Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets møde den 20. januar 2003 - 1


1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 ELRO - efterregulering af overskud for 2001
Energitilsynets sekretariat besluttede den 25. oktober 2002 at foretage efterregulering af ELRO's overskud for 2001, idet sekretariatet fandt, at ELROs priser og det heri indkalkulerede overskud for 2001 ikke var rimeligt i forhold til omsætningens størrelse og effektiviteten ved virksomhedens drift, jf. elforsyningslovens §72, stk. 1.

Sekretariatets afgørelse indebar, at ELROs overskud for 2001 vil blive efterreguleret med 929.568 kr. Afgørelsen betyder, at virksomhedens effektivitetsregulerede overskud for 2002 reduceres med størrelsen af efterreguleringen.

De 929.568 kr. svarer til en ineffektivitet på 0,4 øre (forskel mellem salgspris og referencepris) multipliceret med den omsatte mængde elektricitet i 2001 på 232.392 MWh.

Sekretariatets afgørelse var af ELRO blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.2 ESV - klage fra vindmølleejer over opgørelse af fuldlasttimer
Energitilsynets sekretariat traf den 30. oktober 2002 afgørelse i en sag, hvor en vindmølleejer havde klaget til Energitilsynet over ESV's (Elforsyningen Sydvendsyssel) opgørelse af fuldlasttimer for klagerens vindmølle.

Klageren fandt, at ESV ved beregningen af udløbstidspunktet for ydelse af pristillæg på 17 øre/kWh havde opgjort forbrugte fuldlasttimer for vindmøllen på en sådan måde, at den oversteg det faktiske forbrug. Klageren havde i den forbindelse henvist til, at der i ESV's opgørelse indgik en periode på 2½ år, hvor vindmøllen havde været ude af drift. Endvidere havde klageren henvist til, at møllen er pålagt driftsmæssige begrænsninger, der medfører, at den årlige produktion er mindre en den produktion, som indgår i ESV's opgørelse.

ESV's opgørelse betød, at klageren ikke mere var berettiget til at modtage fuldlasttillæg på 17 øre/kWh.

ESV havde oplyst, at klagerens mølle var tilsluttet i egen forbrugsinstallation og havde en effekt på 150 kW. ESV havde derfor opgjort det samlede antal forbrugte fuldlasttimer som 2.200 timer pr. år i perioden fra møllens tilslutning til elnettet i 1987 og frem til den 1. april 2001.

Sekretariatet meddelte klageren, at fuldlastopgørelsen for den pågældende mølle var omfattet af § 24, stk. 5, i Bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v. med senere ændringer.

Ifølge bekendtgørelsens § 24, stk. 5, skal fuldlasttimeforbruget for vindmøller, der er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, og som har en effekt på over 25 kW, opgøres på grundlag af et konstant fuldlastforbrug på 2.200 timer årligt. Bekendtgørelse nr. 187 hjemler ikke mulighed for at fravige denne opgørelsesmetode.

På denne baggrund fandt sekretariatet ikke grundlag for at tilsidesætte den af ESV foretagne opgørelse af forbrugte fuldlasttimer.

Sekretariatets afgørelse var af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.3 RAH - klage fra vindmølleejer over opgørelse af fuldlasttimer
Energitilsynets sekretariat traf den 30. oktober 2002 afgørelse i en sag, hvor en vindmølleejer havde klaget til Energitilsynet over RAH's (Ringkøbing Amts Højspændingsværk) opgørelse af fuldlasttimer for klagerens vindmølle.

Klageren fandt, at RAH ved beregningen af udløbstidspunktet for ydelse af pristillæg på 17 øre/kWh havde opgjort forbrugte fuldlasttimer for vindmøllen på en sådan måde, at den oversteg det faktiske forbrug. Klageren havde i den forbindelse anført, at RAH havde aflæst vindmøllens produktionsmåler, og at disse aflæsninger skulle lægges til grund for opgørelsen møllens fuldlasttimer.

RAH's opgørelse betød, at klageren ikke mere var berettiget til at modtage fuldlasttillæg på 17 øre/kWh.

RAH havde oplyst, at klagerens mølle var tilsluttet i egen forbrugsinstallation og havde en effekt på 200 kW. RAH havde derfor opgjort det samlede antal forbrugte fuldlasttimer som 2.200 timer pr år i perioden fra møllens tilslutning til elnettet i 1988 og frem til den 1. april 2001.

Sekretariatet meddelte klageren, at fuldlastopgørelsen for den pågældende mølle var omfattet af § 24, stk. 5, i Bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v. med senere ændringer.

Ifølge bekendtgørelsens § 24, stk. 5, skal fuldlasttimeforbruget for vindmøller, der er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, og som har en effekt på over 25 kW, opgøres på grundlag af et konstant fuldlastforbrug på 2.200 timer årligt. Bekendtgørelse nr. 187 hjemler ikke mulighed for at fravige denne opgørelsesmetode.

På denne baggrund fandt sekretariatet ikke grundlag for at tilsidesætte den af RAH foretagne opgørelse af forbrugte fuldlasttimer.

Sekretariatets afgørelse var af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.4 Haderslev Kraftvarmeværk - klage over afvisning af sag
Energitilsynets sekretariat traf den 20. november 2002 afgørelse i en sag, hvor advokat Per Hemmer (advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted) på vegne af Haderslev Kraftvarmeværk A/S havde klaget over, at Sydjysk Affaldsvarme ikke havde efterkommet Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 29. september 1997 vedrørende prisfastsættelse for varme. Haderslev Kraftvarme anmodede Energitilsynet om at udstede pålæg til Sydjysk Affaldsvarme om at efterkomme afgørelsen.

Sydjysk Affaldsvarme I/S er leverandør af affald til Haderslev Kraftvarmeværk. Det ønskede pålæg skulle forpligte affaldsselskabet til at indgå en tillægsaftale med kraftvarmeværket, som følger de principper for prisfastsættelsen, som er fastsat i Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 29. september 1997. Afgørelsen er stadfæstet ved Konkurrenceankenævnets kendelse af 22. januar 1999.

Baggrunden for anmodningen om udstedelse af pålæg var, at Haderslev Kraftvarmeværk har efterlevet Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse og leveret varme til Haderslev Fjernvarmeværk til priser i overensstemmelse med afgørelsen. Kraftvarmeværket har derimod ikke kunne formå Sydjysk Affaldsvarme til at betale de 40 pct. af fællesomkostningerne, der efter afgørelsen påhviler affaldssiden.

Sekretariatet meddelte advokat Hemmer, at Energitilsynets hjemmel til at give pålæg efter elforsyningsloven retter sig imod elproduktionsvirksomhed. Tilsvarende retter hjemlen i varmeforsyningsloven sig imod kollektive varmeforsyningsanlæg. Tilsynet har derfor ikke i lovgivningen hjemmel til at udstede pålæg til en affaldsleverandør, som Sydjysk Affaldsvarme, og sekretariatet har afvist at foretage videre på baggrund af manglende kompetence.

Sekretariatets afgørelse var af advokat Hemmer på vegne af Haderslev Kraftvarmeværk blevet indbragt for Energiklagenævnet.

Advokat Hemmer har dog samtidig anmodet tilsynet om at genoptage sagen og bedt Energiklagenævnet om at stille sin behandling i bero, indtil tilsynet har taget stilling til begæringen om genoptagelse af sagen.

På grundlag af anmodningen om at genoptage sagen havde sekretariatet anmodet parterne om at indsende eventuelle yderligere oplysninger, der ikke forelå ved sekretariatets afgørelse den 20. november 2002.

1.5 Københavns Energi - forrentning af mellemværende med Københavns Kommune
På Energitilsynets møde den 25. november 2002 behandlede tilsynet spørgsmålet om forrentning af Københavns Kommunes mellemværender med de kommunale el-, bygas- og varmeforsyningsvirksomheder.

Tilsynet vedtog at meddele Københavns Kommune, at tilsynet ikke havde indvendinger imod, at Københavns Energis og KE transmissions restgæld til Københavns Kommune vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelser blev forrentet med 3 pct. p.a. i år 2003, men at mellemværendet mellem kommunen, den kommunale bygasvirksomhed og den kommunale varmeforsyningsvirksomhed skulle afvikles som et egentligt finansielt mellemværende til en rente, som efter tilsynets opfattelse var væsentligt lavere en den af kommunen anvendte rente på 7 pct. p.a. i kommunens budget for år 2003.

Energitilsynets afgørelse var af Københavns Kommune blevet indbragt for Energiklagenævnet.

Københavns Kommune havde over for Energiklagenævnet nedlagt påstand om, at Energitilsynets afgørelse ophæves som ugyldig. Subsidiært, at afgørelsen omgøres, således af den af kommunen fastsatte rente, der er fastsat i henhold til den faktiske rente på en 30 - årig realkreditobligation, anerkendes som svarende til markedsrenten. Mere subsidiært, at afgørelsen ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling i Energitilsynet.

I klagen fremførte Københavns Kommune blandt andet, at Energitilsynet ikke har kompetence til at træffe afgørelse om markedsrenten. Kommunen mener, at det er Indenrigsministeriet, som har denne kompetence, og at Energitilsynet ikke har kompetence til at træffe afgørelse i forhold til Københavns Kommune. Endvidere mener Københavns Kommune blandt andet, at Energitilsynets afgørelse er truffet på et utilstrækkeligt grundlag, at der mangler høring, og at begrundelsen for afgørelsen er utilstrækkelig.

1.6 Midtjyske Net - udskillelse af 60 kV-nettene
På Energitilsynets møde den 25. november 2002 behandlede tilsynet spørgsmålet om Midtjyske Net A.m.b.a´s udskillelse af 60 kV- nettene.

Energitilsynet havde ikke bemærkninger til den påtænkte opdeling af Midtjyske Nets 60 kV-net, såfremt de enkelte andelshavere overtager deres del af nettet til en værdi, der er opgjort på grundlag af bestemmelserne i indtægtsrammebekendtgørelsen.

Endvidere fandt Energitilsynet, at den påtænkte kompensationsbetaling ikke vil være en indregningsberettiget omkostning ved netselskabernes prisfastsættelse, og at kompensationsbetalinger ikke kunne ske i form af kapitaloverførsel af den i selskaberne bundne egenkapital.

Energitilsynet gjorde opmærksom på, at indtægtsrammerne for de enkelte opdelte virksomheder vil skulle fastsættes i overensstemmelse med indtægtsrammebekendtgørelsen, således at summen af indtægtsrammerne for de opdelte selskaber ikke vil kunne overstige rammen for det nuværende 60 kV-net.

Endvidere bemærkede Energitilsynet, at det falder uden for Energitilsynets kompetence at tage stilling til spørgsmål om fortolkning af vedtægterne i Midtjyske Net A.m.b.a.

Energitilsynets afgørelse var af advokat Jørgen Holst (advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted) på vegne af Midtjyske Net A.m.b.a. blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.7 NRGi - bidrag vedrørende stikledninger
Energitilsynets sekretariat traf den 25. oktober 2002 afgørelse i en sag, hvor Elinstallatørernes organisation (Tekniq) klagede til Energitilsynet over, at det af prisbladet hos NRGi Net A/S fremgik, at stikledningen var indeholdt i investeringsbidraget og blev etableret af NRGi Net A/S frem til leveringsgrænsen.

NRGi Net A/S er etableret i forbindelse med en fusion af de kommunale elforsyninger i Århus, Ebeltoft og Grenaa samt energiselskabet ARKE. Det var oplyst, at stikledningerne hos Århus Kommunale Værker altid havde været etableret, ejet og vedligeholdt af elforsyningsselskabet. Den af Århus Kommunale Værker tidligere anvendte praksis vedrørende stikledninger lå til grund for de rammer, som NRGi Net A/S administrerer stikledninger efter.

Da stikledningerne ikke var en del af det kollektive elforsyningsnet, men tilhørte forbrugernes private installation, fandt Energitilsynets sekretariat, at det måtte anses for urimeligt, og i strid med elforsyningslovens § 6, stk. 3, at NRGi Net A/S igennem fastsatte tilslutningsvilkår og investeringsbidrag påtvang sine kunder at aftage ydelser vedrørende stikledninger, der lå uden for de opgaver, som en netvirksomhed skulle foretage efter elforsyningsloven. Endvidere fandt sekretariatet, at betaling for vedligeholdelse af stikledninger, som NRGi Net A/S ejede, og anlæg af stikledninger ikke vedrørte elforsyningsloven, og derfor ikke kunne opkræves i medfør af bestemmelserne i elforsyningslovens kapitel 10.

Sekretariatets afgørelse var af NRGi Net A/S blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.8 Energi Fyn Net A/S - klage over rådighedsbetaling fra Dalum Papir A/S
På Energitilsynets møde den 28. oktober 2002 behandlede tilsynet spørgsmålet om Energi Fyn Net A/S´ afregning af rådighedsbetaling overfor Dalum Papir A/S.

Energitilsynet fandt, at den rådighedsmodel, som Energi Fyn Net A/S anvender overfor Dalum Papir A/S, ligger indenfor rammerne af elforsyningsloven, jf. herved især § 73, forudsat at ydelsen vedrørende rådighed afgrænses til de kV eller det dertil svarende antal kWh, som Dalum Papir A/S kan trække fra nettet eller har behov for, og at der indlægges som betingelse i beregningen for rådighedsbetalingen, at betalingen reduceres i samme omfang, som Dalum Papir A/S benytter den aftalte rådighed til at få leveret elektricitet fra nettet og betaler nettarif.

Energitilsynets afgørelse var af Dalum Papir A/S blevet indbragt for Energi-klagenævnet.

1.9 TRE-FOR Elnet A/S - klage over rådighedsbetaling fra A/S Dansk Shell Raffinaderiet
På Energitilsynets møde den 28. oktober 2002 behandlede tilsynet spørgsmålet om TRE-FOR Elnets A/S´ afregning af rådighedsbetaling overfor A/S Dansk Shell Raffinaderiet.

Energitilsynet fandt, at den rådighedsmodel, som TRE-FOR Elnet A/S anvender overfor A/S Dansk Shell Raffinaderiet, ligger indenfor rammerne af elforsyningsloven, jf. herved især § 73, forudsat at ydelsen vedrørende rådighed afgrænses til de kV eller det dertil svarende antal kWh som A/S Dansk Shell Raffinaderiet kan trække fra nettet eller har behov for, og at der indlægges som betingelse i beregningen for rådighedsbetalingen, at betalingen reduceres i samme omfang, som A/S Dansk Shell Raffinaderiet benytter den aftalte rådighed til at få leveret elektricitet fra nettet og betaler nettarif.

Energitilsynets afgørelse var af A/S Dansk Shell Raffinaderiet blevet indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

Der var ikke i perioden siden sidste udsendelse af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat modtaget oplysninger om afgørelser eller meddelelser fra Energiklagenævnet.


3. Formandsafgørelser

Der var ikke siden sidste udsendelse af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat truffet afgørelser af Energitilsynets formand i henhold til §3, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1 Frederiksværk kommunale Værker - klage over krav om betaling af fast afgift
En forbruger under Frederiksværk kommunale Værker klagede til Energitilsynet over fjernvarmeforsyningens krav om betaling af fast afgift. På den pågældende ejendom er tinglyst tilslutningspligt.

På grund af restancer var klagerens fjernvarmeforsyning blevet afbrudt allerede i 1992. Siden da havde fjernvarmeforsyningen indgået flere betalingsordninger med klageren, men ifølge fjernvarmeforsyningen var betalingsordningerne ikke blevet overholdt.

Fjernvarmeforsyningen fik tidligt mistanke om, at der trods afbrydelsen i 1992 forsat var et varmeforbrug. Da fjernvarmeforsyningens personale fik adgang til anlægget i juni 1993, blev det konstateret, at der var brugt varme, idet hovedhanerne var åbnet og plomberne brudt. Kunden blev politianmeldt for tyveri af fjernvarme.

I august 1994 blev der atter konstateret forbrug af varme fra anlægget. Herefter blev hovedhanerne afmonteret, og afblændingspropper blev monteret i stedet.

I 1994 blev der afsagt dom om skyldigt beløb. Fjernvarmeforsyningen oplyser, at der efterfølgende er indgået flere betalingsordninger, som imidlertid ikke er blevet overholdt. Der er ultimo december 2002 indgået en yderligere betalingsordning, således at der ifølge telefonisk oplysning fra fjernvarmeforsyningen i dag alene består en restance vedrørende året 2002.

I sin klage til Energitilsynet fremførte klageren, at han ikke fandt, at der skal betales fast afgift, da fjernvarmeforsyningen ved at totalafbryde anlægget har afskåret ham fra forsyningsmuligheden.

Energitilsynets sekretariat meddelte klageren at det på det foreliggende grundlag ikke kan anses for urimeligt, at han fortsat skal betale faste afgifter til fjernvarmeforsyningen. Det beror på klagerens egne forhold, at fjernvarmeforsyningen har afmonteret hovedhanerne og monteret afblændingspropper. Ved fortsat at betale faste afgifter til fjernvarmeforsyningen bidrager klageren til at dække de forbrugsuafhængige omkostninger, som fjernvarmeforsyningen har ved kundeforholdet, som fortsat består.

Det oplystes samtidig, at kunden naturligvis ikke skal bidrage med betaling til fjernvarmeforsyningens variable udgifter.

4.2 NESA - udgifter til vedligeholdelse af stikledninger
På sit møde den 29. januar 2001 behandlede Energitilsynet under dagsordenens punkt 7 spørgsmål i forbindelse med NESA´s erhvervelse af stikledninger.

Energitilsynet fandt, at der skulle ske et fradrag i det generelle abonnement i år 2001 som følge af, at NESANETs omkostninger til vedligeholdelse af stikledninger ikke var indregningsberettiget i prisen for NESANETs bevillingspligtige ydelser. Endvidere meddelte Energitilsynet NESA, at Energitilsynet ikke på det foreliggende grundlag kunne bedømme, om det af NESANET angivne fradrag på 16 kr. var rimeligt. Energitilsynet pålagde NESANET at dokumentere fradragets størrelse, når NESANET havde tilvejebragt det fornødne regnskabsmæssige grundlag herfor og senest ved udgangen af 2001. Når NESANET havde dokumenteret fradragets størrelse, skulle indtægtsrammen for NESANET reduceres for år 2000 og 2001 med et beløb, som Energitilsynet på baggrund af det dokumenterede beløb fandt rimeligt.

På baggrund af modtagne oplysninger fra NESANET har Energitilsynets sekretariat meddelt NESANET, at Energitilsynet ikke har yderligere at bemærke til fradraget på 16 kr. i abonnementsbetalingen i år 2001.

Efter aftale med NESANET reducerer Energitilsynets sekretariat herefter indtægtsrammen for NESANET for år 2000 og 2001.


5. Høringssvar

Der var ikke i perioden siden sidste udsendelse af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat afgivet høringssvar fra sekretariatet.


6. Andre forhold

6.1 Marked 2003: Det frie elleverandørvalg fra den 1. januar 2003
Som angivet under pkt. 6.1 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariatet til Energitilsynets møde den 16. december 2002, har der frem til årsskiftet 2002/2003 været 4 hovedmilepæle for Styregruppen for Marked 2003 for at sikre det frie elleverandørvalg fra 1. januar 2003. Bilag 1

6.2 Standardkontrakt mellem ELFOR og elleverandørerne i Danmark
ELFOR havde ved brev af 5. november 2002 til Energitilsynet fremsendt materiale vedrørende "Standardkontrakt indgået mellem ELFOR og elleverandørerne i Danmark". ELFOR anmodede Energitilsynet om at foretage sig det videre i sagen.

ELFOR havde taget initiativ til på vegne af alle netselskaber og transformerforeninger at indgå en standardkontrakt med hver enkelt elleverandør på det danske marked. Standardkontrakten m.v. er udarbejdet i fællesskab af ELFOR og elhandelsselskabernes brancheorganisation Dansk Elhandel.

Det er frivilligt, om elleverandøren vil indgå en aftale med ELFOR.

ELFOR oplyste, at samtlige netselskaber og transformerforeninger havde givet ELFOR fuldmagt til at varetage den koordinerende rolle overfor elleverandørerne i Danmark, herunder varetagelsen af sikkerhedsstillelsen i forbindelse med saldoafregningen.

Standardkontrakten er et skridt på vejen til åbning af det danske elmarked og dermed et led i Marked2003, der udgør de foreløbige forskrifter for markedsåbningen, som Eltra og Elkraft System den 30. august 2002 har anmeldt til Energitilsynet.

Standardkontrakten er en forudsætning for at blive tilmeldt og optaget i branchens aktørregister. En optagelse indebærer, at elleverandørernes elektroniske leverandørskift vil kunne foregå nemmere. Optagelse i aktørregistret er samtidig med til at sikre, at de elleverandører, som er i markedet, overholder reglerne, som er gengivet i de foreløbige forskrifter i Marked2003.

Standardkontrakten rummer desuden bestemmelser om elleverandørens sikkerhedsstillelse, hvis denne ønsker at kunne gennemføre elektronisk leverandørskift med skabelonafregnede kunder, dvs. de mange mindre kunder, som får markedsadgang fra 1. januar 2003. Den enkelte elleverandør skal stille sikkerhed over for ELFOR på vegne af netvirksomhederne til dækning af den saldoafregning, som skal foretages for leveret el til skabelonkunder. Garantien skal stilles som en anfordringsgaranti.

I standardkontrakten er der endvidere en række bestemmelser om dennes ophør.

Standardkontrakten angår et kontraktforhold, som i medfør af elforsyningsloven er et konkurrenceudsat område. Standardkontrakten angår desuden kontraktforhold, som indgås mellem ligeværdige og professionelle aktører på elmarkedet.

Sekretariatet vil overvåge, hvorvidt adgangen til netselskabernes kundeoplysninger kan indebære diskriminering eller anden ulige adgang til elmarkedet for nye leverandører til skade for elmarkedets funktion. Såfremt der viser sig tegn herpå eller der kommer henvendelser herom, vil sekretariatet bringe sagen op for Energitilsynet.

6.3 NESA NaturStrøm - status
På sit møde den 27. maj 2002 behandlede Energitilsynet under dagsordenens punkt 5 NESA´s prisberegning for produktet "NaturStrøm".

Energitilsynet vedtog, at da NESA ikke havde godtgjort, at NaturStrøm fremmer de danske miljømål, kunne Energitilsynet på det foreliggende grundlag ikke godkende NESA Forsyning A/S den 15. november 2001 anmeldte merpris på NESA Naturtrøm på 3,6 øre/kWh (excl. moms) for år 2001 i forhold til prisen på almindelig strøm, som NESA Forsyning A/S angiver til 18,9 øre/kWh plus abonnement, jf. elforsyningslovens § 72, stk. 2.

Energitilsynet vedtog endvidere, at da NESA ikke havde godtgjort, at NaturStrøm fremmer de danske miljømål, kunne Energitilsynet på det foreliggende grundlag ikke godkende NESA Forsyning A/S den 28. december 2001 anmeldte merpris på NESA NaturStrøm på 3,6 øre/kWh (excl. moms) for år 2002 i forhold til prisen på almindelig strøm, som NESA Forsyning A/S angiver til 19,7 øre/kWh plus abonnement, jf. elforsyningslovens § 72, stk. 2.

Energitilsynet fandt således ikke, at NESA havde godtgjort, at merprisen på indkøbet af NaturStrøm svarede til et effektivt indkøb i forhold til de miljøeffekter, produktet måtte have.

Energitilsynet begrundede bl.a. beslutningen med, at udgifter til markedsføring af elprodukter m.v. skal holdes indenfor det fastsatte loft for øvrige omkostninger.

NESA har efterfølgende med sekretariatet drøftet, hvilke krav til dokumentation af effektivitet og miljøeffekter, der skal opfyldes for at Energitilsynet kan godkende den anmeldte merpris på NaturStrøm.

Den 5. december 2002 anmodede NESA Forsyning A/S Energitilsynet om godkendelse af priser og betingelser mv. for et nyt produkt til salg i 2003, dog stadig med navnet NaturStrøm. Herudover anmodedes Energitilsynet om en fornyet behandling af NaturStrøm anmeldelserne for år 2001 og 2002.

NESA's brev til Energitilsynet rejser en række nye problemstillinger, idet NESA nu har fremlagt oplysninger om:

  • En sammenligning af NaturStrøm produktet med andre grønne produkter.
  • En redegørelse for regeringens bestræbelser for indførelse af et VE marked. Dette skal ske ved hjælp af en mærkningsordning for el produceret på vedvarende energianlæg. Regeringens ønske er, at give forbrugerne flere valgmuligheder. NaturStrøm produktet imødekommer ifølge NESA regeringens ønsker.

Energitilsynets sekretariat har på denne baggrund anmodet NESA om yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen. Sagen vil blive forelagt for Energitilsynet, så snart sekretariatet har afsluttet sagsbehandlingen.

6.4 El-selskabernes udgifter ved liberaliseringen af elmarkedet
Den 4. januar 2003 var i Dagbladet Information offentliggjort et indlæg, hvorefter elselskaberne de sidste par år skulle have brugt 400 millioner kroner pr. år til at opbygge edb-systemer, til reklamefirmaer og til konsulenter i forbindelse med liberaliseringen af elmarkedet.

Sekretariatet havde til tilsynets møde 16. december 2002 udarbejdet et orienterende notat om systemansvarets informationsomkostninger ved den fulde markedsåbning pr. 1. januar 2003, (jf. punkt 12 på dagsordenen). Ifølge brancheorganisationen ELFOR opgøres netvirksomhedernes informationsomkostninger ved Marked 2003 ikke direkte. ELFOR henviser i stedet til netselskaberne samt deres indtægtsrammer, for at få et mere præcist billede af deres informationsomkostninger.

ELFOR havde i stedet fremsendt et skøn over de samlede hidtidige og kommende meromkostninger i net- og transmissionsselskaber i forbindelse med den samlede liberalisering, jf. tabel 1.

ELFORs estimat på ca. 430 mio. kr. for de samlede liberaliseringsomkostninger var dannet af et mix af kilder, herunder indhentning af viden fra en håndfuld selskaber samt tilsynets materiale vedr. indtægtsrammer.

ELFOR gjorde opmærksom på, at forhold som fx forskellig regnskabspraksis og uensartede konteringer kan øve indflydelse på estimaternes størrelse, men fandt samtidig, at estimaterne umiddelbart måtte betragtes som ganske retvisende.

ELFOR havde oplyst, at brancheforeningen ikke havde andre mere specificerede opgørelser vedr. net- og transmissionsselskaberne samlede liberaliseringsomkostninger.

Tabel 1: Meromkostninger i net- og transmissionsselskaber i forbindelse med liberaliseringen (Kilde: ELFOR)

Omkostningart

 mio. kr.

Sikring af forbrugerindflydelse (elforsyningslovens §§ 40-42)

ca. 35

Øgede omkostninger til måling

ca. 50

Afvikling af pensionsforpligtelser

ca. 220

Drift & afskrivning af IT vedr. markedsåbningen

ca. 125

I alt

ca. 430


Af tabel 1 ses, at ELFOR skønner, at de samlede omkostninger udgør ca. 430 mio. kr. for drift og afskrivning af IT, afvikling af pensionsforpligtelser, øgede måleromkostninger samt sikring af brugerindflydelse.

Ses der bort fra pensionsforpligtelserne på ca. 220 mio. kr., udgør de øvrige meromkostninger ved liberaliseringsomkostningerne ca. 210 mio. kr.

Heraf udgør måler- og IT-relaterede omkostninger ca. 175 mio. kr., dvs. ca. 40% af de samlede estimerede liberaliseringsomkostninger eller ca. 80% af liberaliseringsomkostningerne ekskl. pensionsforpligtelser.

Tabellen viser et skøn vedr. IT-området på 125 mio. kr. Skønnet er ifølge ELFOR baseret på drøftelser med et antal selskaber, som peger i retning af, at netselskaberne har investeret ca. 250 mio. kr. i IT-systemer, der skal håndtere opgaver ved markedsåbningen. Antages det, at disse investeringer afskrives over en 5-årig periode, svarer det til årlige afskrivninger på ca. 50 mio. kr. Herudover kommer årlige driftsomkostninger på ca. 150 årsværk á 500.00 kr. (ca. 75 mio. kr.), i alt 125 mio. kr.

Energitilsynets sekretariat er ikke i besiddelse af materiale som præciserer eller underbygger ELFORs skøn.

6.5 Fjernvarmepriserne i hovedstadsområdet
En afklaring på en langvarig strid om varmepriserne i hovedstadsområdet var ved at nærme sig sin afslutning. I hvert fald var forhandlingsparterne fra VEKS og CTR igen påbegyndt møder med produktionsselskabet Energi E2, efter at forhandlingerne mellem parterne havde ligget stille siden september 2001.

Forhandlingerne havde omhandlet de fremtidige priser på fjernvarme fra den nye store produktionsenhed på Avedøreværket, Avedøre 2, som blev taget i brug ved årsskiftet 2001/2002. Uenigheden mellem parterne skyldtes, at VEKS og CTR henholdt sig til en principaftale fra 1994, mens Energi E2 fandt, at indførelsen af det liberaliserede elmarked havde ændret forudsætningerne for aftalen.

Forhandlingerne mellem parterne stoppede som anført for knapt 1½ år siden, men da sagen ikke havde kunne løses ved voldgift, var forhandlingerne efterfølgende genoptaget.

Uenigheden skyldtes reelt varmeselskabernes frygt for, at det er varmeforbrugerne, som kommer til at betale prisen for elliberaliseringen i Danmark. I en artikel i DFFs blad Fjernvarmen 2003-1 er der redegjort for disse forhold.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO