Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Møde nr. 31


År 2002, den 23. september afholdt Energitilsynet møde. Mødet indledtes kl. 10.00. Mødet blev afholdt i Konkurrencestyrelsens lokaler, Nørregade 49, København K.

Til stede fra Energitilsynet var Hans Henrik H. Østergaard, Morten Broberg, Anders Larsen, Niels I. Meyer, Preben Schou og Birgitte Refn Wenzel. Uffe Bundgaard-Jørgensen deltog i mødet i sin egenskab af suppleant.

Til stede fra sekretariatet var Nils Jan Hansen, Jacob Schaumburg-Müller, Johan Piper og Marianne Larsson.


Dagsorden

1. Inhabilitet på møde nr. 31
2. Meddelelser fra Formanden
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat


Sager til beslutning

4. Forsyningsvirksomhederne Hvidovre Nord, - Syd og - Midt 
- omlægning til en mere kostægte fjernvarmetarif
5. Præstø Kraftvarmeværk - Præstø Kommunes salg af Præstø Kraftvarmeværk til Sydkraft samt klage fra Præstø Fjernvarme over procedure og vilkår for Sydkrafts køb samt klage over fjernvarmepriserne
6. Viby Net A/S og Brabrand Net A/S - ansøgninger om dispensation til forøgelse af indtægtsrammen
7. Dansk Energis rapport om fastlæggelse af teknologifaktorer ved værdiansættelse af den frit disponible egenkapital
8. Besvarelse af fornyet henvendelse fra Svend Auken m. fl. vedrørende Energitilsynets afgørelse af 27. februar 2002 om værdiansættelse af den frit disponible egenkapital i NESANET A/S
9.  Forslag til revideret forretningsorden for Energitilsynet


Notater til drøftelse/orientering

10. Regeringens oplæg Liberalisering af energimarkederne


Andet

11. Eventuelt


ad punkt 1: Inhabilitet på møde nr. 31

Der forelå ikke grundlag for at erklære noget medlem inhabil ved behandlingen af de sager, der var på mødets dagsorden.


ad punkt 2: Meddelelser fra Formanden

Formanden orienterede om, at der den 5. oktober 2002 ville blive afholdt et seminar om "Energiprisregulering" på Syddansk Universitet i Odense. Seminaret er en opfølgning af Bent Ole Gram Mortensens "Redegørelse om prisbestemmelser i energilovningen".


ad punkt 3: Meddelelser fra Energitilsynets sekretariatet

Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til mødereferatet.


ad punkt 4: Forsyningsvirksomhederne Hvidovre Nord, - Syd og - Midt - omlægning til en mere kostægte fjernvarmetarif

I skrivelse af 25. juni 2002 havde EBO Consult A/S som administrator for fjernvarmeforsyningerne Hvidovre Nord, Hvidovre Syd og Hvidovre Midt fremsendt et forslag til et nyt tarifsystem hos virksomhederne.

Sigtet med at foretage tarifomlægningen på nuværende tidspunkt var at undgå en vanskelig tariferingsmæssig situation, når Hvidovre Fjernvarmeselskab ændrer tarifsystem pr. 1. juni 2003. Hvidovre Nord, Hvidovre Syd og Hvidovre Midt køber fjernvarmen hos Hvidovre Fjernvarmeselskab. Ved det ændrde tariferingssystem fjerner Hvidovre Fjernvarmeselskab den hidtidige prisforskel mellem en fueloliebestemt og en gasoliebesteme fjernvarmepris. Hvidovre Fjernvarmeselskab forventes nedlagt i år 2004.

EBO Consult A/S anmodede Energitilsynet om at tage stilling til det foreslåede tarifsystem, som ud over en abonnementsbetaling, en fast betaling og en variabel betaling indeholdt en rabatordning og en overgangsordning. Den foreslåede overgangsordning indebar, at de tre fjernvarmeforsyningsvirksomheder i overgangsperioden ville mangle et provenu. Energitilsynet blev anmodet om at tage stilling til forslag om, at det manglende provenu i overgangsperioden blev finansieret gennem forsyningsvirksomhedernes egne kasser, herunder eventuelt ved brug af henlæggelser.

Energitilsynet vedtog at meddele EBO Consult A/S:

  • at Energitilsynet efter omstændighederne ikke har indvendinger imod, at Hvidovre Nord, Hvidovre Syd og Hvidovre Midt tager det foreslåede tarifsystem i brug for den resterende del af år 2002, selv om Hvidovre Fjernvarmeselskab først ændrer tarifsystem i år 2003,
  • at Energitilsynet på det foreliggende grundlag ikke har indvendinger imod, at de faste omkostninger ekskl. omkostninger i abonnementsbetalingen fuldt ud dækkes af en glidende fast betaling,
  • at Energitilsynet ikke vil kunne godkende den foreslåede ordning, som giver rabat i den faste betaling, fordi der ikke er tale om en egentlig rabatordning efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 5, men en ordning, som søger at videreføre prisforskellen mellem den fueloliebestemte varmepris og den gas-oliebestemte varmepris. Dersom indførelsen af det nye tarifsystem indebærer særlige ulemper, som ikke kan indeholdes i en overgangsordning for visse forbrugere, vil Energitilsynet konkret kunne bedømme, om der kan finde en kompensation sted ud over hvad der er indeholdt i overgangsordningen,
  • at Energitilsynet ikke har indvendinger imod den foreslåede overgangsordning, men at Energitilsynet ikke vil kunne godkende, at den med det manglende provenu eventuelt opståede underdækning i varmeregnskabet dækkes ved at indregne henlæggelser i varmeprisen, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 2. Da den foreslåede overgangsordning indebærer, at forbrugere omfattet af overgangsordningen senere dækker det manglende provenu, som udgør 1 til 2 pct. af den budgetterede årsomsætning, vil Energitilsynet efter omstændighederne kunne godkende, at eventuel underdækning overføres til indregning i det følgende års varmepris. Overgangsordningens likviditetsmæssige konsekvenser vil virksomhederne kunne regulere i deres beholdninger af likvide midler,
  • at Energitilsynet i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, ikke har yderligere bemærkninger til det foreslåede tarifsystem, men at Energitilsynet ikke er afskåret fra i konkrete tilfælde at tage stilling til, om tarifsystemet kan medføre urimelige virkninger for enkeltforbrugere.


Ad punkt 5: Præstø Kraftvarmeværk - Præstø Kommunes salg af Præstø Kraftvarmeværk til Sydkraft samt klage fra Præstø Fjernvarme over procedure og vilkår for Sydkrafts køb samt klage over fjernvarmepriserne.

Præstø Kommune, der ejer Præstø Kraftvarmeværk, og Sydkraft Danmark A/S havde indgået to betingede aftaler vedrørende køb/salg af Præstø Kraftvarmeværk. Der var tale om dels en betinget aftale om køb af det decentrale naturgasfyrede produktionsanlæg, dels en aftale om køb af transmissionsledningen, der forbinder produktionsanlægget med Præstø Fjernvarme a.m.b.a.'s distributionsnet.

Energitilsynet havde fra Præstø Fjernvarme modtaget forespørgsel om, hvorvidt salget af Præstø Kraftvarmeværk til Sydkraft Danmark A/S var omfattet af tilbuds- og forkøbsretsbestemmelserne i varmeforsyningslovens § 23f. Præstø Fjernvarme gjorde gældende, at det der blev solgt var én samlet enhed ejet af én juridisk person, nemlig et anlæg til såvel produktion som distribution af varme.

Præstø Fjernvarme gjorde endvidere gældende, at den mellem Sydkraft og Præstø Kommune aftalte købesum for kraftvarmeværket ikke havde noget med markedsprisen for værket at gøre, idet den aftalte pris var direkte relateret til de lån, kommunen havde optaget samt de lån, der fulgte med værket, da kommunen overtog det i 1990. Såfremt Præstø Fjernvarme ønskede at overtage værket i kraft af forkøbsretsbestemmelsen i § 23f i varmeforsyningsloven skulle der fastsættes en lavere markedspris, og Energitilsynet blev anmodet om at fastsætte denne markedspris.

Præstø Fjernvarme havde endelig rejst indsigelse mod den varmepris Præstø Kommune og Sydkraft Danmark A/S havde varslet og opkrævede for 2002.

Præstø Kommune havde i sagen fremsendt opgørelser af kommunens indskudskapital og nettoprovenu ved salget af henholdsvis det decentrale produktionsanlæg og transmissionsledningen.

Under sagen er indhentet udtalelse fra Energistyrelsen, hvoraf det fremgår, at forkøbsretten efter varmeforsyningslovens §23F alene omfatter transmissionsledninger og ikke selve produktionsanlægget.

Energitilsynet vedtog at meddele Præstø Kommune, Præstø Fjernvarme og Sydkraft Danmark A/S:

  • at forkøbsretten efter varmeforsyningslovens § 23f kun omfatter fremføringsanlæg, og derved alene Præstø Kraftvarmeværks transmissionsledning
  • at Energitilsynet i medfør af varmeforsyningslovens § 23e, stk. 5, og elforsyningslovens § 37, stk. 5, kan godkende de fremsendte opgørelser af indskudskapital og nettoprovenu ved salget af henholdsvis transmissionsledningen og produktionsanlægget
  • at Energitilsynet tager den aftalte købspris for Præstø Kraftvarmeværk til efterretning
  • at det ikke er urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at den samlede købspris i det foreliggende tilfælde som udgangspunkt gennem forrentning og afskrivning indregnes i Sydkraft Danmark A/S´ varmepriser i overensstemmelse med varmeforsyningslovens bestemmelser herom. En nærmere stillingtagen hertil må dog afvente selskabets prisanmeldelser
  • at Energitilsynet ikke finder, at den af Præstø Kommune fastsatte varmepris pr. 1. januar 2002 er urimelig eller i strid med bestemmelserne i §§ 20, 20a eller 20b, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.


ad punkt 6: Viby Net A/S og Brabrand Net A/S - ansøgninger om dispensation til forøgelse af indtægtsrammen.

Viby Net A/S og Brabrand Net A/S havde ansøgt Energitilsynet om forhøjelse af selskabernes omkostningsramme i henhold til § 38 i bekendtgørelse nr. 944 af 29. oktober 2001 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder mv.

Selskaberne begrundede ansøgningerne med, at en stor del af selskabernes kunder aflæses kollektivt og dermed er repræsenteret ved færre målere, end der er fysiske kunder. Selskaberne fandt, at som følge heraf er den korrektionsfaktor der gøres brug af overfor deres selskaber lavere end den burde være. I beregningen af selskabernes individuelle effektivitetskrav foretages en by-land korrektion, som tager højde for selskabernes kundetæthed og dermed øgede omkostninger ved at operere i byområder fremfor landområder. Kundetætheden beregnes ved at tage antallet af målere og dividere med summen af 0,4 kV kabler og 0,4 kV ledninger.

Selskaberne fandt, at anvendelsen af målere og ikke forbrugere i forbindelse med beregningen af korrektionsfaktoren stiller selskaberne væsentligt ringere end de øvrige netselskaber i forbindelse med den gennemførte benchmarking.

Imidlertid anførte selskaberne også, at det store antal kollektivt aflæste kunder har betydet driftsbesparelser i selskaberne, der er mindst lige så store som de skærpede krav, selskaberne stilles overfor i benchmarkingen i forhold til selskaber uden kollektiv aflæsning.

Energitilsynet vedtog at meddele Viby Net A/S og Brabrand Net A/S, at Energitilsynet finder, at selskaberne ikke stilles væsentligt ringere end andre selskaber og Tilsynet dermed ikke kan imødekomme ansøgningen om forhøjelse af omkostningsrammen, jf. § 38 i bekendtgørelse nr. 944 af 29. oktober 2001 om indtægtsrammer og åbningsbalancer.


ad punkt 7: Dansk Energis rapport om fastlæggelse af teknologifaktorer ved værdiansættelse af den frit disponible egenkapital

Energitilsynet besluttede på sit møde den 27. februar 2002, at der ved værdiansættelsen af den frit disponible egenkapital efter dokumentationsmetoden kan anvendes nedskrevne anskaffelsespriser eller alternativt nedskrevne genanskaffelsesværdier, hvis værdiansættelsen korrigeres for den teknologiske udvikling af aktiverne, regnet fra aktivernes anskaffelsestidspunkt frem til den 1. januar 1977.

I grundlaget for Tilsynets afgørelse på mødet den 27. februar 2002 indgik en redegørelse fra den af Økonomi -og Erhvervsministeren nedsatte arbejdsgruppe til afklaring af begreberne "indskudskapital" og "fri egenkapital" i elforsyningslovgvningen. Efter mødet den 27. februar 2002 anmodede denne arbejdsgruppe Dansk Energi om at afsøge mulighederne for at dokumentere værdien af den teknologiske udvikling i elselskabernes aktiver i perioden fra disse anskaffelsestidspunkt frem til den 1. januar 1977.

Dansk Energi havde nu udarbejdet et udkast til rapport om de praktiske muligheder for at værdiansætte elselskabernes aktiver pr. 1. januar 1997 efter et genanskaffelesprincip, herunder en belysning af teknologifaktore i opgørelsen.

Spørgsmålet om indholdet af nødvendige revisorerklæringer ville blive taget op på et senere tidspunkt.

Niels I. Meyer stillede sig skeptisk overfor den makroøkonomiske model, der var lagt til grund for rapporten. Endvidere fandt han, at det statistiske materiale var for lille, hvilket førte til, at meget små forskelle førte til flytning af meget store beløb. Endelig savnede han i fremstillingen følsomhedsanalyser og en dokumentation af følgerne af anvendelse af anskaffelsesmetoden. Han fandt, at rapporten måtte betragtes som et partsindlæg, og at den burde bedømmes af en uafhængig instans.

Birgitte Refn Wenzel var enig med Niels I. Meyer i, at rapporten havde karakter af et partsindlæg, og at den derfor burde gøres til genstand for en grundig analyse.

Preben Schou var enig i, at rapporten ikke kunne lægges uprøvet til grund ved Tilsynets behandling af spørgsmålet om opgørelse af den frie egenkapital.

Energitilsynet fandt, at Dansk Energi har påtaget sig et omfattende arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten om "Praktiske muligheder for at værdiansætte elselskabernes aktiver pr. 1. januar 1977 efter et genanskaffelsesprincip, herunder en belysning af teknologifaktoren i opgørelsen". Energitilsynet er af den opfattelse, at rapporten er et væsentligt bidrag til belysning af de mulige metoder til opgørelse af værdierne af netaktiverne pr. 1. januar 1977.

For så vidt angår rapportens overvejelser om ansættelse af værdierne i produktionsselskaberne pr. 1. januar 1977 er det Tilsynets opfattelse, at der i selskabernes videre arbejde hermed må tilvejebringes en betydelig bedre afklaring af det metode- og datamæssige grundlag. I den forbindelse blev der peget på, at de netselskaber, der ejer produktionsselskaberne, bør være enige om opgørelsen af værdierne i produktionsselskaberne.

Energitilsynet forbeholdt sig sin stillingtagen til opgørelsen af den frit disponible egenkapital i det enkelte netselskab i forbindelse med netselskabets samlede anmeldelse af kapital opgjort på baggrund af værdierne af både net- og produktionsaktiver.

ad punkt 8: Besvarelse af fornyet henvendelse fra Svend Auken m.fl. vedrørende Energitilsynets afgørelse af 27. februar 2002 om værdiansættelse af den frit disponible egenkapital i NESANET A/S

Energitilsynet vedtog at udsætte behandlingen af dette punkt til Tilsynets næste møde.


ad punkt 9: Forslag til revideret forretningsorden for Energitilsynet

Energitilsynet vedtog at godkende et af sekretariatet udarbejdet forslag til ændret forretningsorden og at rette henvendelse til Økonomi- og Erhvervsministeren med anmodning om, at ministeren i henhold til elforsyningslovens § 78, stk. 3. 3 pkt. godkender den ændrede forretningsorden.


ad punkt 10: Regeringens oplæg Liberaliseringen af energimarkederne

Energitilsynet drøftede regeringens oplæg: Liberalisering af energimarkederne i relation til Energitilsynets fremtidige arbejde.


ad punkt 11: Eventuelt

Formanden erindrede om, at næste møde var den 28. oktober 2002.

Mødet afsluttet kl. 12.45.

Bilag : Udarbejdet til møde nr. 31 - Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO