynet over, at forsyningen forlangte, at han skulle betale fast afgift for sin ejendom, uanset at måleren havde været nedtaget i den periode betalingen vedrørte.

Det fremgik af sagen, at da klageren overtog ejendommen var måleren nedtaget Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning pga. den tidligere ejers restance. Klageren aftalte med forsyningen, at han skulle vente med at få opsat måleren indtil han var færdig med en ombygning af ejendommen.

Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning forlangte imidlertid, at klageren skulle betale fast afgift for den periode, hvor måleren var nedtaget.

Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning henviste til, at nettet er dimensioneret efter forbrugernes aftag, og det ikke er rimeligt overfor de øvrige forbrugere, hvis en forbruger kan slippe for at betale fast afgift.

Det fremgår imidlertid af "Regulativ for fjernvarmeforsyningen i Odense", at hvis forbrugerne indleverer deres varmemåler i perioden november til april, kan de slippe for at betale fast afgift i tre måneder.

Energitilsynets sekretariat meddelte Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning, at da klageren efter aftale med forsyningen ikke havde haft fysisk mulighed for at trække på fjernvarmeforsyningen, måtte det anses for urimeligt, at forsyningen opkrævede fast afgift for den periode, hvor måleren var nedtaget.

Denne afgørelse er af Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning blevet indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1. NESA - krav om depositum
Energiklagenævnet har den 28. oktober 2003 stadfæstet en af Energitilsynets sekretariat truffet afgørelse hvori sekretariatet ikke havde fundet det urimeligt, at NESA overfor en forbruger havde stillet krav om betaling af depositum for fortsat elforsyning.

Sekretariatets afgørelse var truffet med udgangspunkt i den afgørelse, Energitilsynet havde truffet på mødet den 21. januar 2002 vedrørende NESA´s regler om betaling af depositum.

Energiklagenævnet lagde i lighed med sekretariatet vægt på, at klageren i de ni måneder forud for kravets fremsættelse ni gange havde modtaget rykkerskrivelser og tillige seks gange havde modtaget inkassomeddelelser.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.2. i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 19. marts 2002.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke i perioden efter sidste udgave af Meddelelser truffet afgørelser af Energitilsynets formand i henhold til § 3, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1. TRE-FOR - krav om betaling af tilslutningsafgift
En forbruger klagede til Energitilsynets sekretariat over et krav fra TRE-FOR El-net A/S om opkrævning af tilslutningsbidrag.

Klageren erhvervede i 1987 en ejendom med to enheder A og B. Året før havde den daværende ejer nedlagt stikledningen til ejendom A, som herefter blev forsynet fra ejendom B. I 2003 besluttede klageren at genoprette og bekoste en ny stikledning til ejendom A.

TRE-FOR El-nets indsats ved tilslutningen havde ifølge klageren udelukkende været at udlevere en ny elmåler, stikledningen var blevet tilsluttet i det oprindelige kabelskab, og det ikke kunne anses for rimeligt, at selskabet havde opkrævet på 12.000 kr. for dette.

TRE-FOR El-net havde undersøgt, om der er betalt mere end ét tilslutningsbidrag til ejendommene A og B. Var dette tilfældet, kunne der bestå en rettighed vedrørende hvilende installationer, således at klageren ikke skulle betale tilslutningsbidrag ved genetablering af installationen på ejendom A. Selskabet oplyste, at man ikke havde kunnet finde en hvilende rettighed. Klageren havde ligeledes ikke kunnet tilvejebringe dokumentation herfor.

På denne baggrund havde TRE-FOR El-net fastholdt overfor klageren, at der skal betales et tilslutningsbidrag på kr. 12.000, inklusive moms, for tilslutning af ejendom A. Dette beløb er af TRE-FOR El-net anmeldt til Energitilsynets offentlige register som standardtilslutningsbidrag for parcelhuse m.fl. med indtil 25 Amp sikring.

Sekretariatet meddelte, at det ligger uden for tilsynets kompetence at tage stilling til, om der foreligger en hvilende rettighed, der kan begrunde, at der ikke skal betales tilslutningsbidrag ved genopretning af stikledningen til ejendom A. Afgørelsen af dette spørgsmål henhører under domstolene.

Under forudsætning af, at der ikke er betalt mere end ét tilslutningsbidrag på ejendommene A og B, og at der dermed ikke kan bestå hvilende rettigheder på ejendommene, fandt sekretariatet, at den fremgangsmåde, som TRE-FOR El-net havde fulgt ved behandlingen af klagen, ikke kan anses for at være urimelig i henhold til elforsyningsloven

Sekretariatet lagde til grund, at med genopretningen af stikledningen til og opsætning af ny måler på ejendom A får klageren adgang til et udvidet leveringsomfang fra elforsyningen, som medfører krav om større kapacitet i net og transformatorstationer. Standardtilslutningsbidraget medgår til betaling af kapacitetsudvidelser i elforsyningen.

4.2. Brøndby Fjernvarme - forbrugerindflydelse
Energiklagenævnet stadfæstede i afgørelse af 20. november 2002 en afgørelse truffet af Energitilsynets på møde den 14. august 2001 om ændring af Brøndby Fjernvarmes vedtægter. I afgørelsen pålagde tilsynet fjernvarmeforsyningen om at ændre vedtægterne, således disse blev bragt i overensstemmelse med varmeforsyningsloven og dermed imødekom en afgørelse fra Gas- og Varmeprisudvalget af 6. november 1996.

I afgørelsen af 6. november 1996 blev det meddelt fjernvarmeforsyningen, at forbrugerindflydelsen i rimeligt omfang skal afspejle såvel antallet af forbrugere som det faktiske energiforbrug. Afgørelsen var foranlediget af en klage fra en række boligselskaber, som ikke fandt, at de havde en passende indflydelse i bestyrelsen og på generalforsamlingen.

I foråret 2002 fremlagde fjernvarmeforsyningen et forslag, der ville medføre en større indflydelse til boligselskaberne. Selskaberne var dog stadig utilfredse med, at problemet om bestyrelsesposter blev foreslået løst ved at give boligforeningernes bestyrelsesmedlemmer dobbelt vægt ved stemmeafgivelsen.

Efter drøftelser mellem sekretariatet og Brøndby Fjernvarme er der opnået enighed om en ændring af vedtægterne, således at forbrugerkategorierne industri og boligselskaber hver har fået et ekstra medlem af bestyrelsen. Bestyrelsen består herefter af to medlemmer, der repræsenterer de små forbrugere, to medlemmer, der repræsenterer industrien og tre medlemmer for boligselskaberne. I bestyrelsesarbejdet deltager herudover to medlemmer indsat af Brøndby kommune.

Der er lagt vægt på, at bestyrelsen efter ændringen i rimeligt omfang afspejler antallet af forbrugere og energiforbruget. Desuden er bestyrelsen sammensat således, at der kan etableres forskellige kombinationer af flertal.


5. Høringssvar

5.1. Høring over udkast til Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning
Energitilsynet har fra Energistyrelsen modtaget udkast til Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning.

Forslaget følger op på regeringens ønske om regelforenkling.

Opfølgningen sker ved at ophæve varmeforsyningslovens § 10, hvilket vil resultere i administrative lettelser hos kommunerne og de kollektive varmeforsyningsanlæg.

I henhold til varmeforsyningslovens § 10 skal virksomheder, der leverer fjernvarme og naturgas, hvert andet år forelægge kommunalbestyrelserne en redegørelse for tilslutning til det kollektive varmeforsyningsanlæg. Bestemmelsen virker bebyrdende for varmeforsyningsvirksomhederne og ofte formålsløs i de mindre kommuner, hvor den mulige udbygning er meget lille, og bestemmelsen foreslås derfor ophævet.

Ophævelsen vil medføre administrative lettelser hos kommunerne, der herefter kan vælge at indhente og behandle redegørelser for tilslutningen til de kollektive varmeforsyningsanlæg, når kommunalbestyrelserne mener, at de er nødvendige for planlægning. Derudover vil ophævelsen føre til lettelser for varmeforsyningsvirksomhederne, der efter ændringen kun skal udarbejde konkrete oplysninger på anmodning fra kommunalbestyrelserne.

Herudover præciseres det i lovforslaget, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastlægge forudsætninger for den kommunale varmeforsyningsplanlægning i bekendtgørelsesform.

De foreslåede ændringer medfører ikke opgaver for Energitilsynet.

Sekretariatet har meddelt Energistyrelsen, at Energitilsynet ikke har bemærkninger til udkastet til lovforslag.


6. Andre forhold

6.1. Anmeldelse af varmeaftale indgået mellem Energi E2 og CTR og VEKS
I uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 30. juni 2003 var under pkt. 6.1. omtalt Energi E2s anmeldelse af en rammeaftale med CTR og VEKS om vilkår for Energi E2s levering af varme fra Avedøreværkets blok 2 (AVV2) i årene 2002 til 2005.

I henhold til rammeaftalen er parterne enige om, at aftalen skal erstattes af en endelig varmeaftale.

Energi E2 har den 30. september 2003 anmeldt den endelige varmeaftale om levering af varme fra AVV2 til CTR og VEKS gældende for perioden 1. juni 2003 til 31. december 2005.

Energitilsynets interesse i den anmeldte aftale knytter sig især til aftalens prisbestemmelser.

Ifølge aftalen består AVV2-komplekset af et hovedanlæg, en gasturbinedel og en separat biomassefyret kedel etableret i tilknytning til AVV2. For Energi E2s vedkommende vedrører aftalen hovedanlægget og gasturbinedelen. Energi E2 har anmeldt en selvstændig aftale vedrørende varmeleverancer fra biomassekedlen til CTR og VEKS.

Levering af varme til CTR og VEKS sker ab blok. CTR og VEKS forpligter sig til at indgå aftale om, at CTR får stillet VEKS transmissionsnet til rådighed for transport af varme fra AVV2.

Energi E2 stiller en mængde varmeeffekt til rådighed for henholdsvis CTR og VEKS, dog således at Energi E2 tilrettelægger rådigheden af produktionsanlæggene efter hvilke fysiske leveringstyper, som CTR og VEKS vælger i henhold til aftalen.

CTR og VEKS har 3 fysiske leveringstyper af vælge imellem. Leveringstyperne regulerer CTR´s og VEKS´ betaling for den varmeforbundne elproduktion, jf. nedenfor. Leveringstyperne er: 1) en bindende bestilling af varmeleverancen for et år opgjort på måneds eller ½ måneds basis meddelt seks måneder forud for året, 2) spot-leverancer op til den aftalte mængde varmeeffekt, 3) spot-leverancer ud over den aftalte mængde varmeeffekt.

Uafhængigt af den valgte fysiske leveringstype dækker CTR og VEKS varmesidens andel af AVV2´s anlægsomkostninger og faste drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i form af en fast årlig betaling. Varmesidens andel af de variable drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, herunder brændselsomkostninger, bestemmes uafhængigt af den valgte fysiske leveringstype på grundlag den faktisk leverede energimængde til CTR og VEKS med nærmere regler for brændselsomkostningernes opgørelse ved forskelligt brændselsvalg. Desuden afholder varmesiden offentlige afgifter forbundet med varmeproduktionen. Kraftvarmefordelen tilfalder CTR og VEKS i anlæggets første 10 år, regnet fra den 1. januar 2002.

Afhængigt af den valgte leveringstype dækker CTR og VEKS i prisen for varmeleverancerne meromkostningerne ved den varmebundne elproduktion. Meromkostningerne ved den varmebundne elproduktion er de omkostninger, der er forbundet med at afsætte den med varmeleveringen tvangsproducerede elektricitet til priser, der er mindre end de variable elproduktionsomkostninger.

For spotleverancer op til den aftalte mængde varmeeffekt dækker CTR og VEKS de faktiske meromkostninger ved den varmebundne elproduktion.

For spotleverancer ud over den aftalte mængde varmeeffekt aftales vilkårene for betalingen af meromkostninger ved den varmebundne elproduktion fra gang til gang.

Leveringstypen bindende bestilling hænger sammen med, at Energi E2 ved bestillingen finansielt kan afdække risikoen for prisændringer i elmarkedet i det tidsrum tvangsproduktionen af elektricitet foregår, samt at foretage de nødvendige brændselsdisponeringer (indkøb af brændsel).

Ved bindende bestilling kan CTR og VEKS vælge mellem to typer betalinger for meromkostningerne ved den varmebundne elproduktion: 1) En endelig betaling af en præmie, der fastsættes på grundlag af forward-priser på elektricitet og brændsel, 2) betaling af de faktiske meromkostninger, men med et tillæg for ændringer i brændselsdisponeringen hvis CTR og VEKS ikke udnytter bestillingen fuldt ud.

Det er Energitilsynets sekretariats indtryk, at især aftalens regler om leveringstyper giver CTR og VEKS mulighed for under hensyntagen til markedsforholdene at planlægge købet af varme fra AVV2. Det er således sekretariatets indtryk, at aftalen på relevante områder, og i modsætning til tidligere lignende aftaler, begynder at gøre brug af de finansielle redskaber der fulgte med etableringen af elmarkedet.

Idet aftalen er ny og indeholder regler om a conto betalinger er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at foretage en vurdering af aftalens faktiske prismæssige virkninger. Energitilsynet er ikke senere afskåret fra på eget initiativ eller på baggrund af klager at tage dette spørgsmål op til behandling.

6.2 Københavns Energi (K.E.) - problemer med kundebetjening
Som omtalt under punkt 1.1. har Energitilsynets sekretariat afholdt et møde med K.E. på baggrund af et stort antal telefoniske og en lang række skriftlige klager fra kunder under K.E. over fejlagtige regninger og opgørelser og mangelfuld kundebetjening.

Klagerne vedrører manglende udsendelse af acontoregninger, udsendelse af fejlagtige regninger, herunder regninger der ikke er blevet rettet, selv om K.E. har erkendt, at de er fejlagtige, manglende registrering af rettidigt indsendt selvaflæsningskort og manglende registrering af flytteanmeldelser.

Herudover er der blandt K.E.´s kunder stor utilfredshed med den overordentlig lange ventetid ved telefoniske henvendelser til K.E. og manglende besvarelser af skriftlige og elektroniske henvendelser.

På mødet med Energitilsynets sekretariat erkendte K.E., at der var meget store problemer med regningsudsendelse, herunder udsendelse af acontoregninger og telefonisk og elektronisk besvarelse af kundehenvendelser.

K.E. redegjorde på mødet for, hvorledes K.E. ville løse problemerne. Det var K.E.´s opfattelse, at problemerne ville være løst inden 1. januar 2004.

6.3 EU - rådgivende gruppe på el - og gasområdet
EU Kommissionen har vedtaget, at der skal nedsættes en rådgivende gruppe for elektricitet og gas kaldet "gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for elektricitet og gas". Kommissionen varetager gruppens sekretariatsopgaver.

Gruppen skal på eget initiativ eller på Kommissionens anmodning rådgive Kommissionen og bistå med at styrke det indre marked for energi.

Gruppen består af cheferne for de nationale tilsynsmyndigheder og deres repræsentanter.

Kommissionens beslutning er vedlagt som bilag til Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

6.4. Elprisstatistik november 2003
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriserne er vedlagt som bilag til Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO