Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets møde den 17. december 2001


1. Nye klagesager for Energiklagenævnet

1.1 NRGi NET- klage over ekstraregning
En forbruger under NRGi NET klagede over selskabets krav om betaling for et ekstraordinært stort elforbrug.

I forbindelse med sin indflytning i december 1999 havde klageren fra NRGi NET modtaget et velkomstbrev, hvoraf fremgik, at hans årlige forbrug var sat til 3.868 kWh. Dette forventede forbrug blev senere forhøjet på klagerens foranledning. Efter det første års aconto-betaling modtog klageren en ekstraregning på 11.923 kr. Klageren var af den opfattelse, at det betydelige forbrug enten skyldtes en fejl ved måleren eller, at der var "tappet" strøm fra måleren til en anden forbruger (en virksomhed), der lå i samme ejendom. Klageren havde ikke haft mulighed for at kontrollere måleren, som fysisk var placeret i virksomhedens lokaler.

Efter at have modtaget ekstraregningen fik klageren opsat egen måler, og forbruget har herefter svaret til det ansatte acontobeløb.

NRGi havde ved kontrolbesøg konstateret, at der ikke var fejl ved måleren, og at der ikke var grundlag for at antage, at der var "tappet" strøm til det andet lejemål. Det var NRGi´s opfattelse, at det periodisk høje elforbrug skyldes anvendelse af en elpatron i beboelsens varmeanlæg.

Da selskabet ikke havde konstateret fejl ved måleren, og der efter det oplyste ikke kunne antages at være "tappet" strøm fra måleren, fandt sekretariatet ikke at kunne rette indvendinger imod NGRi´s fremgangsmåde i sagen.

Sekretariatets afgørelse af 31. oktober 2001 var af klageren blevet indbragt for Energiklagenævnet.

1.2 Ålborg kommunale Elforsyning - investeringsbidrag ved byfornyelse
I "Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat" til møde nr. 14 er under punkt 2.6 omtalt, at Energiklagenævnet den 5. februar 2001 havde ophævet en af sekretariatet truffet afgørelse og hjemvist sagen til fornyet behandling i Energitilsynet.

Baggrunden for klagenævnets afgørelse var det forhold, at en bestemmelse i den kommunale elforsynings tilslutningsbestemmelser, som klageren havde påberåbt sig til støtte for sin sag, ikke var taget i betragtning ved sekretariatets afgørelse, idet den ikke fandtes anmeldt til udvalgets register.

Ifølge sekretariatets oprindelige afgørelse af 6. december 1999 var det ikke fundet urimeligt, at elforsyningen opkrævede yderligere investeringsbidrag i forbindelse med, at en erhvervsejendom blev ombygget til beboelse, hvorved leveringsomfanget blev forøget fra 630 ampere til 1275 ampere.

Efter den fornyede sagsbehandling havde Energitilsynet den 29. oktober 2001 meddelt bygherren og den kommunale elforsyning:

  • at det i forbindelse med en fornyet behandling af sagen er konstateret, at bestemmelsen i § 4.3.3. i den kommunale elforsynings tilslutningbestemmelser er behørigt anmeldt, og at Tilsynet beklager, at det fejlagtigt under sagens behandling i Energiklagenævnet er oplyst, at anmeldelse ikke har fundet sted,
  • at Tilsynet herefter har vurderet, om § 4.3.3 i tilslutningsbestemmelserne kan føre til et andet resultat end den afgørelse, der oprindeligt blev truffet af sekretariatet den 6. december 1999,
  • at Tilsynet i overensstemmelse med hidtidig praksis finder, at elforsyningens krav om betaling af yderligere investeringsbidrag i forbindelse med, at en erhvervsejendom i Aalborg er blevet ombygget til beboelse, er fremsat på baggrund af det leveringsomfang, som bygherren har ønsket at få stillet til rådighed, og opgjort i overensstemmelse med den kommunale elforsynings almindelige praksis samt de retningslinier Energitilsynet har afstukket, idet "leveringsomfang" - i overensstemmelse med den gældende tariferingsstrukturs fastsættelse af standard-investeringsbidrag - er defineret gennem den relevante forbrugskategori og ikke bestemt af den konkrete forbrugers faktiske eller forventede aftag af el, og
  • at Tilsynet derfor i medfør af § 10, stk. 4, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli 1996 og § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1126 af 29. december 1999, ikke finder det urimeligt, at den kommunale elforsyning har opgjort betalingskravet, som anført i tilbud af 18. september 2000.

Energitilsynets afgørelse af 29. oktober 2001 var af bygherren blevet indbragt for Energiklagenævnet.


2. Afgørelser og meddelelser fra Energiklagenævnet

2.1. Midtjysk Elforsyning (MEF) - opkrævning af gebyr
Energiklagenævnet havde den 28. november 2001 stadfæstet en afgørelse truffet af Energitilsynets sekretariat vedrørende MEF's opkrævning af gebyrer i forbindelse med en restance, der medførte afbrydelse af elforsyningen.

Sekretariatet havde ikke fundet, at MEF's opkrævning af gebyrer i forbindelse med restancen kunne anses for urimelige, jf. elforsyningslovens §77, stk. 1, jf. §6, stk. 3. Desuden havde sekretariatet afvist at tage stilling til rimeligheden af, at gebyrerne var blevet tillagt moms, idet administrationen af momslovgivningen henhører under Told- og Skattestyrelsen.

Energiklagenævnet fandt, at de i sagen opkrævede gebyrer, der fremgår af elleverandørens anmeldte prisblade, og som i henhold til leverandørens anmeldte leveringsbestemmelse skal give dækning for omkostningerne ved kundens overskridelse af betalingsfristen, ikke oversteg hvad der kunne kræves efter denne bestemmelse.

Endvidere tiltrådte Energiklagenævnet, at det ligger udenfor Energitilsynets kompetence at afgøre, om der skal beregnes moms af gebyrer som de omhandlede, idet momslovgivningen administreres af Told- og Skattestyrelsen. Nævnet henviste klageren til at rette henvendelse hertil.

Sekretariatets afgørelse er tidligere omtalt under pkt. 1.1. i "Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat" til møde nr. 18.


3. Sager afgjort af Formanden

3.1. Tilbagebetaling af for høje kommunale rykkergebyrer
Til forelæggelse for formanden havde sekretariatet udarbejdet et notat vedrørende spørgsmålet om tilbagebetaling af for høje kommunale rykkergebyrer.

Dette spørgsmål var aktualiseret af Energiklagenævnets afgørelser af 19. juni 2001 i 4 sager og Kommunernes Landsforenings reaktion herpå.

I de 4 sager, hvor de pågældende elleverandørerne var kommunale virksomheder (Faaborg, Nakskov, Odense og Aalborg), stadfæstede klagenævnet Energitilsynets afgørelser om, at rykkergebyrer skal være omkostningsbestemte. Energiklagenævnets afgørelser er omtalt under punkt 2.1 i "Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat", der var udarbejdet til møde nr. 18, men behandlet på møde nr. 20.

Kommunernes Landsforening havde efterfølgende i en henvendelse til sine medlemmer tilkendegivet, at kommunerne fremtidigt burde nedsætte deres rykkergebyrer, men at rykkergebyrer, opkrævet før Energiklagenævnets afgørelser forelå, ikke skulle betales tilbage. Som begrundelse herfor anførte foreningen, at kommunerne frem til dette tidspunkt havde været i god tro med hensyn til hjemmelen til at opkræve gebyr af størrelsesordenen 250 kr.

Det bemærkes, at Energiklagenævnet i en konkret afgørelse fra juli 2001 om opkrævning af fast afgift - hvor Nævnet i øvrigt stadfæstede Energitilsynets afgørelse om, at det pågældende varmeværk opkrævede betaling i strid med ændrede vedtægter - har udtalt, at spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilket omfang klageren eller andre berørte forbrugere af fjernvarme fra varmeværket havde krav på tilbagebetaling af for meget opkrævet fjernvarmeafgift, ikke var reguleret af varmeforsyningsloven, men at afgørelsen af spørgsmålet henhørte under domstolene.

Formanden besluttede, at endelig stillingtagen til tilbagebetalingskravets omfang skulle afvente behandlingen af sagen "Energiprisudvalgenes praksis vedrørende måler- og funktionsfejl" på mødet den 17. december 2001, idet denne sag indeholder en tilsvarende problemstilling.


4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

4.1. DONG Naturgas - anmeldelse af storkundetarif
DONG Naturgas A/S anmeldte den 29. oktober 2001 en ny tarif for salg af naturgas til kunder uden markedsadgang med et årsforbrug over 300.000 m3 (Storkundetarif) med virkning fra den 1. januar 2001.

Formålet med tariffen er at indføre en mere enkel prisstruktur, hvor gasprisen ikke afhænger af anvendelsesformålet. Indførelsen af tariffen indebærer en samlet prisreduktion i størrelsesordenen 50-60 mio. kr. årligt.

De fleste af selskabets ca. 490 storkunder, herunder bl.a. samtlige erhvervskunder og industrielle kraftvarmeværker, vil opleve prisreduktioner, mens ca. 20 kunder ifølge DONG vil opleve prisstigninger som følge af indførelsen af Storkundetariffen. DONG oplyser, at de sidstnævnte grupper bl.a. udgøres af nogle få decentrale kraftvarmeværker med lav elvirkningsgrad samt de største fjernvarmeværker.

Alle kunder kan vælge at forblive på deres eksisterende kontrakter indtil kontrakternes udløb.

Energitilsynet godkender i medfør af naturgasforsyningslovens § 37 b, stk. 2, forsyningspligtige selskabers prisfastsættelse efter anmeldelse. Godkendelsen kan ledsages af vilkår.

Når der bortses fra behandlingen af anmeldelsen af en præferencetarif til erhvervsgartnere, jf. dagsordenens punkter 7 og 8 til Energitilsynets møde den 26. november 2001, har tilsynet ikke tidligere gennemført en vurdering af de forsyningspligtige selskabers anmeldelser af priser. Det er forventningen, at dette gennemføres ved selskabernes fremtidige anmeldelser af ændringer af deres priser.

Ved brev af den 27. november 2001 meddelte sekretariatet, at Energitilsynet i medfør af naturgasforsyningsloven § 37 b, stk. 2, kan godkende selskabets anmeldte Storkundetarif.

I meddelelsen til selskabet forbeholder Tilsynet sig dog ret til at ændre sin afgørelse på baggrund af konkrete sager, f.eks. i forbindelse med klager til Energitilsynet fra kunder over prisfastsættelsen under Storkundetariffen. Endvidere forbeholder Tilsynet sig ret til at ændre sin afgørelse i det omfang udmøntningen af reguleringen af distributions- og forsyningspligtsselskabernes prisfastsættelse, jf. naturgasforsyningslovens § 37, § 37 a og § 37 b, tilsiger dette.

Ved vurderingen af den anmeldte Storkundetarif så sekretariatet positivt på, at indførelsen af tariffen indebærer en forenkling af tarifstrukturen. Samtidig sås der positivt på, at gasprisen ikke afhænger af anvendelsesformålet, med mindre særlige grunde taler herfor. Sekretariatet så også positivt på, at kunderne har mulighed for at forblive på deres eksisterende kontrakter indtil disses udløb. Sekretariet tilkendegav endelig overfor selskabet, at Energitilsynet er opmærksom på, at indførelsen af Storkundetariffen i gennemsnit indebærer en prisreduktion, men at enkelte kundesegmenter vil opleve en prisstigning.

4.2. Aktindsigt i Elsam´s Norgesaftale
Sekretariatet havde den 5. december 2001 afgjort en anmodning fra Håndværksrådet om aktindsigt i Elsam´s Norgesaftale.

Norgesaftalen blev indgået i slutningen af 1994 mellem ELSAM og det norske selskab Statkraft. Aftalen skulle løbe i 25 år og regulere al kraftudveksling mellem de to selskaber.

Den 25-årige aftale er led i et aftalekompleks, der omfatter transit af elektricitet via de eksisterende overføringskabler mellem Danmark og Norge, specifikke elleverancer fra Stattkraft til ELSAM og eludveksling mellem parterne.

Efterfølgende er ELSAM og Statkraft blevet enige om med virkning fra 1. januar 2001 at ændre den eksisterende kraftudvekslingsaftale fra en fysisk aftale til en finansiel aftale.

Som svar på anmodningen om aktindsigt har sekretariatet meddelt Håndværksrådet, at Energitilsynet ikke i medfør af bestemmelserne i den nye elforsyningslov (lov nr. 375 af 2. juni 1999 med senere ændringer) har kompetence til at tage det tidligere Elprisudvalgs afgørelser omkring anmeldelse af og offentliggørelse af Norgesaftalen i medfør af den daværende elforsyningslovs § 10, stk. 1 og 2, (lov nr. 54 af 25. februar 1977 med senere ændringer) op til fornyet vurdering.

Elprisudvalget afgjorde den 10. juli 1997, at Norgesaftalen var omfattet af anmeldelsesbestemmelserne i den daværende elforsyningslovs § 10. Elprisudvalget afgjorde endvidere den 31. august 1998, at dele af aftalen ikke skulle offentliggøres i medfør af lovens § 10, stk. 2. Den herefter foreliggende begrænsede udgave af aftalen er efterfølgende udleveret i forbindelse med aktindsigt i aftalen, bl.a. til Håndværksrådet.

I den nye elforsyningslov er fastsat en række overgangsbestemmelser i forbindelse med lovens ikrafttræden 1. januar 2000.

Ifølge § 103 overførtes de sager, der inden den nye lovs ikrafttræden var under behandling af Elprisudvalget til Energitilsynet. Ifølge § 106 kan miljø- og energiministeren fastsætte overgangsregler.

Kompetencen i §§ 103 og 106 er udnyttet ved ikrafttrædelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1126 af 29.12.1999, der overførte verserende sager i Elprisudvalget til Energitilsynet). Det fremgår af Bekendtgørelsens § 7, stk. 1, at "sager som er under behandling i Elprisudvalget på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden behandles af Energitilsynet â?¦..".

Da anmodningen omkring offentliggørelse og aktindsigt i Norgesaftalen ikke har været under behandling af Elprisudvalget ved den nye elforsyningslovs ikrafttræden 1. januar 2000, har Energitilsynet ikke kompetence til at tage den tidligere afgørelse op til fornyet overvejelse, jf. elforsyningslovens § 103, og dermed tage stilling til Håndværksrådets anmodning om aktindsigt.

Norgesaftalen ikke har været anmeldelsespligtig efter den nye elforsyningslovs § 76, stk. 1, idet anmeldelsespligten her kun omfatter de kollektive elforsyningsvirksomheder. Produktionsvirksomheder som Elsam er ikke omfattet af lovens definition heraf, jf. § 5.

Af offentlighedslovens § 1, stk. 2, nr. 1, fremgår, at loven også gælder for elforsyningsvirksomheder, der producerer, transmitterer eller distribuerer elektricitet ved spænding på 500 V eller derover. Disse virksomheder er dermed i lovens henseende at betragte som forvaltningsmyndigheder, og Elsam er således omfattet af lovens bestemmelser om offentlighed og aktindsigt.

Energitilsynet har derfor videresendt Håndværksrådets begæring om aktindsigt til Elsam A/S til videre foranstaltning efter bestemmelserne om aktindsigt i lov nr. 572 af december 1985 om offentlighed i forvaltningen.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO