Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Møde nr. 13


År 2001, den 29. januar, afholdt Energitilsynet møde. Mødet indledtes kl. 10.00.

Til stede fra Energitilsynet var Hans Henrik H. Østergaard, Peter Møgelvang Hansen, Mette Lis Andersen, Anders Larsen, Niels I. Meyer, Preben Schou og Birgitte Refn Wenzel.

Til stede for sekretariatet var Finn Lauritzen, Niels Erik Monrad, Jan Hansen, Ib Larsen, Thomas Bastholm Bille og Marianne Larsson.


Dagsordenen for mødet var:

1. Inhabilitet
2. Meddelelser fra Formanden
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat
4. Drøftelse af Energitilsynets virke efter det første års arbejde
5. Adgang for forsker til at overvære Energitilsynets møder

Sager på elområdet

6. NESA Net A/S: Placering af ejerandel i Energi E2
7. NESAs erhvervelse af stikledninger
8. Opgørelse af værdien af den frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977 (fortsat behandling)
9. Høring af udkast til ændring af bekendtgørelse om åbningsbalancer og indtægtsrammer m.v. for netselskaber og regionale transmissionsselskaber
10. Individuelle effektiviseringskrav, forrentningskrav og reguleringsregnskab
11. Åbningsbalancer og indtægtsrammer for transmissionsvirksomheder - 400 kV virksomheder


Sager på gas- og varmeområdet

12. Forespørgsel vedrørende afregningsprincipper for Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsynings overtagelse af decentrale naturgasbaserede kraftvarmeværker
13. Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsynings opgørelse af udgifter ved uudnyttet gennemløb af fjernvarmevand


Notater til orientering:

14. Orientering om anmeldelsesskemaer på el-, gas- og varmeområdet
15. Status vedrørende incitamentsregulering i varmeforsyninger
16. Notat om inhabilitet
17. Eventuelt


Ad punkt 1: inhabilitet

Ingen bemærkninger til dette punkt.


ad punkt 2: Meddelelser fra Formanden

Formanden orienterede om, at Kommissionen forberedte et nyt direktiv om liberaliseringen af elmarkedet. Rådet af europæiske Energiregulatorer (CEER) havde i den anledning fremsendt en udtalelse til Kommissionen. Udtalelsen ville blive udsendt til Energitilsynets medlemmer.


ad punkt 3: Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

Uddrag fra Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag


ad punkt 4: Drøftelse af Energitilsynets virke efter det første års arbejde

Energitilsynets medlemmer drøftede de indhøstede erfaringer efter det første års arbejde.


ad punkt 5: Adgang for forsker til overvære Energitilsynets møder

En forsker fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut havde anmodet om at overvære et eller flere af Energitilsynets møder som led i udarbejdelsen af et ph.d. projekt om regulering af elmarkedet.

Der er ikke i forsyningslovene og forretningsordenen taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt "udenforstående" kan overvære tilsynets møder.

Tilsynets medlemmer måtte derfor i det konkrete tilfælde på baggrund af forskningsprojektet tage stilling til, om der skulle gives forskeren adgang til at overvære tilsynets møder.

Der var i tilsynet enighed om, at der af hensyn til arbejdet i møderne burde udvises stor tilbageholdenhed med adgang til tilsynets møder

Det foreliggende forskningsprojekt er imidlertid af interesse også for tilsynet, og det var tillige væsentligt, at et af tilsynets medlemmer arbejder sammen med den pågældende forsker.

Formanden understregede, at tilsynets medlemmer kunne beslutte, at forskeren ikke kunne være tilstede under behandlingen af konkrete punkter på dagsorden.

Energitilsynet vedtog at meddele den pågældende forsker, at hun er velkommen til at deltage i Energitilsynets møder i 1. halvår 2001.

Det var en betingelse for forskerens overværelse af møderne, at de oplysninger hun har fået via deltagelse i møderne anonymiseres og forelægges Formanden forinden offentliggørelse.

Det kunne ikke tillades, at forskeren anvender båndoptager ved møderne.

Forskeren er med hensyn til den viden hun erhverver sig vedrørende tilsynets arbejde i Energitilsynet pålagt samme tavshedspligt som Energitilsynets medlemmer og sekretariatets medarbejdere, jf. Forvaltningslovens § 27, stk. 3 og 4. Denne tavshedspligt ophører ikke med samarbejdets ophør.


ad punkt 6: NESA NET A/S: Placering af ejerandel i Energi E2

Formanden tilkendegav, at den foreliggende sag havde en vis rækkevidde, idet den er en udløber af den sag, som NESA har bebudet at ville rejse om Elforsyningslovens forhold til Grundlovens § 73.

NESA A/S havde ansøgt Energistyrelsen om dispensation fra kravet i elforsyningslovens § 97, stk. 2, om, at ejerandele i kraftværker skal placeres i netselskabet som en betingelse for at opnå bevilling. Energistyrelsen havde ikke imødekommet ansøgningen. På denne baggrund havde NESA A/S anmodet om et møde med Energitilsynets formand, hvor selskabet havde fremlagt to forslag til alternativ overdragelse af kraftværksandelen i NESA koncernen. Formanden havde under mødet tilkendegivet, at NESA A/S' forslag - efter hans opfattelse - ikke var i overensstemmelse med elforsyningslovens krav, men at spørgsmålet - som måtte antages at have en vis rækkevidde - kunne forelægges for tilsynet på dettes næstkommende møde.

Formanden henviste herefter til, at kravet om at ejerandele i elproduktionsvirksomheder skal placeres i netselskabet var endegyldigt reguleret i elforsyningslovens § 97, stk. 2, samt at kravet om, at samtlige indtægter ved de bevillingspligtige aktiviteter skal tilfalde netselskabet, er reguleret i elforsyningslovens § 70.

Ib Larsen oplyste, at Energistyrelsen ikke havde fundet, at der var hjemmel til at kunne imødekomme ansøgningen, og at adgangen til at give dispensation i medfør af elforsyningslovens § 97, stk. 3, kun kan finde anvendelse med henblik på at afværge ekspropriation.

Energitilsynet vedtog at meddele NESA A/S og NESANET A/S, at det fremgår af elforsyningslovens § 97, stk. 2, at ejerandele i elproduktionsvirksomheder skal placeres i netselskabet som en forudsætning for at der meddeles bevilling, og at kompetencen til at fravige dette krav er tillagt miljø- og energiministeren, jf. elforsyningslovens § 97, stk. 3.

Energitilsynet vedtog herudover at meddele NESA A/S og NESANET A/S, at videreførelse af beløb til NESA A/S, som NESANET A/S fremtidigt modtager i form af udbytte af ejerandelen i Energi E2 A/S, vederlag ved salg af ejerandelen og provenu ved likvidation af Energi E2 A/S vil være i strid med bestemmelsen i elforsyningslovens § 70.

ad punkt 7: NESAs erhvervelse af stikledninger

Primo november 2000 begyndte elforbrugere i NESAs forsyningsområde at kontakte Energitilsynet i anledning af, at NESA med brev havde henvendt sig til elforbrugere i forsyningsområdet vedrørende erhvervelse af stikledninger.

Foranlediget af NESAs tilbud vurderede Energistyrelsen, at stikledninger ikke var en del af det kollektive elforsyningsnet, men hørte til den private installation. Vedligeholdelse af stikledninger var således en kommerciel sideordnet aktivitet for kollektive elforsyningsvirksomheder.

Energistyrelsen havde præciseret, at leveringsgrænsen mellem det kollektive elforsyningsnet og den private installation var afgangsklemmerne på stikledningssikringsholderen. Selve sikringen var en del af det kollektive elforsyningsnet.

Med Energistyrelsens vurdering om stikledningers status ifølge elforsyningsloven drejede sagen sig om: 

  • Energitilsynets beføjelser i sagen,
  • økonomien for forbrugere, der ikke overdrager deres stikledninger til NESANET,
  • om leveringsbetingelserne for NESANET samt
  • om forsyningssikkerhedsmæssige spørgsmål for forbrugerne. 

Konkret lå det inden for Energitilsynets kompetenceområde at behandle leveringsbetingelserne for NESANET. Endvidere kunne Energitilsynet konkret bedømme størrelsen af de 16 kr. excl. moms pr. år, som NESA havde oplyst Energitilsynet om, at det generelle abonnement ville blive nedsat med.

Økonomien i sagen vedrørte dels elforsyningslovens § 69 om indregningsberettigede omkostninger i prisen for kollektive elforsyningsvirksomheders ydelser, dels elforsyningslovens § 70, stk. 1 og 2, om indtægtsrammer for net- og transmissionsvirksomheder.

I henhold til elforsyningslovens § 76, stk. 1, nr. 1, skulle NESANET anmelde leveringsbetingelser, der var i overensstemmelse med tilbudet til forbrugerne.

Forbrugere, der som hidtil selv ønskede at eje stikledningerne, kunne fortsat påtage sig ansvaret for vedligeholdelsen af ledningen. Alternativt kunne forbrugerne indhente et tilbud om vedligeholdelse hos eksempelvis en autoriseret elinstallatør.

Energitilsynets sekretariat havde afslutningsvis i sagen, som en vejledning for forbrugerne, givet en oversigt over forholdene, hvis NESANET ejede stikledningerne og hvis NESANET ikke ejede stikledningerne.

Birgitte Refn Wenzel fandt, at det lå udenfor Energitilsynets kompetence at offentliggøre en sådan oversigt.

Anders Larsen forudsatte, at forbrugernes forsyningssikkerhed ikke forringes - heller ikke under ekstreme forhold og heller ikke for ikke-elselskabsejede stikledninger.

Energitilsynet vedtog at meddele NESA,

  • at NESANET i henhold til elforsyningslovens § 76, stk. 1, skal anmelde leveringsbetingelser, der vedrørende betalingen for, ejerforholdet til og vedligeholdelsen af stikledninger skal være i overensstemmelse med de faktiske forhold i NESANETs forsyningsområde efter 1. januar 2001. Efter 1. januar 2001 er de faktiske forhold, at forbrugere, der ikke overdrager deres stikledninger til NESANET, selv har ansvaret for vedligeholdelsen af stikledningerne, og at forbrugere, der overdrager deres stikledninger til NESANET, skal betale særskilt for vedligeholdelsen,
  • at Energitilsynet finder, at der skal ske et fradrag i det generelle abonnement i år 2001 som følge af, at NESANETs omkostninger til vedligeholdelse af stikledninger ikke er indregningsberettiget i prisen for NESANETs bevillingspligtige ydelser efter elforsyningslovens § 69,
  • at Energitilsynet ikke på det foreliggende grundlag kan bedømme om det af NESANET angivne fradrag på 16 kr. er rimeligt. Energitilsynet pålægger NESANET at dokumentere fradragets størrelse, når NESANET har tilvejebragt det fornødne regnskabsmæssige grundlag herfor og senest ved udgangen af 2001,
  • at indtægtsrammen for NESANET i medfør af elforsyningslovens § 70, stk. 1, reduceres i år 2000 og 2001 med et beløb svarende til antal forbrugere, der betaler det generelle abonnement, multipliceret med størrelsen af det fradrag, som Energitilsynet finder rimeligt på baggrund af NESANETs dokumentation af beløbet.


ad punkt 8: Opgørelse af værdien af den frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977 (fortsat behandling)

Formanden orienterede om, at det var opfattelsen i Danske Energiselskabers Forening, at den metode, der var lagt til grund i det regneark, som sekretariatet havde udarbejdet til brug for opgørelse af den frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977 ikke var i overensstemmelse med den afgørelse om opgørelse af den frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977, som tilsynet havde truffet på mødet den 20. november 2000. På denne baggrund havde formandskabet anmodet sekretariatet om at forelægge en præcisering af afgørelsen i relation til regnearket.

Formanden oplyste, at han havde deltaget i et møde med Danske Energiselskabers Forening, som ønskede en drøftelse af de problemstillinger, der rejste sig i lyset af, at Energitilsynets afgørelse af 20. november 2000 af foreningen er indbragt for Energiklagenævnet. Da denne afgørelse ikke vedrører en konkret sag, er det DEFs forventning, at Klagenævnet ikke vil forholde sig til den. Som følge heraf agter foreningen, at indbringe 3 konkrete, af Energitilsynet afgjorte, sager om opgørelse af den frit disponible egenkapital for Energiklagenævnet og om nødvendigt for domstolene, idet DEFs påstand er, at hele den egenkapital, der er opgjort pr. 1. januar 1999 skal anses for at være fri egenkapital.

Formanden fandt, at på grund af sagens vigtighed burde Kammeradvokaten inddrages i sekretariatets videre arbejde med de konkrete sager, som DEF ville udtage som prøvesager. Tilsynets medlemmer ville løbende blive orienteret om sagens udvikling.

Birgitte Refn Wenzel gav udtryk for, at det var vigtigt at sagens videre behandling fandt sted på et godt grundlag, og hun tilsluttede sig at Kammeradvokaten blev inddraget i sagen samt at der -om nødvendigt- blev indhentet revisionsmæssig bistand.

Niels Erik Monrad oplyste, at Energitilsynets afgørelse af 20. november 2000 indebar, at netselskaberne kan anvende eget dokumentationsmateriale eller anvende regnearket. Selskaberne kunne således vælge den opgørelsesmetode, der af selskabet findes mest fordelagtig. Formålet med denne service var at hjælpe de selskaber, der pr. 1. januar 1977 ikke havde et regnskabsmateriale, der muliggjorde en konstatering af en eventuel egenkapital pr. denne dato. Især kommunale selskaber havde erfaringsmæssigt haft svært ved at fremlægge et brugbart regnskabsmateriale. Regnearket var udarbejdet for også at give disse selskaber mulighed for at opnå en såkaldt fri egenkapital. Regnearket var udarbejdet for også at give disse selskaber mulighed for at opnå en såkaldt fri egenkapital.

Energitilsynet vedtog at præcisere over Danske Energiselskabers Forening, Kommunernes Landsforening og netselskaberne, at en eventuel opgørelse af den frit disponible egenkapital pr. 1. januar 1977 efter punkt II) i afgørelsen og sekretariatets regneark, skal finde sted ved anvendelse af de nedskrevne værdier af de aktiver, der var til stede den 1. januar 1977, og som stadig var tilstede den 1. januar 2000.


ad punkt 9: Høring af udkast til ændring af bekendtgørelse om åbningsbalancer og indtægtsrammer mv. for netselskaber og regionale transmissionsselskaber

Formanden fremførte, at medlemmerne havde modtaget udkastet til bekendtgørelsen meget sent og derfor ikke havde haft tilstrækkelig tid til at vurdere det komplicerede udkast og han fandt derfor, at behandlingen af sagen burde udsættes til mødet den 26. februar 2001.

Formanden anmodede sekretariatet om til drøftelse på mødet den 26. februar at udarbejde et udkast til høringssvar.

Energitilsynet vedtog at udsætte sagens behandling til næste møde.


ad punkt 10: Individuelle effektiviseringskrav, forrentningssats og reguleringsregnskab, jf. bekendtgørelsen om indtægtsrammer og åbningsbalancer mv. for netvirksomheder på elområdet

Det forelå ikke materiale til dette punkt, som derfor ikke blev behandlet.


ad punkt 11: Åbningsbalancer og indtægtsrammer for transmissionsvirksomheder - 400 kV virksomheder

På tilsynsmødet den 10. april 2000 blev på baggrund af udkast til bekendtgørelse behandlet fastsættelsen af indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomhederne (bortses fra transmissionsvirksomhederne). På mødet fastlagde medlemmerne rammerne for den forrentning de enkelte virksomheder kunne opnå. Forrentningsprocenten blev fastsat til 7 for virksomhederne med den største gældsætning (egenkapitalandel under 40%). Fastsættelse af standardpriser og standardlevetider og deflator blev indarbejdet i bekendtgørelsen. Sekretariatet udsendte herefter som meddelt på tilsynsmødet den 15. maj 2000 betingede åbningsbalancer (betinget af specielt størrelsen af den fri egenkapital) og indtægtsrammer til netvirksomhederne.

For de to transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på over 150 kV - ELTRA og ELKRAFT Transmission var den 15. december 2000 udstedt en bekendtgørelse: Bekendtgørelse om indtægtsrammer for transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet over 150 kV. Bekendtgørelsen har virkning fra 1. januar 2000.

Bekendtgørelsen for transmissionsvirksomhederne fastlægger - som netvirksomhedsbekendtgørelsen - forholdene for fastsættelse af åbningsbalancer og indtægtsrammer, når bortses fra forrentningsprocenten, der - jf. bekendtgørelsens § 14 - skal fastsættes af Energitilsynet. Forrentningsprocenten er fast og reduceres således ikke som i netvirksomhederne ved øget egenkapitalandel.

De to transmissionsselskabers soliditet var i åbningsbalancen budgetteret til 45 % for ELTRA og 36 % for ELKRAFT transmission. ELTRAs soliditet budgetteredes at falde til 32 % i 2008 som følge af betydelige investeringer, der lånefinansieres. ELKRAFT transmissions soliditet budgetteredes at ligge på niveauet omkring 35-40 % i de kommende år. Intentionen med en differentieret forrentningsprocent - at finansieringen af netselskaberne på langt sigt skal være som i konkurrenceudsatte erhverv - var således opnået uden differentieret forrentningsprocent.

Energitilsynet vedtog at forrentningsprocenten fastsættes til 7,0 for år 2000.


ad punkt 12: Forespørgsel vedrørende afregningsprincipper for Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsynings overtagelse af decentrale naturgasbaserede kraftvarmeværker

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne (AKF), havde anmodet om Energitilsynets principielle stillingtagen til, om principperne i et forslag fra fjernvarmeforsyningen om overtagelse af private fjernvarmeselskaber, der har etableret decentrale naturgasbaserede kraftvarmeværker (såkaldte barmarksværker), var i rimelig balance over for AKF's øvrige forbrugere, jf. Varmeforsyningslovens § 20, stk. 5. I den foreliggende sag drejede det sig om overtagelse af Langholt Energiselskab.

Forslaget indebar, at kunderne i de decentrale kraftvarmeværker, som fjernvarmeforsyningen overtager i en periode på 12 år skal betale AKFs takster, som de øvrige forbrugere, plus et kraftvarmetillæg, der er beregnet på baggrund af det decentrale kraftværks ekstraomkostninger pr m2 ved at overtage og videreføre disse anlæg i forhold til omkostningerne pr. m2 hos det centrale anlæg over en 20 års periode.

Ved AKFs tidligere overtagelse af barmarksværker var områderne efter overtagelsen bundet fysisk sammen, idet der var ført en transmissionsledning frem til værket, hvorefter omegnsbyen var forsynet med samme varme som fjernvarmeforsyningens øvrige kunder. Det nye forslag drejede sig om overtagelse af barmarksværker, der efter overtagelsen ikke skulle være fysisk forbundne.

Finn Lauritzen gjorde opmærksom på, at overtagelsen af de decentrale værker var en fordel for disse værkers forbrugere.

Energitilsynet vedtog, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at meddele Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, at principperne i forslaget, vedrørende afregningsprincipper for forsyningsvirksomhedens overtagelse af naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker (barmarksværker) ikke er urimelige eller i strid med bestemmelsen i varmeforsyningslovens § 20, stk. 5.


ad punkt 13: Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsynings opgørelse af udgifter ved uudnyttet gennemløb af fjernvarmevand

En mindre boligforening i Aalborg havde klaget over, at Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsynings beregnede sig for store omkostninger, når forsyningen skulle yde refusion efter anlægsfejl m.v.

Hos klageren var der sket en mangedobling af forbruget af fjernvarme på grund af en fejlindstilling af anlægget, som foreningen selv var skyld i. Som følge af denne fejl havde fjernvarmeforsyningen korrekt beregnet, hvad der var normalforbrug for den pågældende periode og hvad der var merforbrug som følge af fejlen. For det beregnede normalforbrug havde forsyningen opkrævet sædvanlig varmepris pr. m3. For den resterende del af forbruget havde forsyningen ydet refusion (prisafslag), således at ejendommen kun havde betalt forsyningens omkostninger ved at levere merforbruget.

Efter nærmere undersøgelse havde sekretariatet konstateret, at Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsynings gennem en årrække ikke havde administreret i overensstemmelse med Gas- og Varmeprisudvalget praksis. Fjernvarmeforsyningen havde opkrævet alt for store beløb i disse tilfælde, idet forsyningen også havde beregnet sig dækning for omkostninger, der ikke var en forårsaget af fejlene hos de pågældende forbrugere. Fjernvarmeforsyningens opgørelser af meromkostninger var dermed i strid med de principper, udvalget havde fastsat.

I henhold til Gas- og Varmeprisudvalgets praksis kunne der kræves betaling for forøgelse af varmetab i ledninger, øgede produktionspriser på kraftværk, ekstra eludgifter samt øgede udgifter til administration.

Formanden anførte, at denne sag drejede sig om hvilket beløb, Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsyning kunne opkræve, når der har været et merforbrug som følge af anlægsfejl o.l.

Som sagen var beskrevet var det tidligere Gas- og Varmeprisudvalg gennem en årrække blevet misinformeret om de faktiske opgørelsesprincipper i Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsyning. Dette forhold skulle bringes på plads nu.

Jan Hansen oplyste, at Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsyning havde anmeldt nye leveringsbetingelser pr. 1. januar 2001, som lå tæt op af de bestemmelser, som Danske Fjernvarmeværkers Forening brugte i sin medlemsvejledning. Sekretariatet havde imidlertid ikke haft lejlighed til at vurdere dette materiale, der heller ikke indgik i det materiale, der var udsendt til tilsynets møder.

Formanden fandt, at afgørelsen måtte udsættes, til det var afklaret, hvilken betydning ændringen i Fjernvarmeforsyningens bestemmelser for refusion ville have for sagen. Han foreslog, at han afhandlede sagen med sekretariatet, og at medlemmerne bemyndigede ham til at træffe afgørelse på tilsynets vegne.

Energitilsynet vedtog at bemyndige Formanden til at træffe afgørelse i sagen på tilsynets vegne.


ad punkt 14: Orientering om anmeldelsesskemaer på el,- gas- og varmeområdet

I forbindelse med energireformen er der opstået et behov for at udarbejde nye anmeldelsesskemaer til brug for virksomhederne på el-, gas- og varmeområdet.

Til medlemmernes orientering var udarbejdet et notat der gennemgik de relevante anmeldelsesbestemmelser i de tre energilove samt gav en oversigt over det forventede antal anmeldelsesskemaer.


ad punkt 15: Status vedrørende incitamentsregulering i varmeforsyninger

Danske Fjernvarmeværkers Forening, Energistyrelsen, Kommunernes Landsforening og Energitilsynet havde forhandlet om, hvorledes den med ændringen af varmeforsyningsloven indførte incitamentsregulering skulle udmøntes i praksis.

Notatet redegjorde for, hvilke forhandlingsresultater arbejdsgruppen havde forhandlet sig frem til, og hvilke resultater der udestod.

Formanden oplyste, at Danske Fjernvarmeværkers Forening tidligere havde ytret ønske om et møde med Energitilsynet, og at det kunne aftales, at Danske Fjernvarmeværkers Forening ved tilsynets aprilmøde, der eventuelt kunne afholdes hos en af de virksomheder, der er med i foreningen, skulle præsentere sit syn på den nye varmeforsyningslov.


ad punkt 16: Notat om inhabilitet

Notatet redegjorde for de gældende generelle regler om inhabilitet.


ad punkt 17: Eventuelt

Formanden erindrede om, at næste Energitilsynsmøde var den 26. februar 2001.

Mødet afsluttet kl. 13.00.

Bilag til møderefatet: Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO