Skift fontstørrelse Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)Printervenlig version

Uddrag af meddelelser fra Energitilsynets møde den 20. november 2000


3.1. Referat fra sidste møde
Til medlemmerne var den 24. oktober 2000 udsendt endeligt referat fra Energitilsynets møde den 18. september 2000 og den 15. november 2000 udsendt endeligt referat fra tilsynets møde den 23. oktober 2000.


3.2. Klagenævn og domstolene

3.2.1. Nye klagesager

Pkt. 3.2.1.1. Nykøbing Sjælland Elforsyning
DEF havde på vegne af Nykøbing Sjælland Elforsyning til Energiklagenævnet klaget over Energitilsynets afgørelse af 28. august 2000. Selskabet havde i august måned rettet henvendelse til Energitilsynet vedrørende ansøgning om forhøjelse af indtægtsrammen med kr. 500.000, jf. en sammenligning af selskabets omkostninger i 1998 med et gennemsnit af 1996-1999. Selskabet fandt, at omkostningerne i 1998 havde været atypisk lave. Energitilsynet havde meddelt Nykøbing Sjælland Elforsyning, at Energitilsynet ikke på det foreliggende fandt tilstrækkeligt grundlag for at dispensere fra de udmeldte indtægtsrammer, jf. elforsyningslovens § 70 stk. 3 og indtægtsrammebekendtgørelsen § 19.

Pkt. 3.2.1.2. Læsø kommunale fjernvarmeforsyning
Den 19. november 1999 traf sekretariatet afgørelse i en henvendelse fra en forbruger under Læsø kommunale fjernvarmeforsyning vedrørende eventuel betaling af godtgørelse til varmeforsyningen i forbindelse med forbrugerens udtræden af værket.

I afgørelsesskrivelsen var de generelle retningslinier for betaling af godtgørelse i forbindelse med en forbrugers udtræden skitseret, og fjernvarmeforsyningen havde på denne baggrund afkrævet forbrugeren en godtgørelse.

Efter forbrugerens fornyede henvendelse til Energitilsynet meddelte sekretariatet den 27. september 2000, at der ingen indikation var af, at værket ikke skulle være veldrevet, og ud fra de anmeldte oplysninger om udviklingen i antallet af forbrugere, samt om varmeforsyningens økonomiske forhold, var det fundet urimeligt, om varmeforsyningen i forbindelse med den konkrete udtræden opkrævede en egentlig udtrædelsesgodtgørelse.

Den kommunale fjernvarmeforsyning havde den 23. oktober 2000 indbragt sekretariatets afgørelse af 27. september 2000 for Energiklagenævnet.

3.2.2. Afgjorte klagesager
Der var ingen afgjorte klagesager

3.3. Større væsentlige sager afgjort af sekretariatet

Pkt. 3.3.1. Standardinvesteringsbidrag for 2001
Den 9. november 2000 anmodede DEF Energitilsynet om at godkende DEFs forslag til standardinvesteringsbidrag for 2001. Investeringsbidragene blev foreslået uændrede i forhold til de af Elprisudvalget godkendte standardinvesteringsbidrag for 2000. Standinvesteringsbidragene udgjorde:

  • Parcelhuse kr. 9.300
  • Tæt/lav bebyggelse kr. 7.600
  • Lejligheder kr. 5.100
  • 1- fasede tilslutninger kr. 3.000
  • Erhverv (pr. amp>25) kr. 600

Energitilsynets sekretariat havde den 10. november 2000 godkendt det indsendte forslag til standardinvesteringsbidrag for 2001.

Pkt. 3.3.2. Godkendelse af Elkraft Systems med hæftelse for gammelt lån
Energitilsynet havde ved brev af 9. oktober 2000 modtaget en anmodning fra Elkraft System om at godkende Elkraft Systems medhæftelse for et lån optaget af det tidligere Elkraft a.m.b.a.

Elkraft a.m.b.a. optog under den tidligere gældende elforsyningslov et japansk obligationslån, som forfaldt medio maj 2001 med en nettorestgæld på ca. 628 mio. kr. Ved den nuværende elforsyningslovs ikrafttræden blev Elkraft a.m.b.a. i overensstemmelse med loven splittet op i en række selvstændige selskaber med begrænset ansvar: Elkraft System, Elkraft Transmission og EK Energi (nu fusioneret ind i Energi E2), med EK Energi som det fortsættende selskab. En fordeling af aktiver og passiver efter elforsyningslovens § 102, stk. 1 førte ifølge Elkraft System til, at det japanske obligationslån overførtes til Elkraft Transmission. Denne overførsel havde dog kun virkning i det indbydes forhold mellem de opsplittede virksomheder. Det var således Energi E2, der som det fortsættende selskab, var umiddelbart forpligtet overfor kreditor.

Ifølge Elkraft System ville en retsstilling, hvor de ikke hæftede, betyde en misligeholdelse af obligationslånet, hvilket kunne bringe det til øjeblikkeligt forfald, da det i låneaftalen var bestemt, at debitor skulle være en elforsyningsvirksomhed, som var underlagt "hvile-i-sig-selv"-princippet. For at undgå en sådan misligholdelse havde Elkraft System anmodet om Energitilsynets godkendelse af, at virksomheden, som den eneste del af det gamle Elkraft a.m.b.a., der under den nye elforsyningslov fortsat var underlagt "hvile-i-sig-selv"-princippet, kunne anses som medhæftende for det pågældende lån.

Det fremgår af elforsyningslovens § 102, stk.1, 2. punktum, at den i medfør af loven stedfundne selskabsopdeling i relation til en virksomheds passiver ikke har virkning i forhold til virksomhedens kreditorer. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at der var tale en præcisering af, at der ikke med denne kunne ske et lovbestemt debitorskifte i forhold til de eksisterende virksomheders kreditorer. Formålet med bestemmelsen havde således været ikke at stille elforsyningsvirksomhedernes kreditorer fra tiden før den nye elforsyningslovs ikrafttræden dårligere under den nye lov, end de var stillet under den tidligere.

I den konkrete sag havde Energitilsynet fundet, at § 102, stk. 1, 2. punktum, måtte forstås således, at Elkraft System - som en del af det tidligere Elkraft a.m.b.a. -forsat kunne hæfte for lånet. Det var dog fortsat Energi E2, der var umiddelbart forpligtet, med mindre lånets kreditor gav samtykke til debitorskifte. Det var ligeledes fortsat Elkraft Transmission, der hæftede endeligt i det indbyrdes forhold mellem virksomhederne. Bestemmelsen i elforsyningslovens § 46, stk. 1, var ikke til hinder herfor, idet denne bestemmelse alene omhandlede fremtidige låneforhold.

Pkt. 3.3.3. Ændrede regnskabsprincipper for Naturgas Sjælland
Energistyrelsen anmodede med fax af 27. september 2000 om Energitilsynets vurdering af ændrede regnskabsprincipper for Naturgas Sjælland i forbindelse med naturgasselskabets halvårsregnskab for første halvår 2000.

Det gjaldt for det første en ændret forrentning af ejerkommunernes indskud. Tidligere var indskuddet i selskabet blevet forrentet med diskontoen med tillæg på 2 %. Ifølge halvårsregnskabet blev dette ændret til den gennemsnitlige fondsbørsgennemsnit for alm. realkreditobligationer. Ændringen var sket med tilbagevirkende kraft fra 1980. Det svarede til, at forrentningen af kommunernes indskud pr. 1. januar 2000 udgjorde 73,5 mill. kr. frem for 49,2 mill. kr.

For det andet gjaldt det indførelse af en værdi af ejerkommunernes garantistillelse overfor selskabet. Ifølge halvårsregnskabet var værdien af kommunernes hæftelse for Naturgas Sjælland sat til 0,15 % af bruttogælden gennem årene. Det svarede til 75,3 mill. kr. pr. 1. januar 2000.

Energitilsynets sekretariat svarede Energistyrelsen med brev af 26. oktober 2000. I svaret pointerede sekretariatet, at den konkrete sag ikke havde været forelagt Energitilsynet.

Sekretariatet meddelte, at ud fra en generel vurdering ville en indregning af forrentning af indskudskapital i prisgrundlaget, herunder en ændring heraf, have forudsat Gas- og Varmeprisudvalgets - nu Energitilsynets - forudgående godkendelse. I svaret gav sekretariatet endvidere udtryk for, at samme synspunkt kunne gøres gældende for så vidt angår indregning af et beløb for sikkerhedsstillelse. Endelig gav sekretariatet udtryk for, at det af lovgrundlaget ikke synes at fremgå, at der var hjemmel til at foretage regulering med tilbagevirkende kraft.

3.4. Internationale forhold
Formanden orienterede om, at han sammen med sekretariatet havde deltaget i EU- regulatormøde om naturgas sammen med Kommissionen i det såkaldte Madrid-forum. Der havde været afholdt et tilsvarende møde på elområdet , det såkaldte Firenze- forum.

Det europæiske samarbejde på regulatorområdet udviklede sig hastigt. EU sigtede imod, at anvende Kommissionen som en slags overregulator på el- og gasområdet.

Se hvem der er billigst på el, gas og varme
ENAO