Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Møde nr. 32


År 2002, den 28. oktober afholdt Energitilsynets møde. Mødet indledtes kl. 10.00. Mødet blev afholdt i Konkurrencestyrelsens lokaler, Nørregade 49, København K.

Til stede fra Energitilsynet var Hans Henrik H. Østergaard, Morten Broberg, Anders Larsen, Niels I. Meyer og Preben Schou. Torben Riber deltog i mødet i stedet for Birgitte Refn Wenzel, der var fraværende. Uffe Bundgaard-Jørgensen deltog i mødet i sin egenskab af suppleant.

Til stede fra sekretariatet var Nils Jan Hansen, Jacob Sachaumburg-Müller, Johan Piper og Marianne Larsson.


Dagsorden

1. Inhabilitet på møde nr. 32
2. Meddelelser fra Formanden
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat


Sager til beslutning

4. Energi Fyn Net A/S og TRE-FOR Elnet A/S - afregning af rådighedsbetaling
5. Aars Varmeværk - fordeling af fællesomkostninger med Renovest I/S
6. Besvarelse af fornyet henvendelse fra Svend Auken m.fl. vedrørende Energitilsynets afgørelse af 27. februar 2002 om værdiansættelse af den frit disponible egenkapital i NESANET A/S
7. Høringssvar vedrørende regeringens oplæg Liberalisering af energimarkederne (2. behandling)


Notater til drøftelse/orientering

8. Analyse af historiske elpriser
9. Efterregulering af de forsyningspligtige selskaber for 2001
10. Orientering om internationale møder:
10A: 1. Møde i Forum af Nordiske Energi Regulatorer (FNER) afholdt den 9. og 10. oktober 2002. Møde mellem Forum af Nordiske Energi Regulatorer og de nordiske systemansvarlige selskaber afholdt den 10. oktober 2002.
10B: Møde i Det Europæiske Regulatorforum den 17. og 18. oktober 2002


Andet

11. Eventuelt


ad punkt 1: Inhabilitet på møde nr. 32

Der forelå ikke grundlag for at erklære noget medlem inhabil ved behandlingen af de sager, der var på mødets dagsorden.


ad punkt 2: Meddelelser fra Formanden

Da der var afbud fra Birgitte Refn Wenzel deltog Torben Riber i mødet som stemmeberettiget medlem.


ad punkt 3: Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til mødereferatet.


ad punkt 4: Energi Fyn Net A/S og TRE-FOR Elnet A/S - afregning af rådighedsbetaling

Egenproducenterne Dalum Papir A/S og A/S Dansk Shell Raffinaderiet klagede over den rådighedsbetaling, som henholdsvis Energi Fyn Net A/S og TRE-FOR Elnet A/S havde beregnet og opkrævet.

Rådighedsbetaling er den betaling, som virksomheder, der producerer elektricitet til eget brug (egenproducenter), skal give for at være tilsluttet det kollektive net og kunne trække fra nettet, når de selv mangler strøm.

Dalum Papir A/S og A/S Dansk Shell Raffinaderiet er som egenproducenter kendetegnet ved, at de helt eller delvis selv forbruger den elektricitet, som de producerer.

Sagen drejede sig om elforsyningslovens prisbestemmelser i § 73 og vedrører de modeller, som netvirksomhederne konkret anvender til beregning af rådighedsbetalingen. De to netvirksomheder anvender en model for beregning af rådighedsbetaling, der er udarbejdet af ELFOR.

Energitilsynet vedtog at meddele Dalum Papir A/S, A/S Dansk Shell Raffinaderiet, Energi Fyn Net A/S, TRE-FOR Elnet A/S og ELFOR,

  • at Energitilsynet finder, at modellen, som Energi Fyn Net A/S anvender til fastlæggelse af grundlaget for opkrævning af rådighedsbetaling, ligger inden for rammerne af elforsyningsloven, jf. herved især § 73, forudsat at følgende begrænsninger indgår i beregningen:

- Ydelsen vedrørende rådighed afgrænses til de kW eller det dertil svarende antal kWh, som Dalum Papir A/S kan trække fra nettet eller har behov for,

- der indlægges som betingelse i beregningen af rådighedsbetalingen, at betalingen reduceres i samme omfang som Dalum Papir A/S benytter den aftalte rådighed til at få leveret elektricitet fra nettet og betaler nettarif,

  • at Energitilsynet finder, at modellen, som TRE-FOR Elnet A/S anvender til fastlæggelse af grundlaget for opkrævning af rådighedsbetaling, ligger inden for rammerne af elforsyningsloven, jf. herved især § 73, forudsat at følgende begrænsninger indgår i beregningen:

- Ydelsen vedrørende rådighed afgrænses til de kW eller det dertil svarende antal kWh, som A/S Dansk Shell Raffinaderiet kan trække fra nettet eller har behov for,

- der indlægges som betingelse i beregningen af rådighedsbetalingen, at betalingen reduceres i samme omfang som A/S Dansk Shell Raffinaderiet benytter den aftalte rådighed til at få leveret elektricitet fra nettet og betaler nettarif,

men at Energitilsynet på det foreliggende grundlag ikke finder det sandsynliggjort fra TRE-FOR Elnet A/S, at raffinaderiets rådighedsbetaling pr. kW eller et dertil svarende antal kWh skal være højere end den betaling, som TRE-FOR Elnet A/S har beregnet sig for egenproducenter tilsluttet på lavere spændingsniveauer end det spændingsniveau, som raffinaderiet er tilsluttet på. I henhold til elforsyningslovens § 77, stk. 1, foretager Energitilsynet derfor en nærmere vurdering af TRE-FOR Elnets samlede fastsættelse af prisen for rådighed.


ad pkt. 5: Aars Varmeværk - fordeling af fællesomkostninger med Renovest I/S

I/S Aars Varmeværk havde forelagt Energitilsynet et spørgsmål om fordelingen af fællesomkostninger i forbindelse med prisfastsættelsen af varme fra affaldsforbrændingen.

Aars Varmeværk, der er et interessentskab bestående af Aars Kommune og Aars Fjernvarmeforsyning amba, ejer forbrændingsanlægget, medens drift og vedligeholdelse af produktionsanlægget er bortforpagtet til Aars Fjernvarmeforsyning. Renovest I/S leverer affald og betaler for afbrænding af affald.

Fordelingen af fællesomkostningerne i året 1/7 1999 - 30/6 2000 bevirkede, at varmeforsyningen bar 92,7%, og Renovest 7,3% af fællesomkostningerne.

I henhold til varmeforsyningslovens § 20a, stk. 7, kan Miljø- og Energiministeren (nu Økonomi- og Erhvervsministeren) fastsætte et prisloft for ydelserne fra affaldsforbrændingsanlæg. Ministeren har ikke udnyttet denne beføjelse.

Sagen måtte derfor afgøres i overensstemmelse med det tidligere Gas-og Varmeprisudvalgs praksis på området, hvorefter prisen for affaldsvarmen højest kan fastsættes som den laveste af henholdsvis den omkostningsbestemte pris og substitutionsprisen, hvilken er varmekøberens alternative pris ved at fremskaffe den omhandlede varmemængde enten ved egenproduktion eller ved køb fra tredjemand

I henhold til denne tidligere praksis skal en omkostningsbaseret fjernvarmepris baseret på affaldsforbrænding indeholde dels en andel af fællesomkostningerne ved affaldsforbrændingen, dels de særomkostninger ved affaldsforbrændingen og ved selve produktionsprocessen, der hører til selve varmeproduktionen.

En konkret beregning med udgangspunkt i substitutionsprisen i den foreliggende sag viste, at beregningen af den omkostningsbestemte pris på affaldsvarmen skulle foretages ud fra en fordeling af fællesomkostningerne, hvor varmesiden maksimalt kan tillægges en andel, der udgør 75%.

Energitilsynet vedtog

  • at meddele Aars Varmeværk og Renovest, at den nuværende fordeling af fællesomkostningerne ved produktion af affaldsvarme er urimelig, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, og
  • at meddele Aars Varmeværk og Renovest, at Energitilsynet ved en konkret beregning har fundet, at indtil der foreligger andre myndighedsbestemmelser for beregningen af affaldsvarmeprisen, skal beregningen af den omkostningsbaserede pris på Aars Varmeværks affaldsvarme foretages ud fra en fordeling af fællesomkostningerne, der tager udgangspunkt i, at varmesiden maksimalt kan tillægges en andel, der udgør 75%.


ad punkt 6: Besvarelse af fornyet henvendelse fra Svend Auken m.fl. vedrørende Energitilsynets afgørelse af 27. februar 2002 om værdiansættelse af den frit disponible egenkapital i NESANET A/S

Svend Auken og 3 andre forbrugere under NESANET A/S' forsyningsområde indbragte den 21. marts 2002 Energitilsynets beslutning af 27. februar 2002, om værdiansættelsen af NESANET A/S' frit disponible egenkapital for Energiklagenævnet.

Af Energiklagenævnets afgørelse i sagen af 13. maj 2002 fremgik, at de 4 forbrugeres almene interesse i at den påklagede afgørelse er korrekt kan betragtes som væsentlig, men ikke individuel. Af Energiklagenævnets afgørelse fremgik herudover, at de 4 forbrugere ikke kunne anses som klageberettigede i henhold til elforsyningslovens § 89. Energiklagenævnet henviste i øvrigt til, at Energitilsynet varetager tilsyns- og klagefunktionen på energiområdet.

I fortsættelse heraf rettede de 4 forbrugere henvendelse til Tilsynet og henviste til de synspunkter, der var gjort gældende overfor Energiklagenævnet.

Energitilsynet drøftede på mødet den 17. juni 2002 om henvendelsen fra de 4 forbrugere af 22. maj 2002 gav anledning til genoptagelse af sagen. Tilsynet fandt ikke grundlag for at genoptage principafgørelsen af 27. februar 2002 om værdiansættelse af den frit disponible egenkapital i NESANET A/S. De 4 forbrugere blev orienteret herom den 24. juni 2002.

Den 20. august 2002 anmodede de 4 forbrugere Energitilsynet om at oplyse, om Tilsynet havde besluttet at fastholde afgørelsen af 27. februar 2002. De 4 forbrugere fremførte herudover en række kommenterer til Energitilsynets svar af 24. juni 2002.

Formanden oplyste, at Tilsynets afgørelse om værdiansættelsen af den frit disponible egenkapital var principiel, og at de første konkrete sager kunne forventes forelagt ultimo 2002. Efter Formandens opfattelse tilførte henvendelsen fra de 4 forbrugere ikke sagen nyt og henvendelsen kunne besvares i overensstemmelse med det af sekretariatet udarbejdede udkast hertil.

Niels I. Meyer kunne ikke tilslutte sig udkastet til svar til Svend Auken m. fl., som han fandt for summarisk og utilstrækkeligt dækkende. Han henviste bl.a. til, at spørgsmålet om en eventuel grundlovssag havde været et væsentligt element i diskussionen med Kammeradvokaten og dennes indstilling om at prioritere genanskaffelsesmetoden højest. Dette punkt blev også fremhævet på kritisk måde i notatet af 20. august 2002 fra Auken m.fl.

Efterfølgende havde Morten Broberg fremlagt en række nye synspunkter på spørgsmålet om ekspropriation og en eventuel grundlovssag, og herunder foreslået, at man rettede henvendelse til Justitsministeriet for at bede ministeriet vurdere, hvorvidt der vil kunne opstå spørgsmål om ekspropriation, når Tilsynet træffer afgørelse om afgrænsningen mellem fri og bunden egenkapital.

Niels I. Meyer støttede Morten Brobergs forslag og ønskede generelt, at Tilsynet gav klagerne et selvstændigt substanssvar og i mindre omfang nøjedes med at henvise til Kammeradvokaten. Dette svar burde også i højere grad give en præcis argumentation for, hvorfor man havde åbnet mulighed for en mere kompliceret og usikker opgørelsesmetode ("genanskaffelsesprincippet") i stedet for at holde sig til det alment benyttede "anskaffelsesprincip. Niels Meyer fandt, at denne sag var af så principiel og vidtrækkende betydning, at man ikke kunne afvise klagerne med et summarisk svar som foreslået i udkastet til svar.

Formanden bemærkede i den forbindelse, at Kammeradvokaten tidligere har gennemgået problemstillingen for at sikre, at der ikke forelå et spørgsmål om ekspropriation og at en henvendelse til Justitsministeriet ikke var hensigtsmæssigt i lyset af Tilsynets uafhængighed, idet Justitsministeriet agerede efter instruks fra Justitsministeren.

Niels I. Meyer henviste til behovet for klagevejledning, så de fire forbrugere kunne indbringe afgørelsen for Energiklagenævnet.

Morten Broberg tilkendegav, at han forstod Klagenævnets afgørelse således, at de fire forbrugere ikke havde en tilstrækkelig individuel interesse i det påklagede forhold til at kunne anses for klageberettigede. På denne baggrund foreslog han, at svaret til de fire forbrugere blev suppleret med en orientering om, at Tilsynet ikke kunne foretage videre i den konkrete sag.

Formanden oplyste, at det af svaret til de fire ville fremgå, at Tilsynet ikke kunne foretage videre i den konkrete sag. Da Tilsynet ikke har truffet nogen ny afgørelse er der imidlertid ikke grundlag for at give klagevejledning.


ad punkt 7: Høringssvar vedrørende regeringens oplæg Liberalisering af energimarkederne (2. behandling)

Energistyrelsen havde den 18. september 2002 sendt regeringens udspil Liberalisering af Energimarkederne til Energitilsynet med anmodning om, at Energitilsynet fremkom med bemærkninger til udspillet.

Sekretariatet havde til Tilsynsmødet udarbejdet et forslag til høringssvar til Energistyrelsen.

Niels I. Meyer fandt, at der i høringssvaret burde lægge stor vægt på spørgsmålet om forsyningssikkerhed. Hvis den fremtidige elkapacitet, som foreslået af regeringen blev overladt til det kommercielle marked, stillede han sig tvivlende over for, om markedet ville sikre de nødvendige investeringer på længere sigt.

Torben Riber fandt spørgsmålet om ejermæssig adskillelse i udspillet vanskeligt. En adskillelse mellem flere selskaber var vanskelig, hvis selskaberne ejes af den samme ejerkreds.

Energitilsynet vedtog at sende høringssvaret til Energistyrelsen med de foreslåede ændringer.


ad punkt 8: Analyse af historiske elpriser

I notatet var redegjort for en analyse foretaget af sekretariatet af udviklingen i elpriserne fra 1988 til 2002.

En redegørelse for prisudviklingen vil blive offentliggjort på Energitilsynets hjemmeside.


ad punkt 9: Efterregulering af de forsyningspligtige selskaber for 2001

I notatet var redegjort for den afsluttede efterregulering af de forsyningspligtige elselskaber for 2001 og selskabernes forbrugerpriser og disses sammensætning.

Efter drøftelsen på mødet vil redegørelsen om prisforholdene blive korrigeret og offentliggjort.


ad punkt 10: Orientering om internationale møder

ad punkt 10A: Møde i Forum af Nordiske Energi Regulatorer (FNER) afholdt den 9. og 10. oktober 2002. Møde mellem Forum af Nordiske Energi Regulatorer og de nordiske systemansvarlige selskaber afholdt den 10. oktober 2002.

I et af sekretariatet udarbejdet notat orienteredes Tilsynets medlemmer om et møde i Forum for Nordiske Energi Regulatorer (FNER) afholdt den 9. og 10. oktober 2002 og et møde afholdt mellem FNER og de nordiske systemansvarlige selskaber den 10. oktober 2002.

ad punkt 10B: Møde i Det europæiske Regulatorforum den 17. og 18. oktober 2002

Til medlemmerne var udsendt de officielle konklusioner fra møde i Det europæiske regulatorforum den 17. og 18. oktober 2002.


ad punkt 11: Eventuelt

Morten Broberg rejste spørgsmålet om berettigelsen af sekretariatets nægtelse af at tillægge en klager aktindsigt i et papir udarbejdet af Kammeradvokaten vedrørende Energitilsynets kompetence til at pålægge tilbagebetaling. Han fandt det tvivlsomt, om denne nægtelse var i overensstemmelse med offentlighedslovens regler om borgernes ret til aktindsigt.

En af sekretariatet udarbejdet redegørelse vedrørende Kammeradvokatens notat blev drøftet under punkt 12 på Energitilsynets møde nr. 30 den 26. august 2002.

Efter anmodning fra sekretariatet har Kammeradvokaten efterfølgende udarbejdet et egentlig notat, som Kammeradvokaten er enig i er undergivet aktindsigt. Dette notat er tilsendt klageren.

Formanden erindrede om, at næste møde er mandag den 25. november 2002.

Mødet afsluttet kl. 12.00.

Bilag : Udarbejdet til møde nr. 32 - Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO