Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Meddelelser fra Energitilsynets møde den 25. november 2002


1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 MES - opgørelse af fuldlasttimer for vindmølle
Energitilsynets sekretariat har den 24. juni 2002 truffet afgørelse i en sag, hvor Uhre og Omegns Vindmøllelaug I/S havde klaget over grundlaget for opgørelsen af det antal fuldlasttimer, som skal anvendes ved udbetaling af et særligt pristillæg.

Klageren havde i 1991 opstillet en vindmølle med en effekt på 450 kW. Denne mølle var efterfølgende ændret til en 600 kW-mølle, som blev tilsluttet nettet i 1997. MES (Midtjyllands Elektricitetsforsyningsselskab) havde lagt tilslutningstidspunktet for 450 kW-møllen til grund for opgørelsen af fuldlasttimerne.

Klageren har henvist til, at 600 kW-møllen er en ny mølle, og at det derfor er tilslutningstidspunktet for denne mølle, der skal anvendes i fuldlastopgørelsen.

MES har henvist til, at der er tale om en ombygning af 450 kW-møllen, idet der er opsat en ny møllehat på 450 kW-møllens tårn. MES fandt derfor, at det er tilslutningstidspunktet for 450 kW-møllen, der skal lægges til grund, når fuldlasttimerne skal opgøres. MES har i denne forbindelse henvist til Energistyrelsens "Vejledning til beregning af fuldlasttimer for Vindmøller" fra marts 2001.

Sekretariatet har meddelt klageren, at 450 kW møllens tilslutningstidspunkt skal lægges til grund for opgørelsen af fuldlasttimerne. Sekretariatet har herved lagt vægt på, det i Energistyrelsens vejledning anførte, hvorefter udskiftning af væsentlige dele, så som gear, generator, vinger, møllehus, tårn mv. ikke ændrer på det oprindelige tilslutningstidspunkt.

Sekretariatets afgørelse er af vindmøllelauget indbragt for Energiklagenævnet.

1.2 Eltra - afregning af el produceret på biogas- og biomassefyrede kraftvarmeanlæg under Energigruppen Jylland
På Energitilsynets møde den 26. august 2002 behandlede tilsynet spørgsmålet om Eltras afregning af el produceret på biogas- og biomassefyrede kraftvarmeanlæg i Energigruppen Jyllands område.

I det jysk-fynske område er der udarbejdet et sæt fælles prisbestemmelser gældende for elleverancer fra prioriterede decentrale producenter uanset hvilket forsyningsselskabs net, de er tilsluttet.

Eltra havde anmodet Energitilsynet om at vurdere, om Energigruppen Jyllands aftaler med kraftværkerne kunne anses for at være omfattet af § 5 i Bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om afregningspriser for decentrale elproducenter, hvorefter elproducenter der ved bekendtgørelsens ikrafttræden afregnes i henhold til en eksisterende aftale kan kræve fortsat at blive afregnet efter denne, og hvilken indflydelse på afregningsprisen dette i så fald ville have i henhold til samme bekendtgørelses oplysninger omkring beregning af afregningsprisen for biogas- og biomassefyrede decentrale kraftvarmeanlæg.

Energitilsynet fandt ikke, at der foreligger dokumentation for aftaler mellem Energigruppen Jylland og de decentrale biogas- og biomassefyrede kraftvarmeværker i Energigruppen Jyllands område, der er omfattet af § 5 i bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om afregningspriser for decentrale elproducenter, og at der heller ikke ses modtaget anmeldelse af aftale.

Energitilsynet fandt, at afregningen af el produceret på decentrale biogas- og biomassefyrede kraftvarmeværker i Energigruppen Jyllands område herefter skal foretages i overensstemmelse med bestemmelsen i bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om elafregningspriser for decentrale elproducenter.

Energitilsynets afgørelse er af Energigruppen Jylland indbragt for Energiklagenævnet.

1.3 Viby Net - forhøjelse af indtægtsramme
På Energitilsynets møde den 23. september 2002 behandlede tilsynet en ansøgning fra Viby Net A/S om dispensation til forhøjelse af selskabets omkostningsramme i henhold til § 38 i bekendtgørelse nr. 944 af 29. oktober 2001 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder mv.

Selskabet begrundede sin ansøgning med, at en stor del af selskabets kunder (21%) afregnes kollektivt. Selskabet anmodede derfor om at få hævet indtægtsrammen med et beløb som modsvarede de skærpede krav, som selskabet stilles overfor i benchmarkingen i forhold til selskaber uden kollektiv aflæsning.

Energitilsynet fandt, at selskabet ikke er stillet væsentligt ringere end andre selskaber, og at Tilsynet dermed ikke kunne imødekomme ansøgningen om forhøjelse af omkostningsrammen jf. § 38 i bekendtgørelse nr. 944 af 29. oktober 2001 om indtægtsrammer og åbningsbalancer mv.

Energitilsynet lagde ved denne afgørelse vægt på, at det store antal kollektivt aflæste kunder havde betydet driftsbesparelser i selskaberne, der er mindst lige så store som de skærpede krav, selskaberne stilles overfor i benchmarkingen i forhold til selskaber uden kollektiv aflæsning.

Energitilsynets afgørelse er af Viby Net A/S indbragt for Energiklagenævnet.

1.4 NESA - afregning af prioriteret elektricitet fra Smørum Kraftvarme
Energitilsynets sekretariat har den 30. september 2002 truffet afgørelse i en sag, hvor Smørum Kraftvarme a.m.b.a havde klaget over, at NESA ikke betalte for værkets leverance af prioriteret elektricitet for maj måned 2002. Den 12. juli betalte NESA det skyldige beløb på ca. 1 mio. kr. Senere betalte NESA en rentegodtgørelse til værket for den forsinkede betaling.

Af NESAs redegørelse i sagen fremgik, at den sene afregning af den leverede prioriterede elektricitet skyldtes uforudsete vanskeligheder i et nyt kundesystem, som blev taget i brug i maj måned, herunder at afregningsbilag til egenproducenterne i første kørsel var fejlbehæftede og måtte ændres.

NESA havde oplyst, at det var et mål, at alle egenproducenter skulle have afregning og udbetaling den 20. i måneden efter at leverancerne var registereret. For Smørum Kraftvarme som fjernaflæst værk ville det ifølge NESA betyde afregning og udbetaling 20 dage efter leverancemåneden.

Under hensyntagen til, at der måtte forventes en række administrative rutiner sat i værk fra aflæsningstidspunkt til betalingstidspunkt, herunder nødvendige kontrolrutiner, jf. elforsyningslovens § 85 a, havde sekretariatet fundet, at det på det foreliggende grundlag ikke kunne anses for urimeligt med en frist på 20 dage som betingelse for NESAs betaling for prioriteret elektricitet leveret af Smørum Kraftvarme a.m.b.a.

Sekretariatets afgørelse er af Smørum Kraftvarme blevet indbragt for Energiklagenævnet.

Sekretariatets afgørelse er omtalt under punkt 4.3 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 28. oktober 2002.

1.5 Energi Randers - klage over for meget opkrævet arealafgift samt opgørelsesmetode for beregning af det afregningspligtige areal
Energitilsynets sekretariat har den 13. september 2002 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger havde klaget til Energitilsynet over for meget opkrævet arealafgift foretaget af Energi Randers Administration A/S.

Klageren havde fundet ud af, at ejendomsoplysningerne i BBR-registeret ikke havde været korrekte siden 1993 og havde derfor henvendt sig til Energi Randers Administration med henblik på at få refunderet det for meget indbetalte. Yderligere mente klager, at selskabet har beregnet det afregningspligtige areal forkert, idet en del af kælderarealet blev indregnet med 100% af selskabet, mens klager mente, at det pågældende areal burde indregnes med 25%, hvilket også fremgik af en af selskabet tidligere udsendt redegørelse for beregningen af afregningsareal.

Selskabet oplyste, at man efter klagers oprindelige henvendelse rådførte sig med DFF (Danske Fjernvarmeværkers Forening) og derefter tilbagebetalte den for meget opkrævede arealafgift for indeværende samt forgående regnskabsår. Med hensyn til beregningen af det afregningspligtige areal anså selskabet det ikke for uretmæssigt at indregne det omdiskuterede kælderareal med 100%, idet ejendommen er beliggende på en skråning sådan, at en del af kælderen er i niveau med terrænet.

Sekretariatet meddelte klageren, at spørgsmål om tilbagebetaling af for meget betalte beløb i forbindelse med energileverancer hører under domstolenes afgørelse og ikke er reguleret i varmeforsyningsloven jf. Energiklagenævnets kendelse af 25. juli 2001 vedrørende I/S Skive Fjernvarme vs. Henrik Sloth Petersen.

Sekretariatet oplyste endvidere, at tilsynet ikke fandt det urimeligt jf. varmeforsyningslovens §21, stk. 4, at det omdiskuterede kælderareal blev indregnet med 100%, idet tilsynet lagde vægt på, at det pågældende areal indgår i det på BBR-ejermeddelelsen opgjorte erhvervsareal.

Sekretariatets afgørelse er af klageren indbragt for Energiklagenævnet.

1.6 Thy-Mors Energi - klage over elforbrug
Energitilsynets sekretariat har den 8. august 2002 truffet afgørelse i en sag, hvor advokat Anne-Lise Andersen på vegne af en forbruger havde klaget til Energitilsynet over Nordthy Strømforsyning's (nu Thy-Mors Energi A/S) opgørelse af klagerens elforbrug i 2000.

Forbrugeren har endvidere klaget over, at elforsyningen har ladet måleren afprøve af Siemens Metering og at forbrugeren har måtte betale for denne afprøvning.

Klageren mener, at det registrerede årsforbrug for 2000 er langt højere end det faktiske forbrug og har i den forbindelse henvist til, at der i 2000 er registreret et forbrug på 21.449 kWh mod et sædvanligt årsforbrug på 7-8.000 kWh.

For så vidt angår målerafprøvningen har klageren anført, at måleren var af mærket Siemens, og at en afprøvning, der udføres af Siemens Metering derfor kan rejse tvivl om afprøvningens objektivitet. Hvad angår betalingen for målerafprøvningen har klageren anført, at han ikke blev spurgt, om han kunne acceptere, at målerafprøvningen blev foretaget af Siemens Metering.

Thy-Mors Energi har fastholdt, at klageren skal betale det på måleren registrerede forbrug. Elforsyningen har herved henvist til, at elforsyningens egne målinger og den af Siemens Metering foretagne målerafprøvning viste, at der ikke var fejl ved måleren. For så vidt angår målerafprøvningens objektivitet, har elforsyningen henvist til at Siemens Metering har de fornødne godkendelser til at foretage kontrolundersøgelser af alle målertyper og fabrikater.

Sekretariatet har meddelt klageren, at det ikke kan anses for at være i strid med elforsyningslovens bestemmelser - jf. lovens § 77, stk. 1 og § 6, stk. 3 - at Thy-Mors Energi A/S har krævet, at klageren betaler for det på måleren registrerede forbrug for 2000.

Ved denne afgørelse har Energitilsynet lagt vægt på, at der hverken ved selskabets egen kontrolmåling eller ved Siemens Meterings afprøvning er konstateret fejl ved måleren.

Sekretariatet har endvidere meddelt klageren , at det ikke kan anses for at være i strid med elforsyningslovens bestemmelser - jf. lovens § 77, stk. 1 og § 6, stk. 3 - at Thy-Mors Energi A/S har ladet måleren afprøve af Siemens Metering.

Ved denne afgørelse har sekretariatet lagt vægt på, at Siemens Metering afprøvning af elmålere er godkendt af Danske Akkreditering (DANAK).

Det er tillige meddelt klageren, at det ikke kan anses for at være i strid med elforsyningslovens bestemmelser - jf. lovens § 77, stk. 1 og § 6, stk. 3 - at Thy-Mors Energi A/S har krævet betaling for den af Siemens Metering foretagne målerafprøvning.

Ved denne afgørelse har sekretariatet lagt vægt på, at der ikke ved målerafprøvningen er konstateret fejl ved måleren samt på at målerafprøvning har påført elforsyningen omkostninger. Endvidere har tilsynet lagt vægt på, at elforsynings krav ses at være i overensstemmelse med de til Tilsynet anmeldte leveringsbestemmelser.

Sekretariatets afgørelse er af klageren indbragt for Energiklagenævnet.

1.7 Præstø Fjernvarme - Præstø Kommunes salg af Præstø Kraftvarmeværk til Sydkraft Danmark A/S samt beregning af varmepris
På Energitilsynets møde den 23. september 2002 behandlede Tilsynet en række forhold omkring Præstø Kommunes salg af Præstø Kraftvarmeværk til Sydkraft Danmark A/S, herunder indsigelser fra Præstø Fjernvarme over for den mellem parterne aftalte købesum samt varmeprisen for 2002.

Energitilsynet vedtog at meddele Præstø Kommune, Præstø Fjernvarme og Sydkraft Danmark A/S:

  • at forkøbsretten efter varmeforsyningslovens § 23f kun omfatter fremføringsanlæg, og derved alene Præstø Kraftvarmeværks transmissionsledning
  • at Energitilsynet i medfør af varmeforsyningslovens § 23e, stk. 5, og elforsyningslovens § 37, stk. 5, kan godkende de fremsendte opgørelser af indskudskapital og nettoprovenu ved salget af henholdsvis transmissionsledningen og produktionsanlægget
  • at Energitilsynet tager den aftalte købspris for Præstø Kraftvarmeværk til efterretning
  • at det ikke er urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at den samlede købspris i det foreliggende tilfælde som udgangspunkt gennem forrentning og afskrivning indregnes i Sydkraft Danmark A/S´ varmepriser i overensstemmelse med varmeforsyningslovens bestemmelser herom. En nærmere stillingtagen hertil må dog afvente selskabets prisanmeldelser
  • at Energitilsynet ikke finder, at den af Præstø Kommune fastsatte varmepris pr. 1. januar 2002 er urimelig eller i strid med bestemmelserne i §§ 20, 20a eller 20b, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

Energitilsynets afgørelse for så vidt angår varmeprisen er af Præstø Fjernvarme indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1 Energigruppen Jylland - Hodsager Energiselskab - for sent indgivet klage
Energiklagenævnet har den 7. november 2002 afvist at behandle en klage fra Hodsager Smedie- og Maskinforretning over en af sekretariatet truffen afgørelse af 19. september 2002.

Hodsager Smedie- og Maskinforretning klagede i juni 2002 til Energitilsynet over forskellige forhold i forbindelse med Hodsager Energiselskab a.m.b.a.'s overdragelse af virksomheden til Energigruppen Jylland.

Ved sekretariatets afgørelsesskrivelse var der givet klagevejledning og det var oplyst, at klage skulle indgives inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.

Energiklagenævnets afvisning af at behandle klagen var begrundet med, at denne var indgivet én dag for sent og klageren i afgørelsesskrivelsen fra Energitilsynet var blevet oplyst om fristen, og der ikke fandtes at foreligge grunde til at se bort fra fristoverskridelsen.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke i perioden af Energitilsynets formand truffet afgørelser i medfør af § 2, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1 Bagatelgrænse for korrektioner i indtægtsrammer
På grund af de omfattende ændringer i indtægtsrammereguleringen har flere selskaber haft vanskeligheder ved at indberette korrekte oplysninger til Tilsynet.

Selv reguleringsregnskaber, der er attesteret af statsautoriserede revisorer, har været fejlbehæftede. Selskaberne har ofte opdaget fejlene i forbindelse med, at Tilsynet har udsendt indtægtsrammer. Sekretariatet har lagt betydelig vægt på, at de data som Tilsynet skal være i besiddelse af, er korrekte.

Arbejdet med fejlretning er imidlertid stadig omfattende, og selskaberne og disses revisorer har nu haft mulighed for at sætte sig ordentligt ind i reguleringssystemet. Sekretariatet har derfor - efter aftale med formanden - indført en generel bagatelgrænse for korrektioner, således at sekretariatet ikke udsender nye indtægtsrammer, hvis ændringerne betyder, at indtægtsrammen ændres med mindre end 10 %. Sekretariatet vil dog stadig ændre faktuelt forkerte oplysninger i Tilsynets grunddatamateriale.

Indtil videre har sekretariatet truffet afgørelser i henhold til bagatelreglen i følgende sager:

Vestforsyning Net A/S, der meddelte ændringer i forhold til det revisorunderskrevne reguleringsregnskab og som ønskede nye effektivitetsberegninger.

LEF-net,der har ønsket nye effektivitetsberegninger pga. at selskabet har "fundet" nye ledninger.

NESA Net A/S har anmodet om at få justeret indtægtsrammerne i forbindelse med eventuel overtagelse af nogle 10 kV anlæg, der tidligere ikke var kollektive elforsyninger, og dermed ikke var omfattet af indtægtsrammebekendtgørelsen.

Videbæk elforsyning har søgt om forhøjelse af indtægtsrammen i 2001 pga. noget uforudset kabelarbejde i forbindelse med et vejprojekt. Desuden har forsyningen søgt om dispensation pga. et atypisk 2000 reguleringsregnskab. Dispenstionsansøgningen kom imidlertid mere end 3 måneder efter ansøgningsfristens udløb.

Nordvestjysk Elforsyning søgt om dispensation pga. et atypisk 2000 reguleringsregnskab. Dispenstionsansøgningen kom imidlertid 6 måneder efter ansøgningsfristens udløb.

I alle tilfælde har sekretariatet afvist ændringsønskerne.


5. Høringssvar

5.1 Høring - forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden
Energistyrelsen har den 17. oktober 2002 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden til høring i Energitilsynet. Der var udbedt høringssvar senest den 8. november 2002.

Det foreslåede direktiv pålægger de enkelte medlemsstater, at fastlægge en generel forsyningssikkerhedspolitik, der f.eks. kan indebære klarlæggelse af de forskellige markedsdeltageres opgaver og ansvar ved opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden.

Direktivet angiver, hvilke hensyn medlemsstaterne skal lægge vægt på ved udarbejdelsen af forsyningssikkerhedspolitikken. Derudover fastsætter direktivet nogle minimumskriterier for forsynings-sikkerheden, herunder at uafbrydelige kunder under normale vejrforhold skal være sikret 60 dages forsyning i tilfælde af, at den vigtigste gasforsyningskilde udsættes for forstyrrelser.

For at fremme konkurrencen pålægger direktivet medlemsstaterne at fritage selskaber med små markedsandel og nye markedsdeltagere fra at skulle opfylde forsyningssikkerhedsforpligtelser, som staten måtte have pålagt tilsvarende markedsdeltagere med større markedsandel eller tilsvarende markedsdeltagere, der ikke er nye. Forpligtelsen til at undtage de små og nye markedsdeltagere skal dog ikke gælde, hvis undladelse af at give fritagelse ikke vil føre til nogen væsentlig begrænsning af konkurrencen.

I høringssvaret har Energitilsynets sekretariat anført, at Energitilsynet støtter en udvikling, som indebærer mere konkurrence på naturgasmarkedet, men at reglen om fritagelse af små og nye markedsdeltagere ikke bør være til hinder for, at en medlemsstat opretholder et objektivt og ikke diskriminerende forsynings-sikkerhedssystem, hvorefter markedsdeltagerne betaler en andel af udgifterne til systemet, der svarer til deres andel af det samlede salg til slutbrugere i medlemsstaten.

Derudover har sekretariatet anført, at det bør sikres, at fritagelse af små og nye markedsdeltagere ikke fører til, at en væsentlig del af en medlemsstats slutbrugere ikke bidrager økonomisk til forsynings-sikkerheden.

Endelig har sekretariatet i høringssvaret anført, at definitionen af "nye markedsdeltagere" i direktivet ikke er helt klar.


6. Andre forhold

6.1 Marked 2003: Forberedelserne til det frie elleverandørvalg fra årsskiftet
De enkelte elementer i markedsåbningen er ved at blive implementeret i de forskellige netselskaber over landet. Under Styregruppen for Marked 2003, hvor sekretariatet er medlem, er nedsat en Implementeringsgruppe. Denne gruppe har fastsat 4 hovedmilepæle, for at det frie elleverandørvalg kan realiseres fra årsskiftet. Milepælene er følgende:

01.11 2002: Oplyse kunderne om deres aftagenr.
18.11.2002: Klar til at håndtere elektronisk leverandørskift
15.12.2002: Offentliggør residualforbrug på hjemmeside
19.12.2002: Udmelde andelstal.

Ifølge Implementeringsgruppen er det generelt indtrykket, at den første milepæl stort set er realiseret på landsbasis. Enkelte steder har netselskaberne dog været lidt forsinket med udsendelsen af aftagenumrene.

På nuværende tidspunkt vides med sikkerhed, at nogle kunder i enkelte kommunale netområder på Sjælland ikke kan nå at få implementeret elektronisk frit leverandørvalg allerede fra årsskiftet. I stedet vil skiftet ske manuelt. Kunderne i de berørte kommuner kan således stadig foretage et leverandørskifte, og selvom det sker manuelt, vil kunderne ikke bemærke det, bortset fra at de skal oplyse om måler- og installationsnummer i steden for aftagenummer til deres nye leverandør.

Vedr. den anden milepæl hvorefter de forskellige IT-systemer i netselskaber og systemansvaret skal kunne kommunikere korrekt sammen, arbejdes der p.t. hårdt på, at også denne milepæl realiseres indenfor tidsrammen. Der er udfærdiget nødprocedurer hvis det elektroniske leverandørskifte ikke fungerer som tilsigtet.

Endelig har sekretariatet i relation til Marked 2003 modtaget en telefonisk forespørgsel, om det kan betragtes som rimeligt, at enkelte netselskaber opkræver helt op til 200 kr. i gebyr pr. aftagenummer for at udlevere dette nummer, mens andre netselskaber intet tager for udleveringen. Sekretariatet har telefonisk svaret, at sådanne gebyrer ikke umiddelbart virker som i overensstemmelse med elforsyningslovens intensioner, ligesom gebyrer er ødelæggende for både leverandørskiftet og Marked 2003-konceptet. Derudover er det nettariffen der som udgangspunkt dækker netselskabernes omkostninger. 200 kr. pr. aftagenummer kan i øvrigt komme til at udgøre et betydeligt beløb når antal aftagenumre samt antal leverandører tages i betragtning. Tilsynet må således forvente at modtage klager over sådanne gebyrer i den kommende tid.

Sekretariatet vil snarest rette henvendelse til netselskabernes organisation Dansk Energi med henblik på en drøftelse af disse forhold.

6.2 Skrotningsordningen for vindmøller
Medierne har på det seneste bragt en del omtale af skrotningsordningen for vindmøller. Medieomtalen skyldes bl.a., at der er knyttet et tilskud til ordningen, som gør denne økonomisk meget attraktiv for de vindmølleejere, som udnytter ordningen.

Skrotningsordningen for vindmøller er etableret som led i elreformen. Ordningen bidrager til, at små, gamle vindmøller erstattes af store vindmøller, som samlet set giver en større elproduktion med langt færre vindmøller. Mange gamle vindmøller er desuden ofte uhensigtsmæssigt placeret, og skrotningsordningen bidrager derfor samtidig til at få landskabet saneret.

Der var i forsommeren i år frygt for, at skrotningsordningen ikke fungerede, fordi der ville være tidsmæssige problemer med at finde egnede arealer til at opførelse af erstatningsmøller inden ordningens udløb ved udgangen af 2004. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Danmarks Vindmølleforening har opgjort, at elselskaber, fabrikanter og sælgere forventer, at der opstilles 265 MW vindmøller med skrotningsbevis i 2002 og 16 MW vindmøller med skrotningsbevis i 2003. Herudover har foreningen efter henvendelse til amterne opgjort, at amternes planlægning vil give plads til 75 MW i 2003.

Etablering af 265 MW ny effekt indebærer at godt 800 små vindmøller forsvinder. Amternes planlægning giver plads for 75 MW i 2003, dvs. skrotning af yderligere ca. 250 små vindmøller.

Den politiske aftale af 19. juni 2002 mellem regeringen, S, SF, RV og KrF rummer bl.a. en 130 MW pulje for ny erstatningskapacitet. Dette aftalepunkt er annulleret og nåede ikke at blive udmøntet i formelle regler.

Reglerne for skrotningsordningen fremgår af bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v. med de ændrede regler for indlevering af skrotningsbevis, som fremgår af bekendtgørelse nr. 681 af 15. august 2002.

Bestemmelser om skrotningstilskud til landbrugsvirksomheder ibekendtgørelse nr. 1108 af 21. december 2001 har været midlertidigt gældende, men er ophævet ved ovennævnte bekendtgørelse nr. 681 af 15. august 2002.

Skrotningsordningens hovedregel er, at nedtagning af en vindmølle på 150 kW eller derunder berettiger til et skrotningsbevis. Beviset tjener som dokumentation for, at en vindmølle er nedtaget. Med beviset får ejeren, når han opstiller en fabriksny vindmølle, ret til at modtage et pristillæg på 17 øre/kWh for det 3-dobbelte af den nedtagne vindmølles installerede effekt, såfremt møllen havde en effekt på under 100 kW, og det dobbelte af den nedtagne vindmølles effekt, såfremt møllen havde en effekt på mellem 100 til 150 kW og i øvrigt opfylder et nærmere angivet lokaliseringskrav.

Den nye vindmølle må ikke være nettilsluttet inden den 1. april 2001 og skal være nettilsluttet senest den 1. januar 2004.

Nye vindmøller, der etableres med skrotningsbevis og nettilsluttes inden udgangen af 2002, vil opnå en afregning på 43 øre/kWh i 10 år + et skrotningstilskud på 17 øre/kWh i 12.000 fuldlasttimer regnet fra nettilslutning.

Økonomi- og erhvervsministeren har den 6. november 2002 fremsat forslag til ændring af elforsyningsloven (L 58). Lovforslaget skal gennemføre intentionerne i aftalen af 19. juni 2002. Vedtagelse af L 58 indebærer, at vindmøllestrøm fra begyndelsen af 2003 afregnes til markedspris, og i stedet for VE-beviser får ejerne af vindmøllerne et pristillæg på 10 øre pr. kWh. Der fastsættes et loft for disse pristillæg og markedspris på tilsammen 36 øre pr. kWh. Som godtgørelse for de balanceringsudgifter, som denne ændring medfører, ydes et beløb på 2,3 øre pr. produceret kWh.

Nye vindmøller, der etableres med skrotningsbevis og nettilsluttes i 2003, vil herefter opnå en afregning på maksimalt 36 øre/kWh, 2,3 øre/kWh i godtgørelse for balanceringsudgifter + et skrotningstilskud på 17 øre/kWh i 12.000 fuldlasttimer regnet fra nettilslutning.

Det er den lokale netvirksomhed eller evt. transmissionsvirksomhed, der påser, at tilslutningsbetingelserne er opfyldte og træffer afgørelse om nettilslutning. De samme virksomheder træffer afgørelse om fordelingen af de løbende omkostninger ved at være tilsluttet. Den kollektive elforsyningsvirksomhed har pligt til at tilslutte vindmøllen til nettet, hvis tilslutningsbetingelserne er opfyldt. Netvirksomheden kan anmode systemansvaret at varetage netvirksomhedens opgaver i medfør af ovennævnte bekendtgørelse mod dækning af udgifterne forbundet hermed.

Den systemansvarlige virksomhed træffer afgørelse om udstedelse af skrotningsbevis, herunder påser, om vilkårene for opnåelse af beviset er opfyldt.

Afgørelser fra net- og transmissionsvirksomhederne, herunder evt. systemansvarets afgørelser om nettilslutning, og systemansvarets afgørelser om udstedelse af skrotningsbevis kan påklages til Energitilsynet.

6.3 Hvalpsund Varmeværk - fast afgift
En forbruger under Hvalpsund Varmeværk har henvendt sig til Energitilsynet i forbindelse med, at Hvalpsund Varmeværk ved retten i Sønderborg har fået dom for, at en skrivelse fra klageren af 4. juni 1999 til varmeværket ikke kunne betragtes som en gyldig opsigelse af klagerens leveringsaftale med Hvalpsund Varmeværk.

Klageren gjorde under retssagen gældende, at varmeværket ikke havde overholdt en garanti om, at omkostningerne ved at modtage varme fra varmeværket ikke ville overstige omkostningerne ved individuel opvarmning.

Varmeværket oplyste, at stigningen i varmeværkets priser skyldtes en stigning i naturgasprisen og et prisfald på den el, der sælges fra kraftvarmeværket.

Vedrørende spørgsmålet om bristede forudsætninger fandt retten, at betingelsen om at varmen ikke blev dyrere end ved individuel olieopvarmning må opfattes således, at den forpligtede andelsselskabet til inden iværksættelsen af projektet at foretage aktuelle beregninger af, om betingelsen er opfyldt. Det måtte efter bevisførelsen lægges til grund, at de senere års stigninger i varmeudgifterne er forårsaget af strukturudviklingen og i det væsentlige skyldes en stigning i prisen på naturgas og et samtidigt fald i elpriserne. Under disse omstændigheder, og da risikoen for en ugunstig udvikling i prisforholdene måtte have været kendelig for andelshaverne, kunne sagsøgeren ikke frigøres fra aftalen som følge af bristede forudsætninger.

Endvidere kunne det efter indholdet af sagsøgerens skrivelse af 4. juni 1999 når hensås til parternes handlemåde i øvrigt anses for godtgjort at klageren med skrivelsen opsagde leveringsaftalen.

I sin henvendelse til Energitilsynet fremhæver klageren, at han ikke har råd til at fortsætte sagen mod varmeværket, og at han på grund af de stigende varmepriser er havnet i en håbløs situation, og han anmoder Energistyrelsen eller Energitilsynet om at gribe ind.

Energitilsynet må tage rettens afgørelse, om at klagerens brev af 4. juni 1999 ikke kan anses for en gyldig opsigelse, til efterretning.

Af dommen fremgår imidlertid, at Hvalpsund Varmeværks faste afgifter er ens for alle forbrugere uanset aftaget.

På mødet den 27. februar 2002 behandlede Energitilsynet en klage over Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværks faste afgifter. Tilsynet fandt, at det må anses for urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at samtlige forbrugere under varmeværket betaler samme faste afgift uanset deres mulige belastning af fjernvarmenettet.

På denne baggrund rettede sekretariatet henvendelse til Hvalpsund Varmeværk og henviste til Energitilsynets afgørelse af 27. februar 2002 og anmodede varmeværket om overfor Energitilsynet at redegøre for grundlaget for fastsættelsen af værkets faste afgifter.

Hvalpsund Varmeværk har ved brev af 12. november 2002 meddelt Energitilsynet, at varmeværket er opmærksom på Energitilsynets afgørelse vedrørende Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk og at varmeværket på baggrund af afgørelsen er i gang med at ændre grundlaget for opkrævningen af fast afgift. En omlægning af den faste afgift til en betaling pr. m2 vil blive indført fra næste varmeår.

Om dette vil løse klagerens problem kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

6.4 Til orientering for medlemmerne var udarbejdet en oversigt over elpriserne

6.5 Status for indtægtsrammereguleringen af elnetselskaber
Indtægtsrammer for år 2000
Sekretariatet har siden sommeren 2002 været i kontakt med flere el-netselskaber, der enten ikke har anmeldt reguleringsregnskab for 2000, jf. § §57, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 944 om indtægtsrammer, eller har anmeldt reguleringsregnskaber, der var så fejlbehæftede, at de ikke kunne danne baggrund for udmelding af indtægtsrammer. Dette arbejde er nu afsluttet, og alle el-netselskaber - på nær ganske få med specielle begrundelser - har fået udmeldt indtægtsrammer for år 2000. Det enkelte selskabs indtægtsramme er dog fortsat betinget af den endelige opgørelse af netselskabets fri egenkapital

Indtægtsrammer for år 2001
I september 2002 påbegyndte sekretariatet udmelding af korrigerede indtægtsrammer til de el-netselskaber, der havde indsendt reguleringsregnskab for år 2001.

På Tilsynets møde i december 2002 vil blive forelagt et notat (til drøftelse), hvor sekretariatet vil fremlægge enkelte analyser af resultaterne af indtægtsrammereguleringen. Det skal dog allerede nu nævnes, at indtægtsrammerne er præget af, at udgangspunktet stadig er de meget usikre ombrudte 98-regnskabstal. Sekretariatet vil i samme notat forklare, hvorledes Tilsynets nye elektroniske indberetningssystem bl.a. vil kunne effektivisere sagsbehandningen vedr. udmelding af indtægtsrammer.

Forrentningsprocenten i første reguleringsperiode
Tilsynet har på sit møde den 29. oktober 2001 vedtaget, at der ved udmelding af indtægtsrammer for 2002 fortsat anvendes en maksimal forrentningsprocent på 7%, dvs. at forrentningsprocenten i første reguleringsperiode indtil videre fortsat er fastsat til maksimalt 7%. Denne forrentningsprocent blev oprindelig vedtaget på Energitilsynets møde den 10. april 2000.

Forrentningsprocenten på 7% kan for årene 2002 og 2003 justeres på baggrund af resultaterne af to analyser. For det første efter en analyse af det rimelige i forrentningsprocenten på 7%, bl.a. i lyset af den højere forrentningsprocent, der anvendes på gasområdet. For det andet efter analyse af den nødvendige nettoomsætningsformue, jf. § 25, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 944 af 29. oktober 2001 om indtægtsrammer. Bestemmelsen vedrørende den nødvendige nettoomsætningsformue var ikke med i de tidligere indtægtsrammebekendtgørelser (bekendtgørelse nr. 290 af 1. maj 2000 og bekendtgørelse nr. 325 af 10. maj 2001).

Sekretariatet vil inden 1. april 2003 fremlægge en egentlig analyse til brug ved fastsættelse af forrentningsprocenten. Forrentningsprocenten skal bl.a. fastsættes efter sammenlignelige principper i forhold til den forrentningsprocent, der tidligere er fastsat i forbindelse med godkendelse af gasselskabernes transmissionstariffer.

Analysen skal desuden omfatte en opgørelse af den gennemsnitlige nødvendige nettoomsætningsformue.

Indtil denne analyse er afsluttet ændres forrentningsprocenten ikke. Såfremt resultaterne af analysen giver grundlag for at ændre forrentningsprocenten, kan disse ændringer dog få virkning på indtægtsrammerne for både 2002 og 2003.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO