Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Møde nr. 36


År 2003, den 3. februar afholdt Energitilsynet møde. Mødet indledtes kl. 10.30. Mødet blev afholdt i Ingeniørforeningens mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, København V.

Til stede fra Energitilsynet var: Hans Henrik H. Østergaard, Morten Broberg, Uffe Bundgaard-Jørgensen, Anders Larsen, Niels I. Meyer, Birgitte Refn Wenzel, Jens Sejer Sørensen og Torben Riber.

Torben Riber deltog i mødet i sin egenskab af suppleant.

Til stede fra sekretariatet var: Nils Jan Hansen, Jacob Schaumburg-Müller, Johan Piper og Marianne Larsson.


Dagsorden

1. Inhabilitet på møde nr. 36
2. Meddelelser fra Formanden


Sager til beslutning 

3. NESA's fri egenkapital - opgørelse af netaktivernes værdi pr. 1. jan. 1977 (1. behandling fortsat)
4. Elsam, Studstrupværket - prisfastsættelse på varme produceret ved tilsatsfyring af halm (2. behandling)


Sager til orientering

     ingen

5. Eventuelt


ad punkt 1: Inhabilitet på møde nr. 36

Der forelå ikke grundlag for at erklære noget medlem inhabil ved behandlingen af de sager, der var på dagsordenen.


ad punkt 2: Meddelelser fra Formanden

Uffe Bundgaard-Jørgensen deltog i mødet som stemmeberettiget medlem i stedet for Preben Schou, der var fraværende.


ad punkt 3: NESAs fri egenkapital - opgørelse af netaktivernes værdi primo 1977 (2. behandling)

Sune Fugleholm og Kim Lundgaard Hansen fra Kammeradvokaten, Jeppe Danø og Kent Lagersted fra CowiConsult og Jan Hetland Møller fra revisorfirmaet Grant Thornton deltog i mødet som Tilsynets rådgivere under behandlingen af dette punkt.

Formanden fremførte, at det medlemmerne skulle tage stilling til på dette møde var netaktivernes værdi primo 1977. På Energitilsynets kommende møde vil Tilsynet skulle tage stilling til spørgsmålet om værdien af NESA´s ejerandel af produktionsaktiverne, spørgsmålet om udskudt skat samt andre spørgsmål, der måtte vise sig relevante for den samlede værdiansættelse af den fri egenkapital. Tilsynet vil herefter meddele en samlet afgørelse vedrørende værdien af NESA fri egenkapital.

NESA havde den 3. december 2002 til Energitilsynet anmeldt en endelig opgørelse af den frie egenkapital pr. 1. januar 1977 opgjort efter korrigerede nedskrevne genanskaffelsesværdier i overensstemmelse med Energitilsynets afgørelse af 27. februar 2002, hvor Energitilsynet besluttede, at Tilsynet kan acceptere, at NESA under anvendelse af dokumentationsmetoden opgør den frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977 på grundlag af en værdiansættelse baseret på aktivernes nedskrevne genanskaffelsesværdier.

Energitilsynet vedtog, at en opgørelse af den fri egenkapital jf. elforsyningslovens § 74, stk. 2, baseret på en værdiansættelse af netaktiverne i 1977 til 1,397,606 mia. kr. reduceret med 103,698 mio. kr. vil kunne godkendes.

Afgørelsen er en foreløbig afgørelse, idet den endelige afgørelse træffes i den samlede afgørelse om NESA´s fri egenkapital

Afgørelsen om værdiansættelse af netaktiverne er betinget af:

  • Energitilsynets efterfølgende stillingtagen til:
  • Værdiansættelsen af produktionsaktiverne,
  • Opgørelsen af udskudt skat, samt
  • Spørgsmål, der herudover måtte vise sig relevante for den samlede værdiansættelse af den fri egenkapital.

Afgørelsen om værdiansættelsen af netaktiverne i 1977 vil indgå som led i den samlede behandling af NESA´s åbningsbalance pr. 1.1.2000 og er derfor tillige truffet under forbehold for:

  • at beregningen er foretaget som om ejerskabet til produktionsselskabet Energi E2 A/S i overensstemmelse med kravet i elforsyningslovens § 97, stk. 2, er placeret i NESANET, og
  • at beregningen viser, hvilke beløb man forventer at forhøje, henholdsvis nedsætte den anmeldte fri egenkapital med (godkendt forrentning af indskudskapital, rationaliseringsoverskud, overskud ved sideordnede aktiviter og udlodninger) med konsekvens for åbningsbalancen.

Denne afgørelse blev truffet ved afstemning.

Fem medlemmer: Formanden, Uffe Bundgaard-Jørgensen, Anders Larsen, Jens Sejer Sørensen og Birgitte Refn Wenzel stemte for afgørelsen.

Niels I. Meyer stemte imod afgørelsen om godkendelse af NESAs opgørelse af den frie egenkapital vedr. netaktiviteterne med følgende motivering:

  • Meyer henviste som udgangspunkt til sin tidligere modstand mod at anvende nedskrevne genanskaffelsesværdier, som indebærer anvendelsen af usikre og tvivlsomme værdimodeller og som medfører, at NESAs frie egenkapital ca. fordobles i forhold til anvendelsen af det traditionelle princip baseret på nedskrevne anskaffelsesværdier.
  • Meyer henviste til Kammeradvokatens understregning af, at der vil kunne stilles ganske strenge krav til virksomhedernes bevis for, at den bogførte egenkapital ikke svarede til egenkapitalens reelle værdi.
  • Meyer fandt generelt, at dokumentationen for den af NESA anvendte værdimodel var utilstrækkelig til at tillade anvendelsen af princippet om nedskrevne genanskaffelsesværdier.
  • Meyer beklagede, at Tilsynet ikke havde gjort brug af en uafhængig ekspert i energiøkonomi til en kritisk evaluering af de anvendte værdimodeller - til trods for at han havde henvist til en kompetent og uafhængig ekspert på dette område

Morten Broberg undlod at stemme og bemærkede, at Energitilsynet i sin afgørelse af 27. februar 2002 eksplicit har anført, at opgørelsen af NESAs frit disponible egenkapital kan ske under anvendelse af dokumentationsmetoden. Det hedder videre i afgørelsen, at denne metode indebærer, at NESA (og andre elselskaber) skal fremlægge individuel dokumentation for aktivernes tilstedeværelse og værdi pr. 1. januar 1977. Det er næppe muligt præcist at fastslå, hvad der ligger i begrebet "dokumentationsmetoden". Den mest nærliggende forståelse er dog, at værdiopgørelsen ikke skal ske på grundlag af mere eller mindre kvalificerede gæt, men i stedet på grundlag af dokumentation for de enkelte aktivers tilstedeværelse og værdi.

En tilnærmelsesvis opgørelse af NESAs aktiver pr. 1. januar 1977 kan imidlertid ikke ske, uden at der i et vist omfang skønnes over aktivernes tilstedeværelse og værdi. Broberg accepterede derfor, at man ser bort fra dokumentationskravet, hvor dokumentation ikke er mulig. Broberg mente imidlertid, at det er vigtigt, at Energitilsynet fastlægger klare og gennemsigtige retningslinjer for udøvelsen af den vurdering, som i disse tilfælde skal træde i stedet for dokumentationen. Herved gives elselskaberne (og andre) et ordentligt grundlag for at efterprøve Tilsynets afgørelse, ligesom også Ankenævnet og eventuelt domstolene får et solidt grundlag for at efterprøve Tilsynets afgørelse. Ikke mindst sagsgenstandens størrelse og principielle karakter berettiger efter Brobergs opfattelse dette.

Energitilsynets sekretariat og dets eksterne rådgivere har udført et meget stort arbejde med henblik på at opgøre NESAs frit disponible egenkapital. Opgaven er overordentligt kompliceret og er udført under et betydeligt tidspres. Det er Brobergs opfattelse, at arbejdet på flere punkter er åbent for kritik. I visse tilfælde til fordel for NESA, i andre tilfælde til ulempe for NESA. Opgavens karakter og det betydelige tidspres taget i betragtning er dette ganske naturligt. Det er imidlertid Brobergs opfattelse, at det havde været mere hensigtsmæssigt at basere afgørelsen på et mere fyldestgørende og gennemarbejdet grundlag, uanset at dette havde indebåret en forsinkelse af afgørelsen.

Afgørelsen i relation til NESA er af vidtrækkende betydning, blandt andet fordi den må forventes at fastlægge principperne for opgørelse af den frit disponible egenkapital for elselskaberne generelt. Det er Brobergs opfattelse, at afgørelsen først bør træffes, når der er sket en tilstrækkelig afklaring af de ovenfor omtalte forhold. På det foreliggende grundlag fandt Broberg ikke at kunne tiltræde Sekretariatets indstilling. Broberg afstod følgelig fra at stemme.


ad punkt 4: Elsam, Studstrupværket - prisfastsættelse på varme produceret ved tilsatsfyring af halm (2. behandling)

Den halmbaserede varmeproduktion sker i henhold til Energiministeriets pålæg af 6. december 1993, ifølge hvilke Elsam I/S og Elkraft A.m.b.A. blev forpligtet til at indrette produktionsanlæg således, at halm og træflis kunne anvendes i produktionen. Pålæggene var en opfølgning af biomasseaftalen, som i juni 1993 blev indgået mellem den daværende regering, Venstre, Det konservative Folkeparti og SF. Efter at elreformen var gennemført blev pålægget for Elsam I/S vedkommende - videreført som et vilkår i A/S Elsams bevilling. I bevillingen blev det bl.a. bestemt, at Studstrupværket inden 2003 skulle etablere et anlæg til afbrænding af 100.000 tons halm årligt.

For at efterkomme pålægget gennemførte Elsam en ombygning af Stusdstrupværkets blok 4 til halmtilsatsfyring. Efter planen skal Studstrupværket, der er et decentralt kraftvarmeværk producere ca. 10 pct. af den samlede varmeproduktion ved hjælp af halm, mens den resterende del af varmen forsat skal produceres ved hjælp af kul. Fjernvarmeproduktionen leveres til Århus kommunale Værker (ÅKV), der blev pålagt aftagepligt ved Energiministeriets skrivelse af 19. marts 1981.

Elsam og ÅKV var enige om, at substitutionsprisen for halmvarme skal beregnes som Studstrupværkets kulbaserede varmepris tillagt kulafgifter. Derimod var parterne uenige om, hvorledes den omkostningsbestemte halmvarmepris skal fastsættes.

Med hensyn til prisfastsættelsen for varme er Studstrupværket omfattet af Elforsyningslovens § 75, stk. 2, hvorefter kraftvarmeværker ikke må fordele deres omkostninger på en måde, der er urimelig over for fjernvarmeforbrugerne. Da Studstrupværket har en eleffekt på over 25 MW, er anlægget omfattet af elforsyningsloven.

Varmeprisfastsættelsen er tillige omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelser i lovens kapitel 4, specielt lovens § 20, stk. 1. Dette betyder, at der i prisfastsættelsen af den omhandlede varmeleverance alene kan indregnes de omkostningsarter, der fremgår af denne bestemmelse.

Varmeforsyningslovens § 20, stk. 3, indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter Økonomi-og Erhvervsministeren kan fastsætte regler om fordelingen af omkostningerne til produktion af el og varme Efter bestemmelserne i Elforsyningslovens § 75, stk. 4, kan ministeren fastsætte regler om fordelingen af omkostninger efter lovens § 75, stk. 2, som omhandler kraftvarmeproduktionsanlæg.

Torben Riber fremførte, at han ikke kunne tilslutte sig indstillingen, idet han fandt det forkert at basere sig på den af de tidligere prisudvalg fastlagte praksis, da Varmeforsyningslovens § 20, stk. 3, først kom til i år 2000, hvor de gamle prisudvalg var nedlagt. Da Ministeren imidlertid ikke har udstedt regler i henhold til bemyndigelsesbestemmelserne, må Energitilsynet ved sin behandling af sagen lægge særlig vægt på bemærkningerne og forarbejderne til loven.

Endvidere mente han ikke, at tilsynet kan påbyde parterne " at den omkostningsbestemte pris på halmvarme fastsættes på basis af de nødvendige etc.", idet en sådan varmepris først kan findes, når parterne har indgået en aftale om fordeling af omkostningerne ved den samtidige produktion af el og varme med halm som brændsel.

Derfor burde Energitilsynet påbyde parterne at afregne halmvarmen· enten til substitutionsprisen, fastlagt som Studstrupsværkets kulbaserede varmepris tillagt kulafgifter

· eller til en varmepris, som fremkommer på basis af flerårig aftale mellem parterne om fordeling af de nødvendige omkostninger og særlige tilskud ved halmtilsatsfyring jf. Varmeforsyningslovens 20 stk.1.

Energitilsynet vedtog, at meddele Elsam A/S og Århus kommunale Værker, at da der ikke er udstedt regler i henhold til bemyndigelsesbestemmelserne i Elforsyningslovens § 75, stk. 4, og Varmeforsyningslovens § 20, stk. 3, må prisfastsættelsen på halmvarme fastsættes som den laveste af enten den omkostningsbestemte pris eller substitutionsprisen.

  • at den omkostningsbestemte pris på halmvarme skal fastsættes på basis af nødvendige omkostninger jf. Varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Dette indebærer, at der skal ske en fordeling af fællesomkostningerne, som ikke er urimelig for fjernvarmeforbrugerne, at særomkostningerne for halmvarme alene indregnes i halmvarmeprisen, og at tilskud som er øremærket til halmvarmeprojektet skal modregnes i halmvarmeprisen,
  • at beregningen af den omkostningsbestemte pris for halmvarme ikke må medføre en ændring af prisen for den kulbaserede varme, der er fastsat i parternes aftale og
  • at opfordre parterne til at forhandle sig frem til en omkostningsbestemt halmvarmepris på dette grundlag

Endvidere vedtog Energitilsynet at meddele,

  • at substitutionsprisen for halmvarme skal fastsættes som Studstrupværkets kulbaserede varmepris tillagt kulafgifter. Der er herved lagt vægt på, at der ifølge lovforarbejderne er lagt betydelig vægt på, at biomassefyring ikke indebærer en stigning i forbrugerprisen på varme,
  • at prisen på halmvarme skal fastsættes på basis af et årsbudget med efterfølgende regulering efter realiserede beløb, jf. Tilsynets praksis for prisfastsættelse af fjernvarme.


ad punkt 5: Eventuelt

Formanden erindrede om, at næste møde er den 24. februar 2003.

Mødet afsluttet kl. 13.00.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO