Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Møde nr. 35


År 2003, den 20. januar afholdt Energitilsynet møde. Mødet indledtes kl. 10.00. Mødet blev afholdt i Konkurrencestyrelsens lokaler, Nørregade 49, København K.

Til stede fra Energitilsynet var: Hans Henrik H. Østergaard, Morten Broberg, Uffe Bundgaard Jørgensen, Anders Larsen, Niels I. Meyer, Birgitte Refn Wenzel, Jens Sejer Sørensen og Torben Riber.

Torben Riber deltog i mødet i sin egenskab af suppleant.

Til stede fra sekretariatet var Nils Jan Hansen, Jacob Schaumburg-Müller, Johan Piper og Marianne Larsson.


Dagsorden

1. Inhabilitet på møde nr. 35
2. Meddelelser fra Formanden
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat


Sager til beslutning

4. NESA's fri egenkapital - opgørelse af netaktivernes værdi pr. 1. jan. 1977 (1. behandling)
5. Elsam, Studstrupværket - prisfastsættelse på varme produceret ved tilsatsfyring af halm
6. Eltra og Elkraft System - godkendelse af prisfastsættelsen for systemansvaret for 2003
7. Indregning af uudnyttet avance i næste års priser blandt effektive forsyningspligtselskaber for 2001
8. Rigsrevisionens anmodning om adgang til at gennemgå Tilsynets behandling af Norgesaftalen
9. Omkostningsfordeling for affaldsbaseret kraftvarme - miljøafgiften på affald


Sager til orientering

10. Salg af fjernvarmeforsyninger
11. ELFORs varetagelse af opgaver omfattet af elforsyningsloven
12. Udviklingen i elpriserne, oktober kvartal 2002
13. Eventuelt


ad punkt 1: Inhabilitet på møde nr. 35

Der forelå ikke grundlag for at erklære noget medlem inhabil ved behandlingen af de sager, der var på dagsordenen.


ad 2: Meddelelser fra Formanden

Formanden ønskede Jens Sejer Sørensen velkommen som nyt medlem af Energitilsynet.

Ministeren har den 20. december 2002 godkendt Energitilsynets nye forretningsorden.

Uffe Bundgaard-Jørgensen deltog i mødet som stemmeberettiget medlem i stedet for Preben Schou, der var fraværende.


ad punkt 3: Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til referatet.


ad punkt 4: NESA´s fri egenkapital-opgørelse af netaktivernes værdi pr. 1. jan. 1977 (1. behandling)

Energitilsynet påbegyndte behandlingen af dette punkt, men besluttede at fortsætte behandlingen på næste tilsynsmøde.


ad punkt 5: Elsam Studstrupværket - prisfastsættelse på varme produceret ved tilsatsfyring af halm

Energitilsynet besluttede at udsætte behandlingen af dette punkt til næste Energitilsynsmøde.


ad punkt 6: Eltra og Elkraft System - godkendelse af prisfastsættelsen for systemansvaret for 2003

De systemansvarliges prisfastsættelse skal efter anmeldelse godkendes af Energitilsynet, jf. elforsyningslovens § 71, stk. 3, og § 76. Godkendelsen efter elforsyningslovens § 71, stk. 3, sker på baggrund af de systemansvarliges budgetter over nødvendige omkostninger for den kommende periode. En eventuel over- eller underdækning reguleres i den efterfølgende budgetperiode. Godkendelsen kan ledsages af vilkår.

Energitilsynet behandlede første gang systemansvarets prisfastsættelse for årene 2000 - 2002 på sit møde den 26. august 2002. Behandlingen havde afventet færdiggørelse af regelgrundlaget, men med Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 444 af 11. juni 2002 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af transmissionsnettet m.v. var forudsætningerne for en godkendelse til stede.

De to systemansvarlige selskaber Eltra amba og Elkraft System a.m.b.a. er efter bestemmelserne i elforsyningslovens kapitel 5 pålagt en række overordnede opgaver med hensyn til tilrettelæggelsen af landets elforsyning. De fleste af disse opgaver er detaljeret beskrevet i systemansvarsbekendtgørelsen. De systemansvarliges opgaver og forpligtelser skal sammenholdes med prisbestemmelserne i elforsyningslovens kapitel 10.

Godkendelse af prisfastsættelsen for 2003 indebærer samlet en overordnet godkendelse af fordelingen af omkostningsarter, størrelsen heraf samt de fordelingsnøgler, der anvendes på de enkelte tariftyper. Tarifferne er fastsat ud fra princippet om, at de enkelte ydelser skal hvile i sig selv, jf. nærmere lovens § 73.

Godkendelsen gælder i princippet for et helt år, men vil kunne tages op til fornyet behandling, såfremt der sker væsentlige ændringer i grundlaget for den oprindelige godkendelse. Det må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om der skal ske en ændring i tariferingen i løbet af året, eller om ændrede forudsætninger alene skal give sig udslag i en over- eller underdækning ved årets slutning.

Eltra amba har den 6. november 2002 anmeldt selskabets tariffer for 2003. Elkraft System a.m.b.a. har den 18. november 2002 anmeldt selskabets tariffer for 2003.

De samlede omkostninger for begge de systemansvarlige er i 2003 budgetteret til 9.656 mio. kr. mod 9.771 mio. kr. i 2002. Der er tale om et mindre fald i systemansvarets omkostninger i 2003, efter de har været stigende fra 2000 til 2002. Reelt er det kun ca. 12% af omkostningerne, der kan påvirkes af virksomhederne selv, idet resten er bundet af lovgivningens bestemmelser.

Energitilsynet vedtog at meddele Eltra og Elkraft System følgende:

  • At Energitilsynet i medfør af elforsyningslovens § 71, stk. 3, godkender Eltras og Elkraft Systems prisfastsættelse for 2003 på grundlag af de anmeldelser, der er modtaget i medfør af lovens § 76, men
  • at Energitilsynet på det foreliggende grundlag ikke har kunnet foretage en endelig vurdering af, hvorvidt de enkelte tariffer opfylder elforsyningslovens bestemmelser, herunder især § 73, hvorefter prisfastsættelsen skal ske efter rimelige objektive og ikke diskriminerende kriterier i forhold til hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til, hvorfor Energitilsynet forbeholder sig enten på eget initiativ eller på grundlag af klager at kunne tage sådanne spørgsmål op til fornyet behandling
  • at Energitilsynet fortsat arbejder på at udvikle metoder med henblik på at vurdere effektiviteten i driften af de systemansvarlige virksomheder, jf. § 71, stk. 1, og at godkendelsen vedr. prisfastsættelsen i de nævnte år derfor ikke udelukker, at tilsynet i forbindelse med godkendelsen for de kommende år vil stille krav om effektivisering af driften
  • at der i forbindelse med anmeldelsen af prisfastsættelsen for 2004 sker en opdeling af tarifferne for net- og systemtjenester i en tarif for netydelser og en tarif for systemydelser med henblik på at sikre en større gennemsigtighed i prisfastsættelsen
  • at der i forbindelse med anmeldelsen af prisfastsættelsen for 2004 redegøres for den anvendte tidsdifferentiering af de forskellige tariffer og de principper, der er lagt til grund herfor
  • at Energitilsynet forbeholder sig at foretage en nærmere analyse af den regnskabsmæssige behandling af mindstekapacitetsbetalingerne
  • at Energitilsynet i løbet af 2003 vil analysere og vurdere Elkraft Systems betaling for rådigheden over 400 kV- og 132 kV- transmissionsnettet sammenholdt med Eltras tilsvarende betaling til 400 kV- og 150 kV-transmissionsnettet
  • at Eltra skal indregne omkostningerne vedr. etablering af ilandføringsanlæg vedr. havvindmølleanlæg i prisfastsættelsen over anlæggenes levetid, idet Energitilsynet på det foreliggende grundlag alene kan godkende, at der kalkuleres med en levetid på 20 år
  • at Eltra skal indregne kompensationsbetalingerne vedr. Norgesaftalen i tarifferne over 10 år, svarende til Eltras indtægtsføring af forudbetalingen på 580 mio. kr. på transitaftalen
  • at Eltras kompensationsbetaling til E.ON Sales & Trading Gmbh på 2,1 mio. EUR for afkald på eksklusivrettigheder må anses for nødvendige omkostninger, jf. elforsyningslovens § 69, stk. 1, og indregnes i tarifferne 2003-2005 med 5 mio. kr. pr. år.


ad punkt 7: Indregning af uudnyttet avance i næste års priser blandt effektive forsyningspligtselskaber for 2001

KE Kunde havde anmodet Energitilsynet om en tilkendegivelse af, hvorvidt selskabets uudnyttede avance for 2001 kan og i givet fald skal indregnes i priserne for 2002 og fremover.

I alt 35 forsyningspligtselskaber havde ved at holde deres priser under Energitilsynets referencepris undladt at indregne en uudnyttet avance i 2001.

Af Energitilsynets Vejledning om forsyningspligtige elvirksomheder, herunder Energitilsynets godkendelse af virksomhedernes prisfastsættelse af 27. oktober 2000 fremgår, at virksomheder, der har opkrævet en mindre pris, end de kunne ved effektiv drift, kan indregne differencen som en højere avance i den kommende periode.

Energitilsynet vurderede, at tilladelse til indregning af en uudnyttet avance i næste års priser vil kræve dokumentation for, at reducerede elindkøbsomkostninger stammer fra mere effektive elindkøb og ikke skyldes en i bakspejlet heldig handelsstrategi.

Energitilsynet vedtog at meddele KE Kunde, at Energitilsynet godkender forsyningspligtige virksomheders prisfastsættelse, jf. elforsyningslovens § 72.

Energitilsynet vedtog endvidere at meddele KE Kunde, at en opgørelse af KE Kundes indkøbsomkostninger i 2001 vurderes at betyde, at KE kunde har et regulatorisk tilgodehavende på 13,8 mio. kr. Vurderingen sker med hjemmel i elforsyningslovens §72 og under hensyntagen til Energitilsynets vejledning af 27. oktober 2000.


ad punkt 8: Rigsrevisionens anmodning om adgang til at gennemgå Tilsynets behandling af Norgesaftalen

Rigsrevisionen havde den 12. og den 21. november 2002 henvendt sig til Energitilsynet og anmodet om adgang til dokumenter i Energitilsynets og det tidligere Elprisudvalgs sager vedrørende Norgesaftalerne fra december 1994 og juni 2000. Anmodningen skete på baggrund af, at Statsrevisorerne havde anmodet Rigsrevisionen om at foretage en undersøgelse af elreformen, herunder Norgesaftalen.

Tilsynets materiale vedrørende Norgesaftalen er i vidt omfang fortroligt.

Rigsrevisionens anmodningen har tidligere været drøftet på Energitilsynets møder den 25. november 2002 samt på mødet den 16. december 2002, hvortil der var tilvejebragt en redegørelse fra Kammeradvokaten om Rigsrevisionens kompetence.

Det fremgik af Kammeradvokatens redegørelse, at Rigsrevisionen kun er berettiget til at kræve dokumenter udleveret efter rigsrevisorlovens § 12, stk. 1, og statsrevisorlovens § 4, stk. 3, såfremt udleveringen af dokumenterne kræves med henblik på en undersøgelse, som der i rigsrevisorloven og/eller statsrevisorloven er hjemmel til at foretage.

Umiddelbart kunne Kammeradvokaten ikke konstatere, at en undersøgelse af Norgesaftalen faldt ind under disse love. Der var tale om et aftalekompleks mellem tre private parter, som ikke involverede statslige midler, og som derfor ikke umiddelbart synes at have betydning for statsregnskabet.

Set i lyset af Kammeradvokatens bemærkninger anså Energitilsynet det fortsat for tvivlsomt, om Rigsrevisionen havde hjemmel til at kræve oplysninger om Norgesaftalen udleveret, og om Tilsynet derfor var berettiget til at udlevere disse oplysninger.

På den baggrund anmodede Energitilsynet Rigsrevisionen om nærmere at redegøre for, hvoraf Rigsrevisionen udledte sin kompetence til at foretage undersøgelse vedrørende Norgesaftalen.

Rigsrevisionen oplyste, at Rigsrevisionen har adgang til Norgesaftalen mv. i henhold til rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 2, jf. rigsrevisorlovens § 12, når rigsrevisor har skønnet dette materiale nødvendigt for at kunne gennemføre den undersøgelse, som statsrevisorerne har ønsket. Rigsrevisionen fastholdt herefter sin anmodning om straks at få udleveret Energitilsynet fortrolige materialet og få adgang til Elprisudvalgets og Energitilsynets sagsmateriale i øvrigt.

Energitilsynet vedtog, at give Rigsrevisionen adgang til Energitilsynets og det tidligere Elprisudvalgs materiale vedrørende Norgesaftalen, da det ved udlevering af fortroligt materiale til Rigsrevisionen ville påhvile denne myndighed at sikre, at det pågældende materiale behandles fortroligt, hvorfor Energitilsynet ikke findes at kunne bebrejdes en udlevering hertil.

Energitilsynet har i forbindelse med udleveringen præciseret følgende:

  • at Energitilsynet ved sin beslutning om udlevering har lagt til grund, at skønnet over hvilke oplysninger der er af betydning for rigsrevisors hverv efter rigsrevisorlovens § 12, stk. 1, udøves af rigsrevisor alene og på rigsrevisors ansvar,
  • at Energitilsynet i konsekvens heraf ikke har taget stilling til Rigsrevisionens kompetence i sagen,
  • at Energitilsynet endvidere har lagt til grund, at ansvaret for overholdelse af tavshedspligten vil blive varetaget af Rigsrevisionen

men at Energitilsynet gør opmærksom på, at aftalekomplekset omfatter strengt fortrolige oplysninger, hvis uberettigede videregivelse formentlig vil kunne udløse betydelige erstatningskrav mod staten.

Morten Broberg var ikke enig i vedtagelsen og anførte:

"Det er min opfattelse, at den offentlige forvaltning i videst muligt omfang uden unødigt ophør bør imødekomme en anmodning om materiale fra Rigsrevisionen. Det er ligeledes min opfattelse, at forvaltningen som udgangspunkt med rimelighed normalt blot kan antage, at en sådan henvendelse fra Rigsrevisionen har fornøden hjemmel.

I denne sag har Kammeradvokaten imidlertid rejst en særdeles begrundet tvivl om, hvorvidt Rigsrevisionen har den fornødne kompetence til at kræve oplysningerne udleveret. Er dette ikke tilfældet, kan Rigsrevisionen ikke kræve de tavshedspligtbelagte dokumenter udleveret, og Tilsynet må i så fald efter min mening ikke udlevere dem.

Dette problem har Energitilsynet forelagt Rigsrevisionen. Det er min opfattelse, at hvor der er rejst så begrundet tvivl om Rigsrevisionens kompetence og deraf udledte ret til indsigt, som her sket, da må det være Rigsrevisionens opgave at afhjælpe tvivlen. Tilsynet har omhyggeligt orienteret Rigsrevisionen om den begrundede tvivl. Som svar herpå har Rigsrevisionen imidlertid blot henvist til enkelte punkter i det notat fra Kammeradvokaten, som Energitilsynet har fremsendt til Rigsrevisionen. Disse henvisninger til et notat, som Energitilsynet er fuldt ud bekendt med, afhjælper på ingen måde den fortsat bestående væsentlige tvivl om, hvorvidt Rigsrevisionen er berettiget til at kræve de omhandlede dokumenter udleveret, og følgelig om Energitilsynet er berettiget til at udlevere dem. Netop fordi der er opstået en sådan reel, konkret og væsentlig tvivl, finder jeg det mest korrekt, at Energitilsynet ikke bør udlevere dokumenterne, førend tvivlen er afklaret. Uanset, at man efter min bedste overbevisning ikke kan bebrejde Tilsynet, at det udleverer papirerne, idet Tilsynet har foretaget en særdeles grundig belysning af spørgsmålet, idet Kammeradvokaten har støttet denne udgang på sagen, og idet Rigsrevisionen fortsat finder, at den har fornøden hjemmel til at kræve oplysningerne udleveret, finder jeg på baggrund af det netop anførte, at jeg ikke kan tilslutte mig en udlevering på det foreliggende grundlag."


ad punkt 9: Omkostningsfordeling for affaldsbaseret kraftvarme - miljøafgiften på affald (Ca)

Slagelse Kommunes Varmeforsyning havde bedt Energitilsynet om at tilkendegive, om affaldsafgiften på 330 kr. pr ton kunne betragtes som en særomkostning for affaldssiden eller som en fællesomkostning.

Efter praksis vil omkostninger, som helt entydigt kunne defineres som særomkostninger ved affaldsbehandlingen, ikke kunne indgå i prisberegningen for affaldsvarme. Økonomi- og erhvervsministeren havde efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 4, bemyndigelse til at fastsætte regler om prisloft og om fordelingen af omkostningerne til behandling af affald og produktion af varme på affaldsforbrændingsanlæg.

Da ministeren ikke havde anvendt bemyndigelsen måtte tilsynet tage stilling til spørgsmålet på grundlag af lovens almindelige bestemmelser og den praksis, der var dannet.

Energitilsynet vedtog, at meddele Slagelse Kommunes Varmeforsyning, at miljøudgiften ikke er en nødvendig udgift, jf. varmeforsyningslovens § 20. Afgiften kan derfor ikke indgå i omkostningsgrundlaget ved beregningen af varmeprisen. Miljøafgiften for affald måtte betragtes som en særomkostning, der alene belaster affaldssiden.

Tilsynet vedtog desuden, at brancheorganisationerne skulle orienteres.


ad punkt 10: Salg af fjernvarmeværker

Energitilsynet besluttede at udsætte drøftelsen af de problemstillinger, der var omhandlet i notatet.


ad punkt 11: ELFORs varetagelse af opgaver omfattet af elforsyningsloven

På baggrund af et af sekretariatet udarbejdet notat drøftede Energitilsynet kompetencespørgsmål i forbindelse med ELFORs varetagelse af opgaver omfattet af elforsyningsloven eller regler udstedt i medfør af elforsyningsloven.


ad punkt 12: Udvikling i elpriserne, oktober kvartal 2002

I et af sekretariatet udarbejdet notat var redegjort for udviklingen i elpriserne i oktober kvartal 2002.


ad punkt 13: Eventuelt

Energitilsynets medlemmer aftalte at afholde nyt møde i energitilsynet den 3. februar 2003 kl. 10.30.

Mødet afsluttet kl. 13.30.

Bilag : Udarbejdet til møde nr. 35 - Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO