Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets møde den 27. maj 2002


1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 NESA - afslag på refusion af udgifter som følge af defekt mastesikring
Energitilsynets sekretariat havde den 27. marts 2002 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger i Lyngby havde klaget til Energitilsynet over, at NESA A/S ikke ville dække omkostningerne til elinstallatør, som klageren havde tilkaldt på grund af strømsvigt. Den tilkaldte installatør konstaterede at strømsvigtet skyldtes en defekt mastesikring. Klageren anmodede herefter NESA om dækning til udgifterne til installatørens fejlsøgning, hvilket NESA afslog.

Klageren havde i sin klage til Tilsynet henvist til, at han som ikke-fagmand ikke havde mulighed for at konstatere, om strømsvigtet skyldtes fejl ved hans egne installationer eller på den del af nettet, hvor NESA har ansvaret for vedligeholdelsen

NESA A/S oplyste, at selskabet i NESA Nyhedsbrev for sommeren 2001 oplyst, at kunderne ved strømsvigt altid skulle kontakte NESA, som har døgnservice, således at forbrugerne undgår unødvendige udgifter til elinstallatør. NESA har endvidere til kunderne udsendt selvklæbende mærkater til at sætte på målerne med oplysning om telefonnummeret til NESA Kundecenter, hvor medarbejderne ved at interviewe kunden vil indkredse, hvorvidt et strømudfald skyldes fejl på NESA´s del af nettet eller ved kundens egne installationer.

Da NESA således gennem information til kunderne har søgt at sikre at disse undgår unødvendige udgifter til elinstallatør, fandt sekretariatet ikke, at det kunne anses for urimeligt, jf. elforsyningslovens § 77, stk. 1, jf. § 6, stk. 3, at NESA har afslået at refundere klagerens udgifter til elinstallatør.

Denne afgørelse var af klageren blevet inbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1 NESA A/S NESANET A/S - afvisning af klageadgang
Energiklagenævnet havde 13. maj 2002 truffet afgørelse om behandlingen af en klage, indgivet den 21. marts 2002 af folketingsmedlemmerne Svend Auken, Bodil Kornbek, Ole Sohn og Martin Lidegaard, der alle er forbrugere under NESANET A/S. Klagen vedrørte den afgørelse, som Energitilsynet havde truffet 27. februar 2002 om principperne for opgørelse af den frit disponible egenkapital hos NESA A/S, NESA NET A/S.

Energiklagenævnets kendelse, der var truffet som en formandsafgørelse afviser klagen, idet klagenævnets formand ikke fandt at de fire klagere havde en væsentlig og individuel interesse i Energitilsynets afgørelse af 27. februar 2002, at de kan anses som klageberettigede i henhold til elforsyningslovens § 89.

Klagerne havde deres indlæg til Energiklagenævnet henvist til, at anvendelse af genanskaffelsesværdien ved opgørelsen af indskudskapitalen er tvivlsom. Dette princip sammenholdt med dets anvendelse af vanskeligt tilgængelige og vanskeligt beregnelige data indebærer, at såvel jus som faktum som grundlag for tilsynets afgørelse må anses for tvivlsom.

Klagerne havde derudover henvist til, at Energitilsynets afgørelse har vidtrækkende fremtidige konsekvenser, hvorfor en grundig gennemarbejdning af afgørelsen er væsentlig af individuelle og fælles hensyn. Energiklagenævnets eventuelle afvisning af klagen vil betyde, at afgørelsen forbliver uprøvet. Der henvises til, at afgørelsen vil komme til udtryk i en bekendtgørelse og derfor er konkret af natur. Lovens forarbejder fastslår, at lovens tilsyns- og klagesystem kan anvendes af forbrugere som enkeltindivider, herunder at Konkurrenceankenævnet har behandlet klager indbragt af almindelige forbrugere om generelt fastsatte tariffer. Endelig fremhæves under henvisning til elforsyningslovens § 69, stk. 2 og § 78 stk. 2, at det arbejde der har fundet sted i arbejdsgruppen om opgørelse af fri egenkapital og indskudskapital er en sammenblanding af ministerens, Energistyrelsens og Energitilsynets funktioner i relation til den foreliggende opgave, samt at forbrugerindflydelsen som fastlagt i lovens § 40 ikke tilgodeses, da forbrugerrepræsentanter med bopæl i Gentofte Kommune må anses for inhabile som følge af Gentofte Kommunes interesse i, at den fri egenkapital opgøres efter genanskaffelsesprincippet.

Af Energiklagenævnets afgørelse fremgår, at hverken elforsyningsloven eller forarbejderne hertil indeholder fortolkningsbidrag til en nærmere fastlæggelse af kredsen af klageberettigede i henhold til lovens § 89. Energiklagenævnet har derfor taget udgangspunkt i almindelige forvaltningsretlige grundsætninger herom. Energiklagenævnet henviser til, at klageberettigede som almindeligt udgangspunkt kun er den eller de, der har været part i en sag i forbindelse med 1. instansens behandling af sagen. Andre end de direkte adressater for afgørelsen anses efter administrativ praksis også for at kunne have partsstatus, når disse har en væsentlig og individuel interesse (af økonomisk eller personlig karakter) i sagens afgørelse og udfald. Væsentlig interesse indebærer, at resultatet af afgørelsen angår de pågældendes forhold og situation med en vis styrke eller intensitet.

Energiklagenævnet anfører herudover, at en almen interesse i, om den påklagede afgørelse er korrekt, efter omstændighederne måske kan karakteriseres som væsentlig, men ikke som individuel. NESA A/S / NESANET A/S betjener en forbrugerkreds af så anseelig størrelse, at tilsynets afgørelse alene vil få marginal økonomisk betydning for klagerne som forbrugere i relation til disse selskaber.

Energiklagenævnet slutter sin afgørelsesskrivelse til klagerne med at henvise til, at elforsyningsloven giver Energitilsynet en uafhængige stilling, at Tilsynets medlemmer bl.a. skal repræsentere forbrugermæssig sagkundskab, at Tilsynet i henhold til lovens §78, stk. 1, varetager tilsyns- og klagefunktion på energiområdet og at Tilsynet efter lovens §80 kan behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage. Energiklagenævnet anfører herefter, at klagenævnet på denne baggrund dags dato har sendt kopi af sin afgørelse og af klagen til Energitilsynet til orientering.

I forbindelse med Energiklagenævnets afgørelse henvises til oplysningerne under punkt 1.2 i "Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat" til mødet den 7. maj 2002, hvoraf det fremgår, at Energitilsynets afgørelse i NESA-sagen også er påklaget af advokat C. Høeg Madsen på vegne af NESA for at NESA kan undgå retstab, hvis klagenævnet skulle anse de 4 folketingsmedlemmer for klageberettigede.

2.2 Mejlby Varmeværk - fastsættelse af fast afgift
Energiklagenævnets formand havde i afgørelse af 3. maj 2002 besluttet at afvise en klage fra Nørhald Kommune over sekretariatets afgørelse af 20. februar 2002 vedrørende Mejlby Varmeværks opkrævning af fast afgift for en ejendom, der er ejet af en boligforening.

Energitilsynet havde i afgørelsesskrivelsen henvist til bestemmelserne om urimelige vilkår i varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, og på den baggrund henstillet til Melby varmeværk v/Nørhald Kommune, at den faste afgift for ejendommens 6 boliger blev fastsat efter kostægte principper. I den konkrete sag ville det betyde, at den faste afgift skulle reduceres med et beløb, der modsvarede boligforeningens udgifter ved at have påtaget sig kreditrisikoen for opkrævning af varmeudgifter fra de 6 boliger.

Fristen for indgivelse af klage over tilsynets afgørelse er, som oplyst i den påklagede afgørelse, 4 uger, jf. lovens § 26, stk. 3.

Det fremgår af sagen, at den påklagede afgørelse er dateret 20. februar 2002 og ankomststemplet i kommunen 22. februar 2002. Klagen er således indgivet mere end 4 uger efter den pågælden afgørelse er meddelt.


3. Formandsafgørelser

Der var ikke i perioden af Energitilsynets formand truffet afgørelser i medfør af § 2, stk. 3 i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

Der var ikke sager at referere under dette punkt.


5. Høringssvar

Sekretariatet havde ikke i indeværende kvartal afgivet høringssvar vedrørende love og bekendtgørelser m.v.


6. Andre forhold

6.1 Ændringer af el-, gas- og varmeforsyningslovene
Folketinget havde ved 3. behandling den 16. maj 2002 vedtaget forslag nr. L174 til ændring af lov om elforsyning og visse andre energilove. Loven blev underskrevet den 22. maj 2002.

Ændringerne i elforsyningsloven vedrører bl.a. de systemansvarliges håndtering af eloverløb, overtagelse af vindmøller samt indregning af systemansvarets kapacitetsomkostninger i priserne.

For så vidt angår sidstnævnte ændring, vil denne træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Elforsyningsloven fastsætter herefter, at de systemansvarliges omkostninger til mindsteproduktionskapacitet i perioden 1. januar 2000 til 31. december 2003 skal indregnes i priserne med lige store årlige beløb i 10 år i perioden mellem 1. januar 2000 og 31. december 2010.

Loven ændrer på dette punkt Energitilsynets afgørelse fra mødet 26. november 2001, hvor det blev besluttet, at den fulde betaling skulle være indregnet i priserne og opkrævet hos forbrugerne senest ved udgangen af 2005. Ændringsloven vedlægges til orientering

De øvrige ændringers ikrafttræden fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO