Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets møde den 18. juni 2011 (b)


1. Nye klagesager

1.1. Boplan A/S - refusion af fast afgift
Boplan A/S klagede til Energitilsynet over, at Nørresundby Fjernvarme havde afvist at refundere den faste afgift for en periode på 9 måneder, hvor varmeforsyningen havde været afbrudt til de 4 øverste etager i en ejendom, der havde været under ombygning. Det var fremgået af oplysningerne fra klageren, at de pågældende etager under ombygningen var blevet nedrevet og genopført.

Fra Nørresundby Fjernvarme var det oplyst, at der ikke var taget højde for en sådan situation i selskabets leveringsbestemmelser, at der ikke har været anmodet om refusion inden byggeriets start, og at selskabet ikke var bekendt med, hvornår radiatoranlægget har været afbrudt. Endvidere har DFF i følge varmeværket ikke kendskab til normer på dette område, hvorfor eventuel refusion må være pr. kulance.

Energitilsynets sekretariat har herefter meddelte klageren, at de enkelte varmeværker efter tilsynets sædvanlige praksis skal tilstræbe en omkostningsægte tarifering, hvor faste omkostninger modsvares af faste afgifter og variable omkostninger af variable afgifter.

Dette indebærer, at Boplan A/S skal afholde en fast betaling, der dækker de faste omkostninger, som Boplan A/S påfører Nørresundby Fjernvarme ved sin tilslutning og tilstedeværelse som forbruger. Efter Energitilsynets opfattelse er det i den forbindelse underordnet, at Boplan A/S ikke før byggeriets start har ansøgt om fritagelse for den faste betaling.

Sekretariatet meddelte endvidere, at man ikke på det foreliggende grundlag kunne afgøre, hvilken indflydelse den manglende rørføring og de manglende radiatorer havde haft på de faste omkostninger, som Boplan A/S i den relevante periode påførte Nørresundby Fjernvarme. Ligeledes kunne tilsynet ikke afgøre, om Boplans betaling af fast afgift, eventuelt pr. kulance, skulle korrigeres og - i givet fald - med hvor meget. Sekretariatet agtede derfor ikke at foretage yderligere i sagen.

Denne afgørelse er af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

Efter udsendelsen af "Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat" til det aflyste møde den 28. maj 2001 er der ikke modtaget yderligere afgørelser fra Energiklagenævnet.


3. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

3.1. NESA - opkrævning af gebyr for udfærdigelse af en ændret regning
En forbruger under NESA klagede til Energitilsynet over, at han var blevet opkrævet et gebyr på 50 kr. for udfærdigelse af en ændret regning.

Forbrugeren havde telefonisk henvendt sig til NESA med anmodning om at få ændret sin regning, da den udsendte regning var fejlagtig. NESA havde oplyst, at der ville blive pålagt et gebyr på 50 kr. for ændringen. Da forbrugeren påpegede, at det var urimeligt, at han skulle betale et gebyr, når fejlen skyldtes NESA selv, frafaldt NESA kravet om gebyr. Forbrugeren oplyste endvidere, at NESA havde fremført, at gebyret på 50 kr. for udarbejdelse af kopi af regning var godkendt af Energitilsynet.

I sin redegørelse til Energitilsynet oplyste NESA, at det omtalte gebyr "endnu ikke" var anmeldt til Energitilsynets register.

Energitilsynets sekretariat meddelte NESA, at gebyret var omfattet af anmeldelsespligten i henhold til § 76, stk. 1 i elforsyningsloven og indskærpede, at NESAs fremover overholder sin anmeldelsespligt. Endvidere bemærkede sekretariatet, at en anmeldelse til Energitilsynets register af gebyrer ikke indebærer en godkendelse at det anmeldte, og at det er forkert, såfremt NESA oplyser dette over for sine kunder.

Med hensyn til pålæggelse af gebyr for udfærdigelse af kopi af regninger, fandt sekretariatet ikke, at dette kunne anses for urimeligt under hensyn til, at den enkelte forbruger bør betale de omkostninger, der er forbundet med hans forbrug. Sekretariatet fandt heller ikke, at et beløb på 50 kr. kunne anses for at overstige den gennemsnitlige rimelige omkostning ved udfærdigelsen af en kopi af en regning.

Sekretariatet understregede imidlertid, at det måtte anses for urimeligt jf. elforsyningslovens § 77, stk. 1, såfremt det omhandlede gebyr blev pålagt i tilfælde, hvor udfærdigelsen af den nye regning skyldtes fejl fra NESAs side. Sekretariatet henstillede, at dette blev indskærpet over for de ansatte i NESAs kundesektion.


4. Andre forhold

4.1. Ændring af naturgasforsyningsloven
Efter der den 29. maj 2001 blev indgået en aftale om naturgasforsyning og energibesparelser mellem regeringen, Venstre, Konservative, SF, CD og Kristeligt Folkeparti, vedtog Folketinget den 1. juni 2001 lov om ændring af lov om naturgasforsyning. 

Med lovændringen tages der allerede nu højde for de nye EU-krav til reguleringen af naturgassektoren som følger af det af Europa-Kommissionen i marts fremlagte forslag til nyt gasdirektiv. I den forbindelse imødekommes også den kritik, der har været rejst af gennemsigtigheden i naturgassektoren. Endvidere sikres, at naturgasforsyningsloven er i overensstemmelse med EU-retten.

Hovedelementerne i lovændringen er,

Der stilles som på elområdet krav om en selskabsmæssig adskillelse af transmissions-, distributions- og forsyningsaktiviteterne (handel). Hermed foretages en klar adskillelse mellem monopolaktiviteterne og den kommercielt betonede handel med naturgas.

Der indføres reguleret adgang til transmissionsnettet mod tidligere forhandlet adgang.

Miljø- og energiministeren får efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg mulighed for at åbne markedet hurtigere end svarende til den minimumsåbning, der er fastlagt i den nuværende lov.

Bestemmelser om bindende videresalgspriser og ensartede landsdækkende retningslinier for salget ophæves.

Som følge af den selskabsmæssige opdeling skal Energitilsynet i forbindelse med fastlæggelsen af virksomhedernes åbningsbalancer påse, at der til hver enhed henføres de aktiver og passiver, der er naturligt knyttet til den aktivitet, enheden skal udøve.

Af særlig interesse for Energitilsynet indebærer ændringen af naturgasforsyningsloven endvidere, at der ændres på lovens prisbestemmelser.

Indtægtsrammereguleringen, der i den hidtil gældende lov omfattede såvel distributions- som forsyningspligtbevillingerne, kommer fremover til alene at omfatte distributionsbevillingerne, mens bevillingspligtige forsyningsselskaber fremover vil blive omfattet af en effektivitetsregulering i lighed med, hvad der gælder forsyningspligtige elforsyningsselskaber efter elforsyningsloven.

Endvidere præciseres hvad Energitilsynet skal lægge til grund for vurderingen af transmissions-, lager og LNG-selskabers priser vilkår. Ændringen er nærmere beskrevet under dagsordenens pkt. 14 (Priser og betingelser for benyttelse af DONG A/S' transmissionsnet).

4.2. Høring af udkast til bekendtgørelse om pligt til oplagring i medfør af elforsyningsloven
Bekendtgørelsesudkastet er udarbejdet på grundlag af elforsyningslovens § 30, stk. 1, hvorefter Miljø- og energiministeren kan fastætte regler om, at den systemansvarlige virksomhed skal drage omsorg for, at der opretholdes lagre af brændsel til el- og kraftvarmeproduktion af hensyn til forsyningssikkerheden, herunder regler om, at elproduktionsvirksomheder skal bistå ved indkøb og anbringelse m.v. af lagrene.

Bekendtgørelsesudkastet erstatter den nuværende bekendtgørelse nr. 1003 af 14. december 1995 om mindstelagre af brændsel ved elforsyningsvirksomheder, hvorefter lagringspligten påhviler elproduktionsvirksomhederne.

I forhold til de hidtidige regler indebærer bekendtgørelsesudkastet primært en smidiggørelse og en mindre detailregulering med hensyn til dels lagringspligtens fastsættelse og dels den månedlige rapportering fra selskaberne til Energistyrelsen om lagringspligtens opfyldelse.

Energitilsynets sekretariat har meddelt, at man ikke har bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet.

4.3. Høring af udkast til bekendtgørelse om netvirksomhedernes forskning- og udviklingsaktiviteter vedrørende effektiv energianvendelse
Bekendtgørelsesudkastet er fastsat i medfør af § 22, stk. 5, § 69, stk. 2, (85a, stk. 1 og 3), § 88 og § 92 i elforsyningsloven

Generelt skal netvirksomheder planlægge og iværksætte forskning og udvikling med henblik på effektiv energianvendelse. Disse aktiviteter skal udføres i et fælles landsdækkene samarbejde.

Forskning- og udviklingsprojekter, som er omfattet af bekendtgørelsen, er projekter om forskning, udvikling eller demonstration, som har til formål at fremme energieffektive produkter, anlæg, bygninger, processer eller metoder og energieffektiv brugeradfærd i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn. Resultaterne af gennemførte projekter skal stilles til rådighed for offentligheden. Energistyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade, at resultater ikke skal stilles til rådighed for offentligheden, eller at alene et resume af resultaterne skal stilles til rådighed for offentligheden.

Energistyrelsen træffer beslutning om, hvilke indsatsområder netvirksomhederne skal behandle i deres planlægning af forsknings- og udviklingsprojekter, og hvilke økonomiske rammer netvirksomhedernes skal lægge til grund.

Netvirksomhederne er teknisk og økonomisk ansvarlige for gennemførelsen af godkendte forsknings- og udviklingsprojekter. Netvirksomheden skal udarbejde en kontrolprocedure, der efter anmodning fra Energistyrelsen skal fremsendes til Energistyrelsen til godkendelse. Netvirksomhederne skal endelig udarbejde regnskab og budget for omkostningerne ved gennemførelsen af aktiviteterne og for fordelingen af omkostningerne mellem netvirksomhederne.

Energitilsynets sekretariat har meddelt, at man ikke har bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet.


5. Internationale forhold

5.1. Det Europæiske Reguleringsforum
Den 7-8. maj 2001 afholdt det Europæiske Reguleringsforum møde, hvor sekretariatet deltog. I tilknytning hertil blev der været afholdt møde i Council of European Energy Regulators (CEER).

Møderne i det Europæiske Reguleringsforum - også benævnt Firenze-processen - afvikles under ledelse af Kommissionen med deltagelse af repræsentanter fra 15 EEA og EU medlemslande, CEER, ETSO (European Transmissions System Operators Association), operatører på det europæiske elmarked samt repræsentanter for større og mindre elforbrugere (GEODE). Herudover deltog det svenske formandskab ved Yvonne Frederiksson, direktør i Energidepartementet og Europaparlamentet ved M.W. van Velzen.

Følgende emner var til drøftelse:

  • Rådets og Kommissionens forslag til revision af gas- og eldirektiverne samt forordningen om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling
  • Tariferingssystemer ved grænseoverskridende elhandel og principper for håndtering af flaskehalskapacitet
  • Forsyningssikkerhed i en europæisk sammenhæng
  • Om forslaget til direktivændringerne og betingelserne for netadgang

Kommissions repræsentant redegjorde for hovedlinierne i de foreliggende direktivudkast og udtrykte imødekommenhed overfor CEER's forslag til håndtering af grænseoverskridende handel med el i en europæisk sammenhæng.

CEER's forslag indeholder rammebetingelserne for at kunne skabe harmoniserede nationale transmissionstariffer, et permanent transmissionsbetalingssystem og et system til håndtering af flaskehalse i en europæisk sammenhæng.

Det svenske formandskab understregede behovet for en ændring af de eksisterende direktiver. Især bestemmelserne om fuld markedsadgang inden for en præcis tidsramme, men også reguleringens kvalitative midler, som juridisk selskabsmæssig adskillelse på transmissions- og distributionsniveau samt etableringen af uafhængige nationale energireguleringsmyndigheder blev fremhævet som positivt.

I denne sammenhæng blev der henvist til, at det var vigtigt, at også EU-ansøgerlandene blev integreret i de europæiske energimarkeder og at disse landes regulatorer blev inviteret til at detage i bl.a. Firenze-processen med observatørstatus.

Om tariferingssystemer ved grænseoverskridende elhandel og håndtering af flaskehalse
Det blev nævnt, at den fulde markedsåbning skulle ledsages af et integreret indre marked. Effektive tariferingssystemer ved grænseoverskridende handel med el og fastlæggelse af nettenes flaskehalse var begge meget vigtige forudsætninger for skabelsen af det indre marked. Kommissionen oplyste, at den ville udarbejde en plan over, hvor der var behov for en udbygning eller forstærkning af infrastrukturen til oktober 2001.

Kommissionen pålagde CEER at videreføre arbejdet med tariferingssystemet i lyset af udkastet til direktivændring og betingelserne for netadgang - i samarbejde med ETSO og øvrige interesserede - med henblik på færdiggørelse af en mere detaljeret model ultimo 2001 til ikrafttræden september 2002. Disse drøftelser er påbegyndt i maj måned, men der foreligger endnu ikke noget skriftligt herom.

Der blev orienteret om erfaringerne med fordeling af flaskehalskapacitet efter de principper, som blev vedtaget på det 6. Firenze-møde. Det blev oplyst, at erfaringerne hermed var positive og vil kunne danne grundlag for yderligere forbedring af de forskellige eksisterende systemer.

Om den fremtidige forsyningssikkerhed
Kommissionens repræsentant præsenterede Grønbogen om Forsyningssikkerhed, og understregede vigtigheden af en bred debat om den fremtidige europæiske forsyningssikkerhed, som vil kunne lede til konkrete beslutninger. I den forbindelse blev energikrisen i Californien berørt på baggrund af et notat herom udarbejdet af EUROELECTRIC. Der var enighed om, at det ikke var sandsynligt, at en lignende situation ville kunne opstå i en europæisk sammenhæng.

Grønbogen om forsyningssikkerhed er udsendt til medlemmerne den 31. maj 2001. 

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO