Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets møde den 23. september 2002


1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 NESANET - klage fra forbruger over forhøjelse af netbetaling og elafgift
Energitilsynets sekretariat havde den 18. juni 2002 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger havde klaget til Energitilsynet over NESANET's forhøjelse af netbetaling samt en stigning i elafgiften.

Klageren anså det for misbrug af selskabets monopolstilling, at selskabet i løbet af et enkelt kvartal havde forhøjet netbetalingen med knap 20%. Klageren mente desuden, at selskabet havde brudt regeringens skatte- og afgiftsstop ved at forhøje elafgiften med 3% i samme kvartal.

NESANET oplyste, at stigningen i netbetalingen skyldtes en stigning i Elkraft Systems tariffer, og at elafgiften var steget på baggrund af en for flere år siden vedtaget afgiftsstigning (Pinsepakken), og at sådanne vedtagne afgiftsstigninger ifølge regeringen ikke er omfattet af afgiftsstoppet.

Sekretariatet meddelte klageren, at NESANET selv fastsætter sine tariffer inden for selskabets indtægtsramme, og at selskabets prisstigning ikke var i strid med Bekendtgørelse nr. 944 af 29. oktober 2001 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder, så længe selskabets indtægtsramme ikke overskrides.

Sekretariatet oplyste endvidere, at afgiftsstigningen blev vedtaget under den forgående regering, og at bedømmelse af spørgsmål i henhold til skattelovgivningen ligger udenfor Energitilsynets kompetenceområde.

På denne baggrund havde sekretariatet ikke fundet NESANET's forhøjelse af netbetalingen for urimelig, jf. elforsyningslovens §77, stk. 1, jf. §6, stk. 3.

Sekretariatets afgørelse af 18. juni 2002 var af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.2 NESA - klage fra forbruger over krav om depositum
Energitilsynets sekretariat havde den 24. juli 2002 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger havde klaget til Energitilsynet over NESA's krav om indbetaling af depositum.

Klageren havde oplyst, at han siden 1976 havde været elvarmekunde hos selskabet, uden at selskabet nogensinde havde lidt tab. Klageren oplyste, at han altid havde betalt sine elregninger med rimelige regelmæssige intervaller.

NESA oplyste, at kunden over en meget lang periode havde udvist et meget uregelmæssigt betalingsforløb, at kunden ofte kun delvis indbetaler det skyldige beløb til selskabet, og at kunden i flere år havde haft en udestående saldo på mellem to og fire måneders betaling til trods for, at kunden er på månedsregning.

Det fremgik af sagen, at selskabet i løbet af 2001 havde sendt 18 betalingserindringer til kunden, og at betalingsforløbet forud for denne periode havde været tilsvarende ustabilt.

Sekretariatet meddelte klageren, at Energitilsynet på denne baggrund ikke fandt det af selskabet stillede krav om depositum urimeligt, jf. elforsyningslovens §77, stk. 1, jf. §6, stk. 3.

Sekretariatets afgørelse af 24. juli 2002 var af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.3 Nykøbing Falster kommune - klage fra forbruger over krav om betaling på tidligere forbrugsadresse
Energitilsynets sekretariat havde den 3. juli 2002 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger havde klaget til Energitilsynet over Nykøbing F. Kommune.

Forbrugerens klage vedrørte det forhold, at forbrugeren af Nykøbing Falster Kommune i 2002 var blevet stillet overfor krav om betaling for elforbrug på sin tidligere adresse, uanset at han var fraflyttet denne i slutningen af februar 1998. Forbrugeren var den 1. marts 1998 blevet tilmeldt folkeregistret i Thisted. Hans fraflytning var meddelt Folkeregistret. Forbrugeren havde imidlertid ikke meldt flytning til elselskabet, som først blev opmærksom på flytningen, da forsyningen den 26. maj 1998 skulle afbrydes på grund af restance. Elselskabet havde herefter været uvidende om, hvor forbrugeren opholdt sig indtil selskabet i 2002 modtog meddelelse fra Thisted Kommune om, at forbrugeren var flyttet hertil.

Elselskabet henholdt sig til, at i henhold selskabets leveringsbetingelser hæfter forbrugere for betaling af elforbrug, indtil der er indgivet flytteanmeldelse til elselskabet.

Sekretariatet fandt, at det i medfør af elforsyningslovens §77, stk. 1, jf. §6, stk. 3, måtte anses for urimeligt, at elselskabet krævede forbrugeren for elforbrug for en periode, hvor det kunne dokumenteres, at han ikke havde boet på adressen, og at der af selskabet burde foretages en fordeling af forbruget mellem klageren og den nye forbruger på adressen med udgangspunkt i den dato, hvor forbrugeren havde meddelt flytning til Folkeregistret.

Sekretariatets afgørelse af 3. juli 2002 var af elforsyningen blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.4 NESA - klage fra forbruger over efterregning
Energitilsynets sekretariat havde den 25. juli 2002 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger havde klaget over en efterregning fra NESA efter en årsaflæsning i juni 2001 på 58.170 kr.

Forbrugeren fandt, at det var umuligt, at hun kunne have forbrugt en mængde strøm, der svarede til efteregningen.

Af NESA´s redegørelse i sagen fremgik, at selskabet ikke havde modtaget selvaflæsning fra klageren i 1999 og 2000, og at forbruget derfor var blevet ansat skønsmæssigt. I denne skønsmæssige ansættelse var der ikke taget hensyn til, at forbrugsadressen - der hos selskabet var registreret som sommerhus - anvendes til helårsbolig, og at boligen er elopvarmet, da NESA havde været uvidende om disse forhold. I henhold til det af NESA oplyste svarede forbruget i perioden 1999-2001 til, hvad der kunne forventes, når et uisoleret sommerhus havde været anvendt som elopvarmet helårsbolig i en periode på tre år.

Energitilsynet meddelte på denne baggrund klageren, at Energitilsynet ikke kunne rette indvendinger imod NESA´s fremgangsmåde ved inddrivelse af restancen, jf. elforsyningslovens §77, stk. 1, jf. §6, stk. 3. Endvidere redegjorde sekretariatet for Tilsynet kompetenceområde i henhold til elforsyningsloven og henviste til at Tilsynet ikke kunne gå ind i en bedømmelse af, om forbruget havde svaret til antallet af elforbrugende apparater og antallet af personer i husstanden, og til om eventuelle fejl ved installationerne kunne have påvirket forbruget. Dette ville indebære en bevisbedømmelse, som må henvises til domstolene.

Sekretariatets afgørelse af 25. juli 2002 var af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1 Vestjyske Net A/S - fastsættelse af individuelle effektivitetskrav
Energiklagenævnet havde den 4. september 2002 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 4. december 2001.

Vestjyske Net A/S indbragte ved brev af 14. december 2001 de af Energitilsynet fastsatte individuelle effektivitetskrav for Energiklagenævnet . Selskabet havde fået individuelle krav på hhv. 1% og 2,5% i årene 2002 og 2003.

Energitilsynet havde i en redegørelse af 25. marts 2002 kommenteret klagen og redegjort for sagens faktiske og retlige omstændigheder. Klageren havde herefter afgivet sine bemærkninger hertil.

Energitilsynets afgørelse af 4. december 2001 om fastsættelse af individuelle effektivitetskrav i elnetselskaberne stadfæstedes for så vidt angår de for Vestjyske Net A/S, Herning fastsatte krav for årene 2002 og 2003.

Energiklagenævnets afgørelse er truffet i henhold til § 89, stk. 1 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 28. august 2001 med senere ændringer. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Energiklagenævnet konstaterede, at målsætningen for den regulering ved individuelt fastsatte rammer, som udgør en del af indtægtsrammereguleringen, er at bringe virksomhederne op på en effektivitet svarende til 80% af "bedste praksis". Effektiviseringspotentialet vurderes separat på driftsudgifterne og på afskrivningerne hhv. for net- og transmissionsvirksomheder på respektiv lav- og højspændingsdelen af en kombineret virksomhed.

Nævnet konstaterede endvidere, at på et tidligt stadium af systemets udformning blev 80%-grænsen beskrevet som en korrektionsfaktor for model- og datausikkerhed i forhold til bedste praksis, defineret som den virksomhed, der har det laveste indeks for omkostninger til drift- og administration. Senere som et "loft" for hvor langt virksomhederne skal nå op i effektivitet set i forhold til bedste praksis, defineret som det dårligste omkostningsindeks hos de 3, 5 og 9 transmissions- og distributionsvirksomheder samt transformerforeninger, der udgør bedste praksis. Den sluttelige vedtagne definition bygger på 75%-fraktilen hos distributionsvirksomhederne og transformerforeningerne og 85%-fraktilen hos transmissionsvirksomhederne.

Medens effektiviseringspotentialet/-kravene, som anført beror på særskilte (del)beregninger under anvendelse af de særlige lofter på 20% respektiv 3% for drift og afskrivningerne, udgør det forpligtende - samlede - individuelle effektiviseringskrav summen af delkravene som nærmere beskrevet i vejledningens afsnit G og med anvendelse af loftet herfor på 14% af omkostningsrammen.

Der sås herefter ikke som anført af klager, at være modstrid mellem effektivitetsmålet på 80% og beregningen af det individuelle effektivitetskrav. Den anvendte fremgangsmåde fremgår af vejledningen og fremgik af udkastene til denne, som i tilblivelsesfasen blev fordelt til branchen. Derimod måtte Energiklagenævnet finde det ønskeligt, at det i vejledningen fremhæves tydeligere, at effektivitetsmålsætningen eller -loftet på 80% ikke er en samlet målsætning, men et mål for drift hhv. afskrivningerne for hver virksomhedstype for sig. Ligeledes ville det være ønskeligt at understrege, at beregningen af samlet effektivitet (benchmark) for transmissions- respektiv distributionsvirksomhederne alene tjener statistiske formål. Den af klager påberåbte epostmeddelelse af 14. november 2001 fra tilsynets sekretariat bekræfter ønskeligheden af den sidstnævnte præcisering

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.1 i "Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat" til Energitilsynets møde den 21. januar 2002.

2.2 Københavns Energi - hæftelse for en forpagters elregning
Energiklagenævnet havde den 9. september 2002 stadfæstet en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat den 2. august 2001.

Sagen vedrørte en klage over Københavns Energis opkrævning af betaling for elforbrug i klagerens pizzaforretning for perioden 17. april til 31. december 1997, hvor forretningen i følge det af klageren oplyste havde været bortforpagtet.

Energitilsynets sekretariat havde ikke fundet, at den fremgangsmåde som Københavns Energi havde anvendt i forbindelse med opkrævning af betaling for elforbruget, kunne anses for urimelig, jf. elforsyningslovens § 77, stk. 3, jf. § 6, stk. 1.

Energiklagenævnet anførte, at klageren blev tilmeldt elværket som forbruger den 17. april 1997, og at den tidligere ejer, som ifølge det af klageren oplyste i perioden frem til 31. december 1997 skulle have forpagtet forretningen, samtidig var blevet frameldt som forbruger.

Endvidere fandt nævnet ikke, at klageren havde dokumenteret, at det omhandlede pizzeria havde været bortforpagtet i den pågældende periode.

Endelig fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere, at Energitilsynets sekretariat havde afvist at tage stilling til spørgsmålet, hvorvidt, der var begået falsk i forbindelse med, at klageren blev tilmeldt som forbruger den 17. april 1997, idet denne vurdering efter nævnets opfattelse har karakter af en bevisbedømmelse, som kun kan finde sted ved domstolene.

Sekretariatets afgørelse er tidligere omtalt under punkt 3.4 i "Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat (a)" og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.6 i "Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat (c)". I begge tilfælde meddelelser udsendt til Energitilsynets møde den 29. oktober 2001.


3. Formandsafgørelser

Der var ikke i perioden af Energitilsynets formand truffet afgørelser i medfør af § 2, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

Ingen sager at referere.


5. Høringssvar

5.1 Høring af bekendtgørelse om prislofter for ydelser fra affaldsforbrændingsanlæg
Energistyrelsen havde den 9. juli 2002 bedt Energitilsynets sekretariat om bemærkninger til et udkast til bekendtgørelse om prislofter for ydelser fra affaldsforbrændingsanlæg.

Energitilsynet og tidligere Gas- og Varmeprisudvalget havde hidtil anlagt substitutionsprissynspunkter ved vurdering af affaldsforbrændingsanlæggenes priser. Praksis var stadfæstet af ankenævnet/klagenævnet. Ved anvendelsen af substitutionsprincippet var det lagt til grund, at der skulle foreligge en faktisk substitutionsmulighed.

Ved ændringen af varmeforsyningsloven (med lov nr. 451 af 31. maj 2000) var det gennem bestemmelsen i § 20, stk. 4, tilsigtet at ændre denne retstilstand, således at der ved vurderingen af priser fra affaldsforbrændingsanlæg kunne tages udgangspunkt i en hypotetisk substitutionsmulighed. Energistyrelsens udkast til bekendtgørelse fastlægger de nærmere regler for, hvordan dette kan ske.

I udkastet til regler opstilles en model baseret på, hvilket brændsel der fortrænges, anlæggets producerede varmemængde og geografiske placering. Herefter beregnes, hvordan prisen ville være, hvis der ikke havde været et affaldsforbrændingsanlæg, men varmen i stedet blev leveret fra et hypotetisk værk etableret i overensstemmelse med de energipolitiske retningslinier. Beregningerne af de konkrete prislofter - for hvert enkelt affaldsvarmeværk - baseres på de data, som de varmeproducerende værker hvert år indberetter til Tilsynet efter bestemmelserne i lovens § 22, stk. 1.

I høringssvaret havde sekretariatet peget på, at der ikke var noget til hinder for, at Energitilsynet i lighed med tidligere kunne opbygge en praksis med udgangspunkt i den ny § 20, stk. 4, og lovbemærkningerne hertil. Dette kunne ske uden, at der i bekendtgørelsesform fastsattes regler herom.

For så vidt angik udkastet havde sekretariatet som det overordnede problem anført, at det fornødne datagrundlag ikke for øjeblikket var til stede. Sekretariatet pegede på, at det indberettede materiale afspejler, at værkerne havde en meget forskellig størrelse og organisation, som førte til forskelle i regnskabsår, regnskabsprincipper, specifikationer mv.

Bemyndigelsen i varmeforsyningslovens § 22, stk. 2, for ministeren til at fastsætte regler om de varmeproducerende anlægs regnskabsføring og budgettering er ikke udnyttet. Der var således ikke skabt det fornødne regnskabsmæssige grundlag i form af samme kontoplan, regnskabsår og revisionsinstruks.

Herudover havde sekretariatet anført, at tilvejebringelsen af det fornødne datagrundlag ville være meget ressourcekrævende og økonomisk belastende især for de mindre og mellemstore varmeværker mv.

Endelig pegede sekretariatet på, at en række af bekendtgørelsens bestemmelser burde bearbejdes yderligere for at kunne danne grundlag for en ændring af praksis. Bemærkningerne tilsigtede især, at der blev foretaget præcisering af, hvilke udgifter der skulle indgå i beregningerne, fx vedrørende anlæggets alder, vedligeholdelse og afskrivningsprofil.


6. Andre forhold

6.1 Statistik over udviklingen i elpriser
Energitilsynets sekretariat vil månedlig udarbejde en statistik, der viser udviklingen i elpriserne. Statistikken vil løbende blive offentliggjort på Energitilsynets hjemmeside.

Statistikken viser elprisens elementer for forskellige forbrugerstørrelser i september 2002. Statistikken viser også udviklingen i nettoprisen (eksklusive afgifter og moms) for elektricitet fra april til september måned. Endelig fremgår udviklingen i el på markedsvilkår fra april til september måned.

En redegørelse for den historiske udvikling i elprisen fra slutningen af 1980'erne frem til i dag er under udarbejdelse og forventedes forelagt Energitilsynet i løbet af efteråret 2002.

6.2 Marked 2003
Energitilsynets sekretariat er repræsenteret i Styregruppen for Marked 2003, der forbereder det frie elvalg, der efter elforsyningslovens § 7, stk. 1, 4) omfatter alle elforbrugere fra 1. januar 2003.

Styregruppen har besluttet at anvende adressen www.fritelvalg.dk til projektets informationskampagne.

Oprindelig havde Styregruppen ønsket at anvende adressen www.elvalg.dk, som ELFOR har rettigheden til, og som ELFOR i samarbejde med Forbrugerinformation allerede anvender som hjemmeside. Det er også denne webside, der formentlig vil fremgå af den folder, som netselskaberne vil udsende. ELFOR har imidlertid ikke ønsket at afgive denne adresse.

Da det havde været afgørende for Styregruppen, at der ikke forekommer eventuel ikke-neutral information på projektets hjemmeside, oprettes således to hjemmesider om det frie forbrugervalg fra årsskiftet - et i ELFORs (netselskabernes) regi og et i Marked 2003 (systemansvarets) regi.

I Styregruppen var sekretariatet blevet orienteret om, at der i dag foregår et større arbejde som skal sikre, at også mindre netselskaber (transformerforeninger med bevilling) kan opfylde de krav, som systemansvaret allerede har udmeldt for at sikre det frie forbrugervalg fra den 1. januar 2003.

I Vestdanmark (Eltras område) eksisterer der i dag omtrent 50 transformerforeninger, mens der i Østdanmark (Elkraft Systems område) ikke findes transformerforeninger.

Eltra havde i brev til transformerforeningerne henvist til bevillinghaveres pligt til at måle elektricitet som tilføres netselskabets net. Målingerne skal foregå på kvartersbasis og skal i elektronisk standard kommunikeres til systemansvaret. Netselskaberne skal i den forbindelse efterleve systemansvarets forskrifter for målinger og afregning m.v.

Såfremt transformerforeninger ikke etablerer de fornødne målere og foretager de fornødne målinger, skal foreningerne indgå en aftale med det omkringliggende netselskab. Aftalen skal sikre, at foreningernes forpligtelser overfor systemansvaret kan håndhæves. Eltra har til brevet vedlagt en aftaleudkast vedr. overdragelse og varetagelse af forpligtelser forbundet med netselskabers lovbestemte måleansvar m.v.

Baggrunden herfor er, at implementeringstidsplanen tilsiger, at en netselskab skal kunne gennemføre elektronisk leverandørskift senest d. 18. november d.å., hvis netselskabet skal kunne tilgodese kundernes rettigheder, men allerede endnu tidligere skal transformerforeningernes status overfor Eltra være afklaret.

Mangelfuld registrering af fx transporter i et net kan indebære, at det omkringliggende netselskab heller ikke kan fungere som normal netselskab, hvilket kan afstedkomme erstatningskrav. Netselskabernes forpligtelser, service og administration stiller generelt betydelige krav til selskaberne. De bør bl.a. have et tilstrækkeligt uddannet personale til besvarelse af spørgsmål fra kunderne om det frie leverandørvalg.

Eltra havde udfærdiget en handlings- og nødplan til at sikre, at en overdragelse af ansvaret kan effektueres indenfor den tilbageværende ret beskedne tidsramme.

Eltra henviser til, at uanset om foreningerne ønsker at være et egentligt netselskab eller være dækket af det omkringliggende netselskab, skal forholdene være afklaret meget snart. I modsat fald ville Eltra i medfør af elforsyningslovens § 20, stk. 2 rette henvendelse til ministeren for at sikre, at Eltra - på foreningernes vegne og for omkostninger som pålægges dem - overtager løsningen af opgaverne forbundet med sikring af det frie leverandørskifte fra årsskiftet.

Samlet set forestod der fortsat en stor opgave for Marked 2003-projektet og især for systemansvaret med at få alle netselskaber, herunder en række transformerforeninger, til at være klar til det frie leverandørvalg fra årsskiftet.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO