Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets møde den 29. januar 2001

1. Nye klagesager

1.1. Energitilsynets afgørelse af 20. november 2000 om opgørelse af netselskabernes frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977
Energitilsynet tog på mødet den 20. november 2000 stilling til, hvorledes den frit disponible egenkapital i forbindelse med udarbejdelsen af netselskabernes åbningsbalance kunne fastlægges. Tilsynet besluttede, at den frit disponible egenkapital enten kunne opgøres på grundlag af selskabets individuelle dokumentation herom, herunder dokumentation af denne værdis fortsatte tilstedeværelse i netselskabet eller i tilknyttede selskaber, eller alternativt som den andel af værdien af de pr. 1. januar 2000 opgjorte netaktiver i netselskabet, som var anskaffet før 1. januar 1977, og som indgik i netselskabets åbningsbalance pr. 1. januar 2000.

Energitilsynet afviste derimod, at netselskabernes frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977 kunne værdisikres ud over det forrentningselement, der allerede har været indregnet i prisfastsættelsen.

Danske Energiselskabers Forening havde den 18. januar 2001 indbragt denne afgørelse for Energiklagenævnet med påstand om:

  • at enhver kollektiv elforsyningsvirksomheds egenkapital, som opgjort efter årsregnskabslovens regler, er omfattet af elforsyningslovens § 74, stk. 3, og således er undergivet ejernes fri rådighed
  • at samme egenkapital skulle godkendes af Energitilsynet i henhold til elforsyningslovens § 74, stk. 2 som grundlag for fastsættelsen af den forrentning, som i medfør af elforsyningslovens § 69, stk. 1 kunne indregnes i priserne, jf. § 74, stk. 1 og
  • at samme egenkapital godkendes som indgående i selskabets åbningsbalance, jf. elforsyningslovens § 100, stk. 3.

Endelig havde Danske Energiselskabers Forening henvist til, at foreningen ville indbringe en række konkrete prøvesager for tilsynet og om nødvendigt for Energiklagenævnet og domstolene.


2. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

2.1. Henvendelse om gebyr i forbindelse med forbrugsprofiler
Den 16. august 2000 rettede Nordjysk Elhandel en forespørgsel til Energitilsynet vedrørende netselskabers gebyropkrævning i forbindelse med rekvirering af forbrugsprofiler for virksomheder.

Nordjysk Elhandel anmodede Energitilsynet om at undersøge problemstillingen vedrørende størrelsen af netselskabernes gebyrer, idet selskabet ville finde det hensigtsmæssigt, hvis der forelå generelle og ensartede retningslinier for størrelsen af disse gebyrer.

Med henblik på at få et overblik over netselskabernes gebyrpraksis på området forespurgte sekretariatet 26 netselskaber om, hvilke gebyrer selskaberne beregner sig for udlevering af forbrugsprofiler, og hvorledes størrelsen af disse gebyrer er beregnet.

Sekretariatet modtog svar fra samtlige adspurgte.

Besvarelserne fordelte sig som følger:

  • 2 selskaber meddelte, at de ikke havde slutkunder.
  • 9 selskaber oplyste, at de ikke opkrævede gebyrer.
  • 6 selskaber oplyste, at de fulgte den af Elfor fastsatte vejledende takst på 200 kr., som de fandt dækkede de faktiske omkostninger i forbindelse med udarbejdelsen af forbrugsprofiler.
  • 8 selskaber oplyste, at kravet om betaling blev fastsat ud fra tidsforbruget.
  • Kravet om betaling varierede fra 375 kr. til 2240 kr.

Et selskab, NVE, oplyste, at selskabet ud over dækning af de faktiske omkostninger tillige beregner sig en avance ved udlevering af forbrugsprofiler.

Nordjysk Elhandel henviste i sin henvendelse til, at netselskabernes krav om et gebyr måtte anses for rimeligt, men at kravet på den anden side meget let kunne udvikle sig til en konkurrenceforvridende parameter.

Sekretariatet havde den 15, januar til Nordjysk Elhandel fremsendt en besvarelse af selskabets henvendelse.

Sekretariatet fremførte, at i henhold til elforsyningslovens § 22, stk. 3, skal netvirksomheden forsyne forbrugere af nettet, med de nødvendige oplysninger om måling af elektricitet, der transporteres gennem nettet. I bemærkningerne til lovforslaget nævnes udtrykkeligt handelsvirksomheder blandt de, der skal have adgang til disse oplysninger.

Der er ikke i loven taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt netselskaberne kan beregne sig et gebyr for udlevering af disse oplysninger.

I henhold til lovens § 73 skal de kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse efter § § 69- 72 ske efter rimelige, objektive og ikke diskriminerende principper.

Sekretariatet fandt, at det måtte anses for rimeligt, at netselskaberne gennem et gebyr får dækning for selskabernes faktiske omkostninger ved udarbejdelse og udlevering af forbrugsprofilerne, således at disse omkostninger ikke belaster de øvrige forbrugere.

I henhold til § 73 skal gebyret fastsættes efter rimelige objektive og ikke- diskriminerende principper.

Sekretariatet fandt derfor, at det måtte anses for rimeligt, at netselskaberne gennem et gebyr får dækket deres omkostninger ved udregning og udlevering af forbrugsprofiler. Disse gebyrer skal dække de gennemsnitlige faktiske omkostninger ved udfærdigelsen af forbrugsprofilerne og må ikke være indtægtsgivende for virksomheden.

Sekretariatet bemærkede, at 6 af de adspurgte virksomheder havde fundet, at et gebyr på 200 kr. dækker de faktiske omkostninger i forbindelse med udfærdigelsen af forbrugsprofiler. Sekretariatet fandt derfor, at et gebyr af denne størrelsesorden næppe kunne anses for urimeligt.


3. Andre forhold

3.1. Individuelle effektiviseringskrav, forrentningssats og reguleringsregnskab, jf. bekendtgørelsen om indtægtsrammer og åbningsbalancer mv. for netvirksomheder på elområdet
Der forelå ikke til mødet et notat til dagsordenens punkt 10: "Individuelle effektiviseringskrav, forrentningssats og reguleringsregnskab, jf. bekendtgørelsen om indtægtsrammer og åbningsbalancer mv. for netvirksomheder på elområdet". Den 23. januar kl. 14.00 var udkastet til ændret bekendtgørelse endnu ikke forelagt ministeren, og ifølge Energistyrelsen var det ved udsendelsen af Sekretariatets beretning usikkert, hvorvidt bekendtgørelsen når at komme i høring inden Energitilsynsmødet den 29. januar 2001. Efter at bekendtgørelsen havde været i høring, skulle der tages hensyn til eventuelle ændringsforslag.

En Energitilsynsmæssig vurdering af rammerne for det individuelle effektivitetskrav samt forrentningssats burde ikke finde sted på baggrund af et udkast til bekendtgørelsen, der endnu ikke havde fået ministerens underskrift. Energitilsynet kunne derfor først udmelde indtægtsrammer i marts 2001.

Notatet om "Individuelle effektiviseringskrav, forrentningssats og reguleringsregnskab" vil blive forelagt på Energitilsynets møde i februar.


4. Internationale forhold

4.1. Svenske grænsetariffer ved el-udveksling
Hidtil har det været forventet, at grænsetarifferne mellem Danmark og Sverige skulle forsvinde senest med udgangen af år 2000. De nordiske energiministre erklærede således i en fælles udtalelse i september 2000, at grænsetarifferne burde fjernes. Fra dansk side er tarifferne fjernet pr. 1. oktober 2000 i forbindelse med udvidelsen af Nord Pool-markedet til også at omfatte Østdanmark.

Ifølge informationer fra bl.a. Elkraft System overvejer det svenske Näringsdepartementet dog fortsat Svenska Kraftnäts indstilling om at fjerne grænsetarifferne på Øresunds svenske side. Svenska Kraftnät indstillede således allerede den 4. juli 2000 til den svenske regering, at grænsetarifferne på de elektriske forbindelser til Danmark for elspothandel bør fjernes pr. 1. januar 2001. Det er den svenske regering, der ifølge loven skal tage beslutning hertil. Der foreligger dog ikke p.t. en afgørelse i sagen. Som det ser ud nu bliver tarifferne tidligst fjernet til marts 2001.

Grænsetariffen gælder både bilateral handel såvel som handel effektueret via Nord Pool. I sidstnævnte tilfælde administrerer Nord Pool tariffen. Tariffen på i dag 2 øre/kWh betales af den fysiske strøm som passerer kablerne mellem de to lande, men både ind- og ud af Sverige.

Grænsetariffen på KontiSkanforbindelsen
Svenska Kraftnät opkræver, som nævnt, p.t. 2 øre/kWh for enhver transport over KontiSkan-forbindelsen. Grænsetariffen blev nedsat fra 4 øre/kWh til 2 øre/kWh med virkning fra den 1. oktober 2000. Omkostningerne som følge af grænsetariffen pålignes udelukkende danske aktører (elforbrugere), uanset transportretningen på KontiSkan.

Aktuelt er der aftalt en fordelingsnøgle, hvorefter Eltra betaler 1,25 øre/kWh, som opkræves via den generelle nettarif, mens markedsaktørerne, der benytter Nord Pool som handelsplads, betaler de resterende 0,75 øre/kWh.

Grænsetariffen på Øresundsforbindelsen
Svenska Kraftnät opkræver også her p.t. 2 øre/kWh for enhver transport over Øresundsforbindelsen. Grænsetariffen blev ligeledes her nedsat fra 4 øre/kWh til 2 øre/kWh med virkning fra den 1. oktober 2000.

Omkostningerne som følge af grænsetariffen pålignes udelukkende danske aktører uanset transportretningen på Øresund. Tariffen pålignes i fuldt omfang - til forskel for modellen i Eltra - de aktører, der eksporterer hhv. importerer elektricitet.

Bornholm
For udtaget til Bornholm har Sydkraft bestemt, at den tidligere nettarif ikke længere kan benyttes. Dette begrunder Sydkraft med, at udtaget til Bornholm af Sydkraft betragtes som en forbindelse til en elkunde i Sverige, og at der følgelig må betales helt normale nettariffer herfor. I de tidligere aftaler havde tilkoblingen status som en afbrydelig kunde med en deraf følgende lavere betaling. Ændringen medfører en 4-dobling af betalingen for at kunne overføre el mellem Sjælland og Bornholm, svarende til forhøjelse fra 3 mio. kr. til 12 mio. kr. årligt.

Øvrige bemærkninger
I en pressemeddelelse har Elkraft System oplyst, at tarifferne også får indflydelse på den danske udligningsordning for el fra vedvarende energi. I praksis fungerer det ved, at Eltra i Vestdanmark sælger VE-produceret el på Nord Pool, og Elkraft System i Østdanmark køber et tilsvarende mængde. På denne måde sker der en fysisk og økonomisk udligning mellem Vest- og Østdanmark som elforsyningsloven foreskriver, men via Sverige. Grænsetarifferne medfører, at udligningen fordyres.

Fjernelsen af den svenske grænsetarif vil mindske indtægterne for dels det statsejede Svenska Kraftnät, som er det systemansvarlige selskab, dels den kommercielle svenske energikoncern Sydkraft. Dette skyldes, at Sydkraft ejer halvdelen af kablerne over Øresund. Herudover har Sydkraft som følge af de stadig eksisterende uklarheder vedrørende lukning af Barsebäck økonomiske mellemværender med den svenske stat. Sydkraft ejes af blandt andet norske Statskraft og tyske E.ON.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO