Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets møde den 18. juni 2001 (a)

Udsendt til Energitilsynets møde den 28. maj 2001 (aflyst)


1. Nye klagesager

1.1 HNG - klage over fremgangsmåde ved placering af gasmåler
En forbruger klagede over placeringen af en gasmåler i forbindelse med levering af gas fra HNG. Klageren fremførte, at den indvendige placering af gasmåleren betød tab af værdifuld lagerplads, samt at han ikke var blevet rådført om placeringen. Klager fandt derfor, at der måtte ske en flytning af måleren for HNG's regning.

HNG svarede, at det høje forbrug i kontrakten var oplyst af klageren. Forbrugets størrelse havde været afgørende for målerens indvendige placering.. Placeringen drøftes sædvanligvis med kunden ved kontraktudfærdigelsen. Grundet det lange tidsspænd mellem kontraktudfærdigelsen (ultimo 1993) og påbegyndelse af gaslevering samt installation af måler (ultimo 2000) havde det ikke været muligt at få bekræftet om rådgivningen havde fundet sted.

Sekretariatet meddelte klager, at man ikke fandt at HNGs fremgangsmåde var urimelig i henhold til § 41, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, ifølge hvilken Energitilsynet kan give pålæg om ændring af priser og betingelser, der må anses for at være i strid med bestemmelserne i loven.

Herudover lagde sekretariatet vægt på, at klager i leveringskontrakten havde skrevet under på at være gjort bekendt med HNG's leveringsbetingelser, herunder § 3.1 hvor det fremgår, at HNG forbeholder sig ret til at bestemme målerens placering.

Denne afgørelse var af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.2. Århus Kommunale Værker - defekt måler
En forbruger under Århus Kommunale Værker klagede til Energitilsynet over, at varmeforsyningen havde krævet betaling for beskadigelse af en måler.

Efter at klageren havde henvendt sig til varmeforsyningen med oplysning om, at måleren ikke fungerede tilfredsstillende, undersøgte forsyningen måleren og fandt, at et returkabel var revet af. Varmeforsyningen opsatte en ny måler. Den gamle måler blev repareret og opsat hos en anden forbruger. Efter reparation af den gamle måler fremsendte forsyningen en regning for reparationen med henvisning til § 6.4 i værkets leveringsbetingelser, hvorefter forbrugeren skal betale for beskadigelser af måleren, der ikke skyldes slitage.

Sekretariatet fandt ikke, at denne bestemmelse generelt kunne betragtes som urimelig, og da der i det foreliggende tilfælde var sket en beskadigelse af måleren, der ikke skyldtes slitage, fandt sekretariatet ikke, at varmeforsyningens fremgangsmåde konkret kunne betragtes som urimelig, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

Klageren anmodede endvidere Energitilsynet om at tage stilling om Århus Kommunale Værker havde opfyldt forvaltningslovens krav til sagsbehandlingen. Endvidere fremførte hun, at Århus Kommunale Værker med forsæt havde tilintetgjort bevismateriale ved at bortskaffe måleren.

Vedrørende de to sidste spørgsmål meddelte sekretariatet klageren, at en bedømmelse her af lå uden for Energitilsynets kompetenceområde..

Denne afgørelse var af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.3. Hirtshals Fjernvarme A.m.b.a. udtrædelsesgodtgørelse
Som omtalt under pkt. 3.3 i "Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat" på Energitilsynsmødet den 30. april 2001 traf sekretariatet afgørelse i en henvendelse fra en forbruger under Hirtshals Fjernvarme A.m.b.a. vedrørende opsigelse og udtræden af fjernvarmeselskabet.

Sekretariatet fandt, at det ikke i medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 4 kunne anses for urimeligt, at værket opkrævede udtrædelsesgodtgørelse i forbindelse med forbrugerens anmodning om udtræden, i overensstemmelse med det af selskabet til Tilsynets register anmeldte.

Denne afgørelse var af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.4. Energi Fyn - forhøjelse af acontobidrag
En forbruger klagede over, at Energi Fyn forhøjer acontoraterne med 50 %, i tilfælde hvor der ikke er blevet indsendt selvaflæsningskort og måleraflæseren ikke har kunnet få adgang til måleren.

Energi Fyn oplyste, at det på selvaflæsningskortet er præciseret, at der straks vil blive foretaget rateændring, når aflæsningskort fra kunderne foreligger. Endvidere at sidste rettidig indbetalingsdag normalt ligger 1½ til 2 måneder senere end aflæserens besøg. Selv i ferieperioder vil der således være god tid til at tilpasse raterne inden betalingen.

Sekretariatet meddelte klager, at Energi Fyn fremgangsmåde ikke kunne betragtes som urimelig, jf. elforsyningslovens § 77, stk. 1. Sekretariatet lagde vægt på, at det på selvaflæsningskortet er præciseret, at der straks vil blive foretaget rateændring, når aflæsningskort fra kunderne foreligger, og at sidste rettidige indbetalingsdag normalt ligger 1½ til 2 måneder senere end aflæserens besøg. Herved vil der selv i ferieperioder være god tid til at tilpasse raterne inden betalingen.

Denne afgørelse var af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.5. Kolding Områdets Energiselskab - udgifter til forsikringer
Som omtalt under punkt 3.6 i "Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat" på Energitilsynsmødet den 30. april 2001 havde en forbruger under Kolding Områdets Energiselskab (KOE) over for Energitilsynet rejst en række spørgsmål vedrørende forsikringsforhold i energiselskabet. I den forbindelse var blevet forespurgt, om det var i overensstemmelse med lovgivningen, at el- og varmeforbrugerne skulle betale en række nærmere opregnede forsikringer, der i flere tilfælde også dækkede bestyrelsesmedlemmer.

Sekretariatet havde meddelt forbrugeren, at KOE efter varmeforsyningsloven og elforsyningsloven i priserne kunne indregne de faktiske nødvendige omkostninger i forbindelse med levering af energi, herunder omkostninger forbundet med drift og administration mv.

Sekretariatet havde på det foreliggende grundlag fundet, at heltidsulykkesforsikringerne og gruppelivsforsikringerne, som var et led i overenskomstaftaler med personalet og i øvrigt var blevet behandlet af repræsentantskabet, måtte anses som værende en del af administrations- og lønomkostningerne i KOE og dermed en nødvendig omkostning i lovens forstand.

Sekretariatet havde endvidere fundet, at udgifterne til en bestyrelses- og direktionsansvarsforsikring, måtte anses for at være en naturlig del af driften af et selskab som KOE og dermed en nødvendig omkostning i lovens forstand.

Begrundelsen herfor var, at der var tale om en kollektiv forsikring, der dækkede nuværende og tidligere medlemmer af direktion og ledelsesorganers eventuelle ansvarspådragende adfærd som led i KOEs tjeneste.

Denne afgørelse var af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.6. Albertslund Kommune - afkølingstarif
En forbruger klagede til Energitilsynet over Albertslund kommunes afkølingstarif, idet han fandt at bestemmelserne vedrørende udmåling af mindre/mer-betalinger ikke var i overensstemmelse med varmeforsyningslovens bestemmelser.

Sekretariatet meddelte klageren, at Albertslund Kommunes afkølingstarif ikke umiddelbart forekommer urimelig, jf. § 21, stk. 4 i varmeforsyningsloven. Energitilsynet oplyste i den forbindelse, at Gas- og Varmeprisudvalget på sit møde den 28. september 1998 afgjorde, at det af Albertslund Kommune valgte tariferingsprincip, der stadig er gældende, ikke umiddelbart ville lede til mer/mindre-betalinger, der kunne forekomme urimelige. Det var i den forbindelse væsentligt, at der var lagt loft på såvel mer- som mindrebetalingerne.

Sekretariatet oplyste endvidere klageren om, at tilsynet ikke på det foreliggende grundlag havde kunnet afgøre, om tariffen er korrekt beregnet, og at sekretariatet derfor alene har set på de prismæssige følger af afkølingstariffen.

Denne afgørelse var af klageren blevet for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1. Nykøbing Sjælland Elforsyning A.m.b.a. - forhøjelse af indtægtsramme for år 2000
Energiklagenævnet havde den 4. maj 2001 stadfæstet Energitilsynets afgørelse på mødet den 28. august 2000 om afslag på Nykøbing Sjælland Elnets ansøgning om forhøjelse af indtægtsramme for år 2000. Klagen var indbragt af Danske Energiselskabers Forening.

Nykøbing Sj. Elnet havde ved skrivelse af 10. juni 2000 og 6. juli 2000 ansøgt Energitilsynet om forhøjelse af indtægtsrammen med henvisning til, at 1998 havde været et atypisk år. Energitilsynet meddelte netvirksomheden, at Energitilsynet på grundlag af de foreliggende oplysninger i medfør af elforsyningslovens § 70 stk. 3 ikke kunne imødekomme forsyningsvirksomhedens ansøgning. Energitilsynet havde i sin afgørelse lagt vægt på, at netvirksomheden ansøgning omhandlede forøgede omkostninger og ikke forhold omkring en uhensigtsmæssig forøget fremmedfinansiering mv. som er anført i indtægtsrammebekendtgørelsens § 19. Der var således ikke hjemmel til at forhøje indtægtsrammen på det foreliggende grundlag. Tilsynet anførte endvidere, at omkostningerne vedr. ledningsnet og målere var lavere i 1998 i forhold til 1996, 1997 og 1999. De samlede driftsomkostninger i 1998 er dog ikke tilsvarende lave i 1998, og Tilsynet havde derfor ikke fundet det godtgjort, at den udmeldte indtægtsramme vil forhindre virksomheden i at opfylde sine forpligtelser.

Energiklagenævnet havde, som anført, stadfæstet denne afgørelse. Nævnet bemærkede dog, at bestemmelsen i bekendtgørelsens § 19 er en udmøntning af den hjemmel, der er givet i lovens § 70, stk. 2, og ikke en afskæring af eller regelfastsættelse af dispensationsadgangen i lovens § 70 stk. 3. Dvs. at hvis virksomheden er ude af stand til at gennemføre sine forpligtelser ud fra den af Energitilsynets fastsætte indtægtsramme, kan Energitilsynet give dispensation fra den indtægtsramme tilsynet tidligere har udmeldt til virksomheden, jf. § 70, stk.3.

2.2. Københavns Energi - afkøling
Den 4. maj 2001 havde Energiklagenævnet stadfæstet en af sekretariatet truffet afgørelse vedrørende en klage over Københavns Energis afregning for "god afkøling" i forbindelse med fraflytning fra et tidligere forbrugssted.

Sekretariatet fandt - under henseende til, at den faktiske afkøling af fjernvarme ændres afhængigt af årstiden - at det ikke kunne anses for urimeligt i henhold til varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, at Københavns Energi baserer beregningerne på gennemsnittet af et helt års varmeaftag, og sekretariatet fandt således ikke grundlag for at gribe ind overfor den af forsyningsselskabet anvendte beregningsmetode.

Af den tarifvejledning, som Danske Fjernvarmeværkers Forening har udarbejdet, og hvis indhold er taget til efterretning af Gas- og varmeprisudvalget, fremgår, at udgangspunktet for anvendelse af afkølingstariffer er aflæsning af forbruget for et år.

2.3. Læsø Kommune - betaling af godtgørelse
Den 4. maj 2001 havde Energiklagenævnet stadfæstet en af sekretariatet truffet afgørelse vedrørende betaling af godtgørelse til Læsø kommunale fjernvarmeforsyning i forbindelse med en forbrugers udtræden af værket.

Sekretariatet havde fundet, at der ingen indikation var for, at værket ikke skulle være veldrevet, og ud fra de anmeldte oplysninger om udviklingen i antallet af forbrugere, samt om varmeforsyningens økonomiske forhold, var det fundet urimeligt, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, om varmeforsyningen i forbindelse med den konkrete udtræden opkrævede en egentlig udtrædelsesgodtgørelse.

2.4. Maribo Elforsyning
Energiklagenævnet havde meddelt en forbruger under Maribo Elforsyning at Klagenævnet ikke ville foretage videre i sagen, og at en eventuel sagsbehandling hos Energitilsynet eller Energiklagenævnet måtte forudsætte, at klageren tydeliggjorde eventuelle klagepunkter.

Energiklagenævnet fandt heller ikke, at klagerens henvendelse kunne opfattes som en klage over forhold, som ikke var behandlet af Energitilsynet, således at sagen kunne oversendes til Energitilsynet til behandling dér i 1. instans.

Klagen vedrørte, således som sekretariatet havde opfattet klagen, det forhold, at klageren ikke mente, at Maribo Elforsyning overholdt sine egne leveringsbetingelser, og at Maribo Elforsyning ikke ville give klageren aktindsigt i sin administration af disse bestemmelser.

Energitilsynets sekretariat havde under behandlingen af klagerens sag meddelt, at Energitilsynet ikke kunne tage stilling til, om Maribo Kommune i praksis følger den af forsyningen oplyste rykkerprocedure, da dette ville indebære en bevisbedømmelse, som måtte henvises til domstolene. Sekretariatet havde endvidere meddelt, at man ikke havde kompetence til at behandle spørgsmålet om aktindsigt.

2.5. NESA - opkrævning af acontobetaling
En forbruger under NESA havde mundtligt henvendt sig til Energiklagenævnet og klaget over en af Energitilsynet truffet afgørelse vedrørende NESAs opkrævning af acontobetaling.

Klageren mente, at han havde betalt for meget i acontobetaling og derfor havde krav på tilbagebetaling. NESA oplyste, at klagerens forbrug ganske rigtigt havde været mindre end anslået, og at klagerens acontobetaling var blevet tilsvarende nedsat, så betalingen svarede til forbruget, og at klageren derfor ikke havde krav på tilbagebetaling. På denne baggrund havde sekretariatet ikke fundet NESAs fremgangsmåde i sagen urimelig, jf. elforsyningslovens § 77, stk. 1.

Energiklagenævnet havde i brev til klageren af 14. marts 2001 udtalt, at klagerens mellemværende med NESA om betaling af elforbrug kun kunne bedømmes af Energitilsynet og Energiklagenævnet med hensyn til om elselskabets krav eller opkrævningsmåden var urimelig. Energitilsynet og Energiklagenævnet kunne ikke afgøre størrelsen af klagerens forbrug, eller hvilke beløb, der var betalt eller skyldtes i mellemværendet. En uenighed om disse spørgsmål måtte om nødvendigt indbringes for domstolene.

Energiklagenævnet anmodede herefter klageren om at oplyse, hvorvidt han fastholdt klagen, idet klagen hvis den skulle bedømmes efter de foreliggende oplysninger ikke vedrørte spørgsmål, der kunne behandles af Energiklagenævnet.

2.6. Aalborg Kommunes Forsyningsvirksomheder - opgørelse af udgifter ved uudnyttet gennemløb af fjernvarmevand
Energiklagenævnet havde den 8. maj 2001 meddelt, at Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, ved brev af 30. april 2001 havde trukket sin klage over afgørelsen i ovennævnte sag tilbage. Af Forsyningsvirksomhedernes brev til Energiklagenævnet fremgik, at tilbagetrækningen sker efter en revurdering af sagen.

Energitilsynets afgørelse i denne sag blev truffet af Formanden den 7. februar 2001 efter sagens behandling på Energitilsynets møde den 29. januar 2001.

Forsyningsvirksomhederne havde efterfølgende meddelt

  • at der var fremsendt en korrigeret opgørelse til klagerne nu baseret på en afregning på 30 % af den normale varmepris pr. m3. Ejerforeningen havde herefter fået tilbagebetalt 39.522 kr. inkl. Moms og renter.
  • At der fremover i overensstemmelse med Energitilsynets praksis vil blive beregnet 30 % af den normale varmepris, når forbrugere har krav på refusion i forbindelse med merforbrug ved anlægsfejl m.v. og
  • At sager behandlet efter 31. august 1994 vil blive genoptaget med henblik på afregning udefra de 30 %. Dette gælder imidlertid ikke i alle tilfælde, men de nærmere bestemmelser om denne afgrænsning er endnu ikke på plads..

2.7. NVEs overtagelse af Sorø Kommunale Værker
Energiklagenævnet har den 14. maj 2001 hjemvist en sag til fornyet behandling i Energitilsynet,

En forbruger under Sorø Kommunale Værker havde klaget til Energitilsynet over betingelserne omkring NVEs (Nordvestsjællands Elektricitetsforsyning) overtagelse af den kommunale elforsyning i Sorø.

Sekretariatet orienterede den 25. juli 2000 klageren om, at man på det foreliggende grundlag ikke fandt anledning til at foretage videre i sagen, bl.a. som følge af fortsat uopgjorte mellemværender mellem Sorø Kommune og NVE.

Klageren indbragte denne orientering for Energiklagenævnet.

Sekretariatet havde herefter over for Energiklagenævnet indstillet, at sagen bliver hjemvist til fornyet behandling, da der endnu var uopgjorte mellemværender mellem NVE og Sorø Kommune i forbindelse med overtagelsen.


3. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

3.1. Ærø Elforsyning Net A/S - klage over takstændringer
En erhvervskunde under Ærø Elforsyning klagede til Energitilsynet over den ændrede tarifstruktur, hvor elforsyningen gik fra 3-tidstarif til enhedstarif. Klageren mente sig i særlig grad ramt af den ændrede takststruktur.

Elforsyningen oplyste, at ønsket om at afregne alle forbrugere ens skyldtes, at alene prioriteret strøm afregnes efter tidstarif og at disse takster med tiden har nærmet sig hinanden. Samtidig udgør storforbrugere med ret til tidsdifferentierede takster en forholdsvis lille andel af elforsyningens kundegrundlag, ligesom disse kunders aftageprofil minder om aftageprofilen for hele elforsyningen. Begge dele medvirker til at minimere de fordelingsmæssige konsekvenser af den ændrede takststruktur. At enkelte storforbrugere, heriblandt klager, alligevel kommer til at opleve prisstigninger skyldtes alene, at den tidligere tarifstruktur ikke i tilstrækkelig grad har været kostægte. Prisstigninger på enhedstariffen overfor almindelige kunder var således blevet videreført øre for øre til 3-tids tariffen.

Sekretariatet meddelte klageren, at man ikke fandt omlægningen urimelig, da denne var i overensstemmelse med elforsyningslovens § 73, der fastslår, at kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse skal ske i forhold til hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Ved en nærmere gennemgang af klagerens forbrugstal viste det sig desuden, at ud af stigningen i klagerens gennemsnitlige elpris på 11,7 øre/kWh fra 37,7 øre/kWh til 49,4 øre/kWh kunne 7,4 øre/kWh tilskrives generelle prisstigninger, 3,3 øre/kWh korrektionen til omkostningsægte priser og 1 øre/kWh overgangen fra den omkostningsægte 3-tidstarif til den omkostningsægte enhedstarif.

3.2. Helsingør Kommunale Elværk - klage over gebyr
Den 30. marts 2001 modtog Energitilsynet fra Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt en klage over Helsingør Kommunale Elværk.

Klagen vedrørte krav om betaling af gebyr for for sen betalt elregning.

Af sagen fremgår, at klageren i sommeren 1998 modtog en flytteregning til betaling den 10. juli 1998, som ikke blev betalt. Klageren oplyste, at hun ikke modtog nogen rykker som følge af den manglende betaling, men først modtog 2. rykker (tilsigelse).

Klageren fandt, at det måtte anses for urimeligt, at Helsingør Kommunale Elværk opkrævede et gebyr på 100 kr. for en rykkerskrivelse, hun ikke havde modtaget. Endvidere henviste klageren til, at hun på grund af dårlig økonomi havde været ude af stand til at betale elregningen. Hendes dårlige økonomi skyldtes bl.a., at Helsingør Kommune var meget lang tid om at behandle en sag om boligsikring.

Helsingør Kommunale Elværk oplyste, at elværket havde udsendt rykkerskrivelse inden udsendelse af tilsigelse. Endvidere oplyste elværket, at klageren i november 1998 rettede henvendelse til værket med henblik på at opnå en afdragsordning for restancen.

Afdragsordningen blev imidlertid ikke overholdt, og Opkrævningskontoret modtog den 12.maj 1999 et krav på restancen fra elværket. Opkrævningskontoret udsendte herefter en rykkerskrivelse med gebyr. Restancen blev fortsat ikke betalt, hvorfor der blev udsendt en ny rykkerskrivelse. Da klageren heller ikke reagerede på denne rykkerskrivelse, blev hun den 5. august 1999 tilsagt til en udlægsforretning.

Klageren rettede herefter henvendelse til Opkrævningskontoret vedrørende restancen, idet hun anmodede om en afdragsordning med 100,00 kr. pr. måned. Dette blev imødekommet.

Helsingør Kommunale Elværk havde telefonisk oplyst, at restancen nu var betalt.

Sekretariatet meddelte klageren at, det ligger udenfor Energitilsynets kompetence at tage stilling til, om hun havde modtaget den af elværket udsendte rykkerskrivelse. Dette ville indebære en bevisbedømmelse, som måtte henvises til domstolene, samt at spørgsmålet om regulering af klagerens boligydelse var sagen uvedkommende, da det vedrørte et andet retsforhold.

Sekretariatet lagde vægt på, at elforsyningen havde forholdt sig i overensstemmelse med "Vejledende retningslinjer for forsyningsvirksomheders restanceinddrivelse", der er taget til efterretning af Elprisudvalget.

Yderligere blev klageren, uanset at restancen fortsat ikke blev betalt, først den 5. august 1999, altså mere end et år efter betalingsfristens udløb tilsagt til en udlægsforretning. Herefter fik klageren, efter anmodning, en afdragsordning for restancen.

Med hensyn til det opkrævede rykkergebyr på 100 kr., fandt sekretariatet, at dette ikke kunne anses for at overstige den gennemsnitlige rimelige omkostning ved udsendelse af rykkerskrivelser.

Sekretariatet fandt derfor ikke, at Helsingør Kommunale Elværks fremgangsmåde i sagen kunne anses for urimelig i henhold til elforsyningslovens § 77, stk. 1.

3.3. Energi Fyn NET - betaling for fjernelse af 10 kV luftledninger
Odense Kommune klagede til Energitilsynet over et krav fra Energi Fyn Net om betaling af 705.940 kr. ekskl. moms for nedtagelse af 10 kV-luftledninger i forbindelse med byggemodning i Tietgen Byen.

Derimod skulle Odense Kommune ikke betale for etableringen af nye anlæg, som er nødvendige for udstykningen. Denne udgift blev finansieret over tilslutningsbidragene.

Odense Kommune fandt, at udgiften til kabellægningen af de eksisterende ledninger i Tietgen Byen ikke skulle betales af Odense Kommune, men henføres til tilslutningsbidragene. Endvidere påpegede Odense Kommune, at der ved omlægningen skete en renovering af nettet, som kom samtlige forbrugere til gode.

Energi Fyn fremførte, at der på de omtalte grunde var tinglyst deklaration om, at forsyningen havde ret til at opsætte installationer og stationer på området, samt, at ved flytning af eksisterende anlæg, skal ejeren betale for fjernelsen af disse samt for genetableringen heraf.

Deklarationen giver ejeren en erstatning for den indskrænkede brug af ejendommen, og denne har derfor én gang fået en kompensation for disse anlægs tilstedeværelse. Energi Fyn har ret til at have det nuværende anlæg på ejendommen uanset ejerforhold.

Efter Odense Kommune havde fremsat sine indsigelser fremsendte Energi Fyn en ny mindre regning, som dækkede genetablering af 2 reserveforbindelser, samt demontering af luftledninger og genetablering af en transformerstation.

Energi Fyn oplyste, at selskabet selv betaler for fjernelse og flytning, når der er tale om anlæg der ikke længere er i brug. Alle nye anlæg, dvs. anlæg som er nødvendige for udstykningen ville Energi Fyn få finansieret over tilslutningsbidragene.

Energi Fyn fandt imidlertid, at Odense Kommune skulle betale for fjernelsen af luftledningsanlægget, som kommunen ønskede fjernet som led i byggemodningen.

Af DEFs vejledning om "Elleverandørens leveringsbestemmelser" fremgår af § 2, stk. 9:

Elleverandøren er, når tekniske forhold gør det påkrævet, berettiget til at flytte det sted, forbrugerens stikledning tilsluttes elleverandørens net, samt efter nærmere aftale med ejeren af en ejendom berettiget til at flytte egne anlæg samt forbindelserne herfra på den pågældende ejendom.

Giver forhold hos forbrugeren anledning til en flytning som ovennævnte, er forbrugeren forpligtet til at godtgøre elleverandøren de med flytningen forbundne udgifter.

Denne vejledning er taget til efterretning af Elprisudvalget.

Sekretariatet fandt, at Odense kommune skulle betale for fjernelsen af eksisterende luftledninger, samt genetableringen af samme. Desuden skulle betales for reserveforbindelser til Langeskov og Fraugde, samt genetablering af en transformerstation, da det eksisterende net havde haft den funktion af at være reserveforbindelse til Langeskov og Fraugde.

Odense Kommune skulle ikke betale for kabellægningen, men kun for udgifterne til trækning af nye luftledninger. Forskellen på udgifter til henholdsvis kabellægning og nye luftledninger skulle betales af Energi Fyn Net og henføres til nettariffen hos alle forbrugere.

Energi Fyn kunne endvidere opkræve tilslutningsbidrag hos ny byggerier i Tietgen Byen, såfremt disse byggerier krævede en udvidelse af det eksisterende leveringsomfang.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO