Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets møde den 23. oktober 2000

 

4.1. Referat fra sidste møde
Referatet af tilsynets møde den 18. september 2000 godkendes først, når det er blevet drøftet på tilsynets møde 23. oktober 2000.


4.2. Klagenævn og domstolene

4.2.1. Nye klagesager
Pkt. 4.2.1.1. Klage over Energitilsynets afgørelse af 4. september 2000 om nedsat kredittid hos Midtjyllands Elektricitetsforsynings Selskab (MES).

Karsten Ernst har den 29. september 2000 klaget til Energiklagenævnet over Energitilsynets afgørelse vedrørende reduceret kredittid hos Midtjyllands Elektricitetsforsynings Selskab (MES), der er gennemført ved ændring af betalingsmåde fra bagudbetaling til forudbetaling. Karsten Ernst anførte, at det var urimeligt, at ændringen ikke blev gennemført samtidig over alle forbrugere i forsyningsområdet.

Tilsynet fandt, at ændringen af betalingsmåde ikke umiddelbart forekom urimelig, jf. elforsyningslovens § 77, stk.1. Tilsynet anførte, at ændringen omfattede en meget stor del af MES´ kunder, og at det derfor ikke kunne anses for urimeligt, såfremt ændringen af kredittiden blev gennemført i forbindelse med de sædvanlige a conto opkrævninger og de gældende afregningsperioder.

4.2.2. Afgjorte klagesager
Pkt. 4.2.2.1. Energitilsynets afgørelse af 13. marts 2000 om tilslutning og installation af en afbryder til en vindmølle ophævet

Hans Søndergaard har den 26. marts 2000 klaget til Energiklagenævnet over Energitilsynets afgørelse vedrørende tilslutning af en vindmølle. Sagen er oprindelig oversendt fra Energistyrelsen.

Energiklagenævnet har efterfølgende anmodet Energitilsynet om en redegørelse for sagens retlige omstændigheder, navnlig med henblik på en nærmere vurdering af, om sagen rettelig skal behandles efter elforsyningslovens § 77 eller under bekendtgørelse nr. 1148 af 13. december 1996 om vindmøllers tilslutning til elnettet.

Energitilsynet har herefter anmodet Energistyrelsen om en udtalelse i sagen.

Efter Energistyrelsens opfattelse omfatter § 77 i elforsyningsloven ikke sagens faktiske omstændigheder om tilslutning og installation af en afbryder til en vindmølle. Efter fornyet vurdering af sagen har Energistyrelsen fundet, at den kompetente myndighed for behandling af sagen må være Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse nr. 1148 af 13. december 1996.

På den baggrund har Energiklagenævnet den 11. oktober 2000 ophævet Energitilsynets afgørelse af 13. marts 2000 og tilbagesendt sagen til behandling i Energistyrelsen.

Pkt. 4.2.2.2. DEF klage over Energitilsynets afgørelse af 18. september 2000 vedr. kompetencespørgsmål afvist
Danske Energiselskabers Forening (DEF) har den 22. september 2000 klaget til Energiklagenævnet over Energitilsynets afgørelse i en sag vedrørende betaling for nettilslutning ved etablering af en prøvestation for vindmøller. Energiklagenævnet har ved brev af 12. oktober 2000 meddelt tilsynet, at klagen afvises på det foreliggende grundlag. Afvisningen begrundes med, at tilsynet ikke havde truffet en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, og at der derfor ikke forelå en afgørelse, der kunne indbringes for klagenævnet.

I august 2000 havde DEF henvendt sig til tilsynet på vegne af Nordvestjysk Elforsyning i en sag vedrørende betaling for nettilslutning af en prøvestation for vindmøller, der skulle etableres ved Høvsøre. Spørgsmålet var, om betaling for nettilslutningen påhvilede elforbrugerne kollektivt, hvad den ville gøre, hvis sagen hørte under lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning med senere ændringer, eller elforsyningsselskabet, hvad den ville gøre, hvis sagen henhørte under lov nr. 692 af 25. august 1999 om vedvarende energikilder med tilhørende bekendtgørelse om vindmøllers tilslutning til nettet (bekendtgørelse nr. 1148 af 13. december 1996 med senere ændringer).

På tidspunktet for henvendelsen til Energitilsynet havde Risø allerede forelagt spørgsmålet om, hvem der skal betale for en netudbygning og forstærkning af elnettet frem til prøvestationen, for Energistyrelsen, der fandt, at spørgsmålet hørte under lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v.

Tilsynet sendte henvendelsen fra DEF i høring hos Energistyrelsen. Energistyrelsen udtalte, at det er styrelsens opfattelse, at omkostningsfordeling i forbindelse med tilslutning af vindmøllerne ved prøvestationen, for så vidt angår spørgsmålet om der er tale om tilslutning af en virksomhed, klart er omfattet af lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. og derfor også af Energistyrelsens kompetenceområde.

I sit svar henholdt Energistyrelsen sig til en udtalelse fra Kammeradvokaten. "I § 10 b, stk. 3, i VE-loven er betingelsen, at der er tale om tilslutning af vindkraftanlæg. Hvad der nærmere skal forstås ved vindkraftanlæg er ikke defineret i loven, men det må vel antages, at prøvestationen er et vindkraftanlæg. Det forhold, at det er prøvestationen og ikke den enkelte vindmølle, der skal tilsluttes, kan næppe tillægges selvstændig betydning. Tilslutningsbekendtgørelsen omfatter ifølge § 1, stk. 2, alle vindmøller som ikke fuldt ud ejes af et elselskab. Efter det for mig oplyste, opfylder de vindmøller, der skal opstilles på prøvestationen, denne betingelse".

Tilsynet henholdt sig til denne udtalelse og meddelte DEF i et brev benævnt "afgørelse" og med klagevejledning, at man ikke fandt, at sagen hørte under tilsynets kompetenceområde.

4.3. Andre forhold

Pkt. 4.3.1. Åbningsbalance og indtægtsramme for Banestyrelsen
I forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalance og indtægtsramme for Banestyrelsen, har Banestyrelsen oplyst sekretariatet om, at de har fået dispensation fra elforsyningslovens kapitel 4, 7, 10 og 15 for en periode på 12 mdr. og derfor skal holdes udenfor den igangværende regulering, som sker jf. kapitel 10 i elforsyningsloven.

Dispensationen er givet af Energistyrelsen i brev af 19. juni 2000 til Trafikministeriet, som i brev af 11. september 2000 har oversendt brevet til Energitilsynet.

Sekretariatet kan under de foreliggende omstændigheder ikke regulere Banestyrelsen og det meddeles dem, at de holdes udenfor effektivitetsreguleringen i 12 mdr. frem til 1. juli 2001, hvorefter sagen vil blive genoptaget.

Pkt. 4.3.2. Spørgsmål vedrørende definition af "rimelig betaling" for at stille transmissionsnettet til rådighed for den systemansvarlige
I brev af 14. september 2000 har ELKRAFT SYSTEM forespurgt, om en "rimelig betaling" til transmissionsselskaberne for i medfør af elforsyningslovens 21, stk. 2, at stille transmissionsnettet til rådighed for den systemansvarlige er lig med indtægtsrammen for transmissionsselskaberne.

Som baggrund for forespørgslen var det fra ELKRAFT SYSTEM´s side anført, at definitionen af en "rimelig betaling" ikke fremgår af elforsyningsloven og tilhørende bekendtgørelser.

Hvis indtægtsrammen er udtryk for en rimelig betaling, ville der ifølge ELKRAFT SYSTEM være behov for, at indtægtsrammen opdeltes efter spændingsniveau, idet det ellers ikke ville være muligt at fastlægge et ensartet grundlag for betaling af rådighedsstillelsen af 132 kV-nettet, da det i hvert enkelt tilfælde ville bero på en forhandling med det enkelte selskab.

ELKRAFT SYSTEM havde i forlængelse heraf forespurgt, om indtægtsrammen i de tilfælde, hvor der gives bevilling til både transmissions- og netvirksomhed, og hvor der i medfør af elforsyningslovens § 47, stk. 3, kræves regnskabsmæssig adskillelse mellem bevillingerne, er tilsvarende opdelt efter spændingsniveau.

ELKRAFT SYSTEM havde endelig anført, at et alternativ til anvendelse af indtægtsrammen som en rimelig betaling var at anvende de hidtil gældende principper, hvorefter der betaltes for anvendelsen i form af anlægstilskud og drift og vedligeholdelse efter et faktorafregningsprincip aftalt med transmissionsselskaberne.

Som svar på forespørgslen er det den 12. oktober 2000 meddelt ELKRAFT SYSTEM, at der ikke i elforsyningsloven eller den tilhørende bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer mv. for net- og transmissionsvirksomheder er hjemmel at fastsætte, at en "rimelig betaling", jf. elforsyningslovens § 21, stk. 2, svarer til indtægtsrammen. Endvidere, at der ikke i disse gældende bestemmelser findes at være hjemmel til at kræve fastsat særskilt opdeling af transmissionsselskabernes indtægtsramme eller regnskabsmæssig opdeling for den del af transmisssionsnettet, som stilles til rådighed for systemansvaret.

Net- og transmissionsvirksomhedernes priser er reguleret gennem elforsyningslovens §§ 69 og 70. Heraf fremgår, at priserne for deres ydelser skal fastsættes i overensstemmelse med de udmeldte indtægtsrammer, der udgør et maksimum for selskabernes indtægter.

Indtægtsrammen er fastsat som summen af en række omkostningsstørrelser, der skal dækkes, men forholder sig ikke til, hvad der i medfør af elforsyningslovens § 21, stk. 2, kan anses for en rimelig betaling.

Med det eksisterende lovgrundlag er det Energitilsynet, der konkret skønner over, om en betaling er rimelig, jf. elforsyningslovens §§ 73 og 77.

Det er endelig anført over for ELKRAFT SYSTEM, at det er den generelle vurdering, at loven ikke giver mulighed for, at systemansvaret yder anlægstilskud til net- eller transmissionsvirksomheder, idet dette kan være i modstrid med lovens § 46, stk. 1, om forbud mod långivning. Der vil imidlertid skulle foretages et konkret skøn fra Energitilsynets side i det enkelte tilfælde.

4.4. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

Pkt. 4.4.1. Hjemmel til udbetaling af anlægstilskud til Middelgrundens Vindmøllepark
Elkraft System har den 5. september 2000 anmodet Energitilsynet om en udtalelse om, hvorvidt systemansvaret lovligt kan udbetale et beløb til Københavns Energi.

Det fremgår af sagen, at det "gamle" Elkraft a.m.b.a. i september 1999 bevilgede Københavns Energi 30 mio. kr. i forbindelse med udgifter til nettilslutning af vindmølleparken Middelgrunden. Bevillingen blev givet under forbehold af den nye elforsyningslov.

Opdelingen af det "gamle" Elkraft skal i overensstemmelse med elforsyningslovens § 102 gennemføres på en sådan måde, at aktiver og passiver i den nye selskabsstruktur er placeret der, hvor de naturligt hører hjemme.

Da det er ubestridt, at gældsforholdet består, og at gældsforpligtelsen efter selskabsopdelingen i givet fald påhviler Elkraft System, er spørgsmålet for Energistilsynet herefter alene, om den gældende elforsyningslov forhindrer, at Elkraft System udbetaler de 30 mio. kr. til Københavns Energi.

§ 102 indeholder i stk.1, 2. punktum følgende bestemmelse:

" I relation til virksomhedens passiver har den stedfundne opdeling ikke virkning i forhold til virksomhedens kreditorer".

I lovforslagets bemærkninger( s. 81,2) hedder det herom bl.a.:

" Den juridiske enhed, der ved lovens ikrafttræden hæfter for en given gældsforpligtelse, vil således ikke i forhold til kreditor blive frigjort for denne forpligtelse, uanset om det pågældende passiv i det interne forhold mellem de juridiske enheder, der etableres, henføres (helt eller delvist) til en anden juridisk enhed".

Den nye elforsyningslov griber således ikke ind i eksisterende gældsforhold, og der er derfor efter sekretariatets opfattelse ikke noget til hinder for, at Elkraft System afvikler gældsforholdet i forhold til Københavns Energi. Åbningsbalancen for Elkraft System må herefter justeres i overensstemmelse med denne transaktion.

Dette er meddelt Elkraft system med brev af 5. oktober 2000.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO