Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets møde den 15. december 2003

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 Eltra - opkrævning af PSO-betaling
Energitilsynets sekretariat har den 1. oktober 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor EC Power A/S klagede over Eltras opkrævning af PSO-betaling for ejendomme med mikrokraftvarmeværk. Afgørelsen er tidligere omtalt under pkt. 4.1. i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 27. oktober 2003.

Sagen vedrørte Eltras fordeling af omkostninger til offentlige forpligtelser i de puljer, som disse offentlige forpligtelser vedrører efter elforsyningslovens § 9, stk. 1.

Energitilsynets sekretariat havde meddelt EC Power A/S, at selskabet ikke i det foreliggende tilfælde havde peget på forhold, der foranledigede Energitilsynet til at tage Eltras prisfastsættelse af PSO-priserne for år 2003 op til fornyet behandling, jf. Energitilsynets afgørelse af 20. januar 2003.

På baggrund af oplysninger fra EC Power A/S om produktionsmålere m.v. havde sekretariatet understreget, at Energitilsynet ikke var afskåret fra enten på eget initiativ eller på baggrund af klager - hverken nu eller senere - at bedømme de konkrete afregningsforhold for en ejendom med mikrokraftvarmeværk.

Sekretariats afgørelse er af EC Power A/S indbragt for Energiklagenævnet.

1.2 Aalborg Kommunale Værker - ophør af gasforsyning
Energitilsynets sekretariat har den 1. oktober 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger under Aalborg Kommunale Gasforsyning klagede til Energitilsynet over et krav om betaling for afbrydelse af gasforsyningen, hvis forbrugeren afviste at overgå til en flaskegasforsyning efter bygasforsyningens nedlæggelse.

Klageren oplyste, at omstilling af gasforsyningen fra bygas til flaskegas påtager Forsyningsvirksomhederne sig uden beregning. Såfremt man som kunde ikke ønsker flaskegas, vil Forsyningsvirksomhederne kræve 8.150 kr. inkl. moms for at afbryde gasforsyningen til ejendommen samt tage gasmåleren ned.

Forsyningsvirksomhederne oplyste, at alle kunder bliver tilsluttet uden omkostninger for kunden uanset hvilken gasart (natur-, by- eller flaskegas), der er tale om. Der er hverken tilslutnings- eller aftagepligt i området. Det oplyses endvidere, at alle kunder behandles ens ved forsyningsophør. Vedrørende ændring i gasart henviste forsyningen til sine leveringsbestemmelser, hvoraf det fremgår, at forsyningen med rimeligt varsel kan ændre gasart, og at forsyningen løser de tekniske problemer, som evt. kan opstå i forbindelse med skift fra en gasart til en anden. Dette indebærer for kunden, at m3-pris, funktion og service forbliver uændret.

Energitilsynets sekretariat fandt, at det måtte anses for urimeligt, at forbrugere i det område, hvor gasledningsnettet nedlægges, skal betale for afbrydelse af en stikledning, hvis de ikke ønsker at overgå forsyning med flaskegas.

Energitilsynet har i sin afgørelse lagt vægt på, at det er Forsyningsvirksomhederne, der har valgt at omlægge gasforsyningen i det pågældende område - ikke de enkelte kunder i forsyningsområdet. Desuden er lagt vægt på, at gasledningsnettet under alle omstændigheder afbrydes. Forsyningens arbejdsbyrde pr. kunde ved afbrydelsen af bygasforsyningen til området må antages at være den samme uanset, om den enkelte kunde vælger at overgå til forsyning ved flaskegas eller vælger ikke at blive forsynet med gas i fremtiden. Ved at opkræve betaling for afbrydelse af bygasforsyningen hos de kunder, som ikke ønsker at aftage flaskegas fra forsyningen, diskrimineres disse kunder i forhold til de kunder, som ønsker at fortsætte med at aftage gas.

Sekretariatets afgørelse er af Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne indbragt for Energiklagenævnet.

1.3 Hou Kraftvarmeværk A.mb.a. - udtrædelsesgodtgørelse
Energitilsynets sekretariat har den 14. oktober 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger under Hou Kraftvarmeværk A.m.b.a. ønskede at udtræde af værket. Forbrugeren klagede over, at værket havde besluttet at opkræve en udtrædelsesgodtgørelse.

Det fremgik af sagen, at Hou Kraftvarmeværk ligger ouHi den øverste ende for så vidt udgifter til MWh og gæld pr. kunde. Energitilsynet kunne imidlertid samtidig konstatere, at der i perioden efter 1995 har været en stabil stigning i antallet af forbrugere tilknyttet Hou Kraftvarmeværk, idet der gennemsnitligt har været 4-5 tilmeldinger om året til fjernvarmen i perioden 1995-2003 og ingen udmeldinger

Sekretariatet fandt det derfor urimeligt, at Hou Kraftvarmeværk opkræver udtrædelsesgodtgørelse i forbindelse med anmodning om udtræden pr. 30. juni 2002. Sekretariatet lagde vægt på, at der havde været en stabil tilgang af forbrugere i perioden fra 1995 til 2003.

Sekretariatets afgørelse er af Hou Kraftvarmeværk A.m.b.a. indbragt for Energiklagenævnet.

1.4 Forsyning A/S - klage fra Brdr. Ewers A/S om sammenblanding af regulerede og ikke-regulerede forretningsområder hos forsyningsselskabet
Energitilsynet har på sit møde den 27. oktober 2003 under dagsordenens punkt 8 truffet afgørelse i en sag, hvor Brdr. Ewers A/S havde klaget over sammenblanding af regulerede og ikke regulerede forretningsområder hos Forsyning A/S. Forsyning A/S ejes af forsyningspligtselskaberne NRGi Net A/S, Energi Horsens Net A/S og ESS Net A/S..

I forbindelse med Brdr. Ewers A/S korrespondance med Forsyning A/S om at genindtræde som kunde hos forsyningspligtselskabet var en for Brdr. Ewers A/S uvedkommende tredjepart ESS Erhverv A/S blevet inddraget i kunde- og leverandør forholdet.

Energitilsynet fandt, at Forsyning A/S ikke havde stillet sine ydelser til rådighed for Brdr. Ewers A/S på rimelige og gennemsigtige vilkår i overensstemmelse med elforsyningslovens regler.

  • at Forsyning A/S uden unødigt ophold skulle bringe forhold af denne type til ophør, således at tredjeparten ESS Erhverv A/S navn, CVR-nr. m.v. ikke figurerer af nogen form for kommunikation mellem kunder/kundeemner og Forsyning A/S.

Energitilsynets afgørelse er af Dansk Landbrugs Elforsyning A/S på vegne Brdr. Ewers blevet indbragt for Energiklagenævnet.

Af anken fremgår, at selskabet er uenig med en del af begrundelsen for afgørelsen, hvor følgende var anført: "Da det er meddelt Tilsynet, at ESS Erhverv A/S efter dannelsen af Forsyning A/S ikke længere optræder som elleverandør og dermed som konkurrent til Forsyning A/S, vurderer Tilsynet ikke, at ESS Erhverv A/S juridisk eller reelt var tiltænkt at agere som modpart/leverandør overfor Brdr. Ewers A/S. Dette forhold tillægges væsentlig betydning i vurderingen af sagen."

1.5 NESA - klage over krav betaling for reparation af måler
Energitilsynets sekretariat har den 10. november 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger klagede til Energitilsynet over NESA´s krav om betaling for udskiftning og kontrol af elmåler.

Klageren fremførte, at NESA ikke havde gjort opmærksom på, at der var noget galt med elmåleren, at NESA agtede af besigtige installationen, og at NESA ville foretage udskiftning af måleren. Klageren fremførte endvidere, at hans egen installatør kunne have udskiftet måleren uden beregning, og at det ikke kunne udelukkes, at det var NESA´s egen montør, der havde overspændt installationen.

Af sagen fremgik, at NESA i juli 2003 foretog kontrolaflæsning af klagerens måler og herefter kontrol af selve måleren. NESA konstaterer, at tilspændingsbroen ikke var tilspændt korrekt og var begyndt at smelte. Stikkablet var heller ikke monteret korrekt, hvilket var årsag til, at klagerens måler ikke havde registreret elforbruget korrekt.

NESA oplyste endvidere, at selskabet forgæves havde forsøgt at kontakte klageren og valgte at udbedre skaden ved at skifte broen og montere stikkablet korrekt for at undgå ødelæggelse af brugsgenstande og eventuel selvantændelse. NESA oplyste samtidig, at måleren ikke var fejlbehæftet og ikke havde taget skade af fejlen i spændingsbroen. NESA oplyste, at skaden under alle omstændigheder skulle udbedres før en elleverance kunne genoptages.

NESA gjorde opmærksom på, at måleren er NESA´s ejendom, og at klageren derfor ikke kan bede Deres installatør om at skifte den.

Energitilsynets sekretariat meddelte klageren, at det af pkt. 6.1 i de almindelige leveringsbestemmelser for NESA fremgår, at NESA opsætter, ejer, vedligeholder og kontrollerer måleudstyr til måling og eventuel fjernaflæsning af den leverede el. Efter pkt. 6.4 er kunden erstatningsansvarlig, hvis NESA´s måleudstyr bliver beskadiget af kunden, dennes husstand eller andre, som kunden har givet adgang til ejendommen. Det fremgår endvidere af pkt. 6.8, at NESA mod legitimation skal have fri og uhindret adgang til at aflæse, kontrollere og eventuelt reparere eller udskifte målere og måleudstyr. Af pkt. 6.11 fremgår, at NESA til enhver tid har ret til at foretage kontrolaflæsning.

Med henvisning hertil, og til det af NESA oplyste om risiko for beskadigelse af brugsgenstande og eventuel selvantændelse, dersom skaden ikke blev udbedret, fandtes det ikke urimeligt, at NESA havde foretaget ovennævnte kontrol og udskiftning af klagerens el-måler og opkrævet betaling herfor.

Sekretariatets afgørelse er af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.6 Jetsmark Energiværk - beregning af fast afgift
Energitilsynets sekretariat har den 1. oktober 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor Pandrup Kino havde klaget over Jetsmark Energiværk, der havde ændret beregningen af fast afgift.

Sagen vedrører tariferingen af Pandrup Kino. Energitilsynet havde fundet, at Jetsmark Energiværk ikke kunne ændre tariferingen af Pandrup Kino med henvisning til, at biografdrift ikke er en detailhandel, men er et "øvrigt erhverv".

Energitilsynets sekretariat fandt, at det afgørende - uanset virksomhedens karakter - var de omkostninger, som virksomheden påfører forsyningen som forbruger.

En forhøjelse af Pandrup Kinos faste betaling måtte derfor forudsætte tilstedeværelsen af omkostninger, der ikke hidtil havde været dækket i tariferingen af Pandrup Kino som detailhandel.

Sekretariats afgørelse er af Jetsmark Energiværk blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.7 ESS - grundlag for forbrugsopgørelse
Energitilsynets sekretariat har den 15. oktober 2003 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger havde klaget over ESS i forbindelse med en ekstraregning efter fraflytning af ejendom i Padborg.

Parterne var uenige om målerstanden ved forbrugerens fraflytning. Forbrugeren havde oplyst målerstanden til 618.936 kWh, medens både ejendomsmægler og ESS uafhængigt af hinanden havde aflæst måleren til 628.936 kWh. Energitilsynet havde på den baggrund fundet det sandsynliggjort, at den af ESS foretagne måleraflæsning var korrekt. Energitilsynet fandt det på den baggrund ikke urimeligt, at ESS tilgodehavende blev beregnet med udgangspunkt i den af selskabet aflæste målerstand.

Sekretariats afgørelse er af forbrugeren indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1 Roskilde Kommune - indførelse af afkølingstarif
Energiklagenævnet har den 3. december 2003 stadfæstet en af Energitilsynets sekretariat truffet afgørelse vedrørende indførelsen af en afkølingstarif for fjernvarme i Roskilde.

Sekretariatet havde meddelt klageren, at indførelsen af en afkølingstarif ikke er i strid med reglerne i varmeforsyningsloven. Sekretariatet havde derimod ikke nærmere vurderet størrelsen af mer/mindrebetalingen ved afkølingstariffen, herunder selve grundlaget for betalingen, men sekretariatet lagde vægt på, at forskelle i fremløbstemperaturen for de enkelte kunder ikke hindrer Roskilde Kommune i at indføre en afkølingstarif, bl.a. fordi der ved udformningen af tariffen tages højde for forskelle i fremløbstemperaturer, og fordi der er mulighed for dispensation for ejendomme, der har en afvigende lav fremløbstemperatur.

Energiklagenævnet har stadfæstet afgørelsen af de af sekretariatet nævnte grunde, idet nævnet bemærker, at der ikke af sekretariatet er taget stilling til mer/mindrebetalingen ved afkølingstariffen, herunder selve grundlaget for beregningen af betalingen.

Energitilsynet har ikke fra Energiklagenævnet modtaget meddelelse om, at sekretariatets afgørelse var blevet indbragt for Energiklagenævnet, hvorfor sagens indbringelse ikke tidligere er omtalt i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

2.2 Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.- beregning af fast afgift
Den 3. december 2003 har Energiklagenævnet stadfæstet en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat vedrørende betaling af fast afgift for et rum, som opvarmes med elektricitet. Rummet indgår i ejendommens BBR-areal, som danner grundlag for Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværks beregning af fast afgift.

Energitilsynets sekretariat henviste til Gas-og Varmeprisudvalgets praksis, hvorefter det afgørende for, om der skal betales fast afgift af et areal ikke er, om arealet faktisk opvarmes med fjernvarme, eller om der i rummet er installeret radiatorer, der trækker på værkets kapacitet.

Ved bedømmelsen af beregningsgrundlaget lægges vægt på, at det pågældende grundlag udgør et mål for forbrugerens belastning af fjernvarmeværket. Efter Energitilsynets opfattelse findes der ikke et praktisk anvendeligt endegyldigt mål for den enkelte forbrugers belastning. Energitilsynet har derfor accepteret, at varmeforsyningsvirksomhederne anvender en række nærmere tilnærmede mål for belastningen, herunder etagearealer ifølge BBR.

Energiklagenævnet har i sin stadfæstelse henvist til en afgørelse fra Monopol-ankenævnet, hvori nævnet fandt, at der skulle betales fast afgift af en pejsestue, hvori der ikke forefandtes fjernvarmeinstallation, idet pejsestuen lå i umiddelbar forlængelse af et fjernvarmeopvarmet rum.

Energitilsynets sekretariat har ikke fra Energiklagenævnet modtaget oplysning om, at sekretariatets afgørelse var blevet påklaget til Energiklagenævnet, hvorfor sagens indbringelse ikke har været omtalt i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

2.3 Dalum Papir A/S - rådighedsbetaling. Oplysning om landsretssag
Energiklagenævnet har i skrivelse af 27. november 2003 orienteret Energitilsynet om, at Dalum Papir A/S ved skrivelse af 10. november 2003 har fremsendt kopi af stævning af 11. februar 2003 og svarskrift af 22. april 2003 i en sag for Østre Landsret rejst af Energi Fyn Net A/S mod Dalum Papir A/S.

Energiklagenævnet har oplyst, at nævnet ikke tidligere har haft kendskab til denne retssag og at klagenævnet nu undersøger virkningen for den verserende klagesag.

Stævningen vedrører Dalum Papir A/S' manglende betaling af en række fakturaer vedrørende rådighedsbetaling, som forfaldt i perioden 8. november 2001 til 20. januar 2003. Energi Fyn Net A/S' ene anbringende er, at selskabets opgørelser over rådighedsbetaling er udført i overensstemmelse med elforsyningslovens regler.

Energitilsynet traf på sit møde den 28. oktober 2002 under punkt 4 afgørelse vedrørende Energi Fyn Net A/S beregning og opkrævning af rådighedsbetaling fra Dalum Papir A/S og TRE-FOR Elnet A/S beregning og opkrævning af rådighedsbetaling fra A/S Dansk Shell Raffinaderiet.

Både Dalum Papir A/S og A/S Dansk Shell Raffinaderiet indbragte Energitilsynets afgørelse for Energiklagenævnet. Afgørelsens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.8 og pkt. 1.9 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 20. januar 2003.


3. Formandsafgørelser

3.1 Slagelse Kraftvarmeværk - klage fra Slagelse Kommunes Varmeforsyning over afregningsprisen på varme leveret fra kraftvarmeværket.
Slagelse Kommunes Varmeforsyning har fremsendt en klage til Energitilsynet over afregningsprisen på varmt vand fra Slagelse Kraftvarmeværk.

Prisen følger udviklingen i gasprisen samt et tillæg for drift og vedligeholdelse og er beskrevet i en samarbejdsaftale indgået i 1995 mellem Slagelse Kraftvarmeværk og Slagelse Kommunes Varmeforsyning. Aftalen kan tidligst opsiges til ophør den 1. juni 2010. I 2001 er mængden af varmt vand til Slagelse Kommunes Varmeforsyning afregnet til en pris på 93,83 kr./GJ.

Slagelse Kommunes Varmeforsyning har med henvisning til stigningen i naturgasprisen i 2000 og 2001 ønsket Energitilsynets vurdering af denne afregningspris.

I varmeforsyningen i Slagelse kommune indgår tre energiproducenter, og der er indgået aftale om levering af energi mellem disse producenter.

Der findes affaldsforbrændingsanlægget "Energien", der ejes af affaldsselskabet KAVO og producerer damp og varmt vand, Slagelse Kraftvarmeværk, der ejes af Energi E2 og producerer halmbaseret kraftvarme og endelig Slagelse Kommunes Varmeforsyning, der har olie- og gasbaserede kedler til reserve-og spidslast.

"Energien" leverer damp og varmt vand til Slagelse Kraftvarmeværk. Slagelse Kraftvarmeværk producerer el og varmt vand på baggrund af den modtagne energi fra "Energien" og egenproduktion af damp. Slagelse Kommunes Varmeforsyning aftager herefter varmt vand fra Slagelse Kraftvarmeværk.

Energitilsynet har ved en vurdering af det i sagen foreliggende talmateriale fra Slagelse Kraftvarmeværk (Energi E2) fundet en række forhold, der ikke findes at være i overensstemmelse med varmeforsyningslovens bestemmelser.

Energi E2 anmelder årligt acontopriser i henhold til samarbejdsaftalen mellem Sjællandske Kraftvarmeværker og Slagelse Kommunes Varmeforsyning. Energi E2 har imidlertid ikke anmeldt grundlaget for disse acontopriser, således at det har været muligt for Slagelse Kommunes Varmeforsyning at kontrollere den omkostningsbestemte pris på varmen

Det fremgår af det materiale, som Energitilsynet har modtaget i sagen, at Slagelse Kraftvarmeværk i beregningen af den omkostningsbestemte pris på varmt vand i prisen har indregnet forrentning af indskudskapital uden Energitilsynets og det tidligere Gas- og Varmeprisudvalgs forudgående tiltræden. Dette betyder, at denne forrentning skal tages ud af beregningen af den omkostningsbestemte varmepris.

Samtidig har Slagelse Kraftvarmeværk i prisen undladt at indregne afskrivninger på de foretagne anlægsinvesteringer selvom dette er muligt i medfør af varmeforsyningsloven.

Endvidere får KAVO en betaling for energileverancen til Slagelse Kraftvarmeværk, der overstiger KAVO´s omkostninger ved energiproduktionen. Dette medfører, alt andet lige, en højere beregnet varmepris end der omkostningsmæssigt er grundlag for. Dette er ikke i overensstemmelse med de afregningsprincipper, der er og har været gældende for afregning af affaldsbaseret varmeproduktion.

Hovedprincippet er - og har været - at affaldsvarme ikke må afregnes med en pris, der overstiger enten den omkostningsbestemte pris - efter varmeforsyningslovens bestemmelser - for affaldsvarmen eller den substitutionspris, der udgøres af "varmekøberens" her Slagelse Kraftvarmeværks egenproduktionspris eller ved køb fra tredjemand. Betalingen til KAVO skal derfor reduceres tilsvarende.

Når Slagelse Kraftvarmeværk (Energi E2) til Energitilsynet har anmeldt en revideret omkostningsbestemt varmepris, der opfylder ovennævnte betingelser, vil denne blive sendt til udtalelse hos Slagelse Kommunes Varmeforsyning. Den omkostningsbestemte varmepris og beregningsgrundlaget herfor skal være Energitilsynet i hænde senest den 15. januar 2004.

Energitilsynet vil herefter på dette grundlag træffe afgørelse vedrørende afregningsprisen på den leverede varmemængde fra Slagelse Kraftvarmeværk til Slagelse Kommunes Varmeforsyning, herunder vedrørende den indgivne klage fra Slagelse Kommunes Varmeforsyning.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1 Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning - spørgsmål om direkte tilslutning af bebyggelsen Carlsro
Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB) har henvendt sig til Energitilsynet angående en tvist med Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning om konsekvenserne af bestemmelserne i varmeforsyningslovens § 20, stk. 6. Det hedder heri:

Stk. 6. Hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling efter målt forbrug for varmt vand, damp eller gas bortset fra naturgas ske i et direkte kundeforhold mellem forbruger og det kollektive forsyningsanlæg, uanset om forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer.

Baggrunden for henvendelsen er, at DAB er i færd med at forberede en omlægning af varmeforsyningen af 597 rækkehuse i bebyggelsen Carlsro i Rødovre Kommune. I dag er opvarmningen af rækkehusene utidssvarende baseret på individuelle løsninger såsom petroleums- og elopvarmning.

DAB´s forberedelse af en kommende fjernvarmeforsyning af bebyggelsen Carlsro er langt fremskreden, uden at DAB har sikret sig, at de varmeplanmæssige forudsætninger herfor er opfyldte. Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning har i sagsforløbet således oplyst, at der ifølge varmeplanlægningen også foreligger mulighed for at forsyne bebyggelsen Carlsro med naturgas.

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning vil imidlertid gerne levere fjernvarme til bebyggelsen, men ønsker ikke at etablere de 597 direkte kunderelationer. I stedet forestiller fjernvarmeforsyningen sig, at fjernvarmen leveres til 2 blokvarmecentraler ejet af DAB, som herefter forestår afregningen med varmeforbrugerne. Rødovre kommunale Fjernvarmeforsyning bruger denne model overfor øvrige fjernvarmeforbrugere og har derfor blot få, men store kunder, nemlig i alt ca. 165.

DAB og Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning er enige om, at det er teknisk gennemførligt at etablere direkte kundeforhold mellem forbruger og det kollektive forsyningsanlæg som beskrevet i varmeforsyningslovens § 20, stk. 6.

Sagen har været behandlet i kommunalbestyrelsen i Rødovre Kommune. Borgmesteren har herefter meddelt Energitilsynet, at hvis den kommunale fjernvarmeforsyning skal afregne med 597 kunder i Carlsro, vil det afgivne tilbud om fjernvarmeforsyning af bebyggelsen blive trukket tilbage.

Stillet overfor den uafklarede varmeplanlægning af bebyggelsen Carlsro, har sekretariatet meddelt DAB og Rødovre Kommune, at Energitilsynet ikke tage stilling til parternes tvist.

Da varmeforsyningslovens bestemmelser om varmeplanlægning henhører under Energistyrelsens ressort, har sekretariatet henvist DAB til eventuelt at rejse varmeplanspørgsmålet overfor Energistyrelsen, herunder eventuelt også drøfte alternativ selskabsmæssig organisering af fjernvarmeforsyningen af bebyggelsen Carlsro.


5. Høringssvar

5.1 Høring af udkast til bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for VE-elektricitet
Energistyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for VE-elektricitet i høring hos Energitilsynet.

Bekendtgørelsen indfører mulighed for at elproducenter kan få udstedt oprindelsesgaranti for VE-elektricitet produceret ved 1) vindkraft, vandkraft, bølge- og tidevandsenergi, solenergi, geotermisk energi, biogas, eller biomasse eller 2) afbrænding af affald. Garanti er ikke dokumentation for ret til at modtage ydelser efter elforsyningsloven eller andre regler for den elektricitet, som omfattes af garantien, men ordningen kan finde anvendelse hos producenter af VE-elektricitet uden for støttesystemet.

Oprindelsesgaranti udstedes af de systemansvarlige virksomhed, der ligeledes registrerer udstedte garantier. Elproducenter kan til Energistyrelsen påklage de systemansvarlige virksomheders afgørelser om oprindelsesgaranti i relation til elektricitet baseret på affaldsforbrænding.

Den systemansvarlige virksomheds nødvendige omkostninger ved udstedelse af oprindelsesgarantier m.v. påhviler elproducenten efter elforsyningslovens § 73. Gebyrer m.v. i forbindelse med udstedelse af oprindelsesgarantier må på denne baggrund forventes at kunne påklages til Energitilsynet.

Sekretariatet har meddelt Energistyrelsen, at man ikke har bemærkninger til udkastet.


6. Andre forhold

6.1 Klager vedrørende afslag på balancegodtgørelse for vindmølleproduceret el
Efter elforsyningslovens § 59 b, stk. 8, kan der ydes støtte på 2,3 øre/kWh til betaling af balanceringsomkostninger. Støtten kan ydes til

1.    producenter af vindmøllestrøm, som er berettiget til at modtage de minimis-støtte og

2.    til producenter af vindmøllestrøm, der ikke opfylder betingelser for at modtage de minimis-støtte fra det tidspunkt, hvor Europa-Kommissionens godkendelse af støtten foreligger.

Efter de minimis-bestemmelserne kan der ikke ydes støtte til virksomheder i landbrugssektoren, dvs. virksomheder, der i CVR-registret har en branchekode mellem 11110-13000.

Der er til Europa-Kommissionen anmeldt en støtteordning til betaling af balanceringsomkostninger for vindmøller, som ejes af bl.a. landbrugsvirksomheder, jf. ovennævnte punkt 2. Denne støtteordning kan som ligeledes nævnt først få virkning fra det tidspunkt, hvor Europa-Kommissionen har godkendt støtteordningen.

Sekretariatet har indtil nu modtaget enkelte henvendelser fra landbrugsvirksomheder, som klager over, at støtten på de 2,3 øre/kWh ikke ydes til vindmøllernes elproduktionen. Det er de systemansvarlige virksomheder, der har kompetencen til at træffe disse afgørelser.

Sekretariatet kan ikke behandle klagerne, fordi støttereglerne for landbrugsejede vindmøller endnu ikke er trådt i kraft. Der er dermed heller ikke taget stilling til klagernes indhold.

6.2 Anmeldelse af åbningsbalance for NESANET A/S
NESA A/S anmeldte den 3. december 2002 en opskrivning af den fri egenkapital i 1977 opgjort efter korrigerede, nedskrevne genanskaffelsesværdier.

Energitilsynet drøftede på møderne den 3. og den 24. februar 2003 den anmeldte opskrivning af net - og produktionsaktiverne, opskrivningen af den tidligere administrationsbygning på Strandvejen og periodiseringen af leverede, men ikke fakturerede elindtægter fra før den første elforsyningslovs ikrafttræden.

På Energitilsynets møde den 31. marts 2003 behandlede Energitilsynet spørgsmålet om udskudt skat og de mulige konsekvenser af opskrivningen for netselskabets åbningsbalance.

Energitilsynet vedtog, at Tilsynet ville kunne godkende en åbningsbalance for NESANET A/S pr. 1. januar 2000 baseret på nedenstående forudsætninger, og beregninger ledsaget af en revisoropgørelse:

  • at den fri egenkapital pr. 1. januar 1977 opskrives med i alt 3.137.375 t.kr., der reduceres med udskudt skat på i alt 1.160.829 t.kr., således at den samlede opskrivning af net- og produktionsaktiverne, bygningen på Strandvejen og periodiseringen af elindtægterne opgøres til 1.976.546 t.kr. Det forudsættes, at der foreligger en revisionserklæring om, at opgørelsen er baseret på aktiver, som NESA A/S ejede på dette tidspunkt.
  • at den bogførte værdi på 201.800 t.kr. i 1977 korrigeres med godkendt forrentning, godkendte rationaliseringsoverskud, overskud ved sideordnede aktiviteter og udlodning, hvorefter den bogførte egenkapital 1. januar 2000 udgør 715,8 mio. kr., hvoraf 442.379 t.kr. placeres i netselskabet.
  • at balancen opskrives med 190.655 t.kr., som følge af at bygningen på Strandvejen tilskrives den bundne kapital og omsætningsaktiverne.
  • at Energitilsynets efterfølgende godkendelse af NESANETs reviderede åbningsbalance pr. 1. januar 2000 forudsætter, at den fri og den bundne egenkapital og dens fordeling er opgjort i overensstemmelse med indtægtsrammebekendtgørelsens regler herom, at der foreligger en revisor opgørelse for så vidt angår værdiansættelsen af bygningen i overensstemmelse med det princip, som Tilsynet tilkendegav på mødet den 24. februar 2003, og at NESA fremlægger en revisor redegørelse, der viser, hvordan beregningen af udskudt skat i 1977 er foretaget i overensstemmelse med Tilsynets principafgørelse af 27. februar 2002.

Da Energitilsynets sekretariat ikke har modtaget en anmeldelse efter afgørelsens principper, har Energitilsynets Formand den 8. december 2003 anmodet NESA om at fremsende en revideret åbningsbalance pr. 1. januar 2000 for NESANET A/S, hvor den fri egenkapital er indarbejdet efter afgørelsens principper. Den reviderede åbningsbalance for NESANET A/S skal være Energitilsynet i hænde senest den 1.februar 2004.

6.3 Elprisstatistik december 2003
Sekretariatets månedlige oversigt over elpriserne er vedlagt som bilag til Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO