Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Møde nr. 21


År 2001, den 26. november afholdt Energitilsynet møde. Mødet indledtes kl. 10.00.

Til stede fra Energitilsynet var Hans Henrik H. Østergaard, Mette Lis Andersen, Niels I. Meyer, Preben Schou og Birgitte Refn Wenzel. Uffe Bundgaard-Jørgensen deltog i sin egenskab af suppleant. Anders Larsen deltog i mødet fra dagsordenens punkt 4.

Til stede fra sekretariatet var Nils Jan Hansen, Jacob Schaumburg-Müller, Johan Piper og Marianne Larsson.


Dagsorden 

1. Inhabilitet
2. Meddelelser fra Formanden
3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat


Sager til beslutning

4. Eltras aftale med Elsam om varetagelse af forsyningssikkerheden
5. Elkraft Systems aftale med Energi E2 om varetagelse af forsyningssikkerheden
6. Fastsættelse af individuelle effektivitetskrav for elnet- og transmissionsvirksomheder
7. DONG Naturgas A/S - præferencetarif til erhvervsgartnere
8. Naturgas Fyn - præferencetarif til erhvervsgartnere
9. Albertslund Varmeværk - nægtelse af at overtage vedligeholdelsen af fjernvarmeledninger i krybekældre i Vridsløselille Andelsboligforening


Notater til drøftelse/orientering

10. Energitilsynets beføjelser i relation til Nord Pool og ved systemansvarets medlemskab af Nord Pool


Andet

  1. Fastlæggelse af Energitilsynets møder i 1. halvår 2002
  2. Eventuelt


ad punkt 1: Inhabilitet

I medfør af § 11, stk. 1, i Energitilsynets forretningsorden vedtog Energitilsynet at erklære Mette Lis Andersen for inhabil under behandlingen af dagsordenens punkt 7: DONG Naturgas A/S - præferencetarif til erhvervsgartnere og dagsordenens punkt 8: Naturgas Fyn - præferencetarif til erhvervsgartnere.

Mette Lis Andersen forlod mødet under behandlingen af disse dagsordenspunkter.


ad punkt 2: Meddelelser fra Formanden

Formanden bød velkommen til Uffe Bundgaard-Jørgensen, som fra den 1. oktober 2001 var udnævnt som den ene af to faste suppleanter i Energitilsynet.


ad punkt 3: Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat til mødet er vedlagt som bilag til referatet.


ad punkt 4: Eltras aftale med Elsam om varetagelse af forsyningssikkerheden

Den systemansvarlige virksomhed for Jylland og Fyn, Eltra, har den 5. oktober 2001 indgået endelig aftale med elproduktionsvirksomheden Elsam om i en overgangsperiode på 4 år, hvor elforsyningen i forbindelse med integrationen i den nordiske elmarkedsmodel har særlige behov for stabilisering, at holde kapacitet i beredskab, uanset at det markedsmæssigt kunne være attraktivt for Elsam at lukke dele af kapaciteten ned.

Aftalen sikrer, at den nødvendige forsyningskapacitet til systemets fysiske regulering er til stede. Endvidere sikrer aftalen, at der i systemet er så megen driftsklar kapacitet til rådighed, at Eltra dels kan håndtere pludseligt opståede havarier på produktionsanlæg og i transmissionsnettet, dels kan sikre dækningen af det forventede indenlandske forbrug. Endelig at den systemansvarlige virksomhed kan bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet.

Aftalen indebærer samlet under nærmere angivne betingelser, at Eltra i perioden 1. januar 2000 til 30. juni 2004 betaler Elsam 2.996 mio. kr., hvoraf 1.920 mio. kr. dækker opretholdelse af en mindste produktionskapacitet i perioden 1. januar 2000 til 31. december 2003. Dertil kommer afregning af specielregulering, som skal sikre bedst mulige betingelser for konkurrence på elmarkedet, svarende til ca. 10 mio. kr. pr. år.

Aftalen er en direkte følge dels af elforsyningslovens § 27 a, hvoraf fremgår, at den systemansvarlige virksomhed skal opretholde den tekniske kvalitet og balance samt sikre tilstedeværelsen af en tilstrækkelig produktionskapacitet inden for det sammenhængende elforsyningssystem, og dels af elforsyningslovens § 31, hvoraf fremgår, at den systemansvarlige virksomhed skal bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet.

Eltra har anmodet om godkendelse af, at den samlede betaling på i alt 1.920 mio. kr. til opretholdelse af en mindste produktionskapacitet i perioden 2000-2003 indregnes i Eltra´s tariffer over en periode på 10 år. For så vidt angår den resterende del af betalingen - i alt 1.076 mio. kr. for systemtjenester og primærregulering gennem 4½ år - ønskes denne godkendt til indregning i selskabets takster gennem aftalens løbetid.

Niels I. Meyer fandt, at der fra den systemansvarlige virksomhed måtte indhentes en grundig redegørelse for beregningen af den nødvendige reservekapacitet i elforsyningen.

Energitilsynet vedtog at meddele Eltra, at Energitilsynet ønsker at fremhæve, at efter Elforsyningslovens § 71, stk. 3 godkender Energitilsynet prisfastsættelsen for systemansvarlige virksomheder efter anmeldelse, således at aftaler med prismæssige konsekvenser må indgås under forbehold af Energitilsynets godkendelse.

Det meddeles videre, at på det foreliggende grundlag har Energitilsynet ikke mulighed for at foretage en selvstændig vurdering af størrelsen af den aftalte kapacitet med henblik på at sikre forsyningssikkerheden, men må her lægge den af Eltra foretagne vurdering til grund. Energitilsynet har heller ikke fundet grund til at anfægte de aftalte priser for mindstekapacitet m.v. Omkostningerne i forbindelse med aftalen må derfor anses for nødvendige omkostninger i medfør af elforsyningslovens § 69, stk. 1 og kan som følge heraf indregnes i priserne, jfr. § 71, stk. 1.

Det meddeles videre, at aftalens udgifter til opretholdelse af en mindste produktionskapacitet vedrørende år 2002 og 2003 således skal indregnes i tarifferne for de pågældende år.

Det meddeles videre, at Energitilsynet med henblik på at modvirke større prisudsving vil kunne godkende, at udgifterne vedrørende 2000 og 2001 betragtes som en opsamlet underdækning og indregnes i nødvendigt omfang i tarifferne for 2004 og 2005.

Det meddeles endelig, at Energitilsynet vil kunne godkende, at denne afgørelse først får virkning fra 1. april 2002, da det er oplyst, at Eltra allerede har udmeldt tariffer til netselskaberne med virkning fra 1. januar 2002.


ad punkt 5: Elkraft Systems aftale med Energi E2 om varetagelse af forsyningssikkerheden

Den systemansvarlige virksomhed for Østdanmark, Elkraft System, har i brev af 27. september 2001 anmeldt 3 aftaler af samme dato med elproduktionsvirksomheden Energi E2 A/S om regulerkraft, reservekapacitet samt mindstekapacitet. I henhold til aftalerne skal Energi E2 i en overgangsperiode på 4 år, hvor elforsyningen i forbindelse med integrationen i den nordiske elmarkedsmodel har særlige behov for stabilisering, holde kapacitet i beredskab, uanset at det markedsmæssigt kunne være attraktivt for Energi E2 at lukke dele af kapaciteten ned.

Aftalerne sikrer, at den nødvendige forsyningskapacitet til systemets fysiske regulering er til stede. Endvidere sikrer aftalerne, at der i systemet er så megen driftsklar kapacitet til rådighed, at Elkraft System dels kan håndtere pludseligt opståede havarier på produktionsanlæg og i transmissionsnettet og dels kan sikre dækningen af det forventede indenlandske forbrug. Endelig sikrer aftalerne, at den systemansvarlige virksomhed kan bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet.

Aftalerne indebærer samlet under nærmere angivne betingelser, at Elkraft System i perioden 1. januar 2000 til den 31. december 2003 betaler Energi E2 i alt 2.440 mio. kr., hvoraf 1.720 mio. kr. er betaling for mindstekapacitet. Dertil kommer en variable betaling for balancehåndtering, der skønsmæssigt vil beløbe sig til 15 mio. kr. årligt afhængig af præcisionen i de balanceansvarliges prognoser. Denne udgift pålægges specifikt de balanceansvarlige selskaber.

Aftalerne er ligesom Eltras aftale med Elsam en direkte følge af bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 27 a og 31.

Niels I. Meyer fandt, at der fra den systemansvarlige virksomhed måtte indhentes en grundig redegørelse for beregningen af den nødvendige reservekapacitet i elforsyningen.

Energitilsynet vedtog at meddele Elkraft System, at Energitilsynet ønsker at fremhæve, at efter Elforsyningslovens § 71, stk. 3 godkender Energitilsynet prisfastsættelsen for systemansvarlige virksomheder efter anmeldelse, således at aftaler med prismæssige konsekvenser må indgås under forbehold af Energitilsynets godkendelse.

Det meddeles videre, at på det foreliggende grundlag har Energitilsynet ikke mulighed for at foretage en selvstændig vurdering af størrelsen af den aftalte kapacitet med henblik på at sikre forsyningssikkerheden, men må her lægge den af Elkraft System foretagne vurdering til grund. Energitilsynet har heller ikke fundet grund til at anfægte de aftalte priser for mindstekapacitet m.v. Omkostningerne i forbindelse med aftalen må derfor anses for nødvendige omkostninger i medfør af elforsyningslovens § 69, stk. 1 og kan som følge heraf indregnes i priserne, jfr. § 71, stk. 1.

Det meddeles videre, at aftalens udgifter til opretholdelse af en mindste produktionskapacitet vedrørende år 2002 og 2003 således skal indregnes i tarifferne for de pågældende år.

Det meddeles videre, at Energitilsynet med henblik på at modvirke større prisudsving vil kunne godkende, at udgifterne vedrørende 2000 og 2001 betragtes som en opsamlet underdækning og indregnes i nødvendigt omfang i tarifferne for 2004 og 2005.

Det meddeles endelig, at Energitilsynet vil kunne godkende, at denne afgørelse først får virkning fra 1. april 2002, da det er oplyst, at Elkraft System allerede har udmeldt tariffer til netselskaberne med virkning fra 1. januar 2002.


ad punkt 6: Fastsættelse af individuelle effektivitetskrav for elnet- og transmissionsvirksomheder

Energitilsynet skulle fastsætte regler for beregning af individuelle effektivitetskrav for elnet- og transmissionsvirksomheder med virkning for år 2002 og 2003.

Tilsynet diskuterede en beregningsmetode, der indebærer individuelle effektivitetskrav svarende til en samlet reduktion på mellem 0% og 14% af virksomhedernes omkostninger ved drift af elnet i 2000 i de to år. Metoden indebærer, at de mest ineffektive virksomheder vil blive udsat for effektivitetskrav på 20% frem til udgangen af år 2003 (4,5%+9,5% i individuelt krav og 3%+3% i generelt krav), jf. følgende oversigt:

Fordeling af det samlede loft på effektivitetskravene

 

2002

2003

I alt

Individuel krav

4,5%

9,5%

14%

Generel krav

3,0%

3,0%

6%

I alt

7,5%

12,5%

20%

Når kravene besluttes, skal de meldes ud til samtlige netvirksomheder og offentliggøres på internettet sammen med en vejledning, der forklarer, hvordan kravene er beregnet.

Metoden til beregning af effektivitetskravet i 2002 og 2003 hviler på fire grundprincipper. For det første er der foretaget en sammenligning af selskabernes omkostninger i forhold til omfanget af deres net (benchmarking). For det andet er best practise valgt som værende 70%-fraktilen i en første benchmarking af virksomheder hos distributionsvirksomhederne, 85%-fraktilen hos transmissionsvirksomhederne og 70%-fraktilen hos transformerforeningerne. For det tredje er der indført loft over, hvor stort et effektivitetskrav et selskab kan pålægges årligt, dels på driftsudgifterne og dels på afskrivningerne. For det fjerde er der indført en grænse for, hvor meget effektiviteten skal forbedres i forhold til best practice.

Benchmarkingen foregår efter metoden, som blev godkendt på Energitilsynets møde den 29. oktober 2001.

Der har været drøftelser med branchen om metoden til fastlæggelse af krav. Disse drøftelser er inddraget i den seneste beregning af effektiviseringskrav.

Energitilsynet vedtog at metoden for fastsættelse af individuelle effektivitetskrav, som beskrevet i vejledningen, følges. Heri ligger følgende:

Best practise fastsættes som værende 70%-fraktilen hos distributionsvirksomhederne og transformerforeningerne og 85%-fraktilen hos transmissionsselskaberne.

Der indføres lofter over det samlede effektivitetskrav i år 2002 og 2003 på 20%. Loftet over det samlede individuelle effektivitetskrav er indført både for effektivisering af driften (20%) og effektivisering af afskrivninger (3%). Samtidig er der et samlet loft på 14% på kravet, som kan deles op i et loft på 4,5% på det individuelle effektivitetskrav for år 2002 og på 9,5% for år 2003.

Virksomhederne skal højest nå op på 80% af best practise


ad punkt 7: DONG Naturgas A/S - præferencetarif til erhvervsgartnere

DONG Naturgas A/S havde anmeldt etableringen af en præferencetarif for selskabets erhvervsgartnerkunder gældende for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2001. Tariffen indebærer, at små- og mellemstore erhvervsgartnerier indkøber naturgas hos DONG til samme pris som en storkunde og opnår dermed en væsentlig besparelse i forhold til i dag.

Etableringen af tariffen sker på baggrund af en aftale indgået den 29. august 2001 mellem DONG Naturgas A/S og erhvervsgartnernes brancheorganisationer i forlængelse af en revisionsrapport om erhvervsgartnernes økonomiske situation.

I medfør af §2, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden havde Energitilsynets formand den 6. november 2001 i medfør af naturgasforsyningslovens § 37 b, stk. 2, godkendt etableringen af DONG's præferencetarif for perioden 29. august 2001 til 31. december 2001. Ved denne afgørelse var det lagt til grund, at forudsætningerne for tariffens etablering og for en afvigelse fra det normale prisfastsættelsesprincip ud fra en olieprisreference var til stede for denne periode. Det gjaldt bl.a., at tariffen kommercielt kunne begrundes for denne periode.

I den foreliggende sag skulle Energitilsynet herefter alene tage stilling til, hvorvidt præferencetariffen kunne godkendes for perioden 1. januar 2001 til 28. august 2001.

Tilsynet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at en præferencetarif givet med tilbagevirkende kraft ikke kan anses for at være kommercielt begrundet og dermed må vurderes at indeholde en krydssubsidiering til fordel for erhvervsgartnerne og til ulempe for selskabets øvrige kunder. En præferencetarif givet med tilbagevirkende kraft findes dermed ikke at være i overensstemmelse med naturgasforsyningslovens §37, stk. 2 (eller den tidligere lovs §37, stk. 6).

Energitilsynet vedtog, at meddele DONG Naturgas A/S, at tilsynet i medfør af naturgasforsyningslovens § 37 b, stk. 2, ikke kan godkende selskabets anmeldte præferencetarif til erhvervsgartnere for perioden 1. januar 2001 til 28. august 2001.


ad punkt 8: Naturgas Fyn - præferencetarif til erhvervsgartnere

Naturgas Fyn I/S havde anmeldt etableringen af en præferencetarif for selskabets erhvervsgartnerkunder gældende for perioden 1. august 2001 til 31. december 2002.

Fyn´s præferencetarif er stort set svarende til den under dagsordenens pkt. 7 anmeldte tarif fra DONG, mens etableringsperioden er en anden for Naturgas Fyn.

I medfør af §2, stk. 3, i Energitilsynets forretningsorden havde Energitilsynets formand den 6. november 2001 i medfør af naturgasforsyningslovens § 37 b, stk. 2, godkendt etableringen af Energi Fyns præferencetarif for perioden 29. august 2001 til 31. december 2001. Denne godkendelse er sket ud fra de samme forudsætninger, som gjaldt for DONG Naturgas, jf. dagsordenens pkt. 7.

I den foreliggende sag skulle Energitilsynet herefter tage stilling til, hvorvidt Fyn's præferencetarif kunne godkendes for perioden 1. august 2001 til den 28. august 2001 samt for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2002.

Hvad angår tariffens etablering i 2002 havde det relevans, at den eksisterende hollandske gartnertarif, der i struktur er opbygget som de anmeldte danske tariffer, udløber i slutningen af 2001 og skal genforhandles. Endvidere åbnes det hollandske naturgasmarked fra dette tidspunkt for en del af de gartnere, der har haft fordel af den hollandske gartnertarif.

Vedrørende perioden 1. august - 28. august 2001 har Tilsynet bl.a. lagt vægt på, at en præferencetarif givet med tilbagevirkende kraft ikke kan anses for at være kommercielt begrundet og at tariffen dermed må vurderes at indeholde en krydssubsidiering til fordel for erhvervsgartnerne og til ulempe for selskabets øvrige kunder. En præferencetarif for denne periode synes derfor at indebære en urimelig prissætning, der ikke er i overensstemmelse med naturgasforsyningslovens §37, stk. 2.

Energitilsynet vedtog, at meddele Naturgas Fyn I/S, at tilsynet i medfør af naturgasforsyningslovens § 37 b, stk. 2, ikke kan godkende selskabets anmeldte præferencetarif til erhvervsgartnere for perioden 1. august 2001 til 28. august 2001.

Endvidere vedtog tilsynet at meddele Naturgas Fyn I/S, at tilsynet i medfør af naturgasforsyningslovens § 37 b, stk. 2, kan godkende selskabets anmeldte præferencetarif for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2002 under forudsætning af, at de nuværende hollandske gartnertariffer opretholdes i denne periode, således at afsætningssituationen for Naturgas Fyn i forhold til erhvervsgartnermarkedet er uforandret og selskabets præferencetarif dermed fortsat er kommercielt begrundet. Det påhviler selskabet at fremsende dokumentation herfor.


ad punkt 9: Albertslund Varmeværk - nægtelse af at overtage vedligeholdelsen af fjernvarmeledninger i krybekældre i Vridsløselille Andelsboligforening

Vridsløselille Andelsboligforening, der aftager varme fra det kommunalt drevne Albertslund Varmeværk, havde klaget over, at varmeværket havde nægtet at overtage vedligeholdelsen af foreningens fjernvarmeledninger i krybekældre, når værket i øvrigt vedligeholder andre private ledninger i terræn. Foreningen fandt, at værket enten skulle overtage vedligeholdelsen af fjernvarmeledningerne eller give kompensation for at foreningen selv vedligeholder ledningerne ved fradrag i varmeregningen.

Henvendelsen fra foreningen rejser endvidere spørgsmålet, om indsættelsen af § 20 stk. 6 i varmeforsyningsloven, medfører, at vedligeholdelsespligten overgår til varmeværket.

Energitilsynet vedtog i medfør af varmeforsyningslovens § 20, stk. 4, at meddele Vridsløselille Andelsboligforening og Albertslund Varmeværk,

  • at indsættelse af § 20, stk. 6 i medfør af lov nr. 436 af 10. juni 1997 om ændring af varmeforsyningsloven ikke indebærer en forpligtelse for Albertslund Varmeværk til at vedligeholde ledningerne i krybekældre i Vridsløselille Andelsboligforenings bebyggelser, men
  • at det ud fra et lighedssprincip i medfør af Varmeforsyningslovens § 21 stk. 4 findes urimeligt, at Albertslund Varmeværk ikke vedligeholder ledningerne i krybekældre i Vridsløselille Andelsboligforenings bebyggelser, når varmeværket samtidig varetager vedligeholdelse af andre forbrugeres tilsvarende privatejede ledninger i terræn og
  • at en ligestilling af forbrugerne fx kunne ske ved, at varmeværket enten overtager vedligeholdelsesforpligtelsen af ledninger i krybekældre eller giver boligforeningen et fradrag som kompensation for vedligeholdelse af ledningerne i krybekældre.


ad punkt 10: Energitilsynets beføjelser i relation til Nord Pool og ved systemansvarets medlemskab af Nord Pool

Til medlemmerne var udarbejdet et orienterende notat, der redegjorde for Energitilsynets ansvar og kompetence i forhold til elbørsen Nord Pool, og for hvilke beføjelser Tilsynet vil have overfor de systemansvarlige selskaber Eltra og Elkraft System, hvis de indtræder som medejere af Nord Pool.


ad punkt 11: Fastlæggelse af Energitilsynets møder i 1. halvår 2002

Energitilsynet vedtog at afholde møder i 1. halvår 2002 på følgende datoer: 

Mandag,

den 21. januar 2002,

onsdag,

den 27. februar 2002,

tirsdag,

den 19. marts 2002,

tirsdag,

den 30. april 2002,

mandag,

den 27. maj 2002,

mandag,

den 17. juni 2002.


ad punkt 12: Eventuelt

Formanden erindrede om, at næste Energitilsynsmøde var den 17. december 2001.

Mødet afsluttet kl. 11.45.

Bilag : Udarbejdet til møde nr. 21 - Uddrag af Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO