Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Møde nr. 8


År 2000, den 28. august afholdt Energitilsynet møde. Mødet indledtes kl. 10.00.

Til stede fra Energitilsynet var: Hans Henrik H. Østergaard, Peter Møgelvang-Hansen, Mette Lis Andersen, Anders Larsen, Niels I. Meyer, Preben Schou og Birgitte Refn Wenzel.

Til stede fra sekretariatet var: Finn Lauritzen, Niels Erik Monrad, Bo Kragelund, Johan Piper og Thomas Bastholm Bille.


Dagsordenen for mødet var:

1. Meddelelser fra Formanden
2. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat
3. Inhabilitet i dette møde


Sager vedrørende elforsyningsloven

4. Nykøbing Sj. Elnet, Viborg kommunale værker, Hillerød kommune - udligning af over- og underdækning for perioden før elforsyningsloven (lov 375) trådte i kraft

Ansøgninger om dispensation for udmeldte indtægtsrammer:

Kabellægning:

5. Nykøbing Sjælland Elnet - ansøgning om dispensation til forhøjet forrentningssats i den udmeldte indtægtsramme begrundet i kabellægning af luftledninger
6. NESA A/S - ansøgning om økonomisk kompensation i forbindelse med kabellægning af luftledninger for NESANET

1998 et atypisk år:

7. Nykøbing Sjælland Elnet - dispensationsansøgning til indtægtsrammen: Forhøjelse af indtægtsrammer
8. Hillerød Kommune (netselskab): - dispensationsansøgning til indtægtsrammen: Forhøjelse af indtægtsrammen


Andre forhold:

9. Sønderjyske Net A/S (under stiftelse) - ansøgning om ekstraordinær forhøjelse af indtægtsrammen for år 2000
10.Dansk Industri - klage over prisfastsættelsen på frikøb af prioriteret elproduktion
11.Vest Energi's nettarif overfor Tarm Elektricitetsværk
12. Eventuelt


ad punkt 1: Meddelelser fra Formanden

Formanden oplyste, at Danske Fjernvarmeværkers Forening(DFF) i henvendelse havde foreslået et møde med Energitilsynet og samtidig besøg på et varmeværk. Det var et møde af samme karakter, som udvalgets møde med DEF i Haslev. Formanden fandt, at det var en god ide og havde svaret positivt. Et møde burde dog vente nogle måneder, indtil udvalget var kommet i gang med den nye varmeforsyningslov.

Formanden erindrede om seminaret om det frie elmarked, der holdes på Arken den 6. september 2000.


ad punkt 2: Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat

2.1 Referat fra sidste møde
Til medlemmerne var den 18. juli 2000 udsendt endeligt referat fra Energitilsynets møde den 19. juni 2000 og den 7. august 2000 var til medlemmerne udsendt endeligt referat fra Energitilsynets ekstraordinære møde den 30. juni 2000.

2.2 Klagenævn og domstolene

2.2.1. Nye klagesager

Pkt. 2.2.1.1.  I/S Skive Fjernvarme
På tilsynets møde den 19. juni 2000 besluttede tilsynet (pkt. 6), at det i henhold til varmeforsyningslovens §21, stk. 5 måtte anses for urimeligt, at Skive Fjernvarme efter ændring af værkets vedtægter for nogle forbrugere havde opkrævet faste afgifter på grundlag af hedeflader og ikke havde foretaget en ny opmåling af maksimaltilslutningen.
Endvidere besluttede tilsynet, at varmeforsyningsloven ikke var til hinder for, at værket tilbagebetalte for meget betalt fast afgift til varmeforbrugere, der siden vedtægtsændringen i september 1995 havde betalt fast afgift på grundlag af hedeflader.

Den 18. august 2000 havde advokatfirmaet Hørlyck & Partnere på vegne af Skive Fjernvarme påklaget afgørelsen til Energiklagenævnet med påstand om ophævelse af afgørelsen.

Pkt. 2.2.1.2. Københavns Energi
Den 29. juni 2000 traf sekretariatet afgørelse i en henvendelse fra en forbruger under Københavns Energi vedrørende afregning for "god afkøling" i forbindelse med fraflytning fra et tidligere forbrugssted.

Ifølge afgørelsen var det - under henseende til, at den faktiske afkøling af fjernvarmevandet ændres afhængig af årstiden - ikke fundet urimeligt i varmeforsyningslovens forstand, at Københavns Energi baserede beregningerne på gennemsnittet af et helt års varmeaftag, og der var således ikke fundet grundlag for at gribe ind overfor den af forsyningsskabet anvendte beregningsmetode.

Af den tarifvejledning, som Danske Fjernvarmeværkers Forening havde udarbejdet, og hvis indhold var tiltrådt af Gas- og varmeprisudvalget, fremgik endvidere, at udgangspunktet for anvendelse af afkølingstariffer var aflæsning af forbruget for et helt år.

Forbrugeren har den 25. juli 2000 indbragt denne afgørelse for Energiklagenævnet.

2.2.2. Afgjorte klagesager
Pkt. 2.2.2.1. A/S Dansk Shells adgang til at afsætte egenproduktion på A/S Dansk Shells raffinaderi

Den 1. februar 1999 traf Elprisudvalget afgørelse i spørgsmålet om, hvorvidt det var i overensstemmelse med den tidligere elforsyningslovs regler, at Fredericia Elværks og Skærbækværkets forpligtelse til at aftage elektricitet fra Shell-Raffinaderiet blev nedsat, hvis Dansk Shell indgik aftale om ellevering på det frie elmarked. Elprisudvalget vedtog at meddele A/S Dansk Shell samt Fredericia Elværk og I/S Skærbækværket, at udvalget i henhold til elforsyningslovens § 9a, stk. 2, fandt at aftageforpligtelsen kunne nedsættes i det omfang A/S Dansk Shell i medfør af lovens § 9d, stk. 2, indgik aftale om ellevering fra en anden leverandør.

Den afgørelse blev af A/S Dansk Shell indbragt for Konkurrenceankenævnet, og efter ikraftrædelsen af den nye elforsyningslov overført til Energiklagenævnet.

Dansk Shell bestred, at § 9a i den tidligere elforsyningslov fandt anvendelse, idet parternes aftag hvilede på aftaler, der var indgået før bestemmelsen blev indsat i loven.

Den 11. august 2000 har Energiklagenævnet truffet afgørelse i sagen.

Energiklagenævnet fandt ikke anledning til at vurdere, om Elprisudvalgets afgørelse skal ændres som anført, idet der efter den nugældende lovgivning gælder en aftagepligt for klagerens elproduktion under alle omstændigheder, jf. den stadigt gældende § 9a, stk. 1, i den tidligere elforsyningslov.

Pkt. 2.2.2.2. Dalum Papir
Den 21. december 1999 traf Elprisudvalget afgørelse i en klage fra Dalum Papir A/S over om opgørelse og beregning af prioriteret el fra Dalum Hjallelse Elforsyning.

Elprisudvalget fandt, at Dalum Hjallelse Elforsynings opgørelse og afregning af prioriteret el i 1999 ikke havde været i strid med den dagældende elforsyningslov.

Denne afgørelse blev af Dalum Papir indbragt for Energiklagenævnet, idet klageren fandt, at selskabet havde ret til at beholde sin egenproducerede el og betragte den som prioriteret.

Dalum Hjallelse Elforsyning hævdede herover for, at virksomheden ikke havde mulighed for at vælge sin egen produktion som prioriteret, og at det var virksomhedens samlede forbrug, der skulle lægges til grund ved opgørelsen af den prioriterede andel.

Den 25. juli 2000 har Energiklagenævnet stadfæstet Elprisudvalgets afgørelse med de bemærkninger:

at Dalum Papir A/S som elforbruger var forpligtet til i forbindelse med virksomhedens køb af el at betale en forholdsvis andel af elforsyningens omkostninger til aftag af prioriteret el, jf. § 9f, stk. 1 i elforsyningsloven af 1976 og

at det ikke fritog en tilsluttet virksomhed for denne forpligtelse, at den selv producerede elektricitet, der ville være indgået i elforsyningen som prioriteret strøm, såfremt den var blevet afsat til elselskabet.

2.3. Andre forhold

Pkt. 2.3.1. Oversigt over vigtige sager og principielle forhold Energitilsynet skal drøfte i efteråret 2000
Til medlemmernes orientering var givet nedenstående oversigt over de vigtigste enkeltsager og principielle forhold, der på dette tidspunkt så ud til at skulle forelægges og drøftes på efterårets møder.

Septembermødet:

  • Dispensationsansøgninger for fastlagte åbningsbalancer og indtægtsrammer for netselskaber på netområdet.
  • Videre drøftelse for model til regulering af pris- og avance for forsyningspligtige virksomheder på el
  • Afskrivningsbekendtgørelse for netselskaberne, anmeldelsesbekendtgørelser på varme og naturgas

Oktobermødet:

  • Prisforholdene for systemansvar på elområdet
  • TPA regler for transmission på elområdet

Novembermødet:

  • Individuelle effektivitetskrav for netselskaber på elområdet år 2001 på basis af indhentede økonomioplysninger for 1999.
  • TPA-regler naturgas både distribution og transmission
  • Substitutionspris problematikken for affaldsvarme m.v. (prislofter)
  • Afskrivningsbekendtgørelser varme og naturgas

Decembermødet:

  • Benchmarkingsystem fjernvarme
  • Benchmarkingsystem naturgas
  • Elregningen - hvem skal udsende den og hvordan skal den se ud


Sekretariatets meddelelser gav anledning til følgende: 

Formanden bad sekretariatet udarbejde en skriftlig redegørelse for den under pkt. 2.2.2.1 Dansk Shell refererede afgørelsen fra Energiklagenævnet.

Formanden oplyste, at der til decembermødet også skal være tid til at drøfte status efter Energitilsynets 1. år og Energitilsynets arbejdsform.

Birgitte Refn Wenzel ønskede nærmere orientering om de afgørelser, som blev truffet i sekretariatet uden forelæggelse for Energitilsynet. Hvis det ikke var for stort et arbejde, ville hun gerne have en liste over disse sager. 

Bo Kragelund forklarede, at der blev truffet 400 - 500 afgørelser om året, hvoraf omkring 50 havde været behandlet i udvalget. Der ville være tale om et stort arbejde, hvis de pågældende sager skulle beskrives på samme måde, som i Meddelelser fra sekretariatet.

Formanden bad sekretariatet om forslag til, hvorledes udvalget lidt mere løbende kunne orienteres om sekretariatsafgørelserne.


ad punkt 3: Inhabilitet ved dette møde

Formanden oplyste, at Mette Lis Andersen havde meddelt, at hun anså sig for inhabil ved behandlingen af 2 sager vedrørende Hillerød Kommune. Formanden var enig heri. Det drejede sig om en del af pkt. 4 og pkt. 8. I den anledning ville behandlingen af punkt 4 blive opdelt, således at udvalget først behandlede sagerne om Nykøbing Sj. og Viborg og dernæst sagen om Hillerød. Mette Lis Andersen skulle dermed forlade mødet under behandlingen af 2. del af pkt. 4 samt under behandlingen af pkt. 8.

ad punkt 4: Nykøbing Sj. Elnet, Viborg Kommunale Værker, Hillerød Kommune - udligning af over- og underdækning for perioden før elforsyningsloven (lov 375) trådte i kraft

1. del
Netselskabet Nykøbing Sj. Elnet har anmodet om, at en overdækning på 4,4 mio. kr. oparbejdet forud for ikrafttræden af elforsyningsloven (lov 375) kan indregnes i priserne over en 15-årig periode. Netselskabet Viborg Kommunale Værker har tilsvarende anmodet om, at en overdækning på 10,3 mio. kr. kan indregnes i priserne over en 5-årig, dog gerne en 10-årig periode.

Formanden nævnte, at kollektive elforsyningsvirksomheder i henhold til elforsyningslovens §100, stk. 2 skal fremsende en redegørelse for, hvorledes over- eller underdækning for perioden før lovens ikrafttræden vil blive udlignet i kommende års priser. Energitilsynet skal i henhold til §100, stk. 3 tage stilling til sådanne forslag til indregning over priserne.

De to netselskaber, Nykøbing Sj. og Viborg, var gået ind i perioden med meget stor overdækning. I loven tales om afvikling over de kommende år. Men en afviklingsperiode bør næppe udstrækkes udover 1. reguleringsperiode, der løber til 31. december 2003.

I notatet var fremført argumenter for indregning over en lang henholdsvis kort periode. Det var argumenter vedrørende virkningen på markedet, virkningen i forhold til de forbrugere, der havde betalt for meget eller for lidt samt incitamentet for elforsyningsvirksomheder til løbende budgetopfølgning og budgetkorrigering.

Formanden oplyste, at han efter drøftelse med sekretariatet fandt, at indregning af en overdækning fra før loven trådte i kraft bør afvikles i 1. reguleringsperiode, der løber fra 1. januar 2000 til 31. december 2003. Der er nu kun godt 3 år tilbage af perioden. Med hensyn til størrelsen af indregningen i de enkelte år bør der - under hensyntagen til incitamentet til budgetopfølgning - afvikles således, at indregning udgør minimum 10% af nettariffen.

En nedsættelse af nettariffen med minimum 10% årligt ville for Nykøbing Sj. anslået betyde en nedsættelse på minimum 2,8 øre/kWh. og for Viborg en nedsættelse på minimum 2,3 øre/kWh.

Preben Schou henviste til erfaring fra det tidligere elprisudvalg. Her blev konsekvent modregnet året efter. 1. reguleringsperiode ville være et fornuftigt kompromis.

Anders Larsen var enig heri.

Peter Møgelvang-Hansen var ligeledes enig. Han henviste til §26 i bekendtgørelsen om indtægtsrammer, hvorefter overdækning eller underdækning efter 1. reguleringsperiode skal indregnes i indtægtsrammen for det første kalenderår i næste reguleringsperiode.

Bo Kragelund redegjorde herefter - med udgangspunkt i den indtægtsramme, der var udsendt til Nykøbing Sj. Elnet - for principperne i opgørelsen.

Energitilsynet vedtog,
at det meddeles Nykøbing Sj. Elnet, jf. elforsyningslovens § 100, stk. 3, at overdækningen skal afvikles inden for den første reguleringsperiode med en årlig minimumsnedsættelse på 10% af nettariffen, og

at det meddeles Viborg Kommunale Værker, jf. elforsyningslovens § 100, stk. 3, at overdækningen skal afvikles inden for den første reguleringsperiode med en årlig minimumsnedsættelse på 10% af nettariffen,

2. del
Netselskabet Hillerød Kommune har anmodet om, at en underdækning på 6,1 mio. kr. oparbejdet forud for ikrafttræden af elforsyningsloven (lov 375) indregnes i priserne over en 4-årig periode.

Formanden fremhævede, at vi her havde en sag med indregning af underdækning og at der måtte blive tale om en spejlvendt afgørelse i forhold til de to sager med overdækning.

En forhøjelse af nettariffen med minimum 10% årligt ville for netselskabet i Hillerød anslået betyde en forhøjelse på minimum 2,0 øre/kWh.

Energitilsynet vedtog, at det meddeles Hillerød Kommune, jf. elforsyningslovens § 100, stk. 3, at underdækningen skal afvikles inden for den første reguleringsperiode med en årlig minimumsforhøjelse på 10% af nettariffen.


ad punkt 5: Nykøbing Sjælland Elnet - ansøgning om dispensation til forhøjet forrentningssats i den udmeldte indtægtsramme begrundet i kabellægning af luftledninger

Netselskabet Nykøbing Sj. Elnet havde bl.a. ansøgt om dispensation til en forhøjelse af den forrentningssats, som indgik i indtægtsrammen for år 2000, som Energitilsynet havde fastlagt i medfør af elforsyningslovens §70, stk. 2. Forrentningen af netaktiverne var ønsket forhøjet fra 1% til 3,6% og anmodningen var begrundet med kabellægning af luftledninger af hensyn til den fremtidige forsyningssikkerhed. Samtidig var henvist til stormen den 3. - 4. december 1999.

Formanden oplyste, at størstedelen af netselskaberne nu havde fået udmeldt indtægtsrammer. Nykøbing Sjælland Elnet ønskede sin forhøjet med henvisning til øget kabellægning.

Formanden pegede i den forbindelse på, at adgangen til dispensation i medfør af elforsyningslovens § 70, stk. 3, måtte anses for meget snæver og begrænset til de tilfælde, hvor en virksomhed ellers ikke kan gennemføre de forpligtelser, den er pålagt i bevillingen, i loven eller i bestemmelser fastsat i medfør af loven. Dispensationsadgangen var kun møntet på helt særlige tilfælde, hvor forholdene, der forhindrer virksomheden i at leve op til indtægtsrammen, ikke kan lægges virksomheden til last.

Formanden oplyst, at bekendtgørelsen om indtægtsrammer m.v. (bekendtgørelse nr. 290 af 1. maj 2000) herudover indeholdt regler om adgang til dispensation, idet Energitilsynet i medfør af § 19 i bekendtgørelsen kan forhøje en udmeldt forrentningssats, hvis virksomheden kan påvise, at forholdene har ændret sig væsentligt sammenlignet med de forhold, der betingede udregning af indtægtsrammen. Adgangen til efter denne bestemmelse at få forhøjet forrentningssatsen, som følge af nyinvesteringer foretaget af hensyn til forsyningssikkerheden, er imidlertid betinget af, at der ved investeringerne opstår en uhensigtsmæssig fremmedfinansiering.

Det var Formandens opfattelse, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at der forelå de særlige omstændigheder, der er omtalt i loven eller i indtægtsrammebekendtgørelsen, herunder at der forelå uhensigtsmæssig finansiering som følge af kabellægningen og Formanden udbad sig medlemmernes kommentarer til notatet og indstillingen.

Birgitte Refn Wenzel og Niels I. Meyer gav begge udtryk for, at sagen burde løses ved, at der blev indhentet yderligere dokumentation i sagen. Birgitte Refn Wenzel fremhævede endvidere, at det forvaltningsmæssigt var vigtigt, at selskabet får vejledning.

Sekretariatet oplyste i denne forbindelse, at man havde søgt at indhente supplerende oplysninger i sagen, og at man havde anmodet Danske Energiselskabers Forening om at være netselskabet behjælpelig med udformningen af ansøgningen.

Det var Mette Lis Andersens opfattelse, at kabellægningen var et almindeligt politisk ønske, der ikke forventes bremset af reguleringen, og at man derfor skulle forelægge sagen i det politiske system forinden tilsynet træffer afgørelse i sagen.

Anders Larsen henviste til den følgende sag på dagsordenen, hvor Nesa havde anmodet om dispensation med samme begrundelse. Han fandt også, at kabellægning var et politisk krav. Spørgsmålet om kabellægning måtte "spilles tilbage" til det politiske system, hvis Nesa's beregninger var rigtige og indtægtsrammereguleringen var en hindring for yderligere kabellægning af luftledninger. I notatet om Nesa var der ingen klar tilbagevisning af selskabets beregninger, hvorefter det lån, der finansierer kabellægning, aldrig kan blive tilbagebetalt. Det var Anders Larsens opfattelse, at problemet var meget komplekst, og at den foreliggende sags princippielle konsekvenser ikke kunne overskues. Man burde anmode Miljø- og Energiministeriet om et notat om den fortsatte kabellægning i lyset af indtægtsrammereguleringen.

Thomas Bastholm Bille oplyste, at der ikke med indtægtsrammereguleringen var tilsigtet, at der skulle ske en opbremsning eller udskydelse af kabellægning.

Niels Erik Monrad nævnte, at reparation af kabler tog væsentlig længere tid, derfor var hensynet til forsyningssikkerheden ikke helt klart i denne sag. Det var ikke fremført, at der var særlige ledningsafsnit, der var dårligt vedligeholdt eller særligt udsatte forbrugergrupper.

Finn Lauritzen påpegede, at det nye reguleringssystem generelt gav mulighed for optjening af overskud ved effektivisering.

Niels I. Meyer henviste til sagsfremstillingen, hvoraf det fremgik, at selskabet havde gjort sig overvejelser om fremtidig kabellægning og havde udarbejdet kabellægningsplaner i fortsættelse af decemberstormen. Niels I. Meyer gav herudover udtryk for, at tilsynet burde indhente et indlæg i sagen fra Danske Energiselskabers Forening

Peter Møgelvang-Hansen anførte, at der efter de tidligere regler havde været adgang til forhøjet forrentning p.gr.a. ekstraordinære foranstaltninger. Her havde kabellægning været en ekstraordinær foranstaltning. Kabellægning kan dog næppe fortsat anses for helt ekstraordinært. Han efterlyste en sikker politisk pejling i det foreliggende tilfælde. Hvis vi accepterede, kom vi til at udhule de nye regler med indtægtsrammer.

Formanden understregede, at den afgørelse, der var lagt op til i indstillingen, ikke udelukkede, at selskabet efterfølgende kunne fremkomme med yderligere oplysninger. Hvis selskabet kunne påvise, at der forelå de i bekendtgørelsen nævnte særlige omstændigheder, herunder at der forelå uhensigtsmæssig finansiering, ville Energitilsynet på ny kunne tage stilling til dispensationsansøgningen.

Formanden fremhævede yderligere, at indtægtsrammer strammer til og at dette også er meningen med indtægtsrammer. Der er ikke oplyst i sagen, at der er planer om en væsentlig forøgelse af kabellægningen. Der er med sagen risiko for, at alle udgifter til kabellægning kan motivere forhøjelse. Han kunne støtte tanken om en officiel henvendelse til Energistyrelsen om at overveje eventuel ændring i bekendtgørelsen med en bedre hjemmel.

Bo Kragelund oplyste, at reguleringen af netselskaberne ved hjælp af indtægtsrammer i sig selv ikke var en forhindring af yderligere kabellægning af luftledninger. En forøget grad af lånoptagelse var desuden et af formålene med indtægtsrammereguleringen af netselskaberne. I den forbindelse skulle man være opmærksom på, at netselskaberne havde fået opskrevet netaktiverne i forbindelse med udarbejdelsen af åbningsbalancerne forinden indtægtsrammerne blev udmeldt. Herudover skulle man være opmærksom på, at det konkrete selskab havde en soliditet på 100%, hvilket var årsagen til, at selskabet havde fået udmeldt en forrentningssats af netaktiverne på 1% i forbindelse med udmeldingen af indtægtsrammen.

Bo Kragelund oplyste tillige, at kabellægning i lighed med andre nye anlægsinvesteringer indgår i indtægtsrammen. Kabellægningen vil påvirke størrelsen af netaktiverne, og i den forbindelse også effektiviseringskravet. Herudover vil kabellægning påvirke drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i næste reguleringsperiode samt de afskrivninger, der indgår i indtægtsrammen det følgende år. Endelig oplyste Kragelund, at principperne i sagen vedrørte væsentlige investeringer. En kabellægning af alle luftledninger ville beløbe sig til ca. 60 mia. kroner.

Formanden konkluderede på denne baggrund, at udvalget på nuværende tidspunkt ikke kunne træffe afgørelse i denne og den følgende sag.

Sekretariatet blev pålagt at foretage følgende inden næste forelæggelse:

  • Sekretariatet skal anmode Nykøbing Sj. Elnet om at fremsende yderligere oplysninger i sagen og i den forbindelse orientere selskabet om drøftelsen i udvalget og reglerne for dispensation.
  • Samme fremgangsmåde skal anvendes ved behandlingen af anmodning fra NESA om dispensation (dagsordenens pkt. 6)
  • Der skal rettes en officiel henvendelse til Miljø- og Energiministeriet med anmodning om redegørelse for, hvorledes spørgsmålet om orkanen og kabellægning har indvirket på reglernes udformning.
  • Sekretariatet skal herudover anmode Miljø- og Energiministeriet om at udarbejde et oplæg om netselskabernes fremtidige muligheder for kabellægning i lyset af indtægtsrammereguleringen.
  • Endelig skal sekretariatet anmode Danske Energiselskabers Forening om at udarbejde et indlæg om netselskabernes fremtidige kabellægning kombineret med indtægtsrammereguleringen af disse selskaber.


ad punkt 6: NESA A/S - ansøgning om økonomisk kompensation i forbindelse med kabellægning af luftledninger for NESANET

NESA A/S havde fremsendt en ansøgning om økonomisk kompensation i forbindelse med den fremtidige kabellægning af selskabets luftledninger.

Energitilsynet besluttede, at sagen skal behandles på samme måde som sagen under dagsordenens pkt. 5, da begge sager vedrører kabellægning.

Endvidere blev sekretariatet bedt om at udarbejde en kort redegørelse for en ankesag om kabellægning, der var under behandling i Energiklagenævnet.


ad punkt 7: Nykøbing Sjælland Elnet - dispensationsansøgning til indtægtsrammen: Forhøjelse af indtægtsrammen

Netselskabet Nykøbing Sj. Elnet har anmodet Energitilsynet om en forhøjelse af indtægtsrammen med 500.000 kr. Som begrundelse var anført, at selskabets omkostninger i 1998 har været atypisk lave i sammenligning med omkostningerne i årene 1996-97 og 1999.

Formanden redegjorde for sagen og anførte, at denne og den følgende sag har en fælles problemstilling. Året 1998 - det år der ligger til grund for indtægtsrammen for år 2000 - var oplyst at være atypisk.

Formanden fremhævede, at der ikke inden for loven eller bekendtgørelsen findes hjemmel til at bruge andet end 1998-tallene. Der var ikke hjemmel til at bruge gennemsnit af flere år.

Efter elforsyningslovens § 70, stk. 3, har virksomhederne adgang til at søge om dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer. Adgang til dispensation er imidlertid begrænset til de tilfælde, hvor det er nødvendigt for, at virksomheden kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i bevillingen, i loven eller i bestemmelser fastsat i medfør af loven.

Bo Kragelund oplyste om basisåret, at der oprindelig havde været drøftet et forslag om brug af en 3-årig periode, men at DEF havde anført, at dette ville være næsten umuligt, fordi gamle regnskaber så skulle omformes til netregnskaber. 1998 var derfor eneste mulighed.

Niels I. Meyer fremførte, at det af tallene i notatet fremgik, at året 1998 var atypisk. I den forbindelse pegede han på, at Danmark i forhandlinger om CO2-tallene havde gjort meget ud af at påpege, at referenceåret 1990 var atypisk.

Peter Møgelvang-Hansen fremhævede, at sagen drejede sig om forøgede omkostninger og ikke de forhold omkring uhensigtsmæssig forøget fremmedfinansiering mv., som er anført som betingelse for dispensation i indtægtsrammebekendtgørelsens § 19. Derfor skal der ved afgørelsen ikke henvises til § 19.

Energitilsynet vedtog, at det meddeles Nykøbing Sj. Elnet, at Energitilsynet ikke på det foreliggende finder tilstrækkeligt grundlag for at dispensere fra de udmeldte indtægtsrammer, jf. elforsyningslovens § 70, stk. 3.


ad punkt 8: Hillerød Kommune (netselskab): - dispensationsansøgning til indtægtsrammen: Forhøjelse af indtægtsrammen

Hillerød Kommune havde ansøgt om en forhøjelse af indtægtsrammen for år 2000 med 350.000 kr. Hillerød Kommune havde henvist til, at der i 1998 havde været betydelig større anlægsaktivitet end i et normalt år. Dette havde medført, at driftsaktiviteterne i 1998 var blevet reduceret svarende til et årsværk eller ca. 350.000 kr.

Formanden anførte, at også i denne sag var loven og bekendtgørelsens regler klare.

Formanden bemærkede, at den ansøgte forhøjelse af driftsudgifterne ville lede til en forhøjelse af indtægtsrammen for år 2000 på ca. 1 %. Formanden anførte, at det var 1998-regnskabet og ikke et normalt år, der skulle lægges til grund ved en eventuel dispensation.

For så vidt angår dispensation efter § 70, stk.3 kunne dispensation gives, såfremt det var nødvendigt for at virksomheden kunne gennemføre de forpligtelser, der var pålagt i medfør af loven. Det var også svært at se, at der med 1% forhøjelse forelå tungtvejende grunde. Formanden fandt ikke, at bestemmelse kunne bringes i anvendelse i denne sag.

Energitilsynet vedtog, at det meddeles Hillerød Kommune, at Energitilsynet ikke på det foreliggende finder tilstrækkeligt grundlag for at dispensere fra de udmeldte indtægtsrammer, jf. elforsyningslovens § 70, stk. 3.


ad punkt 9: Sønderjyske Net A/S (under stiftelse) - ansøgning om ekstraordinær forhøjelse af indtægtsrammen for år 2000

Sønderjyske Net A/S havde fremsendt en ansøgning om ekstraordinær forhøjelse af selskabets indtægtsramme for år 2000 på grund af omkostningerne forbundet med en tabt retssag.

Formanden gennemgik sagen og meddelte, at det var oplyste, at Sønderjyske Net ikke ville anke dommen.

Formanden fandt, at sagen tydeligvis var omfattet af dispensationsmuligheden i elforsyningslovens §70, stk. 3. Den tabte retssag var en særlig omstændighed, der ikke kunne lægges virksomheden til last.

Energitilsynet vedtog, at det meddeles Sønderjyske Net A/S, at Energitilsynet i medfør af elforsyningslovens § 70, stk. 3 dispenserer fra den tidligere udmeldte indtægtsramme for år 2000. Virksomhedens indtægtsramme for år 2000 forøges med det ansøgte beløb på kr. 473.203,64.


ad punkt 10: Dansk Industri - klage over prisfastsættelsen på frikøb af prioriteret elproduktion

Dansk Industri havde fremsendt en klage over principperne for prisfastsættelse på frikøb af prioriteret produktion.

Formanden præsenterede sagen. De nye lovbestemmelser var ikke trådt i kraft. Derfor skulle sagen afgøres efter den gamle lovs tilsvarende bestemmelser om frikøb. Sagen rejste to spørgsmål: Hvad sker der for netselskabet, når en virksomhed frikøber sig og til hvilken pris skal frikøb kunne ske.

Niels I. Meyer fandt, at der var tale om en principsag. Han var bekymret for, hvad der vil ske på det tidspunkt, hvor alle elforbrugere får mulighed for at frikøbe sig. Han havde derfor den holdning, at frikøbsmuligheden burde fremstå så afskrækkende som muligt, og han var i øvrigt mest enig i Danske Energiselskabers Forenings synspunkter i sagen. Frikøbsprisen måtte opgøres som tariffen for grøn strøm - markedsprisen + administrationsomkostninger.

Anders Larsen var enig i sekretariatets indstilling. Han var forundret over, at netselskaberne nu fik tildelt en nye rolle som elhandlere. Det var i øvrigt fint, at få netselskaberne til at melde frikøbspriser ud.

Mette Lis Andersen var ligeledes enig i indstillingen. Hun bemærkede dog, at det ikke fremstod klart, hvad der var baggrunden for bestemmelsen i loven og efterlyste en belysning af, hvilke konsekvenser det ville få, når alle kunder fik mulighed for frikøb.

Bo Kragelund gjorde herefter kort rede for, at fysikken i frikøbsmuligheden ikke var noget problem. Der er alene tale om finansiel handel mellem de involverede parter. Når alle kunder fra 1. januar 2003 får markedsadgang, vil den prioriterede produktion eksempelvis kunne indgå i et VE-marked eller udbydes på Nord Pool.

Birgitte Refn Wenzel spurgte, om der kunne være EU-retlige problemer i sagen, idet EU-kommissionen endnu ikke havde godkendt de nye bestemmelser og de gamle var næsten identiske dermed.

Formanden og Bo Kragelund oplyste, at ikke at der var noget problem, idet de gældende regler tidligere var blevet EU-godkendt.

Niels I. Meyer vendte tilbage til spørgsmålet omkring frikøbsmuligheden for alle kunder, og sammenhæng mellem finansiel og fysisk handel.

Bo Kragelund mente, at mere frikøb ville gøre selve frikøbsmuligheden dyrere og dermed mindre attraktivt. Mere frikøb ville forøge udbudet af el og dermed sænke elprisen, hvorfor frikøbsprisen, som beregnes på baggrund af forskellen mellem salgsprisen på den prioriterede produktion og markedsprisen, ville stige.

Anders Larsen fremførte endnu engang, at netselskaberne havde fået tildelt en rolle, der ikke var tiltænkt af lovgiverne. Formanden var enig i denne vurdering.

Thomas Bastholm Bille anførte, at det afgørende i sagen var, at den prioriterede produktion blev afregnet til den fastsatte høje elafregningspris. Et eventuelt frikøb var derfor uden betydning for den prioriterede produktion. Netselskabet, som efter loven er forpligtet til at aftage den prioriterede produktion fra virksomheder, der ønsker at frikøbe sig, kan i praksis sælge elektriciteten på Nord Pool.

Anders Larsen bemærkede, at dette skulle ske på en anstændig måde.

Formanden svarede, at Energitilsynet selvfølgelig ville følge netselskabernes håndtering af frikøb nøje.

Niels I. Meyer var ikke særlig tryg ved sagen og frygtede, at systemet kunne bryde sammen.

Formanden understregede endnu en gang, at tilsynet ville følge udviklingen på området.

Niels I. Meyer foreslog til indstillingen frikøbsprisen defineret på følgende måde:

"En frikøbspris vil i udgangspunktet være lig salgsprisen på den prioriterede produktion tillagt administrationsomkostninger forbundet med frikøbet fratrukket en realistisk markedspris for salg af den prioriterede produktion."

Energitilsynet vedtog, at det meddeles parterne, at Energitilsynet i henhold til §9 f, stk. 1 i lov nr. 486 af 12. juni 1996 om adgang til elforsyningsnet m.v. finder, at netselskabets øvrige kunder ikke er forpligtet til at aftage den mængde prioriteret strøm, som frikøberen har frikøbt sig fra. Endvidere finder Energitilsynet i henhold til §23 stk. 5 i bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998 om adgang til elforsyningsnettet m.v., at en kunde, der ønsker frikøb, skal afholde samtlige omkostninger forbundet med med frikøbet. En frikøbspris vil i udgangspunktet være lig salgsprisen på den prioriterede produktion tillagt administrationsomkostninger forbundet med frikøbet fratrukket en realistisk markedspris for salg af den prioriterede produktion.

For at gøre vilkår for frikøb mere gennemsigtige skal netselskaber med kunder, der kan frikøbe sig, fremover løbende udmelde priser eller alternativt en prisformel for frikøb, jf. § 6, stk. 3 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning. Priserne og/eller prisformlen vil skulle anmeldes til Energitilsynet, jf. § 76, stk. 1, nr. 1 i lov nr. 375 og § 2, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 90 af 7. februar 2000 om anmeldelse af elpriser m.v.


ad punkt 11: Vest Energi's nettarif overfor Tarm Elektricitetsværk

Tarm Elektricitetsværk A.m.b.a. havde klaget til Energitilsynet over de af Vest Energi pr. 1. oktober 1999 og 1. januar 2000 udmeldte nettariffer overfor værket.

Tarm Elektricitetsværk, der geografisk er beliggende i Vest Energi's forsyningsområde, skiftede energileverandør pr. 1. oktober 1999.

Værket søgte med klagen dels at få belyst, om det var muligt at forlange elektriciteten afregnet efter det aktuelle forbrug i det enkelte målepunkt, dels at få afklaret, om størrelsen af de udmeldte tariffer var rimelige.

Det fremgik af sagen, at Tarm Elektricitetsværk fik elforsyning gennem Vest Energi via 6 forbindelser (målepunkter) til Vest Energi's net. Fire forbindelser fra to 60/10 kV stationer (A-niveau), og to forbindelser koblet på en 10 kV forbindelse mellem to 60/10 kV stationer (B1-niveau). Der var afregnet efter følgende tariffer: 

  • Før 1. oktober 1999: En tarif (A-tarif), der blev pålagt det faktiske forbrug uanset niveau, og som derfor ikke tog højde for, at noget af forbruget skulle have været afregnet til en højere tarif (B1-tarif). Denne tarif var både en energi- og nettarif.
  • Efter 1. oktober 1999: En tarif, der var vægtet mellem tarifferne på A-niveau og B1-niveau i forhold til det historiske forbrug på niveauerne, og som dermed tog højde for, at noget af forbruget blev aftaget på B1-niveau. Denne tarif var en nettarif og blev pålagt det faktiske forbrug uanset niveau.
  • Efter 1. januar 2000: En tarif, der var vægtet mellem tarifferne på A-niveau og B1-niveau i forhold til antallet af aftag på niveauerne (fire aftag på A-niveau og to aftag på B1-niveau), og som dermed tog højde for, at noget af forbruget blev aftaget på B1-niveau. Denne tarif var en nettarif og blev pålagt det faktiske forbrug uanset niveau. 

Vest Energi havde nævnt, at det naturligvis ville være muligt at beregne andre former for prissætning af "reserveanlæg", eksempelvis ved en kombineret abonnements- og energibetaling - i betydningen en kombineret abonnementsbetaling og betaling for netydelser. "Reserveanlægget" var de to forbindelser på B1-niveau.

Tarm Elektricitetsværk havde blandt andet anført, at den eneste regulære afregningsmetode var at betale nettarif efter det faktiske aftag på hvert enkelt niveau.

Energitilsynet vedtog, at det meddeles Tarm Elektricitetsværk og Vest Energi, 

  • Energitilsynet i medfør af elforsyningslovens § 70, stk. 1 finder, at det omkostningsmæssige grundlag for Vest Energi's tarifering på det foreliggende grundlag må anses for at være i overensstemmelse med indtægtsrammen for Vest Energi,
  • Energitilsynet i medfør af elforsyningslovens § 73 finder, at Vest Energi's tarifering af Tarm Elektricitetsværk skal tilrettelægges på en sådan måde, at nettariffen overfor Tarm Elektricitetsværk afspejler det faktiske forbrug hos Tarm Elektricitetsværk med en eventuel rådighedsbetaling, såfremt denne rådighedsbetaling medvirker til, at Vest Energi får dækning for omkostninger, som Tarm Elektricitetsværk skal bære. 


ad punkt 12: Eventuelt

Bo Kragelund orienterede om, at Nord Pool på et møde den 29. september 2000, kl. 10-12 fortæller om sin virksomhed. Medlemmerne vil få tilsendt en mail herom.

Formanden erindrede om, at næste møde var Energitilsynets møde den 18. september 2000.

Mødet afsluttet kl. 11.50.

Dispensationsansøgninger for fastlagte åbningsbalancer og indtægtsrammer for netselskaber på netområdetDispensationsansøgninger for fastlagte åbningsbalancer og indtægtsrammer for netselskaber på netområdetDispensationsansøgninger for fastlagte åbningsbalancer og indtægtsrammer for netselskaber på netområdet.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO