Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Møde nr. 33


År 2002, den 25. november afholdt Energitilsynet møde. Mødet indledtes kl. 10.00. Mødet blev afholdt i Konkurrencestyrelsens lokaler, Nørregade 49, København K.

Til stede fra Energitilsynet var Hans Henrik H. Østergaard, Morten Broberg, Anders Larsen, Niels I. Meyer, Birgitte Refn Wenzel, Torben Riber og Preben Schou.

Til stede fra sekretariatet var Nils Jan Hansen, Jacob Schaumburg-Müller, Johan Piper og Marianne Larsson.


Dagsorden

1. Inhabilitet på møde nr. 33

2. Meddelelser fra Formanden

3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat


Sager til beslutning

4. Energiprisudvalgenes praksis vedrørende byggemodningsbidrag/ Udstykning/ Ubebyggede grunde

5. Eltra´s betaling af kompensation til aftaleparterne på Skagerakforbindelsen (Norgesaftalen)

6. Forrentning af Københavns Kommunes mellemværender med de kommunale el- bygas- og varmeforsyningsvirksomheder

7. Midtjyske Net A.m.b.a. - udskillelse af 60 kV-nettene

8. Indregning af meromkostning som følge af kapitaltab i Elgas´ forsyningspligtpriser for 2001

9. Eltra a.m.b.a. og Energi Fyn Net A/S - betingelser for ikrafttrædelse af nettoafregning af egenproduktion på Assens Sukkerfabrik

10. Middelfart Fjernvarme - spørgsmål vedrørende ekstern revisorundersøgelse jf. varmeforsyningslovens § 20


Sager til orientering

11. Møde i Madrid-Forum den 30.-31. oktober 2002

12. Eventuelt


ad punkt 1: Inhabilitet på møde nr. 33

Der forelå ikke grundlag for at erklære noget medlem inhabil ved behandlingen af de sager, der var på mødets dagsorden.


ad punkt 2: Meddelelser fra Formanden

Torben Riber deltog i mødet som stemmeberettiget medlem.

Formanden omtalte, at Statsrevisorerne havde anmodet Rigsrevisionen om at undersøge og afgive beretning om elreformen og myndighedernes behandling af den såkaldte Norgesaftale.

Rigsrevisionen havde herefter rettet henvendelse til Energitilsynet og anmodet om at få lejlighed til at gennemgå de relevante sager i Energitilsynet vedrørende Norgesaftalen.

Energitilsynets medlemmer anmodede om på Energitilsynets møde den 16. december 2002 at få forelagt et notat, der kan belyse Tilsynets ret og pligt til at stille de ønskede oplysninger til rådighed, således at Tilsynet kan tage stilling til Rigsrevisionens anmodning.


ad punkt 3: Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til mødereferatet.

Tilsynet diskuterede sekretariatets afgørelse i sagen "Thy-Mors Energi- klage over elforbrug (punkt 1.6 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat). Særligt blev det diskuteret, om det kunne anses for rimeligt, at et elselskab efter klage over elforbrug opkræver betaling for afprøvning af en forbrugers elmåler ved et akkrediteret målerfirma, uden på forhånd at orientere om, at udgifterne til sådan afprøvning ville kunne pålægges forbrugeren.


ad punkt 4: Energiprisudvalgenes praksis vedrørende byggemodningsbidrag/ Udstykning/ Ubebyggede grunde

Sekretariatet havde udarbejdet et notat om de retningslinier, som de tidligere energiprisudvalg (Elprisudvalget og Gas- og varmeprisudvaget), Monopolankenævnet og Konkurrenceankenævnet havde fastlagt vedrørende byggemodningbidrag/ udstykning/ ubebyggede grunde og de dertil knyttede problemstillinger.

Energitilsynet vedtog at tilkendegive,

  • at Energitilsynet fortsat vil vurdere konkrete henvendelser fra forbrugere eller forsyningsvirksomheder vedrørende betaling af bidrag i forbindelse med byggemodning, udstykninger og ubebyggede grunde og de dertil knyttede problemstillinger, men at Tilsynet ikke på nuværende tidspunkt finder grundlag for at ændre de hidtil fastlagte retningslinier for betaling af bidrag i disse situationer.


ad punkt 5: Eltra´s betaling af kompensation til aftaleparterne på Skagerakforbindelsen (Norgesaftalen)

På Energitilsynets møde den 26. august 2002 under dagsordenens punkt 4 blev systemansvarets prisfastsættelse for årene 2000-2002 behandlet. Tilsynet godkendte her i medfør af elforsyningslovens § 71, stk. 3, de systemansvarliges prisfastsættelse for årene 2000, 2001 og 2003 på grundlag af de anmeldelser, der var modtaget i medfør af elforsyningslovens § 76.

Godkendelsen blev givet med en række forbehold. For Eltra´s vedkommende bl.a. med forbehold for Energitilsynets efterfølgende godkendelse af indregningen af omkostningerne vedrørende Norgesaftalen.

Norgesaftalen blev indgået i 1994 mellem Elsam og det norske selskab Statkraft. Aftalen skulle løbe i 25 år og regulere al kraftudveksling mellem de to selskaber.

Den 1. januar 2001 ophørte de eksisterende længerevarende aftaler om brug af kabelforbindelsen mellem Danmark og Norge. Dette skete efter forhandlinger mellem Statkraft, PreussenElektra (nu E.ON Energie), Elsam og Eltra, hvorefter der blev givet afkald på de særrettigheder, der var erhvervet på Skagerakforbindelsen, og som parterne havde betalt for.

De eksisterende aftaler om direkte fysisk levering af elektricitet blev erstattet af finansielle kontrakter, og hele overføringskapaciteten blev stillet til rådighed for markedsaktørerne gennem Nord Pool.

Forhandlingerne om ophævelse af aftalerne har betydet, at Eltra skal betale delvis refusion af beløb, som Statkraft/E.ON Energie havde forudbetalt for transitret i 25 år.

Ligeledes betaler Eltra til Elsam en kompensation for de indtægter fra salg af reguleringsydelser og flaskehalsindtægter, som Elsam mister ved at afgive rettighederne på Skagerakforbindelsen.

Nettovirkningen af disse kompensationsbetalinger kunne opgøres til 216 mio. kr., der opkræves over 5 år svarende til en årlig omkostning på ca. 43 mio. kr., der indregnes tariffen vedrørende net- og systemtjenester.

I henhold til elforsyningslovens § 71, stk. 1, kan de systemansvarlige i priserne indregne nødvendige omkostninger som nævnt i elforsyningslovens § 69, stk. 1. Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift.

Tilsynet skulle i denne sag tage stilling til, om Eltra´s kompensationsbetalinger er nødvendige omkostninger i elforsyningslovens forstand, og dermed kan indregnes i priserne. I givet fald er der endvidere spørgsmålet om, over hvilken periode kompensationsbetalingerne skal indregnes i tarifferne.

Energitilsynet vedtog at meddele Eltra

  • at Energitilsynet ikke på det foreliggende finder grundlag for at anfægte, at de opgjorte kompensationsbetalinger på 216 mio. kr. vedrørende ophævelse af enerettighederne på Skagerakforbindelsen er at betragte som nødvendige omkostninger, jf. elforsyningslovens § 69, stk. 1, og § 71, stk. 1.
  • at Energitilsynet ikke på det foreliggende finder grundlag for at anfægte, at kompensationen til Elsam for mistede flaskehalsindtægter i tørårssituationer som følge af ophævelse af Elsam´s transitrettigheder mv. i Kraftudvekslingsaftalen, jf. art. 3 i Eltra´s og Elsam´s aftale af 16. juni 2000, er at betragte som nødvendige omkostninger, jf. elforsyningslovens § 69, stk. 1, og derved kan indregnes i tarifferne, jf. elforsyningslovens § 71, stk. 1.
  • at kompensationsbetalingerne skal indregnes i tarifferne over minimum 10 år svarende til Eltra´s indtægtsføring af forudbetalingen på 580 mio. kr.


ad punkt 6: Forrentning af Københavns Kommunes mellemværender med de kommunale el- bygas- og varmeforsyningsvirksomheder

Københavns Kommune havde i forbindelse med kommunens budgetlægning for 2003 henvendt sig til Energitilsynet vedrørende rentestørrelser i forrentningen af kommunens mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder inden for el-, fjernvarme- og bygasforsyning.

Københavns Kommune ønskede Energitilsynets udtalelse om, hvorvidt elforsyningens restgæld over for kommunen vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelser kunne forrentes med 3 pct. p.a. og hvorvidt øvrige mellemværender med el-, fjernvarme- og bygasforsyningsvirksomhederne kunne forrentes med en rente, som på budgettidspunktet var fastsat til 7 pct. p.a., men med efterfølgende regulering når den faktiske rente for året var kendt på den underliggende obligation.

I henhold til § 2, stk. 1, i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1176 af 15. december 2000 om kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder, skal Københavns Kommunes gæld til og tilgodehavender hos de kommunale forsyningsvirksomheder dvs. den kommunale fjernvarmeforsyningsvirksomhed og den kommunale bygasforsyningsvirksomhed, forrentes med en årlig rente svarende til markedsrenten.

En faktisk forrentningsprocent på niveauet 7 for år 2003 måtte anses for at være højere end den rente, som forsyningsvirksomhederne ville kunne opnå ved ekstern långivning på markedsvilkår.

Morten Broberg påpegede, at kommunen fastsætter renten på budgettidspunktet på grundlag af Finansministeriets skøn over renten på en 30-årig realkreditobligation. Denne rente var i budgettet fastsat til 7 pct., men renten vil i regnskabet for 2003 blive fastsat til den faktiske rente for en 30-årig realkreditobligation i 2003.

På budgetteringstidspunktet er den faktiske rente for en 30-årig realkreditobligation anslået til netop 7 pct. Og denne forrentningsprocent er derfor lagt til grund ved Københavns kommunes budgettering.

Det var Energitilsynets opfattelse, at en virksomhed med samme kreditværdighed som den kommunale fjernvarmeforsyning i Københavns Kommune ville kunne finansiere deres investeringer til en væsentligt lavere rente end den, som var oplyst i sagen. Dette uanset om der ville ske en efterregulering af den budgetterede rente, når året var gået.

Energitilsynet vedtog at meddele Københavns Kommune:

  • at Energitilsynet i henhold til § 41 i bekendtgørelse nr. 944 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder m.v. ikke har indvendinger imod, at der i Københavns Energis og KE Transmissions omkostninger til ydelser til afvikling af gæld vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelser overfor Københavns Kommune indgår en forrentning af restgælden på tjenestemandspensionsforpligtelserne på 3 pct. p.a. i år 2003,
  • at Energitilsynet ikke tager stilling til på hvilken måde virksomheder omfattet af bekendtgørelse nr. 944 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder finansierer deres aktiviteter, men at Energitilsynet med den anvendte maksimale forrentningsprocent på 7 til forrentning af egenkapital i fastsættelsen af foreløbige indtægtsrammer for år 2003 forudsætter en lavere låneomkostning ved fremmedfinansiering,
  • at Energitilsynet i henhold til varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, finder, at udlægget primo år 2002, som ifølge Københavns Kommunes oplysninger i det væsentligste vedrører investeringer i fjernvarmeforsyningsnettet, afvikles som et egentligt finansielt mellemværende på samme vilkår som gældende for eksterne lån til en rente, som i overensstemmelse med Energitilsynets opfattelse af renteniveauet på eksterne lån er væsentligt lavere end den af Københavns Kommune anvendte rentestørrelse på 7 pct. p.a. i kommunens budget for år 2003.


ad punkt 7: Midtjyske Net A.m.b.a. - udskillelse af 60 kV nettene

Midtjyske Net A.m.b.a. er et regionalt transmissionsselskab, der ejer 60 kV-nettene og 150 kV-nettene i lokalområdet. Selskabet ønsker at afvikle 60 kV-nettene og etablere direkte ejendomsret for selskabets andelshavere (10 lokale netselskaber) til den del af nettet, der er beliggende inden for den enkelte andelshavers forsyningsområde.

Den enkelte andelshavers ejerandel af Midtjyske Net A.m.b.a. afspejler dennes energiaftag. Energiaftaget har kun i begrænset omfang sammenhæng med områdeandelen (værdiandelen) af nettet.

Afviklingen (likvidationen) forudsættes foretaget på den måde, at Midtjyske Net først udskiller 60 kV-nettene i et selvstændigt selskab. Til de enkelte andelshavere sælges herefter de 60 kV-net, der er beliggende inden for den enkelte andelshavers forsyningsområde. 60 kV-selskabet vil herefter blive opløst og likvidationsprovenuet vil blive udloddet til de enkelte andelshavere i forhold til deres ejerandel i Midtjyske Net.

Andelshavere, der overtager større net end deres ejerandel i andelsselskabet, skal betale for dette yderligere net til de øvrige andelshavere. På baggrund af, at der i Midtjyske Net A.m.b.a. (før eventuel udskillelse) er en solidarisk omkostningsfordeling (alle betaler samme kWh-betaling), havde parterne vedtaget en kompensationsordning, der medfører, at efter udskillelsen af nettet, kompenseres de andelshavere, der har betalt for at overtage større net end deres ejerandel. Kompensationsbetalingen afspejler den fordel, disse andelshavere tidligere havde ved at have mindre drifts- og vedligeholdelsesomkostninger mv. som følge af den solidariske omkostningsfordeling.

To mindre andelshavere er imod en sådan kompensationsmodel.

For så vidt angår opdelingen af net, har Energistyrelsen tidligere behandlet dette spørgsmål i forbindelse med overdragelse af net i 60 kV Sydøstjylland A.m.b.a. (SØJ).

Energistyrelsen, der giver bevilling til transmissionsvirksomhed og netvirksomhed havde meddelt SØJ, at det ville være nødvendigt, at de selskaber, som erhverver en del af SØJ, overtager den relevante del af SØJ's ansøgning om bevilling til at drive transmissionsvirksomhed. 60 kV nettet vil i visse tilfælde, og særligt under hensyn til nettets anvendelse kunne betragtes som et distributionsnet. Hovedregelen er, at bevilling til netvirksomhed og transmissionsvirksomhed ikke kan gives til samme virksomhed. Energistyrelsen har samtidig påpeget, at køb og salg skal ske på markedsvilkår.

Såfremt netaktiver overdrages til den værdi, hvortil de kan opgøres efter bekendtgørelse nr. 944 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder - idet følgende benævnt indtægtsrammebekendtgørelsen, må kravet om overdragelse til markedsvilkår anses for opfyldt.

Elforsyningsloven og indtægtsrammebekendtgørelsen indeholder ikke bestemmelser, hvorefter der ved opdeling med virkning for indtægtsrammer kan indregnes omkostninger i de enkelte virksomheder ud over omkostningsarterne nævnt i elforsyningslovens § 70, stk. 1, jfr. § 69, stk. 1, og indtægtsrammebekendtgørelsens § 21.

Af § 23 i indtægtsrammebekendtgørelsen fremgår, at hvis en virksomhed opdeles efter den 1. januar 2000, opgøres omkostningerne efter § 21, stk. 1, nr. 1, for de enkelte virksomheder på grundlag af den del af 2000- regnskabet, som kan henføres til de enkelte, udskilte virksomheder.

Energitilsynet vedtog at meddele Midtjyske Net A.m.b.a og Viby Net

  • at Energitilsynet for sit vedkommende ikke har bemærkninger til den påtænkte opdeling af Midtjyske Nets 60 kV-net, såfremt de enkelte andelshavere overtager deres del af nettet til en værdi, der er opgjort på grundlag af bestemmelserne i indtægtsrammebekendtgørelsen (Bek. nr. 944 af 29. oktober 2001 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder), jfr. især §§ 7 og 51.
  • at Energitilsynet finder, at den påtænkte kompensationsbetaling ikke vil være en indregningsberettiget omkostning ved netselskabernes prisfastsættelse i henhold til elforsyningslovens § 70, stk. 1, jfr. § 69, stk. 1, og indtægtsrammebekendtgørelsens § 21.
  • at Energitilsynet ligeledes finder at kompensationsbetalinger ikke kan ske i form af kapitaloverførsel af den i selskaberne bundne egenkapital, jfr. elforsyningslovens § 46, stk. 4.
  • at Energitilsynet gør opmærksom på, at indtægtsrammerne for de enkelte opdelte virksomheder vil skulle fastsættes i overensstemmelse med indtægtsrammebekendtgørelsens § 13, jfr. § 23, således at summen af indtægtsrammerne for de opdelte selskaber ikke vil kunne overstige rammen for det nuværende 60 kV-net.
  • at det falder uden for Energitilsynets kompetence at tage stilling til de rejste spørgsmål om fortolkning af vedtægterne i Midtjyske Net A.m.b.a.


ad punkt 8: Indregning af meromkostning som følge af kapitaltab i Elgas' forsyningspligtpriser for 2001

I forbindelse med efterreguleringen af de forsyningspligtige elselskabers overskud for 2001, jf. elforsyningslovens § 72, stk. 1, havde et enkelt forsyningspligtselskab med for høje priser Elgas a.m.b.a., der er forsyningspligtselskab for netselskaberne Nyborg Elnet A/S, LEF Net A/S, Fåborg Elforsyning A/S Forsyningsvirksomhederne og Odense Elforsyning Net A/S fremført, at selskabet samlet set burde kompenseres med 0,7 øre/kWh ved effektivitetsvurderingen på baggrund af referenceprismodellen. Kompensationen svarede til en individuel referencepris for Elgas, der er 0,7 øre/kWh højere end den generelle referencepris.

Elgas havde i 2001 haft en gennemsnitlig salgspris på 20,1 øre/kWh, hvilket er 1,0 øre/kWh højere end referenceprisen for Vestdanmark på 19,1 øre/kWh.

Elgas begrundede for det første de højere priser med en anderledes lastprofil hos selskabet, der gør det dyrere for selskabet at indkøbe elektricitet. Selskabet opgjorde meromkostningen til profil til 0,2 øre/kWh.

Endvidere havde Elgas i 2001 udgiftført et tab på 1.853.296 kr., som selskabet havde til gode hos elhandelsselskabet Enron i form af elleverancer for november og december måned 2001. Tabet svarede til 0,5øre/kWh ved en omsat mængde på 366.114 MWh i 2001.

Formanden fremførte, at selskaber der kontraherede med Enron i 2001 måtte formodes at have været i god tro.

Preben Schou var enig heri, men påpegede at afgørelsen i den foreliggende sag ikke satte nogen grænse for hvor store og hvilken type tab forsyningspligtselskaberne kunne indregne i priserne.

Morten Broberg fandt det ønskeligt, at Energitilsynet i afgørelsen gjorde det klart, at man havde tillagt det betydelig vægt, at Elgas måtte antages at have været i god tro, da selskabet indgik kontrakt med Enron.

Energitilsynet vurderede, at Elgas' handelsstrategi retfærdiggjorde en dyrere elindkøbsomkostning end forudsat i referenceprisen. Baggrunden for Energtilsynet vurdering var en udregning af Elgas' markedsbaserede elindkøbsomkostninger på basis af priserne på den nordiske elhandelsbørs, Nordpool, jf. Tilsynets beslutning under pkt. 5 på mødet den 17. juni 2002.

Endvidere vurderede Energitilsynet, at Enron indtil konkursen i november 2001 var en veletableret aktør med betydelig finansiel styrke og mangeårig erfaring. Enron havde således opbygget aktiviteter i 40 lande med tilsammen 21.000 ansatte og en omsætning på 101 mia. dollars i 2001. Energitilsynet vurderede følgelig, at selskaber der handlede med Enron var i god tro indtil december eller tidligst oktober 2001.

Energitilsynet vedtog på baggrund heraf at meddele Elgas a.m.b.a.:

  • at Energitilsynet har vedtaget ved effektivitetsvurderingen af Elgas at kompensere selskabet for forhøjede elindkøbsomkostninger på 0,7 øre/kWh
  • at Energitilsynet har vedtaget ved effektivitetsvurderingen af Elgas at kompensere selskabet for kapitaltabet på 1.853.296 kr. på elhandelsselskabet Enron svarende til 0,5 øre/kWh.
  • at Energitilsynet på baggrund af kompensationen har vedtaget at godkende Elgas' regnskab for 2001.


ad punkt 9: Eltra a.m.b.a. og Energi Fyn Net A/S - betingelser for ikrafttrædelse af nettoafregning af egenproduktion på Assens Sukkerfabrik

Danisco Sugar A/S havde klaget til Energitilsynet over, at Energi Fyn Net A/S med henvisning til Eltra havde afvist at imødekomme Danisco Sugars ønske af 2. november 2000 om at få Assens Sukkerfabrik afregnet for miljøvenlig elektricitet efter nye regler med virkning fra den 1. oktober 2000.

Afvisningen skete ved Energi Fyn Nets skrivelse af 27. november 2000 om, at Assens Sukkerfabrik først kunne blive afregnet for miljøvenlig elektricitet efter de nye regler fra den 1. januar 2001.

Sagen drejede sig om tilmeldingsfrister m.v. fastsat af Eltra i forbindelse med ikrafttrædelsen den 1. oktober 2000 af bekendtgørelse nr. 814 af 28. august 2000 om ændring af bekendtgørelse om adgang til elforsyningsnettet.

Bekendtgørelse nr. 814 indsatte efter stk. 2, i § 24 i bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998 om adgang til elforsyningsnettet m.v., nyt stk. 3, 4, og 5, om egenproducenters aftagepligt for miljøvenlig elektricitet.

Med ikrafttrædelsen den 1. november 2000 af lov nr. 448 af 31. maj 2000 om ændring af lov om elforsyning, blev der i elforsyningsloven indført tilsvarende regler som i bekendtgørelse nr. 814.

Tilsynets medlemmer fandt, at det havde været formålstjenligt, om sagens parter selv havde fundet en forhandlingsløsning vedrørende spørgsmålet om afregningen af egenproduktionen på Assens Sukkerfabrik, og at det måtte forventes, at parterne efter, at Energitilsynet havde truffet afgørelse i sagen var i stand til selv at finde en løsning på eventuelle udestående problemer. I modsat fald ville Energitilsynet udstede pålæg i sagen.

Energitilsynet vedtog at meddele Eltra a.m.b.a. og Energi Fyn Net A/S og Danisco Sukkerfabrik

  • at Energitilsynet finder det urimeligt, at Eltra tilsidesatte Danisco Sugars anmodning om at få Assens Sukkerfabrik afregnet for miljøvenlig elektricitet pr. 1. oktober 2000 efter den ved bekendtgørelse nr. 814 indsatte § 24, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998 om adgang til elforsyningsnettet m.v., jf. elforsyningslovens § 77, stk. 1.


ad punkt 10: Middelfart Fjernvarme - spørgsmål vedrørende ekstern revisorundersøgelse jf. varmeforsyningslovens § 20

En forbruger under Middelfart Fjernvarme havde henvendt sig til Energitilsynet med spørgsmål om, hvorvidt omkostningerne til en revisorundersøgelse, der skal udrede i hvilket omfang den tidligere direktør og den tidligere bestyrelsesformand uretmæssigt har brugt af varmeværkets midler kunne anses for en indregningsberettiget omkostning i henhold til varmeforsyningslovens § 20, stk. 1.

Endvidere ønskede klageren Tilsynets stillingtagen til, hvorvidt en aftale mellem den tidligere direktør og den tidligere bestyrelsesformand om, at en tilslutningsafgift for en restaurant kunne erlægges i form af restaurationsbesøg for bestyrelsen var i strid med varmeværkets vedtægter, og om den manglende tilslutningsafgift kunne betragtes som en indregningsberettiget omkostning.

På et møde med Told-og Skat den 7. oktober 2002 blev den nuværende bestyrelse i I/S Middelfart Fjernvarme gjort opmærksom på nogle økonomiske uregelmæssigheder vedrørende dispositioner foretaget af den tidligere direktør i fjernvarmeværket og den tidligere bestyrelsesformand.

Told-og Skat fremførte, at der var tale om uregelmæssigheder i et omfang, der krævede en nærmere undersøgelse. Told-og Skat havde ikke undersøgt omfanget af uregelmæssighederne til bunds, men overlod til den nuværende bestyrelse at træffe beslutning om iværksættelse af og omfanget af en eventuel undersøgelse.

Efter råd fra Danske Fjernvarmeværkers Forening besluttede bestyrelsen efter mødet med Told - og Skat, at der burde foretages en undersøgelse med henblik på at afdække omfanget af uregelmæssighederne. Gennem undersøgelsen ønskede bestyrelsen endvidere at få klarlagt, i hvilket omfang I/S Middelfart Fjernvarme kan kræve beløb tilbagebetalt af den tidligere direktør og den tidligere bestyrelsesformand og i hvilket omfang, de økonomiske uregelmæssigheder har karakter af forhold, der kan anses for overtrædelser af straffeloven.

Bestyrelsen oplyste, at revisorfirmaet Deloitte & Touche var antaget til at foretage undersøgelsen, og at revisorfirmaet havde anslået, at honoraret for undersøgelsen maksimalt vil beløbe sig til 80.000 kr.

Energitilsynet vedtog, at meddele klageren, at udgifterne til en ekstern revisorundersøgelse må anses for en indregningsberettiget omkostning i henhold til varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, idet det er oplyst, at formålet med undersøgelsen er at fastlægge dels, om der er beløb I/S Middelfart Fjernvarme vil kunne kræve tilbagebetalt og disse beløbs størrelse, dels at få afklaret, om der foreligger forhold, som må vurderes som besvigelse.

Energitilsynet vedtog endvidere at meddele klageren, at såfremt den tidligere direktør og den tidligere bestyrelsesformand har indgået aftale om, at et tilslutningsbidrag for en restaurant helt eller delvis kunne erlægges i form af betaling for restaurationsbesøg for bestyrelsen, er dette ikke foreneligt med varmeforsyningslovens bestemmelser især reglerne i § 21 og i 23b om anmeldelse af tariffer og om gennemsigtighed med tariffer m.v. Det ligger udenfor Energitilsynets kompetence at tage stilling til om den tidligere direktør og den tidligere bestyrelsesformand ved indgåelsen af en sådan aftale har handlet i strid med anden lovgivning eller med varmeværkets vedtægter.


ad punkt 11: Møde i Madrid-Forum den 30. - 31. oktober 2002

I et af sekretariatet udarbejdet notat orienteredes om det sjette møde i The European Gas Regulatory Forum, det såkaldte Madrid - Forum den 30. og 31. oktober 2002.


ad punkt 12: Eventuelt

Formanden erindrede om, at næste Energitilsynsmøde er den 16. december 2002.

Mødet afsluttet kl. 12.00.

Bilag : Udarbejdet til møde nr. 33 - Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO