Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Møde nr. 29


År 2002, den 17. juni afholdt Energitilsynet møde. Mødet indledtes kl. 10.00. Mødet blev afholdt i Konkurrencestyrelsens lokaler, Nørregade 49, København K.

Til stede fra Energitilsynet var Hans Henrik H. Østergaard, Anders Larsen, Niels I. Meyer, Birgitte Refn Wenzel og Preben Schou. Uffe Bundgaard-Jørgensen deltog i sin egenskab af suppleant.

Til stede fra sekretariatet var Nils Jan Hansen, Jacob Schaumburg-Müller, Johan Piper og Marianne Larsson.


Dagsorden

1. Inhabilitet på møde nr. 29
2. Meddelelser fra Formanden
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat


Sager til beslutning

4. NESA's regler for opkrævning af depositum
5. Efterregulering af forsyningspligtige elselskaber for 2001
6. Ny elpris statistik
7. DONG's "Regler for gastransport og gaslagerydelser"
8. Arbejdernes Andels Boligforening afd. 39 i Hjortekær - klage over varmeprisen hos NESA Varme a/s


Notater til drøftelse/orientering

9. Klage til Energitilsynet fra 4 folketingsmedlemmer i forbindelse med opgørelse af NESA's fri egenkapital. Drøftes på grundlag af bemærkninger fra Kammeradvokaten.
10. Barmarksværkerne
11. Det frie elmarked 2003. Sekretariatets deltagelse i Styregruppen for Marked 2003.
12. Kort orientering om status i arbejdsgruppen for kapitalopgørelse (mundtlig orientering)


Andet

13. Eventuelt


ad punkt 1: Inhabilitet

Der fandtes ikke grundlag for at erklære noget medlem inhabil ved behandlingen af de sager, der var på mødets dagsorden.


ad punkt 2: Meddelelser fra Formanden

Formanden meddelte, at økonomi- og erhvervsministeren den 31. maj 2002 havde fritaget Mette Lis Andersen fra hvervet som medlem af Energitilsynet.


ad punkt 3: Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til mødereferatet.


ad punkt 4: NESA's regler for opkrævning af depositum

På sit møde den 21. januar 2002 behandlede Energitilsynet NESA's regler om opkrævning af depositum. Reglerne var anmeldt til Energitilsynet den 6. december 2001 og var af selskabet benævnet "Interne retningslinier for kundeforhold, hvor selskabet opkræver depositum".

Baggrunden for Energitilsynets behandling af reglerne var, at Tilsynet i november og december 2001 og januar 2002 havde modtaget talrige telefoniske og skriftlige henvendelser fra kunder, overfor hvem NESA havde stillet krav om depositum.

På mødet den 21. januar 2002 vedtog Energitilsynet at meddele NESA, at de af selskabet anmeldte regler for hvornår der kan opkræves depositum, på en række punkter måtte anses for urimelige i henhold til elforsyningslovens § 77, stk. 1, jf. § 6, stk. 3. Sekretariatet blev i den forbindelse bemyndiget til at optage forhandlinger med NESA om en ændring af bestemmelserne, således at disse blev bragt i overensstemmelse med den af Monopolankenævnet, Konkurrenceankenævnet og Energiklagenævnet fastlagte praksis, og til - såfremt disse forhandlinger ikke førte til noget resultat - at give NESA pålæg om ændring af bestemmelserne.

Energitilsynets sekretariat førte herefter forhandlinger med NESA om en ændring af reglerne, hvilket resulterede i, at NESA til Energitilsynet indsendte forslag til ændrede depositumsregler.

Energitilsynet vedtog at meddele NESA, at Energitilsynet tager NESA's ændrede depositumsregler til efterretning, men at Energitilsynet fortsat vil kunne gribe ind, jf. elforsyningslovens § 77, stk. 1. jf. § 6, stk. 3, såfremt reglerne generelt eller konkret har urimelige virkninger.

Energitilsynet fandt ikke, at det kan anses for urimeligt, jf. elforsyningslovens § 77, stk. 1, jf. § 6, stk. 3, såfremt NESA overfor kunder, der p.g.a. dårligt betalingsmønster står umiddelbart foran et krav om betaling af depositum, i inkassomeddelelsen oplyser om, at der ved fortsat manglende betaling vil blive stillet krav om betaling af depositum, og at betalingsfristen for det eventuelle depositumskrav løber fra inkassomeddelelsens dato, såfremt størrelsen af det eventuelle depositumskrav i kroner i øvrigt også fremgår.


ad punkt 5: Efterregulering af forsyningspligtige elselskaber for 2001

Energitilsynets regulering af forsyningspligtige elselskabers priser sker i to tempi: først en prisgodkendelse og dernæst en avanceregulering efter årets afslutning. Reglerne herom er beskrevet i den af Energitilsynet udsendte vejledning af 27. oktober 2000.

Prisgodkendelser pr. 1. juli 2001 skete på Energitilsynets møde den 29. oktober 2001, hvor der blev taget foreløbig stilling til de forsyningspligtige elselskabers priser.

Avancereguleringen foretages nu for de selskaber, der har indsendt de nødvendige regnskabsoplysninger.

På baggrund af regnskabsoplysninger for 2001 har sekretariatet effektivitetsvurderet 36 af de 50 forsyningspligtige elvirksomheder. Effektivitetsvurderingen baserer sig på referenceprismodellen, jf. vejledningen af 27. oktober 2000.

Energitilsynet skal efterregulere forsyningspligtselskaberne, jf. elforsynnigslovens § 72, stk. 1. I lyset af de meget svingende priser på engrosmarkedet for el i 2001, lagde sekretariatet op til, at inddrage det enkelte selskabs handelsstrategi ved vurderingen af om selskaberne har købt effektivt ind.

Preben Schou bifaldt den ændrede metode til at kompensere forsyningspligtselskaberne for en set i bakspejlet uheldig handelsstrategi.

Der vil på et senere tidspunkt ske en offentliggørelse af rangfølgen af forsyningspligtselskaberne.

Energitilsynet vedtog, at godkende efterreguleringen af de forsyningspligtige elselskabers regnskab for 2001 med henvisning til elforsyningslovens § 72, stk. 1 og vejledningen af 27. oktober 2000. Det betyder,

  • at selskaber med priser under referenceprisen for 2001 eller selskaber som kan retfærdiggøre deres forhøjede priser med højere individuelle markedsbaserede elindkøbsomkostninger vurderes at være effektive og vil ikke blive efterreguleret,
  • at selskaber med priser over referenceprisen for 2001 og som ikke med deres handelsstrategi kan retfærdiggøre højere individuelle markedsbaserede elinkøbsomkostninger vurderes at være ineffektive og vil blive efterreguleret, og
  • at efterreguleringen foretages ved at kræve et lavere effektivitetsreguleret overskud for disse selskaber i 2002. Størrelsen af efterreguleringen svarer til den omsatte mængde elektricitet i 2001 multipliceret med ineffektiviteten i 2001.

Det blev endvidere vedtaget at give en 2 ugers høringsfrist, hvor ineffektive selskaber får mulighed for at kommentere på størrelsen af deres elindkøbsomkostninger.


ad punkt 6: Ny elpris statistik

I henhold til elforsyningslovens § 82, stk. 5, skal Energitilsynet tage fornødne skridt til at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår. Energitilsynets sekretariat har i samarbejde med Konkurrencestyrelsen udarbejdet forslag til elprisstatistik baseret på oplysninger fra et udsnit af netselskabernes hjemmesider. Fra foråret 2003 forventer sekretariatet, at statistikken vil kunne baseres på elektroniske anmeldelser til Energitilsynets register.

Det fremgik af statistikken, at elpriserne har været stigende fra 2001 til 2002. En redegørelse herfor ville blive forelagt på Energitilsynets møde den 26. august 2002.

Energitilsynet vedtog, at statistikken offentliggøres månedligt på Energitilsynets hjemmeside, og at Energitilsynets medlemmer jævnligt orienteres særskilt om årsagerne til prisudviklingen.


ad punkt 7: DONG's "Regler for gastransport og gaslagerydelser"

DONG er som transmissionsselskab i medfør af § 23, stk.1 i naturgasforsyningsloven (lov nr. 449 af 31. maj 2000 om naturgasforsyning) pålagt i samarbejde med distributionsselskaberne at udarbejde regler for gastransport.

DONG har primo 2000 offentliggjort "Regler for gastransport og gaslagerydelser". Reglerne er siden ændret 3 gange, senest 1. maj 2002.

Som et resultat af drøftelser med Energitilsynets sekretariat og Energistyrelsen har DONG annonceret, at selskabet ultimo juni 2002 vil foretage flere betydelige ændringer af de nugældende regler.

Tilsynet har derudover vurderet, at bestemmelserne i "Regler for gastransport og gaslagerydelser" vedrørende nominering og renominering af gas-transporternes størrelse samt bestemmelserne vedrørende timebalancering af gastransporten ikke er rimelige og bør ændres.

Formanden tilkendegav, at det var en forudsætning for at kunne komme ind på markedet for naturgas, at "Regler for gastransport og gaslagerydelser" var rimelige.

Sekretariatet oplyste, at DONG's seneste høringssvar ikke gav anledning til en ændret vurdering af sagen.

Energitilsynet vedtog, at det meddeles DONG A/S,

  • at Energitilsynet i medfør af naturgasforsyningslovens §38, stk. 2, finder, at bestemmelsen i DONG's "Regler for gastransport og gaslagerydelser", punkt 6 om en daglig nominering sammenholdt med bestemmelsen om gebyr for efterfølgende renomineringer ikke er rimelige,
  • at Energitilsynet i medfør af naturgasforsyningslovens §38, stk. 2 finder, at bestemmelserne i DONG's "Regler for gastransport og gaslagerydelser" punkt 8 om balancering i deres nuværende udformning ikke er rimelige,
  • at det i medfør af naturgasforsyningslovens 41, stk. 1 pålægges DONG at ændre reglerne for renominering således, at reglerne kommer i overensstemmelse med lovens §38, stk. 1, inden 1. oktober 2002,
  • at det i medfør af naturgasforsyningslovens 41, stk. 1 pålægges DONG at ændre reglerne for balancering således, at reglerne kommer i overensstemmelse med lovens §38, stk. 1, inden 1. oktober 2002,
  • at beslutningen for så vidt angår pålægget om balancering vil blive genovervejet, hvis der viser sig tegn på betydelig spekulation mod DONG,
  • at det anerkendes, at DONG vil ændre rammerne for "Regler for gastransport og gaslagerydelser" ultimo juni 2002 på de i dette notat beskrevne områder og at Tilsynet efterfølgende vil tage stilling til det eksakte indhold af reglerne.


ad punkt 8. Arbejdernes Andels Boligforening afd. 39 i Hjortekær - klage over varmeprisen hos NESA Varme A/S

Varmeforbrugere i Arbejdernes Andels Boligforening, afdeling 39 i Hjortekær (AAB afd. 39) klagede over varmeprisen fra NESA.

Varmeleveringen til AAB afd. 39 er baseret på en i 1995 med NESA a/s indgået aftale om etablering af et lokalt kraftvarmeværk. Efterfølgende har NESA's opdeling af sin virksomhed bevirket, at den til boligforeningen leverede varme produceres hos NESA Produktion A/S og herfra sælges til NESA Varme A/S, der leverer til AAB afd. 39.

Prisen for varmen fra NESA Produktion A/S til NESA Varme A/S blev indregnet i prisen for varmen fra NESA Varme A/S til AAB afd. 39. Prisen blev beregnet ved en prisformel. Prisformlen indebar, at prisen for varmeleverancerne fra NESA Produktion A/S til NESA Varme A/S fulgte naturgasprisen uanset, at visse udgifter i varmeprisen var naturgasprisen uvedkommende.

Den beregnede pris for varmen trådte i stedet for den omkostningsbestemte varmepris fra det kraftvarmeanlæg, som producerede varmen.

Energitilsynet vedtog at meddele klagerne i AAB afd. 39, NESA Produktion A/S og NESA Varme A/S,

  • at Energitilsynet finder, at kraftvarmeanlægget hos NESA Produktion A/S, som leverer varme til NESA Varme A/S til levering til AAB afd. 39, er omfattet af varmeforsyningslovens definition på kollektive varmeforsyningsanlæg i § 2, stk. 1, nr. 3, og at varmeleverancerne fra kraftvarmeanlægget er omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelser i lovens § 20, stk. 1 og 2,
  • at Energitilsynet finder, at det er i strid med varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, at varmeforbrugerne i AAB afd. 39 betaler en pris for varmeleverancer fra kraftvarmeanlægget, som er fastsat ved en prisformel der medfører, at hele varmeprisen varierer med prisen på naturgas. I henhold til varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, kan der i prisen for varmen fra NESA Produktion A/S indregnes de i lovbestemmelsen nævnte omkostninger, som er foranlediget af varmeleverancerne,
  • at Energitilsynet efter omstændighederne ikke finder grundlag for at anfægte, at det kedelanlæg, som er nævnt i sagen, må være at regne for en faktisk eksisterende substitutionsmulighed for NESA Varme A/S. Energitilsynet pålægger derfor NESA Varme A/S i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, maksimalt at betale enten den omkostningsbestemte pris for varmen fra NESA Produktion A/S til levering til AAB afd. 39 eller substitutionsprisen for samme mængde varme som den ville fremkomme fra kedelanlægget, såfremt dette kedelanlæg skulle producere varmemængden til AAB afd. 39. Energitilsynet finder i henhold til § 20, stk. 1, at substitutionsprisen skal hvile på et omkostningsbudget for den nævnte mængde varme fra kedelanlægget, men at NESA Varme A/S skal kunne dokumentere, at prisfastsættelsen er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens regler, herunder udarbejde en kalkule når året er gået, der viser, hvilken af den omkostningsbestemte pris eller substitutionsprisen, som ville have været lavest. Viser en sådan beregning, at substitutionsprisen ville have været lavere end den omkostningsbestemte pris, må dette korrigeres i den kommende prisberegning,
  • at Energitilsynet efter omstændighederne vil kunne acceptere, at den budgetterede substitutionspris for varmeleverancerne til AAB afd. 39 beregnes ved en prisformel, som udtrykker omkostningsbudgettet for substitutionsprisen fra kedelanlægget,
  • at Energitilsynet i henhold til varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, finder, at substitutionsprisen skal beregnes med de begrænsninger, der følger af:
  • at henlæggelser og afskrivninger, som har finansieret kedlen ved udgiftsførsel i elprisen før ikrafttrædelsen af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, indtil videre tilbageføres uden forrentning ved i de kommende års varmepriser at afskrive afskrivningssaldoen på elkundernes tilgodehavende pr. 31. december 2001. Afskrivningssaldoen pr. 31. december 2001 beregnes som summen af de nævnte henlæggelser og afskrivninger fratrukket samtlige beregnede beløb til forrentning og afskrivning af kedlen fra dennes etableringstidspunkt til 31. december 2001,
  • at Energitilsynet vil kunne acceptere, at lånet, som er indgået med NESA Varme A/S som debitor og NESA A/S som kreditor til finansiering af fjernvarmeforsyningsnettet ved AAB afd. 39, forrentes med den mellem parterne aftalte forrentning på 6,75 % i år 2002, men at Energitilsynet som betingelse for denne accept forudsætter, at de med investeringen i fjernvarmeforsyningsnettet forbundne afskrivninger i varmeprisen, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, som opgøres i henhold til bestemmelserne om driftsmæssige afskrivninger i bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991, og som indgår i beregningsgrundlaget for substitutionsprisen, anvendes til nedbringelse af NESA Varmes gæld til NESA A/S vedrørende fjernvarmeforsyningsnettet ved AAB afd. 39, således at der kun sker en forrentning af restsaldoen på gælden vedrørende fjernvarmeforsyningsnettet,
  • at Energitilsynet finder, at det ikke er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, at der sker forrentning af underdækning i varmeprisregnskabet for NESA Varme A/S,
  • at Energitilsynet ikke finder anledning til at gribe ind over for NESA Varme A/S i de øvrige klagepunkter i sagen, der vedrører indregning af nettab i varmeprisen, størrelsen af det faste priselement i varmeprisen, indregning af over-/underdækning i varmeprisen samt vederlagsfri overdragelse af varmemålere.


ad punkt 9: Klage til Energitilsynet fra 4 folketingsmedlemmer i forbindelse med opgørelse af NESA's fri egenkapitel

Energiklagenævnet afviste i afgørelse af 13. maj 2002 at fire folketingsmedlemmer i henhold til elforsyningslovens § 89 kunne påklage Energitilsynets afgørelse af 27. februar 2002 om opgørelse af den frit disponible egenkapital i NESANET A/S. Som begrundelse anførte Energiklagenævnets formand, at de 4 klagere som forbrugere hos NESA ikke kunne anses for at have en tilstrækkelig væsentlig og individuel interesse i sagens afgørelse og udfald.

I afgørelsesskrivelsen af 13. maj 2002 har Energiklagenævnet endvidere meddelt klagerne, at Energitilsynet varetager tilsyns- og klagefunktionen på energiområdet, og at Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage. Energiklagenævnet har på denne baggrund sendt kopi af sin afgørelse og folketingsmedlemmernes klage til Energitilsynet til orientering.

Energitilsynet har den 22. maj 2002 modtaget en henvendelse med klage fra de fire folketingsmedlemmer over afgørelsen af 27. februar 2002 om opgørelse af den frit disponible egenkapital i NESANET A/S.

Energitilsynet anmodede herefter Kammeradvokaten om en vurdering af de spørgsmål som Energiklagenævnets afgørelse og klagen fra de fire folketingsmedlemmer af 22. maj 2002 gav anledning til. Kammeradvokaten havde den 11. juni 2002 besvaret Tilsynets henvendelse.

På grundlag af et af sekretariatet udarbejdet notat og Kammeradvokatens bemærkninger hertil besluttede Energitilsynet at tage sagen op til fornyet behandling, og Tilsynet drøftede herefter henvendelsen fra de fire folketingsmedlemmer.

Niels I. Meyer oplyste, at han fortsat ikke fandt, at en værdiansættelse baseret på aktivernes genanskaffelsesværdi kunne anvendes som grundlag for værdiansættelse af NESA´s aktiver, og at han ikke var enig i, at elforsyningsloven ikke regulerer NESA´s adgang til frit at disponere over det provenu, der realiseres ved likvidationen af NIP (NESA´s og IFV´s pensionskasse). Kammeradvokatens redegørelse af 11. juni 2002 havde ikke fået ham til ændre mening vedrørende disse punkter.

Energitilsynet fandt at der ikke af de fire klagere er meddelt nye faktiske oplysninger eller oplysninger om nye retlige forhold, lige som de retlige argumenter der er fremført af de fire klagere ikke er nye og ikke har givet Tilsynet anledning til at ændre de vurderinger, som dannede grundlag for afgørelsen. Formanden ville på grundlag heraf udarbejde et svar til de fire klagere som ville blive forelagt Tilsynets medlemmer inden svarets afgivelse.


ad punkt 10: Barmarksværkerne

På grundlag af et af sekretariatet udarbejdet notat - bl.a. foranlediget af omtale i medierne - drøftede Energitilsynet den aktuelle situation for de såkaldte barmarksværker, der op gennem 1990érne blev etableret i landområder, hvor der ikke i forvejen var kollektiv varmeforsyning.

Etableringen af barmarksværker er sket på baggrund af projektforslag fra kommunerne og har krævet relativt store investeringer i produktionsanlæg og fjernvarmenet i forholdet til antallet af forbrugere. Værkerne blev typisk finansieret med kommunegaranterede indekslån, hvilket indebærer en relativ lav startydelse, som stiger med årerne. Der findes i alt ca. 80 barmarksværker i landet.

Af drøftelsen fremgik, at årsagerne til de aktuelle problemer for barmarksværkerne ikke faldt ind under de bestemmelser i varmeforsyningsloven, som Energitilsynet forvaltede.


ad punkt 11: Det frie elmarked 2003. Sekretariatets deltagelse i Styregruppen for Marked 2003

På baggrund af et notat drøftedes det frie elmarked fra 1. januar 2003 og sekretariatets deltagelse i en arbejdsgruppe om forberedelse af arbejdet med at etablere den frie adgang til at vælge elleverandør.

Øvrige deltagere i Styregruppen for Marked 2003 er Energistyrelsen og repræsentanter fra systemansvaret og netselskaberne.


ad punkt 12: Kort orientering om status i arbejdsgruppen for kapitalopgørelse

Vicedirektør Knud Pedersen, Energistyrelsen orienterede om status for arbejdet i arbejdsgruppen vedrørende kapitalopgørelse.

Arbejdsgruppen er nedsat af økonomi - og erhvervsministeren og har deltagelse fra Energistyrelsen, Energitilsynet og Kammeradvokaten.


ad punkt 13: Eventuelt

Formanden erindrede om, at første møde efter sommerferien var den 26. august 2002.

Mødet afsluttet kl. 12.00.

Bilag : Udarbejdet til møde nr. 29 - Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO