Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets møde den 28. oktober 2002


1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning - afslag på at yde refusion
Energitilsynets sekretariat havde den 13. august 2002 truffet afgørelse i en sag hvor et ejendomsselskab havde klaget over, at Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning havde givet afslag på at yde refusion for ekstra betaling af varmeforbrug som følge af en defekt trevejsventil.

Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning oplyste, at klagerens ejendom var tilsluttet varmeværket via en mængdebegrænser, som anvendes hvor der er et forbrugsmønster, som afviger fra normal boligopvarmning. Dette forbrug kan ikke overstige den aftalte mængde. Dette forhold medfører, at det ikke er muligt at beregne, hvad forbruget ville have været, hvis der ikke havde været en defekt ventil.

Varmeforsyningen oplyste endvidere, at klageren tidligere havde modtaget refusion pga. en defekt ventil i en anden ejendom. Refusionen var givet ud fra en forventning om, at klageren fremover ville foretage de fornødne aflæsninger, så fjernvarmevandets returtemperatur bedre kunne kontrolleres. Fjernvarmeforsyningen henviste endvidere til sit regulativ for fjernvarmeforsyning hvorefter forbrugeren til enhver tid skal sørge for at varmeanlægget vedligeholdes på forsvarlig måde.

På denne baggrund fandt sekretariatet, at det ikke kunne anses for urimeligt, at Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning havde afslået at yde refusion til klageren.

Denne afgørelse var af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.2 Roskilde Kommune - klage over manglende tilbagebetaling
Energitilsynets sekretariat havde den 8. august 2002 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger havde klaget over manglende tilbagebetaling fra Roskilde Kommunes forsyningsafdeling.

Det fremgik af sagen, at klageren fra 1989 havde betalt for meget i effektafgift på sin ejendom. Roskilde Kommune havde i 2002 erkendt fejlen, men havde afvist at tilbagebetale den del af det for meget indbetalte beløb, som vedrørte en periode på mere end fem år tilbage, idet kommunen henviste til, at denne del af kravet måtte anses for forældet. Klageren anmodede herefter Energitilsynet om at pålægge Roskilde Kommune at tilbagebetale hele det for meget opkrævede beløb.

Sekretariatet fandt, at det måtte anses for urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at Roskilde Kommune, som erkendt af kommunen, havde opkrævet for meget i effektafgift.

Sekretariatet kunne imidlertid ikke gå ind i en bedømmelse af, hvorvidt den del af klagerens krav på tilbagebetaling for en periode der ligger mere end fem år tilbage kan anses for forældet efter dansk rets forældelsesregler. En bedømmelse af dette spørgsmål ligger udenfor Energitilsynets kompetence og må henvises til domstolene, hvorfor sekretariatet afviste at tage stilling til dette spørgsmål.

Denne afgørelse var af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1 Rudkøbing Varmeværk - afregning af varmeforbrug
Energiklagenævnet havde den 16. oktober 2002 stadfæstet en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat den 7. august 2002 vedrørende Rudkøbing Varmeværks afregning af varmeforbrug hos en forbruger.

Energiklagenævnet havde ikke overfor Energitilsynets sekretariat oplyst, at sekretariatets afgørelse var blevet indbragt for Energiklagenævnet

Klageren mente ikke, at det forbrug, der var registreret på varmemåleren svarede til det faktiske forbrug.

Rudkøbing Varmeværk oplyste, at ejendommens kontrolmålere havde vist det sammen som klagerens måler, hvorfor målingen måtte anses for korrekt.

Sekretariatet havde meddelt klageren, at Tilsynet ikke kan gå ind i en bedømmelse af, hvorvidt det faktiske forbrug havde svaret til det målte forbrug. Dette ville indebære en bevisbedømmelse, som ligger uden for Energitilsynets kompetence og må henvises til domstolene.

Energiklagenævnet stadfæstede sekretariatets afgørelse og udtalte, at da nævnet kan tiltræde Energitilsynets vurdering af, at spørgsmålet om, hvorvidt det faktiske varmeforbrug i sagen svarer til det målte varmeforbrug forudsætter en bevismæssig bedømmelse kan nævnet ikke kritisere, at Energitilsynet havde afvist at tage stilling til dette spørgsmål.

2.2 Kolding Områdets Energiselskab (KOE) - betaling for manglende afkøling
Energiklagenævnet havde den 16. oktober 2002 stadfæstet en afgørelse truffet af sekretariatet, hvor sekretariatet ikke fandt det urimeligt, at Kolding Områdets Energiselskab (KOE) havde meddelt klageren afslag på dispensation for manglende afkøling af fjernvarmevand.

KOE besluttede i 1998, at selskabet fra og med 1999 skulle håndhæve et afkølingskrav på 25 grader overfor forbrugerne.

KOE orienterede i 1998 ved brev samtlige forbrugere om de nye afkølingskrav, som blev anmeldt til Tilsynets register den 1. september 1999. Klageren var endvidere blevet tilbudt et besøg af varmeværket med henblik på afhjælpning af mangler ved installationen og i 1999 var der blevet monteret et omløb på klagerens adresse. Dette havde bevirket, at klageren opfyldte afkølingskravet. Det var således kun i 1999, at klageren ikke havde kunnet opfylde afkølingskravet.

Da klageren i 1998 var blevet underrettet om de nye afkølingskrav, og værket havde været behjælpelig med afhjælpning af den manglende afkøling fandt sekretariatet ikke, at det kunne betragtes som urimeligt, at KOE havde nægtet at give klageren dispensation.

Energiklagenævnet fandt, at klageren i 1998 burde være gjort opmærksom på, at der på hans ejendom var konstateret manglende afkøling, og at en fortsat afkøling på mindre end 25 grader ville medføre afregning efter en forhøjet takst for varmeåret 1999, såfremt forholdet ikke var bragt i orden i løbet af 1999.

På denne baggrund og da de ændrede regler først var anmeldt den 1. september 1999 kunne disse først gøres gældende overfor klageren fra dette tidspunkt.

Energiklagenævnet stadfæstede derfor sekretariatets afgørelse med den ændring, at KOE alene var berettiget til at afregne til den forhøjede takst fra den 1. september 1999.

Sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.2. i Meddelelser fra sekretariatet udsendt til Energitilsynets møde den 29. oktober 2001.

2.3 Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning - fremløbstemperatur
Energiklagenævnet havde den 16. oktober 2002 stadfæstet en af sekretariatet truffet afgørelse, hvor sekretariatet ikke fandt bestemmelserne om fjernvarmevandets fremløbstemperatur i Odense Kommunale Fjernvarmeforsynings leveringsbestemmelser urimelige.

Klageren mente, at fremløbstemperaturen på det leverede fjernvarmevand til hendes bolig lå ti grader lavere end fremløbstemperaturen på det vand, der blev leveret til andre boliger i bebyggelsen, og at fjernvarmeforsyningen burde kompensere hende for dette forhold.

Ifølge Odense Kommunale Fjernvarmeforsynings leveringsbetingelser kan fremløbstemperaturen variere mellem 60 og 95 grader i hovedledningerne, der må regnes med forskellige (lavere) fremløbstemperaturer hos forbrugerne, idet varmetab ikke kan undgås. Sekretariatet fandt ikke, at disse betingelser kunne anses for urimelige.

En gennemsnitlig fremløbstemperatur på 60 grader er ikke at betragte som en minimumsgrænse og ved et gennemsnit over en periode, vil der være tidspunkter, hvor fremløbstemperaturen er lavere end gennemsnittet og andre, hvor den er højere.

Energiklagenævnet havde fra varmeforsyningen fået oplyst, at klageren ikke havde benyttet sig af et tilbud fra varmeforsyningen om at få installeret en skriver til registrering af fremløbs - og returtemperaturen i lejligheden.

Klagenævnet stadfæstede afgørelsen af de af Energitilsynet anførte grunde.

Sagens indbringelser for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under pkt. 1.4. i Meddelelser fra sekretariatet udsendt til Energitilsynets møde den 29. oktober 2001.

2.4 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne - investeringsbidrag ved byfornyelse
Energiklagenævnet havde den 16. oktober 2002 stadfæstet en af Energitilsynet den 31. oktober 2001 meddelt afgørelse vedrørende betaling af yderligere investeringsbidrag i forbindelse med, at en erhvervsejendom i Aalborg blev ombygget til beboelse.

Energiklagenævnet havde tidligere den 5. februar 2001 ophævet en af sekretariatet den 6. december 1999 truffet afgørelse og hjemvist sagen til fornyet behandling i Energitilsynet, hvilket skete den 29. oktober 2001.

Baggrunden for klagenævnets hjemvisning var, at en bestemmelse i den kommunale elforsynings tilslutningsbestemmelser, som klageren havde påberåbt sig, ikke var taget i betragtning ved sekretariatets afgørelse, idet den ikke fandtes anmeldt til det offentligt tilgængelige register.

Ifølge sekretariatets afgørelse af 6. december 1999 var det ikke fundet urimeligt, at den kommunale elforsyning opkrævede yderligere investeringsbidrag i forbindelse med, at en erhvervsejendom blev ombygget til beboelse, hvorved leveringsomfanget blev forøget fra 630 ampere til 1275 ampere.

I overensstemmelse med Energitilsynets vedtagelse på møde den 29. oktober 2001 var det meddelt bygherren og den kommunale elforsyning:

  • at det i forbindelse med en fornyet behandling af sagen er konstateret, at bestemmelsen i § 4.3.3. i den kommunale elforsynings tilslutningbestemmelser er behørigt anmeldt, og at Tilsynet beklager, at det fejlagtigt under sagens behandling i Energiklagenævnet er oplyst, at anmeldelse ikke har fundet sted,
  • at Tilsynet herefter har vurderet, om § 4.3.3 i tilslutningsbestemmelserne kan føre til et andet resultat end den afgørelse, der oprindeligt blev truffet af sekretariatet den 6. december 1999,
  • at Tilsynet i overensstemmelse med hidtidig praksis finder, at elforsyningens krav om betaling af yderligere investeringsbidrag i forbindelse med, at en erhvervsejendom i Aalborg er blevet ombygget til beboelse, er fremsat på baggrund af det leveringsomfang, som bygherren har ønsket at få stillet til rådighed, og opgjort i overensstemmelse med den kommunale elforsynings almindelige praksis samt de retningslinier Energitilsynet har afstukket, idet "leveringsomfang" - i overensstemmelse med den gældende tariferingsstrukturs fastsættelse af standard-investeringsbidrag - er defineret gennem den relevante forbrugskategori og ikke bestemt af den konkrete forbrugers faktiske eller forventede aftag af el, og
  • at Tilsynet derfor i medfør af § 10, stk. 4, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli 1996 og § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1126 af 29. december 1999, ikke finder det urimeligt, at den kommunale elforsyning har opgjort betalingskravet, som anført i tilbud af 18. september 2000.

Energiklagenævnet konstaterer i afgørelsen af 16. oktober 2002,

  • at Tilsynet har genbehandlet klagen under anvendelse bl.a. af tilslutningsbestemmelsernes § 4.3.3,
  • at begrebet leveringsomfang efter tilslutningsbestemmelsernes § 2.1, forstås som "den abonnerede A-/kVA-/kW-værdi eller stikledningsgennemsnit, der er betalt investeringsbidrag for",
  • at tilslutningsbestemmelser og takster har været behørigt anmeldt til Elprisudvalget, nu Energitilsynet, og
  • at anvendelsen af standardinvesteringsbidrag er i overensstemmelse med tidligere afgørelser truffet af Elprisudvalget og Konkurrenceankenævnet samt en af Danske Elværkers Forening udarbejdet vejledning, der er blevet taget til efterretning den 14. september 1993 af Elprisudvalget.

Nævnet henholder sig, for så vidt angår omfanget af de trækningrettigheder, der er stillet til rådighed, til de af elforsyningsvirksomheden og Tilsynet afgivne bemærkninger, og lægger herved til grund,

  • at et standardinvesteringsbidrag efter § 4.1.1, i tilslutningsbestemmelserne dækker et leveringsomfang på 25 A,
  • at bygherren ved henvendelsen til elforsyningsvirksomheden har udbedt sig tilbud på elforsyning af bl.a. 89 stk. boliger á 25 A,
  • at elforsyningsvirksomheden i tilbudet af 18. september 2000 endeligt beregnede det hertil svarende investeringbidrag (for 88 lejligheder), jf. ovenfor, og
  • at elforsyningsvirksomheden, uagtet den af Tilsynet under behandlingen af klagen gjorte antagelse om en trækningsret pr. lejlighed på 12,5 A, har pligt til uden omkostninger for den enkelte bolig, at udbygge elnettet i takt med belastningsforøgelser op til 25 A pr. lejlighed.

Nævnet henviser i øvrigt ved stadfæstelsen til de af Tilsynet anførte grunde.

Nævnets ophævelse og hjemvisning den 5. februar 2001 af sekretariatets afgørelse af 6. december 1999 til ny behandling i 1. instans ved Energitilsynet, er tidligere omtalt under punkt 2.6, i "Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat" udsendt til Energitilsynets møde den 26. februar 2001.

Indbringelse af Tilsynets afgørelse af 31. oktober 20001 for Energiklagenævnet den 27. november 2001 er tidligere omtalt under punkt 1.2, i "Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat" udsendt til Energitilsynets møde den 17. december 2002.


3. Formandsafgørelser

Der var ikke i perioden af Energitilsynets formand truffet afgørelser i medfør af § 2, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1 Brovst Fjernvarme - Flytteafregning
To tidligere forbrugere under Brovst Fjernvarme klagede til sekretariatet over fjernvarmens fremgangsmåde ved udfærdigelse af flytteafregning.

Klagerne der var direkte kunder hos varmeværket, hvilket fremgik af et "velkomstbrev" fra fjernvarmen fra april 2001 fraflyttede deres lejemål den 15. april 2002. Forud for fraflytningen kontaktede klagerne værket og oplyste, at de ville flytte, og i forbindelse med flytningen fremsendte klagerne en flytteaflæsning til fjernvarmeværket.

Da klagerne ikke modtog en flytteafregning henvendte de sig til Brovst Fjernvarme, som oplyste, at fjernvarmen ikke kunne udarbejde flytteafregning førend værket havde modtaget flyttemeddelelse og aflæsning fra udlejeren, og at udlejerens flytteaflæsning ville blive lagt til grund for afregningen.

Værkets begrundelse for at lægge udlejerens og ikke den direkte kundes oplysninger til grund var, at hvis lejeren selv kunne bringe sit kundeforhold til ophør kunne fjernvarmen ikke vide, hvem der så blev kunde.

Da det fremgik af sagen, at aftaleforholdet om levering af varme havde været mellem klagerne og Brovst Fjernvarme fandt sekretariatet, at det måtte være aftalepartnerens- klagernes- oplysninger om, hvornår fraflytning var sket og målerens udvisende ved flytningen, der måtte lægges til grund ved flytteafregningen, og at det måtte anses for urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at varmeforsyningen havde nægtet at lægge disse oplysninger til grund for flytteafregningen.

Den tilfældige omstændighed, at der mellem klagerne og en tredjemand havde været indgået en aftale om et lejeforhold var uvedkommende for aftaleforholdet mellem klagerne og fjernvarmen. Det samme gjaldt fjernvarmeværkets oplysning om, at man ønskede at vide hvem, der skulle indtræde som forbruger.

4.2 Klage over grundlaget for beregning af fast afgift hos Gentofte Kommune Kraftvarme
Ved skrivelse af 16. juli 2002 klagede andelsboligforeningen Cocumella over grundlaget for beregning af fast afgift hos Gentofte Kommune Kraftvarme v/NESA A/S. Foreningen mente, at gennemførte investeringer i elbesparende foranstaltninger i foreningens ejendom måtte medføre, at grundlaget for beregningen af den faste afgift måtte nedsættes.

Grundlaget for beregning af fast afgift hos Gentofte Kommune Kraftvarme er det såkaldt abonnerede antal GJ. Dette forbrug fastsættes på tilslutningstidspunktet og ændres ifølge Gentofte Kommune Kraftvarme principielt ikke efter en kontrolmåling. Begrundelsen er, at det abonnerede antal GJ er grundlag for opkrævning af fast afgift, og at det abonnerede antal GJ anvendes ved dimensioneringen af ledningsnettet og stikledninger.

Da det af værkets leveringsbetingelser fremgik, at kunden til værket skulle meddele samtlige oplysninger af betydning for betalingsfastsættelsen, herunder ændringer, som kunne betyde regulering af beregningsgrundlaget, fandt sekretariatet, at det i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, var urimeligt, at Gentofte Kommune Kraftvarme havde afvist at behandle andelsboligforeningens anmodning om at få nedsat grundlaget for betaling af fast afgift.

4.3 NESA - klage fra Smørum Kraftvarme a.m.b.a.
Smørum Kraftvarme a.m.b.a klagede ved skrivelse af 10. juli 2002 til Energitilsynet over, at NESA ikke havde betalt for værkets leverance af prioriteret elektricitet for maj måned 2002. Den 12. juli havde værket meddelt, at NESA havde betalt det skyldige beløb på ca. 1 mio.kr. Senere betalte NESA en rentegodtgørelse til værket for den manglende betaling.

Af NESAs redegørelse i sagen fremgik, at den sene afregning af den leverede prioriterede elektricitet skyldtes uforudsete vanskeligheder i et nyt kundesystem, som blev taget i brug i maj måned, herunder at afregningsbilag til egenproducenterne i første kørsel var fejlbehæftede og måtte ændres. (se også punkt 6.4).

NESA oplyste, at det var et mål, at alle egenproducenter skulle have afregning og udbetaling den 20. i måneden efter at leverancerne var registereret. For Smørum Kraftvarme som fjernaflæst værk ville det ifølge NESA betyde afregning og udbetaling 20 dage efter leverancemåneden.

Under hensyntagen til, at der måtte forventes en række administrative rutiner sat i værk fra aflæsningstidspunkt til betalingstidspunkt, herunder de nødvendige kontrolrutiner, jf. elforsyningslovens § 85 a, fandt sekretariatet , at det på det foreliggende grundlag ikke kunne anses for urimeligt med en frist på 20 dage som betingelse for NESA´s betaling af prioriteret elektricitet leveret af Smørum Kraftvarme a.m.b.a.

4.4 Energi Viborg m.fl. - anmodning om aktindsigt i oplysninger om gasdistributionsselskabernes salg og antal kunder fordelt på størrelseskategorier
Sekretariatet har den 27. september 2002 truffet afgørelse i en sag om aktindsigt, hvor Energi Viborg på vegne af Akzo Nobel Salt, Brdr. Hartmann, Cheminova, CP Kelco samt Hjørring, Silkeborg og Viborg Kraftvarmeværker (Gasgruppen) havde anmodet om aktindsigt i oplysninger som Energitilsynet havde indhentet fra gasdistributionsselskaberne om selskabernes salg og antal kunder fordelt på størrelseskategorier. Sekretariatet havde indhentet oplysningerne i forbindelse med tilsynets udøvelse af tilsyn med gasdistributionsselskabernes tarifering, jf. § 45, stk. 1.

I forbindelse med en høring af gasdistributionsselskaberne havde tre af de fire gasdistributionsselskaber fremført, at man betragtede oplysningerne som "forretningsmæssigt følsomme oplysninger" med henvisning til naturgaslovens § 46, stk. 1. Man begrundede dette med, at oplysningerne vedrørte meget detaljerede oplysninger om én shipper samt større slutkunder. Oplysningerne ville således kunne udnyttes af tredjemand til at skaffe sig en uberettiget konkurrencefordel. De tre selskaber genfremsendte derfor oplysningerne til Tilsynet i aggregeret form, som Tilsynet så kunne udlevere til Energi Viborg.

Sekretariatet behandlede sagen efter § 4, stk. 1 og § 12, stk. 1, nr. 2 i lov nr. 572 om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven).

Sekretariatet vurderede, at en udlevering af oplysningerne ikke ville have væsentlig økonomisk betydning for gasdistributionsselskaberne, da disse er monopolvirksomheder.

Sekretariatet vurderede derimod, at udleveringen kunne have væsentlig økonomisk betydning for de gaskunder, hvor det er muligt at identificere kunden samt dennes naturgasforbrug. Eksempelvis kunne en virksomheds naturgasforbrug give konkurrenterne værdifuld information om virksomhedens produktions- og omkostningsforhold.

Sekretariatet vurderede, at det ikke ville være muligt at identificere en kunde og dennes naturgasforbrug, hvis der mindst var 3 kunder indenfor samme forbrugskategori.

I kategorien "over 15 mio. m3" havde DONG Energi-Service henholdsvis 3 (tidligere Naturgas Sjælland) og 9 (tidligere Naturgas Syd) kunder. HNG havde 5 mens Naturgas Midt-Nord havde 15 kunder i samme kategori. Naturgas Fyn havde 2 kunder i denne kategori.

Reglen om mindst 3 kunder indenfor samme forbrugskategori er i øvrigt indeholdt i Danmarks Statistiks diskretionsprincip, hvor der indgår et antalsprincip. Antalsprincippet- et nedre grænse princip - fastlægger at der ikke offentliggøres informationer i en tabelcelle, der vedrører mindre end et bestemt antal virksomheder, typisk tre virksomheder.

Endelig vurderede sekretariatet hvad angår hensynet til shipperen (DONG Handel), at oplysningerne ikke gav detaljeret information om enkelte kunder. Oplysningerne afspejlede udelukkende markedsstrukturen, hvilket vurderedes ikke at kunne give andre shippere (tredjemand) en konkurrencefordel.

Samlet vurderede sekretariatet, at oplysningerne om naturgasdistributionsselskabernes salg og antal kunder fordelt på størrelseskategorier kunne videregives til Energi Viborg under betingelse af, at der i alle forbrugskategorier var mindst 3 kunder.

Konkret ville der således skulle ske en enkelt aggregering af Naturgas Fyns oplysninger, mens oplysningerne fra DONG Energi-Service og Fællessekretariatet for HNG og MN ville kunne videregives i fuldt omfang.

4.5 Anmodning om aktindsigt i Energitilsynets sag vedrørende DONG's transmissionstariffer
Gasgruppen, som består af en række frie gaskunder, har anmodet om at få tilsendt alle akter i Energitilsynets sag vedrørende DONG's transmissionstariffer.

Sekretariatet har i den anledning fremsendt sagens akter til DONG om bedt selskabet om at vurdere, hvilke oplysninger der bør holdes fortrolige i henhold til offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2. Ifølge denne paragraf omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes.

Sekretariatet har herefter vurderet, at en række specifikke oplysninger om regnskabs- og budgetforhold for DONG Transmission ikke skal holdes fortrolige, selv om DONG har anmodet herom. Det er sekretariatets vurdering, at det på grund af DONG Transmissions monopol ikke kan få væsentlig økonomisk betydning for selskabet, at oplysningerne bliver videresendt til Gasgruppen.

DONG har henvist til, at regnskaber og budgetter for transmissionsaktiviteterne kun er interne, jf. § 47, stk. 2 i naturgasforsyningsloven. Det er dog sekretariatets vurdering, at § 47, stk. 2, ikke kan få som konsekvens, at oplysninger om regnskabs- og budgetforhold, som er tilgået Energitilsynet under behandlingen af en sag, kan undtages for aktindsigt i henhold til offentlighedsloven.

Når ankefristen er udløbet, vil de pågældende oplysninger blive fremsendt til Gasgruppen. Såfremt DONG anker afgørelsen, vil en fremsendelse afvente Energiklagenævnets stilling i sagen.

4.6 Energi Fyn - pålæg om at overholde afgørelse fra Energiklagenævnet
Energitilsynets sekretariat havde den 11. oktober 2002 givet Energi Fyn pålæg om at overholde en afgørelse truffet af Energiklagenævnet den 9. januar 2002.

I sin afgørelse fandt Energiklagenævnet, at det måtte anses for urimeligt, at Energi Fyn fastsatte en frist på 8 dage fra returnering af selv-aflæsningskort, som var udsendt efter forgæves besøg af måleraflæser. Nævnet noterede sig imidlertid, at Energi Fyn overfor nævnet havde oplyst, at selskabet nu var gået over til en generel aflæsningsprocedure, hvor fristen for indsendelse af selvaflæsningskort var tre uger. Energiklagenævnet fandt, at fristen på tre uger måtte anses for rimelig.

Energi Fyn har ikke anmeldt ændrede leveringsbetingelser til Energitilsynets register

I juni 2002 klagede den oprindelige klager i sagen til Energiklagenævnet over, at Energi Fyn ikke havde efterkommet Energiklagenævnets afgørelse. Energiklagenævnet oplyste klageren om, at i henhold til Elforsyningslovens § 77, stk. 1, er det Energitilsynet som har kompetence til at meddele påbud om gennemførelse af Energiklagenævnets afgørelser.

Af klagen vedrørende manglende overholdelse af Energiklagenævnets afgørelse fremgik, at klageren i juni 2002 havde modtaget et selvaflæsningskort, hvor fristen for indsendelse fortsat var 8 dage.

I sin redegørelse for sagen oplyste Energi Fyn, at den korte frist til indsendelse skyldtes, at selskabet havde haft problemer med indkøringen af et nyt afregningssystem. Dette havde bevirket, at man havde haft problemer med at indsende selvaflæsningskortene "i tide". Energitilsynet formodede at dette betød så betids, at kunderne kunne få en frist på tre uger til indsendelse af selvaflæsningskortet. En frist på tre uger ville betyde, at selskabet ikke kunne nå at indsende trækbånd til PBS inden en bestemt frist. Selskabet havde så valgt at hensyntagen til fristen hos PBS vejede tungere end hensynet til overholdelsen af klagenævnets afgørelse.

Energitilsynets sekretariat fandt ikke, at den omstændighed at Energi Fyn havde haft problemer med indkøring af et nyt afregningssystem med rimelighed kunne begrunde, at selskabet ikke overholdt Energiklagenævnets afgørelse af 9. januar 2002. Det er selskabets opgave at indrette sit afregningssystem således, at elforsyningslovens bestemmelser og de afgørelser der er af offentlige myndigheder er truffet i henhold til elforsyningsloven efterkommes.

På denne baggrund pålagde sekretariat i henhold til elforsyningslovens § 77, stk.1, Energi Fyn at ændre sine leveringsbestemmelser således, at disse er i overensstemmelse med Energiklagenævnets afgørelse af 9. januar 2002, hvorefter en frist på 3 uger til indsendelse af selvaflæsningskort må anses for rimelig.

Energitilsynets sekretariat anmodede Energi Fyn om, inden den 21. oktober 2002 overfor Energitilsynet at tilkendegive, om selskabet agtede at efterkomme pålægget. Sekretariatet henviste til elforsyningslovens § 86, stk. 1, i henhold til hvilken manglende efterkommelse af pålæg er sanktioneret med bøder.

Såfremt Energi Fyn agtede at efterkomme pålægget anmodede sekretariatet selskabet om, inden 21. oktober 2002 at tilkendegive, at indtil ændrede leveringsbetingelser er anmeldt vil selskabet administrere i overensstemmelse med Klagenævnets afgørelse og endvidere inden samme frist til Energitilsynet at indsende udkast til ændrede betalingsbetingelser, som er i overensstemmelse med Energiklagenævnets afgørelse af 9. januar 2002.

Energi Fyn har den 20. oktober overfor sekretariatet tilkendegivet, at selskabet fremover vil overholde Energitilsynets afgørelse, og selskabet har til det offentligt tilgængelige register indsendt selvaflæsningskort, hvor af fremgår at indsendelsesfristen er tre uger.


5. Høringssvar

5.1. Høring af lov om ændring af lov om elforsyning og lov tilskud til elproduktion
Energistyrelsen har den 19. september 2002 anmodet Energitilsynet om at afgive bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om tilskud til elproduktion.

Lovforslaget indeholder bestemmelser om:

Pristillæg for elektricitet fra vindmøller, indtil der indføres VE-beviser og oprindelsesgaranti for elektricitet

Afbrænding af kød og benmel på kraftværker

Tilladelse til forsyningsnet på søterritoriet mv. samt iagttagelse af fortrolighed i kollektive elforsyningsvirksomheder.

Sekretariatet har meddelt Energistyrelsen, at sekretariatet ikke har bemærkninger til lovforslaget.


6. Andre forhold

6.1 Naturgas Fyn I/S - anmeldelse af foreløbig distributionstarif
Naturgas Fyn I/S havde den 18. september 2002 anmeldt en foreløbig distributionstarif for Dalum Papir, som er selskabets eneste kunde med ret til valg af leverandør pr. 1. august 2002.

Den anmeldte tarif er 7,2 øre pr. m3, eksklusive moms og afgifter.

Naturgas Fyn havde tidligere meddelt Tilsynet, at man forventede at Dalum Papir ville få en speciel nettarif af karakteren "bypass prevention tariff", som indebar at Dalum Papir ikke ville kunne dokumentere, at det kunne svare sig at investere i "egen ledning".

Sekretariatet havde bedt Naturgas Fyn fremsende en nærmere redegørelse for den anmeldte tarif. Redegørelsen er modtaget den 27. september 2002. Sekretariat er i gang med at vurdere redegørelsen samt den anmeldte tarif.

6.2 DONG Energi-Service, Fællessekretariatet for HNG og MN - anmeldelse af nye distributionstarif pr. 1. oktober 2002
Fællessekretariatet for HNG og MN havde anmeldt nye distributionstariffer gældende fra 1. oktober 2002. Det samme havde DONG Energi-Service, som benytter samme tariffer som HNG/MN.

De anmeldte distributionstariffer medfører lavere distributionsbetaling for store kunder og højere distributionsbetaling for små kunder. For store kunder er reduktionen ca. 20%.

DONG Energi-Service anmeldelse indeholder endvidere månedsaftaler, hvor der betales en procentdel af den samlede årskapacitetsbetaling i distributionsnettet.

Sekretariatet var gået i gang med at gennemgå anmeldelserne og ville bede selskaberne fremsende en nærmere redegørelse for den gennemførte tarifændring.

Sekretariatet ville endvidere bede Naturgas Fyn om hurtigst muligt at anmelde transporttariffer.

6.3 DONG Energi-Service anmelder nye transmissionstariffer pr. 1. oktober 2002
DONG Energi-Service havde anmeldt nye transmissionstariffer pr. 1. oktober 2002.

Transmissionstarifferne består af en transportbetaling samt en betaling for DONG's opretholdelse af en nødforsyningsstrategi. Størrelsen på nødforsyningsbetalingen afhænger af, om man har en afbrydelig eller en uafbrydelig transportaftale.

Transportbetalingen var pr. 1. oktober 2002 blevet forhøjet med ca. 7,5 % og nødforsyningsbetalingen er blevet forhøjet med ca. 11 %.

DONG Energi-Service havde anført, at forhøjelserne primært skyldes lavere kapacitetsbestillinger for det kommende gasår. For nødforsyningsbetalingen indvirkede endvidere det forhold, at den nødvendige nødforsyningsreservation i lagrene var steget grundet mindre synergi i forhold til sæsonlagerreservationen.

Sekretariatet var påbegyndt en behandling af anmeldelsen, og ville i den forbindelse anmode DONG Energi-Service om at fremsende en nærmere redegørelse for tarifstigningerne samt anmode om DONG Transmissions budget for 2003.

6.4 NESA - forhøjelse af acontorater og forsinkelse af flytteafregninger
Indenfor den sidste måned havde sekretariatet modtaget en del skriftlige og talrige telefoniske klager over, at NESA havde forhøjet kundernes acontobetalinger meget væsentligt uden, at der er sket en stigning i forbruget, som kunne begrunde den øgede acontobetaling. En del forbrugere klagede endvidere over, at de ikke havde modtaget afregninger i forbindelse med flytning, uanset at de havde indsendt oplysninger om målerstand på fraflytningstidspunktet til NESA.

Sekretariatet anmodede herefter NESA om at komme til møde i sekretariatet med henblik på en afklaring af baggrunden for de mange klager.

På mødet oplyste NESA, at selskabet havde haft meget store indkøringsproblemer med et nyt EDB-baseret afregningssystem. Systemet havde i første omgang automatisk forhøjet alle acontobetalinger. Endvidere var der fejlagtigt blevet udsendt giroindbetalingskort til forbrugere, der betaler via PBS. Inden fejlen var blevet opdaget, havde et stort antal kunder indbetalt på girokortene og dermed betalt to gange. Andre kunder havde ikke fået tilsendt acontoopkrævninger. Systemet havde endelig frasorteret breve, der ikke passede ind i systemet, f.eks. oplysninger om målerstand ved fraflytning, og disse henvendelser var dermed ikke blevet behandlet.

NESA oplyste, at selskabet forventede, at samtlige fejl var rettet i slutningen af november 2002.

Sekretariatet pointerede overfor NESA, at selskabet af egen drift skulle rette fejl vedrørende for høje acontoopkrævninger. Det er ikke kunderne selv, der skal henvende sig. Endvidere skal kunder, der kommer "bagud med betalingen", fordi de ikke har modtaget acontoopkrævning uopfordret tilbydes en afdragsordning uden udgifter for kunden.

NESA har den 18. oktober 2002 overfor sekretariatet afgivet en redegørelse for de opståede fejl og hvad NESA vil gøre for at afhjælpe fejlene.

6.5 Nedsættelse af arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af oplæg om etablering af forbrugerklagenævn på energiområdet
Økonomi- og erhvervsministeren havde lagt op til en generel reform af forbrugerklageområdet med henblik på at sikre forbrugerne en let og effektiv klagebehandling. I den sammenhæng skal også forholdene omkring etablering af et forbrugerklagenævn på energiområdet belyses nærmere.

Det var derfor besluttet at nedsætte en bredt sammensat arbejdsgruppe, det får til opgave at udarbejde oplæg til etablering af et sådant forbrugerklagenævn. Arbejdsgruppen skal bestå af repræsentanter for organisationer og selskaber på energiområdet samt myndigheder, herunder Energitilsynet.

Ifølge kommissoriet skal arbejdsgruppen pr. 1. december 2002 tilvejebringe forslag til konstruktion og finansiering af et forbrugerklagenævn på energiområdet.

6.6 Elprisen oktober 2002
Hermed følger meddelser fra Energitilsynets sekretariat til tilsynet om elprisen for oktober 2002.

Elprisstatistikken er nu opgjort for april til oktober måned 2002. Den seneste udvikling i elprisen før afgifter og moms fremgår af tabel 1. Det bemærkes at elprisstatistikken er blevet revideret tilbage i tiden, jf. tabel 1 nedenfor


Tabel 1. Nettopris for elektricitet april 2002 - oktober 2002

Hushold-
ninger

Små
Virksom-
heder

Store
Virksom-
heder

Virksom-
heder i
Gns.

Nordpool
Spotpris
Vest

Nordpool
Spotpris
Øst

Januar

    

17,5

20,1

Februar

    

14,9

15,2

Marts

    

14,1

13,9

April

65,6

49,8

40,6

45,3

16,4

16,6

Maj

65,6

48,0

39,3

44,0

13,4

11,9

Juni

65,7

47,6

40,3

43,0

17,0

15,0

Juli

65,6

47,4

36,7

42,4

14,4

14,1

August

65,6

46,8

35,8

41,5

17,5

18,4

September

65,7

48,7

38,4

44,1

21,3

19,8

Oktober

65,8

50,1

40,9

46,6

  

Anm.: Nettoprisen er prisen ekskl. afgifter og moms.

Note: Nettoprisen for husholdninger er revideret fra april til oktober. Dette skyldes at NESAs abonnement oplysninger hos os er registreret som årlig abonnement hvor det nu har vist sig - efter at NESA har redigeret deres hjemmeside - at være det kvartalsvise abonnement vi har registreret. Revisionen trækker niveauet for nettoprisen op med ca. 3,4 øre

Husholdningernes elpris er konstant fra april til oktober, mens virksomhedernes elpris er steget med 1 øre/kWh fra april til oktober.

For de små kunder, der har årlig afregning, svarer det til at systemansvaret holder forholdet mellem markedsel og prioriteret el til fast pris konstant igennem et kalenderår. For virksomheder, der har hyppigere afregning, skifter andelen fra måned til måned. Faldet i virksomhedernes elpris frem til august afspejler at andelen af prioriteret el har været faldende fra april til august. Fra august til oktober har virksomhedernes priser og prioriteret andel været stigende.

Elprisstatistikken for oktober måned fordelt på omkostninger samt husholdninger og erhverv fremgår af tabel 3 nedenfor.

De enkelte elementer i elprisen
Abonnementsbetaling
er en fast betaling til netselskaberne, der transporterer el, og

forsyningsselskaberne, der leverer el. Betalingen er regnet om til øre pr. kWh, hvilket synliggør, at denne post vejer tungest for husholdningerne.

Markedsdelen er el købt på markedsvilkår bl.a. på den nordiske el børs Nordpool. Udviklingen i el på markedsvilkår fremgår af tabel 2.

Aftagerpligtig er den ved lov prioriterede el fra vedvarende energikilder som fx vindmøller. Fordelingen på markedsel og aftagerpligtig el er fastsat centralt af de system ansvarlige selskaber (Eltra og Elkraft) og varierer fra måned til måned for erhvervsvirksomheder.

Netbetaling er betaling for transport af el. Netbetalingen består af omkostninger til transmission på det overordnede elnet (Eltra og Elkraft) og betaling for distribution gennem lokale elnet. Endelig består netbetalingen af den såkaldte PSO der er omkostninger til at sikre forsyningssikkerheden i det overordnede elnet samt udgifter til forskning i miljøvenlig elproduktion. Netbetalingen er mindre for store kunder end for små kunder. Det skyldes at store kunder kan tilslutte sig elnettet på et højere og billigere spændingsniveau.

Moms og afgifter. Afgiftslovgivningen betyder, at det især er husholdninger der betaler afgifterne. Moms og afgifter udgør største delen af elprisen for husholdningerne.

El på markedsvilkår

Udviklingen i elprisen på markedsvilkår fremgår af tabel 2.


Tabel 2. El på markedsvilkår fra april til oktober måned

Hushold-
ninger

Små virk-
somheder

April

19,4

18,4

Maj

19,4

18,3

Juni

19,4

18,9

Juli

19,2

18,7

August

19,1

18,6

September

19,4

18,8

Oktober

19,3

18,8

Note : Forbrugerstørrelserne er : husholdninger, 3,5 MWh, små virksomheder, 160 MWh.

El på markedsvilkår er en del af den samlede elpris. Det er den del af elprisen hvor der kommer frit valg fra den 1.1 2003. Fra det tidspunkt vil de almindelige elkunder få tilbud om nye leverandører. Den elpris husholdninger og virksomheder må betale for markedsdelen og aftagerpligtig el, sker imidlertid efter en sammenvejning for procentsatsen for miljøvenlige el, jf. tabel 3. Procentsatsen er centralt fastsat og varierer over måneder og landsdele.


Tabel 3. Elpris i oktober 2002

Hushold-
ninger

Små1)
virk-
somheder

Store1)
virk-
somheder

Virk-
somheder 
i gns. 1)

Abonnement

13,3

0,5

0,0

0,0

Markedsdel2)

12,4

12,4

11,4

11,4

Aftagerpligtig
   Heraf vind
   Heraf andet

17,0
3,4
13,6

16,3
3,4
12,9

13,0
3,4
9,6

16,2
3,4
12,8

Netbetaling
   Heraf PSO
   Heraf transmission
   Heraf til distribution

23,0
3,7
6,3
13,0

20,9 
3,7 
6,3 
10,8

16,6
3,7
6,3
6,6

19,0
3,7
6,3
9,6

Nettopris

65,8

50,1

40,9

46,6

Moms og afgifter
   Heraf CO2-afgift
   Heraf elafgift og eldist.bidrag.

Heraf moms

99,7
10,0
56,6
33,1

10,0
9,0
1,0
-

0,4
0,3
0,1
-

7,7
7,0
0,7
-

I alt

165,4

60,1

41,4

54,4

Note 1: Forbrugerstørrelserne er : husholdninger, 3,5 MWh, små erhverv, 160 MWh, og store erhverv 300 GWh. Virksomhedernes gennemsnit er beregnet for samtlige virksomheder, dvs. ikke kun for de ovenfor anførte virksomhedsstørrelser

Note 2 : For husholdningerne anvendes den gennemsnitlige årlige procentsats for den miljøvenlige el, svarende til årlig afregning. Markedsdelen af el er for virksomheder over 1 GWh beregnet som et vejet gennemsnit af spotprisen frem til dato og forwardprisen. Det vejede gennemsnit er tillagt en avance.

Det fremgår ved sammenligning med tal fra Eurostat, at elprisen - næsten uanset forbrugsstørrelse - har været stigende fra 2001 og til 2002, jf. figur 1.


Figur 1. Samlet elpris eksklusiv moms og afgifter

Figur 1. Samlet elpris eksklusiv moms og afgifter


Note: For 2002 er elprisen baseret på Energitilsynets nye statistik for elprisen. For 1990-2001 er elprisen baseret på Eurostats tal, jf. Electricity Prices. Husholdningerne hører til 3,5 MWh kategorien. Erhverv er de øvrige kategorier

Tallene eksklusiv moms og afgifter fremgår af figur 2 og figur 3.


Figur 2. Elprissammenligning for husholdningerne (3,5 MWh)

Figur 2. Elprissammenligning for husholdningerne (3,5 MWh)


Figur 3. Elprissammenligning for industri m. lille energiforbrug (2 GWh)

Figur 3. Elprissammenligning for industri m. lille energiforbrug (2 GWh)


Figur. 4 Elprissammenligning for industri m. stort energiforbrug (50 Gwh)

Figur. 4 Elprissammenligning for industri m. stort energiforbrug (50 Gwh)


Dokumentation for beregningerne findes på Energitilsynets hjemmeside:

www.Energitilsynet.dk\Afgørelser (direkte link til dokumentationsnotatet)

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO