Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets møde den 16. december 2002

1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 ELRO Erhverv - klage over størrelsen af elforbrug
Energitilsynets sekretariat har den 10. oktober 2002 truffet afgørelse i en sag, hvor en forbruger klagede over, at han i forsyningsåret 2000/2001 havde haft et elforbrug på ca. 20.000 kr., medens hans normalforbrug udgjorde ca. 10.000 kr.

Der var ikke fundet fejl ved klagerens elinstallationer og klagerens måler havde været afprøvet på et uafhængigt akkrediteret værksted, som ikke havde fundet fejl ved måleren. Klageren forespurgte om lynnedslag, byggemodning eller andet havde kunnet få hans måler til at gå "amok".

Sekretariatet meddelte klageren, at Tilsynet ikke kunne gå ind i en bedømmelse af, om hans faktiske elforbrug havde svaret til det målte forbrug, idet dette ville indebære en bevisbedømmelse, som må henvises til domstolene. Det samme gjaldt spørgsmålet om eventuel indflydelse på måleren af byggemodning, lynnedslag eller andet.

På denne baggrund fandt sekretariatet ikke at kunne foretage sig videre i anledning af klagen.

Denne afgørelse er af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.2 ESV - klage fra vindmølleejer over opgørelse af fuldlasttimer
Energitilsynets sekretariat har den 30. oktober 2002 truffet afgørelse i en sag, hvor en vindmølleejer havde klaget til Energitilsynet over ESV's (Elforsyningen Sydvendsyssel) opgørelse af fuldlasttimer for klagerens vindmølle.

Klageren fandt, at ESV ved beregningen af udløbstidspunktet for ydelse af pristillæg på 17 øre/kWh havde opgjort forbrugte fuldlasttimer for vindmøllen på en sådan måde, at det oversteg det faktiske forbrug, og at opgørelsen indebar, at hans eget elforbrug ville udgøre ca. 50 pct. af møllens årsproduktion, hvilket måtte betragtes som helt urealistisk.

ESV's opgørelse betød, at klageren ikke mere var berettiget til at modtage fuldlasttillæg på 17 øre/kWh. for el leveret til nettet.

ESV oplyste, at klagerens mølle var tilsluttet egen forbrugsinstallation og havde en effekt på 55 kW. ESV havde derfor opgjort det samlede antal forbrugte fuldlasttimer som 2.200 fuldlasttimer pr. år i perioden fra møllens tilslutning til elnettet i 1982 og frem til den 1. april 2001.

Sekretariatet meddelte klageren, at fuldlastopgørelsen for den pågældende vindmølle var omfattet af § 24, stk. 5, i Bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v. med senere ændringer.

Ifølge bekendtgørelsens § 24, stk. 5, skal fuldlasttimeforbruget for vindmøller, der er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, og som har en effekt på over 25 kW, opgøres på grundlag af en konstant fuldlastforbrug på 2.200 timer årligt. Bekendtgørelse nr. 187 hjemler ikke mulighed for at fravige denne opgørelsesmetode.

På denne baggrund fandt sekretariatet ikke grundlag for at tilsidesætte den af ESV foretagne opgørelse af forbrugte fuldlasttimer.

Sekretariatets afgørelse er af klageren indbragt for Energiklagenævnet.

1.3 Aars Varmeværk - fordeling af fællesomkostninger med Renovest I/S
Energitilsynet har på mødet den 28. oktober 2002 under dagsordenens punkt 5 behandlet spørgsmålet om, hvorvidt den pris som Renovest I/S betaler til Aars Varmeværk for forbrænding af affald skal fastsættes til den omkostningsbestemte pris eller om prisen som hidtil kunne fastsættes på grundlag af naturgasprisen.

Energitilsynet fandt, at den nuværende fordeling af fællesomkostningerne ved produktion af affaldsvarme er urimelig, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. Energitilsynet fandt, at indtil der foreligger andre myndighedsbestemmelser for beregning af affaldsprisen, skal beregningen af den omkostningsbaserede pris på Aars Varmeværks affaldsvarme foretages ud fra en fordeling af fællesomkostningerne, der tager udgangspunkt i, at varmesiden maksimalt kan tillægges en andel, der udgør 75%.

Denne afgørelse er af Renovest I/S blevet indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1 Brøndby Fjernvarme A.m.b.a.
Energiklagenævnet har den 20. november 2002 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 14. august 2001, hvorved der er meddelt Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. påbud om at ændre selskabets vedtægter til imødekommelse af en afgørelse af 6. november 1996 fra det tidligere Gas- og Varmeprisudvalg, således at vedtægterne bringes i overensstemmelse med loven.

Med afgørelsen af 6. november 1996 havde Gas- og Varmeprisudvalgets sekretariat meddelt, at fjernvarmeselskabets vedtægter for så vidt angår bestyrelsessammensætning og tildeling af stemmer ved generalforsamlingen ikke i rimeligt omfang afspejler de forskellige forbrugergruppers aftag og antal.

Energiklagenævnet bemærker i sin afgørelse, at Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 6. november 1996 indeholder klagevejledning og oplysning om klagefrist i overensstemmelse med forvaltningslovens § 25, og at afgørelsen ikke er påklaget inden for klagefristen.

Klagenævnets behandling af klagen angår således sekretariatets afgørelse af 14. august 2001, der alene drejer sig om fuldbyrdelsen af 1996-afgørelsen.

Med hensyn til Energitilsynets sekretariats beføjelse til at træffe den påklagede afgørelse med efterfølgende inddragelse af Tilsynet, finder Klagenævnet ikke grundlag for at kritisere, at sekretariatet har truffet afgørelse om påbud om lovliggørelse i overensstemmelse med en tidligere truffet afgørelse og med efterfølgende orientering af Tilsynet.

Klagenævnet kan ikke tiltræde selskabets opfattelse af, at Tilsynets afgørelse af 14. august 2001 ikke har en sådan fornøden klarhed, at det er muligt at efterkomme afgørelsen. Det forhold, at der ved afgørelsen gives bestyrelsen for selskabet et nærmere skøn, for hvorledes selskabets vedtægter skal bringes i overensstemmelse med varmeforsyningslovens forudsætninger, kan ikke begrunde et andet resultat.

Afgørende for, om der af Tilsynet ved afgørelsen af 14. august 2001 kunne meddeles selskabet påbud, er efter Klagenævnets opfattelse, om det kunne konstateres, at 1996-afgørelsen ikke var blevet imødekommet, at det ulovlige forhold ikke kunne bringes til ophør gennem forhandling, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, og at der ikke var fremkommet nye væsentlige oplysninger, som gjorde, at grundlaget for 1996-afgørelsen ikke længere var til stede.

Klagenævnet lægger til grund, at der ikke i tiden frem til Tilsynets afgørelse af 14. august 2001 for selskabet var foretaget vedtægtsændringer, der kunne opfylde afgørelsen fra 1996.

For så vidt angår spørgsmålet, om der ulovlige forhold kunne bringes til ophør gennem forhandling fremgår det ikke af bemærkningerne til lovbestemmelsen, hvad der nærmere ligger heri - herunder hvilke krav man kan stille til Energitilsynet. De nærmere krav til Tilsynet må - efter klagenævnets opfattelse - derfor bero på en bedømmelse af, hvilke krav man i almindelighed kan stille til en offentlig myndighed og en konkret vurdering af sagens karakter, partens vilje til at indgå i en forhandling, og om der er udsigt til, at en forhandling kan give resultat inden for et overskueligt tidsrum.

Klagenævnet understreger at Tilsynet ved flere lejligheder nærmere har redegjort for og uddybet 1996-afgørelsen, og bemærket, at lokale forhold ikke kan begrunde, at varmeforsyningslovens forudsætninger ikke følges, og at Nævnet har ikke bemærkninger hertil.

Med hensyn til selskabets bemærkninger om, at Energitilsynet ikke som en del af forhandlingen er fremkommet med konkrete forslag til, hvordan en vedtægtsændring for selskabet kunne foretages til opfyldelse af 1996-afgørelsen, bemærker Klagenævnet, at hvor der - som i det foreliggende tilfælde - er flere alternativer for opfyldelsen af de i loven liggende krav, tilkommer valget den for forholdet ansvarlige. Tilsynet bør i sådanne situationer ikke nærmere fastlægge hvordan, opfyldelse skal ske. Klagenævnet bemærker dog videre, at dette ikke udelukker, at Tilsynet som følge af forhandlingsprincippet giver vejledning i form af forslag til, hvordan lovens krav kan opfyldes.

Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse af 6. november 1996, hvorefter brugerindflydelsen i fjernvarmeselskabet i rimeligt omfang skal afspejle såvel antallet af forbrugere som det faktiske energiforbrug, giver imidlertid - efter Klagenævnets opfattelse - selskabets bestyrelse et ikke ubetydeligt hensigtsmæssighedsskøn, både med hensyn til hvilke tiltag, der kunne sikre en rimelig forbrugerindflydelse, og med hensyn til, hvilket omfang en rimelig forbrugerindflydelse konkret krævede. Klagenævnet har ikke fundet grundlag for at kritisere, at Tilsynet ikke - som en del af forhandlingen med selskabet - har villet foretage et sådant skøn.

Klagenævnet kan heller ikke ud fra forhandlingsprincippet kritisere, at Tilsynet traf afgørelse om påbud den 14. august 2001, og således skønnede, at forholdet ikke kunne bringes til ophør ved forhandling, til trods for at selskabet den 28. november 2000 fremsendte et forslag til ændring af stemmefordelingen i selskabet.

Klagenævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at Tilsynet over et åremål gentagne gange har uddybet og præciseret 1996-afgørelsen, at det under et møde med selskabet den 21. november 2000 i Tilsynet blev meddelt selskabet, at der ville blive meddelt pålæg, såfremt der ikke senest den 4. december 2000 forelå fyldestgørende tiltag til imødekommelse af Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelse og at det ved 1996-afgørelsen blev lagt til grund, at de almene boligselskaber havde en aftageandel på ca. 70 %, og at vedtægterne for så vidt angik bestyrelsessammensætning og tildeling af stemmer ved generalforsamlingen ikke i rimeligt omfang afspejlede de forskellige brugergruppers aftag og antal, mens det af det fremsendte forslag fremgik, at de almene boligselskaber skulle have 4 ud af 10 pladser i bestyrelsen.

Med hensyn til, om der forelå nye væsentlige oplysninger i forhold til 1996-afgørelsen, undersøgte Tilsynet ikke forud for afgørelsen nærmere, om der - som hævdet af selskabet - forelå ændrede aftageforhold for selskabet og dermed eventuelt ændret grundlag i forhold til 1996-afgørelse.

Klagenævnet bemærker hertil, at Tilsynet i almindelighed ud fra officialprincippet vil have pligt til at søge et sådant forhold nærmere belyst, særligt i lyset af den periode, der var forløbet mellem 1996-afgørelsen og afgørelsen af 14. august 2001.

Klagenævnet lægger imidlertid til grund, at oplysninger om ændrede aftageforhold og den nærmere dokumentation herfor vil skulle indhentes fra fjernvarmeselskabet, og at Tilsynet over for selskabet har anført, at en ændring af afgørelsen af 1996-afgørelsen ville forudsætte, at der fremlægges dokumentation af samme karakter og omfang vedrørende de forskellige aftagegruppers sammensætning og aftag, som forelå, da afgørelsen i sin tid blev truffet.

Da selskabet ikke fremkom med nærmere dokumentation om ændrede aftageforhold, giver det ikke Klagenævnet anledning til bemærkninger, at Tilsynet traf afgørelse på det foreliggende grundlag. Klagenævnet går dog ud fra, at dersom en sådan dokumentation fremsendes, vil Tilsynet tage de trufne afgørelser op til genovervejelse.

Klagenævnet finder endvidere, at den af Tilsynet i afgørelsen af 14. august 2001 givne begrundelse opfylder kravene i forvaltningsloven.

Sekretariatets afgørelse af 14. august 2001 om påbud og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt, henholdsvis under punkt 3.5 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat udsendt til Energitilsynets møde den 7. september 2001 og under punkt 3.5 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat udsendt til Energitilsynets møde den 29. oktober 2001.

2.2 NESA - krav om depositum
Energiklagenævnet har den 20. november 2002 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 24. juli 2002, vedrørende en klage over NESA´s krav om depositum.

Energitilsynets sekretariat fandt det ikke urimeligt jf. elforsyningslovens § 77, stk. 1, jf. § 6, stk. 3, at NESA havde stillet krav om depositum overfor forbrugeren, idet denne gennem længere tid havde udvist uregelmæssigt betalingsforløb. Sekretariatet henviste til, at Energitilsynet ved behandlingen af NESAs regningslinier for opkrævning af depositum (punkt 6 på dagsordenen til Energitilsynets møde den 21. januar 2002) ikke havde fundet det urimeligt, at der stilles krav om depositum, når der i en periode umiddelbart før kravets fremsættelse gentagne gange er sket væsentlige overskridelser af den almindelige betalingsfrist. Forbrugeren havde modtaget 18 betalingserindringer fra NESA, hvoraf de 8 var rykkere som følge af overskridelse af betalingsfristen på første betalingserindring. Yderligere havde forbrugeren i flere år haft en udestående saldo med NESA på mellem to og fire måneders betaling, hvilket skyldtes, at regningerne ikke var betalt rettidigt, og at forbrugerens indbetalinger ofte ikke dækkede det fulde skyldige beløb.

Klageren henviste i sin klage til Energitilsynet til, at han under sagens behandling i Energitilsynet havde indgået en betalingsordning med NESA om gælden.

Energiklagenævnet afviste indledningsvis i sin afgørelse, at der var nogen sammenhæng mellem den oplyste betalingsordning og Energitilsynets afgørelse. Energiklagenævnet lagde vægt på, at forbrugeren gentagne gange havde overskrevet betalingsfristen, at forbrugerens indbetalinger var uregelmæssige og ofte ikke dækkede det skyldige beløb, samt at forbrugeren i flere år havde haft en udestående saldo med NESA på mellem to og fire måneders betaling.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.2. i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 23. september 2002.

2.3 Energi Fyn - indkaldelse til opstillings - og valgmøde
Den 20. november 2002 har Energiklagenævnet stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 18. januar 2002, vedrørende Energi Fyns fremgangsmåde i forbindelse med indkaldelse til opstillings- og valgmøde.

Energitilsynets sekretariat havde ikke fundet, at Energi Fyns fremgangsmåde i sagen kunne betragtes som urimelig, jf. elforsyningslovens § 77, stk. 1, jf. § 6, stk. 3.

Klageren modtog i oktober 2001 indkaldelse til opstillings- og valgmøde i valgområde 1-Vest. Mødedatoen var fastsat til den 29. november 2001. På bagsiden af indkaldelsen var oplyst, at i henhold til § 6.10 i vedtægterne fastsætter bestyrelsen de nærmere regler for valg til repræsentantskabet. Endvidere var optrykt et uddrag af § 6 i vedtægterne. Yderligere var oplyst vedrørende opstillings- og valgmøder, at disse afholdes hvert år medio november og at indkaldelse udsendes medio oktober.

I henhold til § 6.10 i vedtægterne havde Energi Fyns bestyrelse i september 2001 fastsat et valgregulativ ved valg til Energi Fyns repræsentantskab. Af valgregulativet fremgår, at der afholdes opstillings- og valgmøder medio november, og at indkaldelse udsendes medio oktober. På samme møde vedtog bestyrelsen, at valgmødet i 2001 skulle finde sted den 29. november 2001. Bestyrelsen oplyste, at begrundelsen herfor var, at man fandt det uhensigtsmæssigt at lægge valgdatoen for tæt på kommunevalget.

Sekretariatet lagde vægt på, at der kun var sket en mindre udsættelse af mødet, da medio naturligt må forstås som til og med den 20. i en måned. Bestyrelsens begrundelse for flytningen måtte anses for rimelig, og der kunne ikke antages at være sket nogen krænkelse af forbrugernes rettigheder, idet disse tværtimod havde haft længere tid end forventet til at opstille kandidater m.v. Endelig var indkaldelsen udsendt med en måneds varsel.

I sin klage til klagenævnet havde forbrugeren klaget over, at sekretariatet havde givet ham en meget kort frist - fem dage - til at kommentere Energi Fyns redegørelse i sagen. Sekretariatet havde givet den korte frist for at kunne nå at træffe en afgørelse i sagen inden den af Energi Fyn fastsatte dato for opstillings - og valgmøde.

Energiklagenævnet stadfæstede afgørelsen ud fra de af sekretariatet anførte grunde. Endvidere fandt Energiklagenævnet ikke grundlag for at kritisere, at Tilsynet havde prioriteret behandlingen af klagerens sag således, at en afgørelse kunne nås inden den fastsatte dato for opstillings - og valgmødet.

Sekretariatets afgørelse og sagen indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.4. i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 21. januar 2002.

2.4 Elforsyningen Sydvendsyssel - afbrydelse af elforsyning
Energiklagenævnet har den 20. november 2002 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 26. juni 2001, vedrørende den humanitære forening Kulturkioskens klage over Elforsyningen Sydvendsyssels opkrævning af gebyr og manglende fremsendelse af rykkerskrivelser.

Foreningen havde klaget over et urimelig højt gebyr på 950 kr., og havde samtidig anført, at gebyret var ulovligt, da det ikke var hjemlet i forsyningens leveringsbestemmelser. Endvidere klagede foreningen over, at den ikke havde modtaget rykkere fra selskabet.

Sekretariatet meddelte klageren, at gebyrerne var fastsat med hjemmel i § 2 i elforsyningens vedtægter. Det omhandlede gebyr på 950 kr. var ikke ét gebyr, men - som det fremgik af elforsyningens redegørelse i sagen - sammensat af en række gebyrer, nemlig to rykkergebyrer, et inkassogebyr og et lukke/genoplukningsgebyr.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt klageren, som hævdet af elforsyningen, men bestridt af klageren, havde modtaget de af forsyningen udsendte rykkerskrivelser meddelte sekretariatet, at bedømmelsen heraf ville indebære en bevisbedømmelse, som ligger uden for Energitilsynets kompetence.

Med hensyn til gebyrernes størrelse - 85 kr. pr. rykkerskrivelse, 175 kr. for inkassoskrivelse og 600 kr. for lukning/genoplukning fandt sekretariatet ikke, at disse kunne anses for at overstige den gennemsnitlige rimelige omkostning ved de pågældende foranstaltninger.

Energiklagenævnet stadfæstede sekretariatets afgørelse af de af sekretariatet anførte grunde og bemærkede at klagenævnet ikke fandt anledning til at kritisere, at Energitilsynet havde afvist at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt klageren havde modtaget rykkerskrivelser, idet denne vurdering efter nævnets opfattelse havde karakter af en bevisbedømmelse, som kun kan finde sted ved domstolene.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.2. i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 29. oktober 2001.

2.5 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne - klage over merforbrug af fjernvarme
Energiklagenævnet har den 20. september 2002 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 19. juli 2001, vedrørende størrelsen af varmeforbrug på en ejendom i Aalborg.

Klageren havde under sagen fremført, at et merforbrug måtte skyldes en periodisk fejl i anlægget, og at der er i forbindelse med udskiftningen af fjernvarmerørene i 2000 havde været skidt eller luft i rørene. Forsyningen havde gennemgået forbrugerens installationer med henblik på at finde forklaringen på merforbruget og der blev ikke konstateret målerfejl eller andre tekniske defekter på anlægget. Forklaringen på merforbruget skyldtes ifølge forsyningen formentlig en forkert indstillet radiatorventil.

Energitilsynets sekretariat havde ikke fundet, at der kunne rettes indvendinger, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, mod at forsyningen ikke ville dække det konstaterede merforbrug.

Energiklagenævnet anførte, at bedømmelse af spørgsmålet om det målte forbrug svarer til det faktiske forbrug forudsætter en egentlig bevisbedømmelse som henhører under domstolene. På denne baggrund kunne Energiklagenævnet ikke tage stilling til om det målte forbrug - som anført af klageren - skyldtes en udskiftning af fjernvarmerør, eller om det - som anført af Aalborg Kommune - skyldtes en forkert indstillet radiatorventil.

Energiklagenævnet havde efter sædvanlig bevismæssig vurdering af sagens øvrige oplysninger lagt vægt på, at det opkrævede beløb svarede til det målte forbrug, og at der ved gennemgangen af klagerens installationer ikke blev konstateret målerfejl eller andre tekniske defekter på anlægget.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.5 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 29. oktober 2001.

2.6 NRGi NET- klage over ekstraregning
Den 3. december 2002 har Energiklagenævnet stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 31. oktober 2001, vedrørende NRGi NETs opkrævning af betaling for elforbrug.

I forbindelse med sin indflytning i december 1999 havde klageren fra NRGi NET modtaget et velkomstbrev, hvoraf fremgik, at hans årlige forbrug var sat til 3.868 kWh. Dette forventede forbrug blev senere forhøjet på klagerens foranledning. Efter det første års aconto-betaling modtog klageren en ekstraregning på 11.923 kr. Klageren var af den opfattelse, at det betydelige forbrug enten skyldtes en fejl ved måleren eller, at der var "tappet" strøm fra måleren til en anden forbruger (en virksomhed), der lå i samme ejendom. Klageren havde ikke haft mulighed for at kontrollere måleren, som fysisk var placeret i virksomhedens lokaler.

Efter at have modtaget ekstraregningen fik klageren opsat egen måler, og forbruget har herefter svaret til det ansatte acontobeløb.

NRGi havde ved kontrolbesøg konstateret, at der ikke var fejl ved måleren, og at der ikke var grundlag for at antage, at der var "tappet" strøm til det andet lejemål. Det var NRGi´s opfattelse, at det periodisk høje elforbrug skyldtes anvendelse af en elpatron i beboelsens varmeanlæg.

Da selskabet ikke havde konstateret fejl ved måleren, fandt sekretariatet ikke at kunne rette indvendinger imod NGRi´s fremgangsmåde i sagen. Energitilsynet meddelte klageren at det lå uden for Energitilsynets kompetence at tage stilling til, om forbrugets størrelse kunne skyldes anvendelsen af en elpatron, idet dette ville indebære en bevisbedømmelse, som må henvises til domstolene.

Energiklagenævnet bemærker i sin stadfæstelse, at klagenævnet kan tiltræde denne opfattelse, idet klagenævnet efter fast praksis ikke tager stilling til vurderinger og spørgsmål, der forudsætter en egentlig bevisbedømmelse, og som henhører under domstolene.

Sekretariatets afgørelse og sagens indbringelse for Energiklagenævnet er tidligere omtalt under punkt 1.1 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 17. december 2001.

2.7 Københavns Energi - klage over opgjort elforbrug
Energiklagenævnet havde den 20. november 2002 stadfæstet en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 11. september 2002, vedrørende Københavns Energis krav om betaling af elforbrug.

Det fremgik af sagen, at klagerens målte forbrug i 2001 havde været langt højere end normalt. Videre fremgik, at det ved en undersøgelse af måleren var konstateret, at tilgangsledningen til en af faserne var forbrændt, men at tælleværkets registrering var korrekt.

Af sagen fremgik yderligere, at Københavns Energi havde modtaget en anonym e-mail, ifølge hvilke klageren havde haft mange udlændinge boende i campingvogne og i et ekstra hus.

Energitilsynets sekretariat havde meddelt klageren, at Tilsynet ikke kunne gå ind i en bedømmelse af hvorvidt klagerens målte elforbrug havde svaret til det faktiske forbrug, at Tilsynet ikke kunne gå ind i en bedømmelse af om de forhold, der var omtalt i den e-mail, som Københavns Energi havde modtaget, og at Tilsynet ikke kunne vurdere det forhold, at tilgangsledningen til en af faserne var forbrændt. Afgørelsen af disse spørgsmål forudsatte en bevisbedømmelse og henhørte derfor under domstolene.

Ved afgørelsen havde sekretariatet meddelt, at den fremgangsmåde, som Københavns Energi har fulgt ved behandlingen af klagen, ikke kan anses for at være i strid med elforsyningsloven, jf. lovens §77, stk. 1 og §6, stk. 3. og at der herved er lagt vægt på, at Københavns Energi har undersøgt måleren og ikke herved har fundet fejl, der kan indicere, at måleren har registreret et forbrug, der overstiger det faktiske forbrug.

Af Energiklagenævnets bemærkninger fremgår, at stadfæstelsen er sket ud fra de samme synspunkter, som sekretariatet har anført i sin afgørelse.

2.8 Thyborøn Fjernvarme - klage frafaldet
Energiklagenævnet har den 3. december 2002 meddelt, at Thyborøn Fjernvarme a.m.b.a. havde frafaldet en klage over en afgørelse, truffet af Energitilsynets sekretariat den 17. april 2002, idet selskabet havde indgået forlig med en tidligere forbruger.

I den pågældende sag havde sekretariatet bl.a. anset det for urimeligt, jfr. varmeforsyningslovens §21, stk. 4, at forsyningsselskabet i januar 1997 med henvisning til bestemmelserne i en kontrakt, som den pågældende forbruger ikke havde indgået, havde afvist at efterkomme forbrugerens skriftlige anmodning om at få forsyningsledningen afbrudt. Idet der på anmodningstidspunktet hverken i selskabets vedtægter eller i aftaler med forbrugeren forelå fornøden hjemmel til at opkræve fast afgift af en forbruger, der ikke var tilsluttet, havde sekretariatet endvidere fundet det urimeligt, at forsyningsselskabet på et senere tidspunkt - efter at forsyningen var afbrudt - havde fortsat opkrævningen af fast afgift hos den pågældende forbruger.

Sekretariatets afgørelse er tidligere omtalt under punkt 4.1 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 7. maj 2002.


3. Formandsafgørelser

Der er ikke i perioden truffet afgørelser af Energitilsynets formand i henhold til § 2, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1 Smørum Kraftvarme A.m.b.A. - levering til beboere i andelsboliger
Energitilsynets sekretariat havde efter en gennemgang af Smørum Kraftvarmeværks vedtægter meddelt varmeværket, at det måtte anses for urimeligt, at varmeværket i sine vedtægter som betingelse for levering til en beboer i en andelsboligforening, som har en selvstændig måler, stillede krav om, at andelsboligforeningen hæfter solidarisk med forbrugeren.

Varmeværket begrundede bestemmelsen med, at der efter retspraksis ikke kan gøres udlæg i en andelsbolig, hvorfor varmeværket risikerede at lide tab ved disse leveringer.

Sekretariatet bemærkede, at i henhold til Energitilsynets praksis skal krav om betaling rettes imod den, der har haft forbruget, og at det måtte anses for urimeligt, at de øvrige beboere i en andelsboligforening med individuelle målere pålægges en medhæften for en anden beboers forbrug.

Sekretariatet henviste til, at varmeværket overfor alle forbrugere har mulighed for at stille krav om depositum, såfremt der efter en konkret individuel vurdering er en nærliggende risiko for, at forsyningen kan lide tab ved fortsat levering. Endvidere har varmeværket mulighed for overfor dårlige betalere at stille krav om hyppigere afregning.

Smørum Varmeværk har herefter meddelt sekretariatet, at varmeværket tager Energitilsynets afgørelse til efterretning og ændrer sine vedtægter i overensstemmelse med afgørelsen.

4.2 NESA - klage over gebyrer
En forbruger under NESA klagede til Energitilsynet over NESA´s beregning af gebyrer i forbindelse med inddrivelse af restancer og afbrydelse af elforsyningen.

Af sagen fremgik, at forbrugeren i juni 2000 modtog en acontoregning på 440 kr. med forfaldsdato i juli 2000. Denne regning blev ikke betalt, hvorfor NESA udsendte to rykkerskrivelser med gebyr på henholdsvis 60 kr. og 90 kr. Da regningen fortsat ikke blev betalt henvendte NESA sig den 29. november 2000 på forbrugerens adresse med henblik på at afbryde elforsyningen. NESA fik ikke adgang til måleren, hvorfor selskabet tillagde regningen et gebyr for forgæves kørsel på 350 kr.

I december 2000 fremsendte NESA en årsopgørelse på 908 kr. til betaling i januar. Den skyldige saldo var nu på 1.788 kr. Dette beløb blev ikke betalt.

Den 11. december 2000 sendte NESA sagen til fogeden med henblik på at få adgang til måleren.

Den 9. marts 2001 fremsendte NESA en acontoregning på 400 kr. og den 8. juni fremsendtes acontoregning på 1.100 kr. NESA modtog ikke betaling for disse regninger og den 18. juni 2001 blev elforsyningen afbrudt ved fogedens hjælp. Gebyr for afbrydelse var 840 kr. og fogedomkostningerne beløb sig til 2.970 kr.

I forbindelse med afbrydelsen blev der foretaget aflæsning af måleren, og NESA blev herved opmærksom på, at den opkrævede acontobetaling ikke dækkede det faktiske forbrug. NESA fremsendte derfor en ekstraregning på 3.818 kr.

Den skyldige saldo inklusive samtlige gebyrer og fogedomkostninger beløb sig på dette tidspunkt til 10.077 kr.

Forbrugeren modtog herefter meddelelse om, at såfremt beløbet ikke blev betalt, ville NESA overdrage sagen til Købmandsstandens Inkassoservice. Da regningen fortsat ikke blev betalt blev fordringen overdraget til inkasso.

Fordringen blev herefter betalt den 11. oktober 2002. Det skyldige beløb var på dette tidspunkt pålagt renter og advokatomkostninger, således at det samlede beløb udgjorde 12.736 kr. Heraf udgjorde det skyldige beløb for el 4.996 kr.

Klageren har under sagen oplyst, at han ikke havde modtaget rykkerskrivelser, hvorimod NESA oplyser, at rykkergebyrerne er pålagt efter, at der var udsendt rykkerskrivelser.

Sekretariatet oplyste, at Energitilsynet ikke kan gå ind i en bedømmelse af, om der i sagen, som fremført af NESA, men bestridt af klageren er udsendt og modtaget rykkerskrivelser. Dette ville indebære en bevisbedømmelse, som må henvises til domstolene.

Vedrørende spørgsmålet om gebyrer kunne Energitilsynet ikke gå ind i en bedømmelse af størrelsen af inkassoomkostninger, omkostninger til foged og advokatsalærer, idet disse beløb er reguleret i anden lovgivning end elforsyningsloven. Det gjaldt ligeledes størrelsen af de beregnede renter.

Vedrørende spørgsmålet om de øvrige gebyrer oplyste sekretariatet, at Energitilsynet finder, at det er rimeligt, at forbrugere der betaler for sent pålægges gebyrer til dækning af omkostningerne ved den for sene eller manglende betaling, således at forbrugere der betaler rettidigt ikke belastes med omkostninger, der vedrører forbrugere, der betaler for sent.

Sekretariatet fandt ikke, at de opkrævede rykkergebyrer, gebyr for forgæves kørsel og gebyr for afbrydelse kunne anses for at overstige de gennemsnitlige rimelige omkostninger ved de pågældende foranstaltninger, hvorfor sekretariatet ikke fandt at kunne rette indvendinger imod pålæggelsen af disse gebyrer, jf. elforsyningslovens, § 77, stk. 1, jf. § 6, stk. 3. Jf. Energitilsynets behandling af spørgsmålet om størrelsen af rykkergebyrer m.v. punkt 4 på Energitilsynets møde den 10. april 2000.

Med hensyn til spørgsmålet om afdragsordning har NESA oplyst, at selskabet på de fremsendte rykkere og påmindelser oplyser, at forbrugerne ved henvendelse til selskabet har mulighed for at indgå en afdragsordning, men at selskabet ikke har modtaget henvendelse fra klageren herom.

Efter afbrydelse af forsyningen er NESA i henhold til "Vejledende retningslinier for forsyningsvirksomheders restanceinddrivelse", som er taget til efterretning af Elprisudvalget, nu Energitilsynet, berettiget til at stille krav om betaling af hele det skyldige beløb eller sikkerhed for fremtidig betaling som betingelse for genoptagelse af forsyningen. Sekretariatet fandt derfor ikke at kunne rette indvendinger imod, at NESA har afslået at indgå på en afdragsordning vedrørende det skyldige beløb, jf. elforsyningslovens § 77, stk. 1, jf. § 6, stk. 3.


5. Høringssvar

Der er ikke i perioden afgivet høringssvar af sekretariatet.


6. Andre forhold

6.1 Marked 2003: Forberedelserne til det frie elleverandørvalg fra årsskiftet
Som meddelt under punkt 6.1 i Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til Energitilsynets møde den 25. november 2002 er de enkelte elementer i markedsåbningen ved at blive implementeret ud fra 4 hovedmilepæle:

1. nov. 2002: Oplyse kunderne om deres aftagenr.
18. nov. 2002: Klar til at håndtere elektronisk leverandørskift
15.dec. 2002: Offentliggør residualforbrug på hjemmeside
19. dec. 2002: Udmelde andelstal.

Implementeringsgruppen under Styregruppen for Marked 2003 har spurgt netselskaberne om hvorledes afviklingen af leverandørskift har fundet sted. Implementeringsgruppen har fået svar svarende til 88% af kundemassen og har på dette grundlag skønnet følgende vedr. leverandørskift:

I følge indberetningerne er der fortaget ca. 55.000 leverandørskift, fordelt på 44.000 skabelonkunder og 11.000 timemålte kunder. Dvs. at mere end 50% af de timemålte kunder har foretaget leverandørskift pr. 1. januar. Da der ikke haves viden om, hvor stort forbrug de enkelte kunder har, er det ikke muligt at give et præcist skøn over hvor stor en del af elforbruget som har skiftet leverandør. Omkring 48% af elforbruget er timemålt, mens resten tilhører skabelonkunder.

Tallene er dog lidt usikre, idet der evt. kan være blevet talt dobbelt-anmeldte leverandørskift med i opgørelsen. Der er i indberetningerne fra elleverandørerne stadig mange anmeldte leverandørskift, hvor der mangler bekræftelse fra netvirksomheden angående leverandørskiftes gennemførelse.

Implementeringsgruppens tilbagemeldinger fra markedsaktørerne viser endvidere, at der er løbende kontakt mellem elleverandørerne og netvirksomhederne omkring løsningen af de udestående problemer med effektuering af leverandørskiftene. Der er dog fortsat en vis nervøsitet hos de største elleverandør om det er muligt at nå at få gennemført alle leverandørskift rettidigt.

Samtidig hermed arbejdes der videre med næste milepæl, som omfatter præsentation af residualforbrugsprofilen på internettet.

6.2 Elprisstatistik december 2002
Af sekretariatet var udarbejdet en månedlig oversigt over elpriserne.

6.3 Ny ændring af elforsyningsloven
Folketinget har den 10. december 2002 vedtaget Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om tilskud til elproduktion (L 58).

Med lovforlagets vedtagelse gennemfører partierne bag elreformen den politiske aftale af 19. juni 2002. Partierne har aftalt, at prisafregningen for vindmøller skal bestå af en markedspris + et pristillæg på 10 øre/kWh svarende til den hidtidige CO2-godtgørelse, dog maks. 36 øre/kWh. Oveni lægges et beløb på 2,3 øre/kWh til udligning af udgifter til balanceringsomkostninger.

a) Vindmøller
Pristillægget vil gælde for vindmøller, som skal levere elektricitet på markedsvilkår, og som hidtil har været forudsat at skulle have VE-bevis fra 1. januar 2003. Pristillægget vil for det første omfatte elektricitet fra vindmøller, som er nettilsluttet inden udgangen af 2002, og få virkning, efterhånden som de nuværende overgangsordninger med aftagepligt og fast afregning ophører. Pristillægget på 10 øre pr. kWh med maksimum på 36 øre pr. kWh for tillæg og markedspris vil også gælde vindmøller nettilsluttet efter den 1. januar 2003.

Reglerne for vindmøller, som elforsyningsvirksomhederne har opført som følge af pålæg i medfør af den tidligere elforsyningslov, opretholdes som udgangspunkt uændrede.

Desuden gives på nærmere betingelser et ekstra pristillæg på 10 øre pr. kWh til elproduktionen på ældre vindmøller med høje driftsomkostninger. Også for dette tillæg bliver der et maksimum på 36 øre pr. kWh. VE-bevis eller pristillæg til elproduktion tidsbegrænses til 20 år fra vindmøllens oprindelige nettilslutning.

Forbrugernes pligt til at aftage elektriciteten fra de pågældende vindmøller ophører. Den systemansvarlige virksomhed skal dog fortsat give elektricitet fra disse vindmøller en prioriteret adgang til elforsyningsnettet, og der bliver en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh til dækning af balanceringsomkostninger til elektricitet, som ikke længere er omfattet af de hidtidige bestemmelser om afregningspriser og aftagepligt.

b) Oprindelsesgaranti for VE-strøm
Som led i at fremme elektricitet produceret fra vedvarende energikilder i EU etableres der en hjemmel til at sikre, at det kan garanteres, at elektricitet fra vedvarende energikilder faktisk er produceret på sådanne energikilder.

c) Iagttagelse af fortrolighed m.v.
Med lovforslagets vedtagelse udvides kravet om at iagttage fortrolighed og undgå forskelsbehandling til alle kollektive elforsyningsvirksomheder. Hidtil har kravet alene påhvilet de systemansvarlige virksomheder.

Der henvises i øvrigt til dagsordenens punkt 13 om ligebehandling af elsektorens elskaber - lige adgang til kundekartoteker.

d) Lovforberedelsen - beregningsgrundlag for markedsprisen for vindmølle-strøm
Et udkast til forslag til ændring af lov om elforsyning har været i høring. Heri er nævnt, at markedsprisen, som skal danne beregningsgrundlag for pristillæggets størrelse, skal beregnes ud fra spotmarkedsprisen på timebasis.

Nordpool-markedsprisen/spotmarkedsprisen kan have meget store udsving. Da prisafregningen for vindmøllestrøm inkl. pristillægget på de 10 øre/kWh ikke må overstige 36 øre/kWh, må pristillægget nedreguleres, hver gang prisen er over 26 øre/kWh. En eller flere prisspidser i løbet af døgnet på fx 29 øre/kWh indebærer således, at pristillægget på de 10 øre/kWh skal nedsættes med 3 øre/kWh.

Regneeksempel: Spotmarkedsprisen på Nordpool forudsættes at være 26 øre/kWh beregnet som et årsgennemsnit. Hvis spottimeprisen er 29 øre/kWh i 2 af døgnets timer året rundt, vil en typisk 1 MW vindmølle som pristillæg få udbetalt ca. 230.000 kr. på et år, hvis prisafregningen opgøres på årsbasis, og ca. 6.000 kr. mindre, hvis prisafregningen opgøres på døgnbasis.

Flere organisationer har i høringssvar kritiseret, at markedsprisen, som skal danne beregningsgrundlag for pristillæggets størrelse, ifølge udkastet til lovforslag skal beregnes ud fra spotprisen på timebasis. Der ønskes en beregning som et gennemsnit af en længere periode

Elselskaberne m.fl. har i øvrigt tilkendegivet, at en beregning af vindmølleproduktionen på timebasis vil være ressourcemæssigt belastende for elforsyningsvirksomhederne.

I den hidtil gældende lov om elforsyning er der fastsat en markedspris, som anvendes ved beregning af støtten til f.eks. biomasseafbrænding i de centrale kraftværker og til de landbaserede møller, som elværkerne har opført efter pålæg. Denne markedspris er spottimeprisen, og lovforslaget (L 58) er fastholdt på dette punkt.

I det fremsatte - og nu vedtagne - lovforslag (L 58) er det på baggrund af høringen blevet foreslået, at markedsprisen skal beregnes på årsbasis for nye vindmøller, som nettilsluttes efter den 31. december 2002.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO